Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1991

PATRIARKATET ER EN
KRIGSTILSTAND!

Denne provokerende påstand er overskriften på et debatindlæg af den finske feminist og fredsforsker, Hilkka Pietila, skrevet til en IPRA konference i Groningen, juli 1990.

Kvinder for Fred fik tilsendt dette indlæg til 10-års jubilæet i september 1990 med følgende hilsen fra Hilkka Pietila:

"Jeg sender denne tekst som et indlæg i diskussionen, om Kvinder for Fred skal nedlægges. - Det fastslår, at I har enormt meget at gøre, så det gælder bare, om I skal gøre det under navnet Kvinder for Fred eller noget andet." Efter at have hørt dette foredrag besluttede vi at fortsætte!

Hilkka Pietilas foredrag er meget inspirerende, klartskuende og skarpt formuleret på 12 tætskrevne sider, som jeg desværre bliver nødt til at forkorte.

Det handler om patriarkat og militarisme, om hieraki og konkurrence, om autoritet og lydighed, om magt og undertrykkelse. - Men det handler også om natur og økologi, om demokrati og folkelige bevægelser, om civil ulydighed og alternative kulturer.

Fredsbevægelsens og fredsforskningens rolle i denne krig.

Det er undertitlen på Hilkka Pietila indlæg.

Hun mener, at størstedelen af fredsbevægelsen har gentaget sig selv i de sidste 50 år. De har protesteret og kæmpet imod tingenes tilstand, men ikke været i stand til at blotlægge militarismens rødder og udvikle positive alternativer.

Ideologien bag våbenkapløbet er militarisme, og filosofien bag det er patriarkatet, skriver Hilkka Pietila, og hun fortsætter: "Militarisme og patriarkat er to sider af samme sag - eller to siamesiske tvillinger, der ikke kan skilles. Patriarkatet kan ikke tage overhånd uden militarismen, og militarismen har ingen berettigelse uden patriarkatet. - Det altoverskyggende er magten, og hvordan magten forstås og bruges. Er det magt, som hviler på hierakiske og lovliggjorte strukturer, og som bliver brugt af disse strukturers beherskere til at undertrykke og udbytte dem, der er i bunden af pyramiden; eller er det magten nedefra, som hviler på folks indsigt og evne til at bestemme og handle sammen til fælles bedste?"

Fra slutningen af 1970erne og op gennem 1980erne opstod og blomstrede et mylder af nye folkebevægelser: freds-, miljø og demokratibevægelser.

Alle disse kræfter danner en slags folkenes front mod militarismen i alle dens former. Men kun kvindebevægelsenjkvindefredsbevægelsen har iflg H.P. allerede i nogen tid fattet, at det er umuligt at skille militarisme og patriarkat og derfor også forbindelsen mellem frigørelse, økologi og fred.

Hvad handler militarisme om?

Hilkka Pietila citerer Betty Reardon for, at militarismens egentlige væsen er en trosretning, der er opstået ud fra en verdensanskuelse, der er baseret på den formodning, at mennesket af naturen er voldeligt, aggressivt og konkurrencepræget og fra den logiske slutning, at samfundsordenen må opretholdes med magt.

Kultur, uddannelse, underholdning og kunst er vigtige felter for dyrkning af patriarkalskej militaristiske værdier og idealer.

Et særligt område for forherligelse af militaristiske værdier og mandlige idealer er vore dages konkurrencesport. - Konkurrencesport er den måde at forhøje det mandlige ideal, som er fuldendt tilpasset til militære og forretningsmæssige formål.- Det er en militærøvelse før værnepligten, skriver Hilkka Pietila.

Og hun påpeger, at kommandovej en i militæret ligger snublende nær opad den patriarkalske families, idet de begge er hierakisk opbyggede enheder.

I dem begge er lydighed en dyd, og ulydighed bliver straffet på det strengeste. Lydighed mod autoriteten er hovedhjørnestenen i en effektiv militærmaskine og det grundlæggende princip i den patriarkalske familie.

Man siger, at et patriarkalsk land enten er i krig, ved at komme sig efter krig eller ved at forberede krig.

Patriarkatet er stærkere end nogensinde under en dyne af multinatinationale selskaber, handels- og forretningsstrukturer, økonomiske blokke og fagforeninger.

Og det fører en global krig: krig mod naturen, masseødelæggelse af liv, de grundlæggende betingelser for liv og fred, siger H.P.

