Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 1991

Hjemmeværnsbladet

Kronikken

Selv vores supemagter er usynlige langt ude fra

Pastor Ulla Sandbæk

I de senere år har der været talt meget om et »paradigme­skifte« det vil sige en afgørende ændring af den måde, vi anskuer verden på, et skift i verdensbilledet. Den ændrede op­fattelse har håde været i det ydre videnskabelige materielle verdens­billede og i det indre psykologiske bevidsthedsmæssige verdensbillede. Åbningen og udvidelsen af det ydre verdensbillede synes at ske samtidig med, at også det indre verdensbillede åbnes og udvides.

Her i Danmark har det især været dybdepsykologen Jes Berthelsen, som har ydet et væsentligt bidrag med at formidle landvindingeme på det indre psykologiske plan særlig i bøgerne »Selvets virkelighed« og »Kristusprocessen«.

Jes Berthelsen taler om, at Jesus bragte en helt ny form for bevidstbed med sig ind i verden. Det, som han med Jung kalder »selvets bevidsthed« i modsætning til »jeg/ets bevidsthed".

Jeg/et udgør en lille men hidtil altdominerende del af menneskets bevidstbed. Det karakteristiske for jeg'et er, at det kun kan overskue sin omverden ved at dele den op. Jeg/et er en afsnøring af den samlede bevidsthed og jeg/ets funktion består i at adskille, splitte op. Jeg'et kan kun se en del ad gangen. Jeg'et ser f.eks. Jesus - men så er alle, der ikke ser den samme del af helheden, nemlig Jesus, straks hedninge, fortabte, genstand for mission eller polemik osv. De andre skal enten omvendes eller dø, for en død hedning er bedre end en levende.

Et jeg vil have fred. Men fred er umuligt for et jeg. For jeg'et lever i modsætninger. Kærlighed og agression er adskilt i to poler hos et jeg. Og Jeg'et kan kun befinde sig i den ene pol ad gangen.

Jeg'et er egentlig ikke dårligt elIer ondt. Det er blot begrænset og lever af at adskille. Jeg'et er på sin vis begrænset og lever af at adskille. Jeg'et er på sin vis umætteligt.

Det vil for at hævde sig være den største, den bedste, den rigeste, den smukkeste.- Der er en utrolig grådighed og livsappetit i jeg'et. Denne grådighed er jeg'ets anelse om. at der uden for det selv er noget andet og mere. Noget større. Jeg'et kender godt selvets eksistens. Og jeg'et føler, at det bliver snydt ved at være uden for dette større.

Det er kun ved at opgive sig selv som en del at jeg'et kan nå til en fred med sig selv og sin omverden. Men hvis jeg'et således udvider sig og tilnærmer sig helheden, tilnærmer sig selvet, som er den samlede, totale bevidsthed, så mister jeg'et sig selv, så forsvinder det, da det jo netop er en afsondret del af bevidstheden, og denne afgåen ved døden vil jeg'et selvsagt bekæmpe med alle midler.

Selvets bevidsthed er altomfattende. Der hvor jeg'et adskiller forbinder selvet.

Der hvor jeg'et skubber ansvaret over på de andre og ser ondskaben hos de andre overtager selvet ansvaret for sig selv.

Jes Berthelsen har den optimistiske tro på verden og menneskene, at selvets bevidsthedsform er ved at blive alment tilgængelig for menneskeheden.

Det tog menneskeheden årtusinder at nå til en almen viden om, at jorden er rund. I dag ved vi, hvordan jorden ser ud udefra rummet. Det har mennesker altid haft en mulighed for, når de var nær ved døden. Når et menneskes bevidsthed i nærdødsøjeblikket udvider sig bort fra den begrænsning, der er knyttet til kroppen, er det ikke ualmindeligt, at mennesker har en vision af vores planet set højt oppe fra. Det, at vi alle i dag kan se billeder af jorden ude fra rummet har en ganske bestemt symbolik i sig. På den ene side er det, som om menneskeheden befinder sig i en nærdødstilstand. Vi har frembragt uanede muligheder for at eliminere os selv. Men på den anden side har vores teknologi også sendt os ud i rummet. De kosmonauter, der har oplevet dette, taler om ændringer i bevidstheden: Om religiøse og spirituelle følelser og indsigter. Det, de umiddelbart fornemmer ved at se planeten udefra ef, at menneskene er uhyre små. Det enkelte jeg er absolut usynligt fra rummet.