Kvindebevægelsen skelner ikke mellem forskellige former for vold.

Kvinder ser en direkte forbindelse mellem vold i familien, vold på gaden, voldtægt og militarisme. H.P. mener, at det alt sammen gror af den samme rod; et vidnesbyrd om voldens kultur skabt ene og alene af mænd.

Der må ske grundlæggende forandringer i den mandlige kultur på det personlige område - hen imod fred og international forsoning. At ændre mændenes indstilling og holdning til kvinder kan blive et af de mest afgørende skridt mod opbygningen af en fredeligere verden.

Den økonomiske valplads.

I dette afsnit sætter Hilkka Pietila fokus på den økonomiske krig, på I-landenes udbytning af den tredie verdens lande og på undertrykkelse og udnyttelse af almindelige mennesker, foretaget af nogle få mænd, der sidder på magten i de internationale selskaber.

De magtstrukturer, der er opstået under industrialismen udenfor familien - politisk, økonomisk, bureaukratisk - er opbygget som en pyramide og mændene er på toppen, skriver hun.

Vægten ligger på industri og økonomi, på selskaberne, som er vokset hurtigt i størrelse og styrke i 1980erne. De har fuldkommen taget magten i I-landene og har deres eget internationale magt system meget stærkere end nogen regering.

Disse magtkoncentrationer er helt i hænderne på en meget lille udvalgt skare mænd. Patriarkatet har taget den direkte ledelse i stedet for gennem militæret.

De demokratiske institutioner kan næppe mere skjule, at den reelle magt er gledet dem af hænde!

Og Hilkka Pietila fortsætter:

Patriarkatet fører også krig lige på og hårdt. Slaget om markederne, råstofferne og energien, herredømmet over teknologien, patenterne og ejendomsretten, om de intellektuelles åndskraft - den tredie verdenskrig - bliver udkæmpet overalt. Forestillingerne og idealerne skifter hele tiden, så de kan være tilpassede. Kun de er helte, der vil ofre al deres tid, kraft, intelligens, familier, ofte deres helbred ja, selv deres liv for selskabets ve og vel - d.v.s. dets udbytte og fremgang år efter år.

Som det er almindeligt i en krig er ofrene folket: mænd, kvinder og børn, men også byernes skønhed, kultur og seværdigheder - landsbyerne ude i landet, historiske mindesmærker, hele menneskehedens materielle og åndelige kulturarv, som ikke er produktiv og indbringende.

Men nu er moder Jord også blevet et voldtægtsoffer, ydmyget og udnyttet ud over alle grænser, sandsynligvis også ud over grænsen for genopretning og ud over biosfærens og stratosfærens universelle bæreevne. Så langt har patriarkatet s rablende sindssyge bragt os i dag! slutter Hilkka Pietila.

Folkebevægelsernes udfordring.

Efter at have læst Hilkka Pietilas beskrivelse af patriarkatets og militarisrnens altdominerende magt, føler man sig som kvinde og fredsaktivist meget lille og magtesløs - men den barske, nøgne sandhed, som afsløres, får også vreden og trodsen til at melde sig.

Men hvad i alverden kan vi gøre? Ved at stille tingene så skarpt op, sættes også fokus på .de fredselskende mænds dilemma: for at bekæmpe militarismen må de bekæmpe patriarkatet! - Er mændene i de folkelige bevægelser parat til at opgive den potentielle magt de har i patriarkatet? Mange mænd (og kvinder) føler sig vældig provokeret af Hilkka Pietilas debatoplæg og indtager straks forsvarsposition.

Hilkka Pietila giver os heldigvis en ledetråd ved at pege på B. Welling Halls karakteristik af fredsbevægelser og -organisationer.

Karakteristiske træk ved græsrodsbevægelser

De fleste bevægelser kan komme ind under enten den ene eller den anden af disse kategorier. Mange af dem ligger et eller andet sted midt imellem. Et af de vigtigste træk er deres forestilling om fred - enten positiv eller negativ fred. - Negativ fred (hvilket jeg opfatter som fravær af krig) er ikke nok for transformisterne, som ønsker at begrænse al vold til det absolutte minimum - strukturel vold såvel som vold mod kvinder og naturen.

Transformistbevægelsernes allervigtigste formål er at bevidstgøre folket om dets egen styrke og få det til at tage sin skæbne i egen hånd og tilbageerobre kontrollen over samfundet.- Den store udfordring ligger i at udtænke og gennemføre alle de mulige planer, der kan skabe nye forhold indenfor det eksisterende system og dets kultur.

De store gamle fagbevægelser ved århundredskiftet havde en efterfølgeisesværdig arbejdsmetode, som kunne bruges igen i dag:

Byg et nyt samfund i skallen af det gamle og få den til at bryde sammen!

Fredsbevægelsens rolle i den økonomiske krig.

Hilkka Pietila slutter sit tankevækkende foredrag med en smuk ønskedrøm, som jeg meget gerne vil dele med hende - og med jer:

Jeg kunne tænke mig at se alle relevante bevægelser i en samlet front mod patriarkatet. Freds-, feminist-, miljø og økologi-, tredie verden og udviklingsbevægelser - alle former for alternative bevægelser til udelukkelse af patriarkatet i alle dets former - de skulle bygge alternative menneskelige samfund overalt. Og jeg kunne tænke mig at se freds- og konfliktforskning, udviklings-, feminist-, og fremtidsforskning prøve at sammenkøre deres arbejde for at danne teorier om politik og måder at leve på i et andet samfund med helt andre former for økonomi, - for retfærdighed, for fred og for harmoni med naturen.

Grete Møller
Kvinder for Fred

«MENN I FORANDRING»

En tydeliggjøring av problemer og utviklingsmuligheter
Anmeldt av: Trine Eklund.

«Menn i forandring» er boken jeg har ventet lenge på.

Skrevet av åtte psykologer - 3 kvinner og 5 menn - tydeliggjør den hvordan også menn har begynt å ta sin egen identitet og væremåte opp til revisjon - og hvilke vanskeligheter de har å stri med.

Boken dveler mye ved identifikasjonsmønstrene for vårt århundres generasjoner, og hvordan disse har forandret seg. Hvordan både morsrollen og farsrollen gjennom de siste generasjoner har skiftet karakter, og dermed ikke lenger utgjør de samme forbilder barn i århundrer har basert sin kjønnsidentitet på.

Som forebyggende helsearbeider i dagens bedriftsliv, feminist og fredsaktivist, er dette interessant lesning fordi det gir en dypere forståelse for de reaksjonsmønstre vi ser hos både kvinner og menn - den utadvendte volden og de innadvendte reaksjonene med belastningslideiser, depresjoner og avmakt.

Belastningslideisene, som har overtatt som vår folkestykdom nr. 1, og koster samfunnet eva. 20-30 milliarder kroner pr. år, rammer fortsatt mest kvinner. Volden, med krig som ytterste konsekvens, kjenner vi alle altfor godt til - en reaksjonsform og konfliktsløsningsmetode samfunnet og verden er nødt til å kvitte seg med, skal menneskeheten overleve.

Det er primært menn som utfører fysisk vold, derfor er det så nødvendig at menn selv tar sin væremåte og handlingsmønstre opp til revisjon og finner årsaksforholdene til sin egen adferd.

At menn seg imellom tør å si NEJ!!

Det er mye dette boken handler om.

Gjennom forskning, nyere litteratur fra andre land, samtaler og behandling, vurdererog diskutererde åtte forskere og psykologer problematikken med oss, og stiller oss overfor en mengde nye tanker og utfordringer.

Ikke minst bør «skapningens herre», det «egentlige» menneske og «første kjønn» blir provosert og utfordret til å se seg selv som det følsomme individ han selvsagt er, og hvilke problemer det skaper å skulle benekte dette samtidig som han er sosialisert til makt, men også til hjelpeløshet. Boken tar avstand fra likhetsprinsippet gjennom det andrygene mennesket, og gir klare signaler for å forstå, godta og oppvurdere kjønnsforskjellene. De er der, skal og må være der, sett utifra hele livsprosessen. MEN - kvalifikasjonene krever likeverd, lik stilling ved siden av hverandre og synliggjøring. Skal verden overleve, må omsorgsfunksjonene for menneske og natur og alt levende liv oppjusterer tillik verd, lik lønn, lik prioritering i forhold til andre verdimål.

Boken viser måter å få dette til på, og etter mitt skjønn er forfatterne inne på ærlige og realistiske syn og vurderinger.