Selv vores ellers så stolte supermagter er usynlige så langt udefra. Man fornemmer i stedet for livets enhed og menneskeheden som en stor familie. Og mon begriber ikke fornuften i krige, nationale grænser og forureningen. Ude fra rummet får selv et almindeligt jeg med et slag selvets udvidede perspektiv. Og måske er symbolikken i, at vi kan se jordkloden på billeder og få del i oplevelsen af, hvor afhængige vi er af hinanden og hvor tæt forbundet vi er, et symbol på, at vi nu står foran en tid, hvor vi kan begynde at lære selvet og dets virkelighed at kende.

Hele vores nuværende verdensforståelse er stadig baseret på jeg'ets princip. Jeg tager. Jeg har. Jeg får. Andres rigdom er ikke min. Kun min egen rigdom tæller. Dette er stadig - desværre - retningsllinierne både for menneskene enkeltvis og for nationernes sociale, økonomiske, politiske og kulturelle udfoldelser.

Alt det positive, der skete i i 1989 med Berlinmurens fald og Gorbatjovs perestrojka som åbnede op for frihed og demokrati i østblokken, blev af mange set som et tegn på, at verden virkelig var ved at ændre bevidsthed. At det så småt var ved at gå op for menneskeheden, at det, som f.eks. Jesus beskriver, ikke er en moralkodeks, ikke en opskrift på god opførsel, men en beskrivelse af en naturmæssig lov på det psykologiske plan. En beskrivelse af, hvordan verden ser ud, når det er den begrænsede jegbevidsthed, der regerer verden, og en række anvisninger på, hvordan jeg'er kan komme i kontakt med den altomfattende bevidsthed, der hedde selvet.

Den begrænsede bevidsthed, som kaldes jeg'et, fører krige, som kun kan tabes af alle de implicerede parter, fordi krig frem for alt er jeg'ets måde at hævde sig på. Det jeg, som er for snæversynet og visionsløst til at se, at ingen problemer er løst den dag, hvor krigen er udkæmpet.

Man har set hurtige og påviselige resultater i form af den stærkeres undertrykkelse af den svagere - men det jeg, som var kimen til alle krige lever videre i bedste velgående og vil udkæmpe nye krige. Og alle de ødelæggende kræfter på denne jord: hadet, hævnfølelserne og ønsket om gengæld er nok engang blevet forstærket. Vi oplever hinanden som modmennesker og ikke som medmennesker.

Det, der er sket her i 1991, synes at modbevise alle Jes Berthelsens teorier om, at tiden er inde til en bevidsthedsændring. Forhåbentlig er det, der sker i disse dage og uger et udslag af en sidste desperat og forstærket kamp fra jeg'ets side for at bevare en position, hvis frygtelige konsekvenser I forhåbentligvis, i den sidste ende vil gøre det indlysende klart for menneskeheden, at jeg'et bliver nødt til at vige, pladsen for selvet, så denne vores skrøbelige og smukke planet og dens mennesker kan leve efter deres bestemmelse, som er kærlighed og medmenneskelighed.

Hjemmevæmsbladet vil det kommende år med mellemrum bringe kronikker, hvis emne måske ikke lige rammer plet i forbindelse med, hvad der normalt betegnes som hjemmeværnsrelevant. Redaktionens påstand er, at langt det meste stof er »hjemmeværnsrelevant« - altså også pastor Ulla Sandbæks overvejelser om krigen. Blandt kommende emner er »krav til ledere«. Her vil forhenværende finansminister, nuværende direktør for ATP, Palle Simonsen, skrive om »ledelse og etik«.

Det er redaktionens håb, at vi med dette initiativ tilgodeser et behov hos læseme, der samtidig opfordres til selv at sende kronikker ind. Da der bliver stillet større krav end normalt til denne type læserindlæg, honoreres de optagne artikler med 800 kroner.

Forslag til kronik sendes til

Hjemmeværnsbladet
Generalstok
Kastellet 82
Kbhn. Ø.