Hvordan både kvinner og menn kan ta sine oppgaver som oppdragere på alvor med sine nye identifikasjonsroller, tilpasset både den feminine og den maskuline natur.

Sosialisering til LIKEVERD, følsomhet og anerkjennelse av mangfold, er mulig.

Da er menneskeheten imidlertid nødt til å revurdere sin tro og sitt syn på makt, undertrykking, konkurranse og lineære sektortenking.

Den økonomiske krigføringen vi alle utsettes for i dagens samfunn, burde ikke minst være en tankevekker for de fleste vedr. kapitalismens ødeleggende verdivurdering og dens boomerangeffekt.

For alle som ønsker å være pådrivere for et anderledes og et alternativt samfunn, bør «Menn i forandring» blir obligatorisk lesning.

Trine Anstrop og Eva Axelsen (red.):

«Menn i forandring», Tano Forlag, 1990, 224 s., kr. 248.-

For et frit og
grønt Norden

Nej til EF-integration

NORDISK FOLKERIGSDAG
4. - 8. AUGUST 1991
I Sogndal, Norge

NORDISK FOLKERIGSDAG 1991

INVITERER TIL EN ÅBEN DEBAT OM DE NORDISKE LANDES FREMTID.

PLATFORMEN FOR

NORDISK FOLKERIGSDAG 1991 I SOGNDAL:

JA TIL ET FRIT OG GRØNT NORDEN
- SOM GLOBALT
ANSVARLIGT
FREMTIDSVÆRKSTED
FOR
ØKOLOGISK ØKONOMI
OG SOLIDARISK HANDEL
I EN ÅBEN VERDEN
AF SELVSTYRENDE FOLK
NEJ TIL EF-INTEGRATION

NORDISK FOLKERIGSDAG
- HVAD ER DET?

HVAD?
Nordisk Folkerigsdag er et arbejdsfællesskab, som vil imødegå dagens trusler mod nordisk selvstændighed, folkestyre, natur og miljø, og som søger at konkretisere Nordens ansvar i en verden præget af tiltagende social og økologisk krise.

HVEM?
Nordisk Folkerigsdag er en fri sammenslutning af repræsentanter for bevægelser og foreninger inden for de ni nordiske nationer: Danmark, Sverige, Finland, Island, Grønland, Sampi/Sameland, Norge, Færøerne og Åland.

HVORNÅR?
Nordisk Folkerigsdag mødes hvert år til gensidig erfaringsudveksling og inspiration, organisering af samarbejde og planlægning af fælles tiltag. I tiden mellem folkerigsdagene arbejder temagrupper med at forberede næste års folkerigsdag og med udadvendt oplysningsarbejde.

HVORDAN?
Nordisk Folkerigsdag indbyder ud over konferencen med oplæg og debat til udstilling og erfaringsudveksling. Interesserede initiativer præsenterer plancher, videoer, mundtlige oplæg, bogcafe og andre bidrag til en idebank. Kunstneriske indslag er også en vigtig del af Nordisk Folkerigsdag.

SOGNDAL KOMMUNE

BYDER NORDISK FOLKERIGSDAG VELKOMMEN!

Sogndal er en af ni norske økokommuner som er med i økokommuneprogrammet. I programmet skal kommunerne arbejde for at skabe en bærekraftig udvikling lokalt. Dette indebærer bl.a. at tage vare på naturen, lokalkulturen og kulturlandskabet.

Sogndal har ca, 6,000 indbyggere og ligger vad Sognefjorden, en af verdens længste fjorde, som strækker sig 200 km, ind i landet. Fjorden er omkranset af høje fjelde og isbræer, bl.a. Europas højeste isbræ på fastlandet, Jostadalsbræen,

Mange historiske minder knytter sig til Sognefjorden: det store søslag ved Fimreite i 1184, hvor Kong Sverre (han, der talte Roma midt imod) vandt over kong Magnus Erlingsson, og hvor både kong Magnus og hovadparten af lensadelen døde.

I Sogndal ligger de Heibergske samlinger/Sogn Foikemuseum, som er et af de største frilandsmuseer i Norge. Museet er det eneste i landet, der har traditionelt landbrug knyttet til museumsbygningerne. I nabokommunen Luster ligger Urnes stavkirke, som er med på UNESCOs liste over verdens mest bevaringsværdige bygninger.