Hver måned ved fuldmåne: Verdensfredsmeditation i Medborgerhuset, Ahlefeldtsgade 33, København K. D. 28. maj og 27. juni k1.20 (Ingen arrangementer i juli)

FORMÅL:

At skabe åndelig bevidsthed om, hvad hvert menneske kan gøre for at bidrage til en fredeligere verden.

At appellere til fred og forståelse mellem verdens folk og kulturer ved at give rum for kulturelle, videnskabelige, tværreligiøse og kunstneriske udtryk.

At udvikle bevidsthed om jorden som en moder, alt levende er afhængigt af, og som derfor ikke må skades.

At øge den industrialiserede verdens respekt for naturfolkene og de gamle kulturers viden om økologisk og åndelig balance.

At afholde fællesbøn for verdensfreden med deltagelse af forskellige trosretninger.

Committee for
WORLD PEACE

Under the patronage of

H.H the DALAI LAMA

Committee for
WORLD PEACE

Niels Bohrs Alle 21
DK-2860 Søborg
DENMARK

Phone (+45) 31 53 56 34 42
Fax (+45) 31 56 38 29

Chairman:

TD. LAKHA LAMA

Med åbne øjne. Tekster om børns rettigheder. 135 sider, 22,5 x 23,5 cm. Ill: 35 fotos, 40 tegninger (8 i farver), 1 kort, tegneserie.
Pris kr.128,00.

Belyser børns rettigheder og vilkår med tekster og billeder fra udviklingslande i Afrika, Asien og Latinamerika. Bogen skal være med til at give danske børn-en fornemmelse af, hvordan børn i andre dele af verden lever, føler og tænker.

Teksterne er inddelt i 8 afsnit, der indledes med informerende baggrundstekster, arbejdsforslag, gengivelse af Konventionen om Barnets Rettigheder.

Teksterne består af artikler, noveller, erindringshistorier, samtaler, digte, eventyr, mv. De handler om at blive taget alvorligt, om sundhed, om leg, om forholdet mellem børn og voksne, om undertrykkelse og diskrimination, om udnyttelse af børn, om børn i krig, om børn på flugt, my.

Til undervisningsbrug i 5.-8. klasse, samt for interesserede voksne.

UDGIVERE:
Dansk UNICEF-Komité
Billedvej 8, 2100 København Ø
TIf: 31 29 51 11

Dansklærerforeningen
Nørre Søgade 49 C; 1370 Kbh K
TIf: 33 15 04 99

Mellem diktatur og demokrati - om CSCE-processen og menneskerettighedeme i Europa. 82 sider.

UDGIVER:
Det Danske Center for Menneskerettigheder

Kant, Immanuel: Den evige fred.
Ny udgave. 95 sider, 11 x 19 cm.
Pris kr.50,00.
Oversat af Fredrik Bajer. Original:
Zum ewigen Frieden (1795/1796).

Denne udgave er en let moderniseret udgave af den danske politiker og forfatters oversættelse fra 1889.

Filosofisk skrift om fredens muliggørelse - et skrift, der har "meget at sige vor tid både ved sin optimisme - forestillingen om den evige fred - og sin pessimisme: den usentimentale præcisering af fredens forudsætninger....

Gennem snart 200 år har det kunnet være inspiration - og anstødssten - for mennesker, der reflekterede over statens og krigens væsen og ikke kunne stille sig tilfreds med, at krige var uundgåelige selv mellem såkaldt Civiliserede stater" (fra Forord).

Kant siger, at fred ikke er mulig, hvis man blot lever ved siden af hinanden, det gælder såvel mennesker som stater.

Freden må skabes eller stiftes. Og dette kan kun ske gennem etablering af retstilstande, hvorunder elementer af frihed - men vel at mærke den 'tøjlesløse' frihed- opgives. Skriftet indeholder artikler til etablering af grundlaget for en endegyldig freds tilstand.

UDGIVER:
Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg

Change in the international system. Papers from a conference. 72 sider.
Pris kr.45,00.

UDGIVER:
Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske Udvalg

Verdens tilstand 1991. En Worldwatch Institute rapport om udviklingen mod et bæredygtigt samfund.
244 sider, 17,5 x 23,5 cm. Ill: 11 figurer.
Pris kr. 160,00.
Oversat af Arne Herløv Petersen.
Original: State of the World (1991).

8. årbog fra Worldwatch Institute med sammenfatning af viden om konsekvenserne af at fortsætte vores måde at producere, forbruge og leve på - for derefter at skitsere de nødvendige strategier for forandring. Oplysningerne i bogens afsnit bygger på solid dokumentation, og er ledsaget af et omfattende noteapparat og tabelmateriale.

Indeholder bl.a. følgende temaer: bæredygtige energisystemer, affald og genbrug, transport i byområder, omlægning af skovbruget, miljøet i østeuropa og Sovjetunionen, abortproblemet, militærets krig mod miljøet, forbrugersamfundet, forandring af verdensøkonomien.

Årbogen har opnået en slags halvofficiel status, idet nationale regeringer, FN-organisationer og andre internationale udviklingsorganisationer støtter sig stærkt til analyserne og informationeme heri.

UDDRAG AF INDHOLD: Den nye verdensorden. Udviklingen af et bæredygtigt energisystem. Mindre affald og genbrug af materialer. Nytænkning om transport i byerne. Omlægning af skovbruget. Genopretning af miljøet i østeuropa og Sovjetunionen. Forståelse for abortproblemet. Militærets krig mod miljøet. Hvor meget er nok? Forandring af verdensøkonomien. Noter.

UDGIVER:
Mellemfolkeligt Samvirke
Borgergade 10-14, 1300 Kbh K

Forsvar i forandring. Debat om Forsvarskommissionens beretning: Forsvaret i 90-erne.
Henning Sørensen (red.). 134 sider,
14,5 x 21 cm. Pris kr. 115,00.

Indeholder indlæg fra en konference om Forsvarskommissionens beretning. Seks forskere var bedt om at kommentere udvalgte aspekter af beretningen. Samtidig fik medlemmer af Kommissionen lejlighed til at svare på de fremlagte synspunkter.

Mange temaer blev berørt - den røde tråd i indlæggene var 'forsvar i forandring' under indtryk af opbruddet i østeuropa og Tyskland. Således blev der spurgt, om forudsætningerne i beretningen er tilstrækkeligt afklarede, og om hvor hensigtsmæssig forslaget om en fremtidig udrustning og organisering af forsvaret nu er.

"Det er en velkendt kritik mod beretningen, at den ikke tager højde for de aktuelle, vidtgående ændringer i Europa. ... Kommissionen har konstrueret deres verden således, at kun visse forhold kan tænkes"(Ole Wæver).

UDDRAG AF INDHOLD: Forsvarskommissioner i Danmark gennem 125 år. Sikkerhedsog nedrustningspolitiske udviklingstendenser. Relationerne til NATO. Teknologi og forsvar. Forsvarets formål og opgaver. Rationaliseringer i forsvaret.

UDGIVERE:
Center for Freds- og Konfliktforskning Vandkunsten 5, 1467 Kbh K TIt: 33 32 64 32

Samfundslitteratur
Rosenørns Alle 11, 1970 Frb C
TIf: 31 35 63 66

Opbruddet i Østeuropa - konsekvenser og perspektiver. Redaktion: Uffe Torm.
49 sider, 14,5 x 21 cm.
Ill: 7 fotos. Pris kr.30,00.

Opbruddet i Østeuropa har ændret Europa-kortet og skabt nye muligheder for samarbejdet mellem landene i Europa. "Virkningen af opbruddet i Østeuropa kan ikke vurderes isoleret, netop fordi det· finder sted samtidig med integrationsprocessen i Vesteuropa. Både udviklingen i østeuropa og i Sovjetunionen og integrationen i Vesteuropa bliver ikke alene af afgørende betydning for samarbejdet i Europa, men også for den roll~, Europa kommer til at spille i forhold til resten af verden" (fra Forord).

Denne udgivelse belyser i en række oversigtsartikler baggrunden for forandringerne, deres konsekvenser for sikkerheden og samarbejdet i Europa, samt de globale perspektiver i udviklingen.

UDDRAG AF INDHOLD: Revolutioneme i østeuropa - baggrund og perspektiver. Et nyt europæisk sikkerhedssystem. Samarbejdet i det nye Europa. De økonomiske konsekvenser af opbruddet i Østeuropa. FN-bistand til østeuropa. Litteratur.