Landbrug og frugtavl er de gamle leveveje i kommunen, og tre af de største virksomheder i kommunen er grundlagt for at videreforædle råvarer fra landbruget. Sogndal er et skole- og kundskabscenter med videregående skole, distriktshøjskole, forskningsinstitutionen Vestlandsforskning, seminarium og Norges ældste virksomme højskole.

Vestlandsforskning er bl.a. central for det norske økokommunesamarbejde.

VELKOMMEN TIL KULTUR OG POLITIK, LEG OG FÆLLESSKAB

PALAU

ELSE HAMMERICHS VIDUNDERLIGE BOG OM PALAU "HARENS MOD" SLUTTER MED EN HISTORISK OVERSIGT, HVOR SIDSTE PUNKT LYDER:

"1989, FEBRUAR: PALAUS NYVALGTE PARLAMENT OG REGERING VEDTAGER AT NEDSÆTTE EN KOMMISSION, DER SKAL KOMME MED FORSLAG TIL LANDET$ POLITISKE FREMTID, MANDATET GØR DET HELT KLART, AT DET ER USA-PAGTEN, DER SKAL ÆNDRES, IKKE PALAUS GRUND LOV, EN STOR SEJR FOR PALAUS SELVSTÆNDIGE, ATOMVÅBENFRI LINIE".

DEN SEJR BESEGLEDES ÅRET EFTER VED FOLKEAFSTEMNINGEN 6,2.90, HVOR PALAU IGEN - TRODS LOKKETONER - STEMTE NEJ TIL PAGTEN MED USA, VICEPRÆSIDENT KUNIWO NAKAMURAS KOMMENTAR VAR: "INGENSTATSLEDER VED SINE FULDE FEM VIL GÅ VIDERE MED PAGTEN. JEG TROR, AT DEN ER DØD, OG MÅSKE DEN DØDE EN NATURLIG DØD - AF ALDERDOM".

I DE FØLGENDE MÅNEDER IVÆRKSATTES EN UNDERSKRIFT$KAMPAGNE I OG UDEN FOR PALAU FOR ET TRE ÅRS STOP FOR FOLKEAFSTEMNINGER I PALAU FOR AT GIVE MULIGHED FOR GRUNDIGT AT KUNNE OVERVEJE ALTERNATIVER FOR FREMTIDEN I EN AFSLAPPET OG FRI ATMOSFÆRE.

DEN 15, OKTOBER 90 AFLØSTES DET 10-ÅRIGE SELVSTYRE AF EN NY FASE - ET TILBAGESKRIDT, PALAU STYRES NU DlREKTE FRA WASHINGTON OG STYRES HÅRDT, PALAUS PRÆSIDENT NGIRATKEL ETPISON KALDER DET KOLONISERING,

"VI ER HJÆLPELØSE" SIGER EN PALAU-AKTIVIST, EN ANDEN SIGER: "TINGEN f SKER SÅ HURTIGT, AT VI IKKE VED, HVAD VI SKAL GØRE". MANGE AF DE TRADITIONELLE OG AF DE VALGTE LEDERE, SOM HAR UDFORDRET USA OG PALAUS REGERING TIDLIGERE, ER MÆRKELIGT TAVSE, OG BYRDERNE FALDER TUNGT PÅ DE ÆLDRE, KVINDERNE OG ANDRE, SOM HAR ARBEJDET B AG KULI SSERNE.

DA GULERODSMETODEN - LØFTET OM MILLIONER AF DOLLARS FOR AT STEMME JA TIL PAGTEN - IKKE HJALP, BRUGER MAN NU STOKKEMETODEN: VANSKELIGHEDER MED AT FÅ GODKENDT BUDGETTER, TILBAGEHOLDELSE AF LØN, BORTSKÆRING AF IKKE ABSOLUT LIVSVIGTIGE FUNKTION ER O.S.V. PALAUERNE SKAL MÆRKE, HVOR TUNGT DET ER AT GÅ IMOD USA.

DEN AMERIKANSKE INDENRIGSNINISTER STELLA GUERRA BESØGTE PALAU 8.1,1991, HUN HOLDT EN TALE, HVORI HUN ERKLÆREDE, AT DET VAR PALAUS ANSVAR AT ÆNDRE DEN ATOMVÅBENFRI GRUNDLOV ELLER UÆNDRET ACCEPTERE DEN PAGT MED USA, SOM DE VEDHOLDENDE HAVDE SAGT NEJ TIL.