UDGIVER:
FN-forbundet Kronprinsensgade 9, 1114 Kbh K TIf: 33 12 39 39

Al agitation for krig begynder med påstanden om, at den anden part truer freden.

Arnulf Øverland.

PÅSKEMARCH - PALMESØNDAG.

MÅSKE VAR VI DE ENESTE I DANMARK. DER GJORDE DET. MEN VI GJORDE DET - SAMMEN MED POLITISKE PARTIER OG ANDRE FREDSGRUPPER.

VI GENOPTOG PÅSKEMARCHEN.

VI SYNTES. AT GOLFKRIGEN GJORDE DET NØDVENDIGT MED EN MARKERING. OG DA FREDEN VAR INDTRADT INDEN DEN 24. MARTS. GIK VI UNDER PAROLEN: "GLOBAL FRED OG NEDRUSTNING." BIRTHE WEISS OG HANNE THANNING JACOBSEN VAR HOVEDTALERE. OG DERUDOVER VAR DER MUSIKALSKE INDSLAG.

DET VAR ET GODT OG VELTILRETTELAGT PROGRAM. DER DOG GODT KUNNE HAVE VÆRET BESØGT AF LIDT FLERE MENNESKER. MEN VEJRET VAR DESVÆRRE IKKE MED OS.

BODIL HANSEN/ODENSE-GRUPPEN.

Sæt kryds i kalenderen

En ny (fredelig) verdensorden?

Konference 9.-10. november 1991

Det følgende er første oplæg til en stor konference, som Samarbejdskomiteen planlægger til efterdret. Efter styrelsesmødet d. 20. april vil et endeligt oplæg blive sendt ud til lokale fredsgrupper og de andre landsdækkende fredsorganisationer med indbydelse/opfordring til at tage aktiv del i arbejdet med at stable et spændende og fremadrettet program pd benene.

Hvis oplægget allerede nu inspirerer til ideer, forslag og/eller kommentarer, så lad os endelig høre.

Fred kræver rødder

Freden er også i 90' erne en alt for alvorlig sag til at den kan overlades til politikere og eksperter alene.

Det er (alt for) længe siden fredsbevægelsernes endnu aktive folk har været samlet til en omfattende og grundig debat om de mest påtrængende freds- og sikkerhedspolitiske udfordringer. Denne mangel er egentlig ganske tankevækkende i lyset af de radikale omvæltninger i Europa. Golfkrigen. den megen snak om en ny verdensorden og herunder også den igangværende energiske debat i medier og blandt politikere om europæisk sikkerheds- og forsvarssamarbejde.

Politikere og eksperter diskuterer på livet løs. Der gives indtryk af seriøse og langsigtede overvejelser og tiltag på at løse fundamentale problemer, men er virkeligheden ikke (stadig) den, at afgørende beslutninger stadig tages med udgangspunkt i snævre og kortsigtede politiske, økonomiske og strategiske interesser? Var initiativer, beslutninger og debat under Golfkonflikten/-krigen udtryk for en grundlæggende ny måde at tackle alvorlige sikkerhedsproblemer på?

Konferencen skal være et skridt på vejen til at (gen)skabe folkeligt engagement i dansk og international freds- og sikkerhedspolitik og bidrage til at genrejse den konstruktive og kreative dialog mellem græsrødder og politikere/eksperter, der i 80'erne banede vejen for den kolde krigs endelige sammenbrud og store fremskridt i øst-vestforholdet. Denne kreativitet og dette folkelige engagement bør kunne komme hele verden og dermed også det store flertal af befolkningerne tilgode.

Konferencens temaer

Konferencens overordnede temaer som er indbyrdes afhængige - bør være:

1. En ny verdensorden - en verden i fred og sikkerhed eller...? .

2. Opbrud i europæisk sikkerhedspolitik - Europa, Danmark og en ny verdensorden?

Disse overordnede temaer kan belyses gennem flere og mere afgrænsede debatter omkring temaer som:

a. Fred i Mellemøsten
b. FNs rolle i arbejdet for en ny verdensorden
c. Våbenhandel - kontrol, hvem og hvordan
d. Udvikling - vejen til fred og sikkerhed
e. Omstilling af militære ressourcer til civile formål - nationalt og globalt

END konvent

14. - 17. august 1991 i Moskva

I august i år holdes det 10. END konvent. Sidste år var det i Helsinki og Tallinn. i år er det lagt i Moskva. vEND - konventerne er en blanding af træf og konference.