INGER BJØRN ANDERSEN MED HJÆLP FRA ELSE HAMMERICH.

Til udenrigsministeren (17/4 91) af:

Kofod-Svendsen (KRF):
»Hvilke initiativer agter udenrigsministeren at tage for at få bragt Østtimorproblemet op i forskellige fora, herunder FN?«

Begrundelse

I 1975 invaderede Indonesien Østtimor.

FN's Sikkerhedsråd protesterede mod invasionen og krævede, at de indonesiske styrker blev tilbagetrukket. Styrkerne blev imidlertid ikke trukket tilbage. Indonesien indlemmede i juli 1976 Østtimor som sin 27. provins.

Siden er spørgsmålet om Østtimor kun undtagelsesvis blevet berørt i internationale fora.

Svar (3/5 91):

Udenrigsministeren (Ellemann-J ensen) :

Ved resolution 27/30 af 23. november 1982 anmodede FN's generalforsamling generalsekretæren om at indlede forhandlinger med de i Østtimorspørgsmålet direkte involverede parter med henblik på at undersøge mulighederne for at opnå en omfattende løsning af Østtimorspørgsmålet. I generalsekretærens seneste fremskridtsrapport om østtimorspørgsmålet. fra september 1990 oplyser han, at der er opnået principiel enighed mellem Indonesien og Portugal om, at en delegation fra Portugals parlament skulle aflægge besøg på Østtimor. Besøget har endnu ikke fundet sted. Østtimorspørgsmålet behandles således allerede af FN, som må anses for at være det relevante forum til drøftelse af denne problematik.

Dette er udenrigsministerens svar (se KØKKENRULLEN nr.5) Han kunne lige så godt have sagt ligeud, at han er ligeglad med Øst Timor.

vi fortsætter dialogen med Folketinget, der er nok at tage fat på. Her er Ingers "formentlig" seneste spørgsmål. Vi venter spændt på svar.

Til Folketingets Forsvarsudvalg!

Ifølge CFE-aftalen skal der skrottes 36 Centurion kampvogne.

Fredsdividenden beløber sig til ca. 300.000 kr. (En Centurion kampvogn vejer ca 50 tons, og prisen for gammelt jern er ca. 20 øre pr. kg).

"kvinder for Fred" foreslår, at beløbet går til udviklingshjælp i den 3. verden, f.eks. til små afrikanske jorddyrkende kvindeoperativer.

Med venlig hilsen

Inger Bjørn Andersen (sign.)

Man kan kun vinde en krig på en måde - ved at afværge den.
George C. Marshall

FOLKETINGET 1240 KØBENHAVN K

"Kvinder for Fred
att. Åse Bak-Nielsen
Skalvej 14
9240 Nibe

Kære Åse Bak-Nielsen

Tak for dit brev til Det Radikale venstres folketingsgruppe, hvori du trækker en parallel mellem verdenssamfundets reaktion på Iraqs agression mod Kuwait og den totale passivitet overfor Indonesiens tilsvarende agression overfor Øst-Timor. Jeg synes du har meget ret i at påpege den åbenbare dobbeltmoral, der her er tale om, og jeg synes samtidig det bidrager til at Øst-Timor påny kommer på dagsordenen. Men jeg synes ikke at konklusionen må blive, at FN og verdenssamfundet skal tolerere brud på folkeretten og FN-pagten. Passiviteten i Øst-Timorsagen var forargelig, ligesom passiviteten var det da Kina slettede Tibet af landkortet. Til gengæld mener jeg, at FN gjorde det rigtige, da man i august omgående iværksatte sanktioner mod Iraq efter besættelsen af Kuwait.

Jeg synes derfor, at I i Kvinder for Fred skulle lægge mindre vægt på at bebrejde FN - og danske politikere - hvad der er gjort galt i fortiden, og istedet koncentrere Jer om at forhindre, atdobbeltmoralen får lov til at fortsætte. Det gælder dansk u-Iandsbistand til Kina - trods Tibet. Og det gælder den totale fortrængning af Øst-Timorproblemet i forholdet til Indonesien, for nu blot at nævne par eksempler. Vejen frem er mere - ikke mindre respekt for FN-pagten og folkeretten.

Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen.
Næste nummer redlgeres også af os.
Deadline hertil er den 2.8.91.