END bevægelsen og konventerne har deres rod i den nye kolde krig i begyndelsen af 80'erne oprindeligt med hovedvægt på modstand mod atomoprustningen og blokdelingen.

I dag er situationen naturligvis fuldstændigt forandret, men problemerne i Europa og betydningen af dialog og græsrods-samarbejde på tværs af grænserne gør forsat arrangementer som END konventerne betydningsfulde. Samarbejdskomiteen er medlem af END og har tidligere haft deltagere på konventerne.

Konventet er en blanding af plenumdiskussioner, fora og værksteder og der er valgt 3 hovedtemaer:

Den første dag har situationen i Europa på dagsordenen. Blandt temaerne kan nævnes CSCE processen, nationalisme, miljøproblemer, NATO's rolle, fortsat nedrusming m.m.

En anden dag på konventet er afsat til situationen i Sovjetunionen i dag, temaerne er mange, men det er problemerne også, og da de nærmest udvikler sig fra uge til uge, må man forvente både omfattende diskussioner og ændringer i fokus for debatterne.

Den tredje dags problemfelt er Europa og den 3. verden, hvor et hovedtema bliver Mellemøsten og situationen efter Golf-krigen, men også andre emner er med. bl.a. FN's rolle, Nord-Syd spørgsmålet og mulighederne for at kombinere økologisk sikkerhed med økonomisk udvikling.

Der forventes op til 1000 deltagere på konventet heraf 250 fra Sovjetunionen.

Deltagelse i konventet koster 200 DM. , (noget mindre for arbejdsløse og studerende), det dækker ophold (forplejning og indkvartering), men ikke rejse.

Der kan sikkert opnås støtte fra SNU. Det er endnu ikke klart, hvordan dansk deltagelse i konventet koordineres. Mere information i Nyhedsbrev nr. 2.

Interesserede kan henvende sig til:

Hans Nebel,
Eriksholmvej 11,
2720 Vanløse.
Tlf. 30 71 68 82
for at få program, oplysninger om tilmeldingsfrister m.v.

En delegationsrejse til Kazakhstan.

Komitéen for Kazakhstans ungdomsorganisationer arrangerer en 4 dages freds- og økologisk festival i Alma Ata, Kazakhstans hovedstad. Den vil finde sted sidste uge i august eller første uge i september, 1991

Desuden kan der arrangeres rundrejse i Kazakhstan. Evt. indkvartering, helst hos folk af. samme profession eller organisations/bevægelsestilhørsforhold.

Udgifter, der omfatter fly København-Moskva retur, vil blive 5000 d. kr.

Henvendelse:

Fredsfonden,
Nyhavn 21,
1051 København K,
eller Mikael Hertoft,
tlf. 31 19 51 73.

Det er så lidt, der er brug for

Besøg i "Kvinder for fred"s dagcenter i Alexandra, Sydafrika

Den lille sorte dreng rækker mig en overgnasket træbil, så går han hen til en lidt større dreng, hans store bror på snart tre år. Den store smiler genert, så spæner han hen til de andre. Den lille tøffer efter. Han er for lille til at være i børnehaven, men hvis han ikke kom ind, var der ingen til at se efter ham. Han er 19 måneder'.

Vi er i den børnhave "Kvinder for fred" har i Alexandra, en af de sorte 'townships' uden for Johannesburg. Alexandra er en af de mest voldshærgede blandt de sorte bydele. Daglig meldes der om vold, røveri og drab. 'Vi har lært at leve med døden, men vi bliver umenneskelige af det", fortæller lederen af centret Mrs. Pashe mig. "Det er især os kvinder og vore børn, der lider, fordi mændene ikke vil tale sammen. Jeg tror ikke, de kan. Og det er en del af vores tragedie. Kvinder er langt bedre til at tale sammen om problemerne. Men vi får ikke lov. Sydafrika er et mandssamfund, og her er uhyggelig megen brutalitet.

Jeg spørger, hun fortæller, og midt i samtalen kommer centrets kasserer til. Det er en lille energisk, gråhåret, hvid kvinde. "Vi prøver så godt, vi kan, at udrette noget med meget små midler. Og vi synes selv, vi er ganske gode til det. Vi har et handicapcenter og en børnehave, og jeg har fået hård hud på knæene af at forsøge at tigge midler sammen til centret. Det er så få penge, der skal til. For vi bruger dem ikke til administration, vi bruger dem til dem, der har brug for dem. Børnene først og fremmest."

Mrs. Pasha siger: "Der er mange hjemløse her i Alexandra på grund af volden. Hvor mange vides ikke. Men folk smides ud af deres huse som led i volden. Pludselig er du måske hjemløs, fordi nogle, der er stærkere end du selv, har brug for dit hus. Og dine børn må passe sig selv om dagen, hvis du er så heldig at have arbejde. Og ved du hvor børnene leger? På de store affaldsbjerge, som findes her, fordi renovationen slet ikke slår til. Det er derfor vi presser sadan på for at få lidt flere penge, sådan at Vi kan udvide børnenaven til det dobbelte. Vores børnehave løser ikke det kolossale behov der er her i Alexandra, men den hjælper lidt. Og den er med til at skabe mod og til at give nogle børn en bedre start."

"Kvinder for fred" i Alexandra har akut brug for hjælp, bare lidt hjælp. Mon den findes i Danmark?

Adressen er: Women for peace center.
p.o.Box 25 Alexander 2090
Soutb. Africa.

Mette Winge

FREDERIKSGADE 9
1265 KØBENHAVN K.

Thorkild Bjørnvig:

LAPPEDYKKEREN

Med Halsens fuldendte Bøjning,
Næbbets slanke Lanse
sigter den paa mig, svajer
og følger, som vilde den danse, den mindste af mine Bevægelser,
yndefuld, vagtsom og fin -
men Kroppen blir passivt staaende
lodret, som hos en Pingvin.

Den flyver ikke, som ventet -
en Olieplet paa dens Bryst
er mygt blevet infiltreret,
har lammet dens Evne, Lyst
til at kalde, parres og yngle,
svømme, flyve og dykke,
jage, fange, fortære -
hele dens Legemslykke;
har ramt den som dødelig Sygdom:
en Draabe, en flydende Kim,
og den mineralske Spedalskhed
klistrer dens Fjer som Lim.

Nedskrevet til et Vraggods
blandt Brædder og Dunke paa Sandet,
ubrugelig, kan ikke fiske,
droppet af Luften og Vandet,
paa Vej ned mod Kredsløbets Hades
de langsomt svindende Ting -
vogter den ufravendt paa mig,
mens jeggaai om den i Ring.

Syge lille Guddom,
fortabt paa de ensomme Flader,
endnu har Naturen, den vældige,
aldrig taalt Svækkelsens Grader
fra Fuldkommenhed ned til pur
Udslettelse; - ingen Nød,
som ikke af vilde Dyr fordrer
genvunden Magt eller Død.

Derfor vil jeg ikke prøve
forgæves at rense din Krop,
for du vilde værge din Dødsro
med vild Angst, tog jeg dig op,
som skulde du leve ! Nej
Maanen i Nat er dig mere fortrolig
og Skyerne, Luften og dét,
som du afventer rolig, rolig.
Og du vil synke; din sidste
fuldkomne Bevægelse - ned
og ligge uformelig henstrakt
paa dette tilfældige Sted.

Her lidt, som jeg har lavet på
Kv.f.F.s vegne siden sidst!

Det var godt, hvis nogle flere Kv.f.F'er ville f.ex. skrive læserbreve om det rundt om i landet. Else Houmøller har jo gjort det et par steder, men der er mange aviser i Danmark!!!

Den 11. april 1991

FOLKETINGET
1240 København K.

Flemming Kofod-Svendsen, KRF

Spørgsmål til udenrigsministeren
til skriftlig besvarelse
stillet af Flemming Kofod-Svendsen, KRF

Hvilke initiativer agter ministeren at tage for at få bragt øst Timor problemet op i forskellige fora, herunder FN?

Begrundelse:
I 1975 invaderede Indonesien øst Timor. FN's sikkerhedsråd protesterede mod invasionen og krævede, at de indonesiske styrker blev tilbagetrukket. Styrkerne blev imidlertid ikke trukket tilbage.

Indonesien indlemmede i juli 1976 øst Timor som sin 27. provins. Siden er spørgmålet om Øst Timor kun undtagelsesvist blevet berørt i internationale fora.

KVINDER FOR FRED

Aase Bak-Nielsen
Skalvej 14, 9240 Nibe

Til samtlige partier i Folketinget.

Under Golfkrisen og -krigen støttede Folketinget FNs sanktioner mod Irak som aggressor over for Kuwait.

Angiveligt var det på grund af brud på folkeretten, og flertallet i Folketinget anså det for så alvorligt, at det også godtog militær magtanvendelse mod Irak.

"Hele Verden" var enig i fordømmelsen, og "hele Verden" anså derfor sanktionerne som en naturlig følge af enigheden.

Hvorfor var det så ikke "naturligt" med sanktioner mod Indonesien, der i 1975-76 optrådte over for Øst Timor præcist ligesom Irak over for Kuwait?

Hvorfor var FN, som enigt fordømte Indonesien, den gang totalt passiv og undlod at følge fordømmelsen op med handling?

I lyset af det moralske opgør med Saddam Hussein er der udtalt håb om en "ny verdensorden", hvor den slags ikke vil blive tolereret.

Folkeretten skal herefterdags tages alvorligt!

Vil I i Folketinget og i FN kræve, at Øst Timor problemet bliver genoptaget? Kræve, at der iværksættes sanktioner (ikke-militære) mod Indonesien? Kræve, at ingen stat uden videre kan negligere en enig fordømmelse fra "hele Verden"?

Vil I undersøge, hvad de MF'ere, der i 1985 underskrev kravet om Øst Timors ret til at deltage i forhandlinger om deres egne anliggender hvad de har gjort, eller vil gøre konkret?

./. (liste og resolution er medsendt).

Vil I undersøge, hvad Danmarks observatører i IGGI har gjort?

./. (vedr. IGGI se resolution og medsendte kronik fra Vend.T., hvor Else Houmøller-Jørgensen skriver om Øst Timor).

Venlig hilsen

f/KVINDER FOR FRED

Aase Bak-Nielsen

p.s. hvorfor underskrev ingen fra jeres parti resolutionen i 1985?

Da jeg læste Else Houmøllers artikel om ØST TIMOR i Køkkenrullen nr. 3, bad jeg hende om lov til at sende den til Folketinget. Jeg sendte de enkelte folketingsgrupper en lidt anden version af hendes kronik og medfølgende brev.

Ret hurtigt fik jeg svar fra Kr.Folkeparti, som straks stillede medsendte spørgsmål til udenrigsministeren. (Svaret fra ham er endnu ikke offentliggjort.)

Venstres Hanne Severinsen svarede pænt, at det er beklageligt, at FN ikke vil blande sig, fordi det er et internt anliggende! Hun har altså ikke læst ordentligt, for det er et selvstændigt land, der er besat af nabolandet!

Ellers ingen reaktioner - men vi skal holde øje med dem!

Aase

TI ÅR EFTER FREDSMARCHEN KØBENHAVN - PARIS,

I SIDSTE KØKKENRULLE SIDE 11 BLEV DER ANNONCERET NORDISK FREDSTRÆF 5. - 6. AUGUST 1991 I HELSINGFORS.

ÅRSMØDET I NORDISKE KVINNERS FREDSNETTVERK ER DERFOR FLYTTET FRA UPPSALA TIL HELSINGFORS OG FINDER STED FRA: 7, - ll. AUGUST 1991.

PROGRAMMET KOMMER I NÆSTE NUMMER AF "LINK-NETTVERK FOR GLOBALT FELLESSKAP," HVIS DU OVERVEJER ET ABONNEMENT PÅ BLADET, SÅ ER ADRESSEN:

LINK-NETTVERK FOR GLOBALT FELLESSKAP
BENTSERØDVEIEN 95
N-3200 SANDEFJORD
NORGE,

INGER BJØRN ANDERSEN.

DETTE NUMMER ER REDIGERET AF ODENSE-GRUPPEN, NÆSTE NUMMER REDIGERES AF VESTERBRO/FREDERIKSBERG GRUPPEN. DEAD-LINE 7. JUNI 1991.