Side 3
Brev fra Samarkand
 |
|
MUSEUM OF PEACE & SOLIDARITY,
PO Box 76 SU-
703000 Samarkand
Uzbekistan USSR
10.8.91.
Kære Inger Bjørn Andersen!
Tak for dit meget velkomne brev med plakater, foldere o.s.v. og meget smukke Peace Ribbon, som vi fandt af stor interesse. Vi vil udstille det i vort museum og offentliggøre her i Samarkand jeres storslåede anstrengelser.
For øvrigt var vi i slutningen af juni ikke så langt fra jer. En delegation fra vort museum deltog i "World Congress of Local Authorities" in Oslo. Vi håber, at vi engang kan møde jer - enten i Danmark eller her i 2500 år gamle Samarkand. Husk at I altid er velkommen.
Tak igen for jeres forståelse og samarbejde. Vi ser frem til at høre fra jer igen.
Vi sender til dig, din familie og alle medlemmer af Kvinder for Fred vore varmeste hilsner og bedste ønsker for hver fremgang i jeres ædle, værdifulde bestræbelser.
sign. Anatoly Ionesov, direktør.
Side 4-5
Nyt - eller "intet nyt" fra Stillehavet.
FNs informationscenter meddeler
Sikkerhedsrådet besluttede 22. december at afslutte FNs formynderskab i tre af de fire områder, der hidtil har hørt ind under de af USA administrerede Stillehavsøer.
Med 14 stemmer mod 1 (Cuba) vedtog rådet, at forbundsområderne Mikronesien og Marshall-Øerne samt de nordlige Marianere ikke længere skal høre under FNs formyndersystem. Baggrunden for beslutningen er, at de tre områder har indgået forskellige former for aftaler med USA om indre selvstyre.
Det fjerde område - Palau - har endnu ikke afgjort sit fremtidige tilhørsforhold til USA. Derfor forbliver Palau, administreret af USA, under FNs formynderskabssystem. Det indebærer, at FNs formynderskabsråd fortsætter sin virksomhed for at overvåge forholdene i Palau og relationerne mellem USA og dette område.
Palau er det sidste tilbageværende område under formynderskab.
Det lyder jo som det går fremad. Endnu tre områder har fået selvstyre.
Nu mangler bare Belau - eller Palau som vi kalder det i Vesten.
Slet så enkelt er det ikke. Det afgørende for forståelse af forholdene er formuleringen om "de forskellige former for aftaler med USA om selvstyre".
Det disse forskellige aftaler drejer sig om er større militærbaser og -anlæg i områderne, som USA bibeholder. Betingelsen for selvstyret er at baserne bevares.
For Marshall-øernes vedkommende drejer det sig om den største beboelige ø inden for en gruppe atoller, Kwajalein, der er inrettet til amerikansk base. Her foretages størsteparten af de amerikanske missilprøveaffyringer i Stillehavet. Øens beboere, flere tusinde mennesker, er forflyttet til en mindre ø, Ebeye, der ikke kan brødføde dem. De er således afhængige af forsyninger udefra. For øvrigt er det dem forbudt at forlade øen, da den befinder sig i militært område. På Kwajalein har basens beboere indrettet sig med huse, supermarked, golfbaner og, hvad ellers hører til et godt liv.
Også Marianerne har en større amerikansk militærbase. Den ligger på Øen Guam i den nordlige del af øgruppen, hvor den optager 1/3 af Øens område. Befolkningen er skubbet op i den resterende nordlige del.
I virkeligheden er en status som FN-formynderskabsområde at foretrække, eller det burde i alt være det. Det skulle indebære, at FN overvåger, hvad der foregår i området, og i princippet burde alle FN-lande kunne blande sig, hvis de mener, at formynderskabet misligeholdes. At de så ikke gør det, er en anden sag.
Den compact of association med USA, der afløser FN-fornynderskabet, er en kontrakt, der sikrer USA de rettigheder, det har brug for i området.
Dvs., at området står betydeligt svagere efter, at det har opnået selvstyre på de nuværende betingelser.
Det er årsagen til, at Belau ikke vil underskrive. Og det er derfor, at Belau endnu ikke har opnået "selvstyre".
på Brenderup Højskole 28. - 29. sept. se Køkkenrullen nr.7.
Har I ikke fået jer tilmeldt endnu, kan det lige nåes, hvis I ringer til
Jonna Munkholm på tlf. 86 69 48 02 eller 86 69 46 96.
Kærlig hilsen og på gensyn Jonna, Inger, Aase.
Side 6
Et Danmark uden militær.
Den 26. november 1989 var en bemærkelsesværdig dato i nyere europæisk historie. Den kan vise sig lige så vigtig som den anden dag i november, hvor Berlinmuren faldt.
Det var den dag, hvor man i Schweiz, det nok mest militariserede samfund i (Vest)Europa, stemte om militæret. Skulle Schweiz være uden militær, eller skulle det hele fortsætte som hidtil med en totalmilitarisering af den schweiziske befolkning. Alperne som et stort befæstningsværk og forbud mod militærnægtelse? Ingen ventede, at den ambitiøse pacifistiske bevægelse "Gruppe Schweiz ohne Armee" ville få et ben til jorden overfor det konservative Schweiz. Ikke mindst fordi schweizerne samme dag var trommet sammen for at stemme om hastighedsgrænserne på motorveje. Selv var gruppen tilfreds med ca. 20 af stemmerne.
36% af schweizerne benyttede denne verdenshistoriens første folkeafstemning om militæret til at sige klart nej til et fortsat militært forsvar. Vel bliver militæret altså ikke nedlagt i denne omgang. Men alligevel var resultatet en sejr for fredsbevægelsen. For med det flotte stemmetal rykkes afrustningstanken igen frem i forreste række. Det er igen muligt - uden at blive gjort til grin - at bringe pacifistiske argumenter ind i forsvarsdebatten.
Et forsvar er ikke nødvendigvis et militært forsvar.
Flere andre steder i Europa - i Østrig, i Vesttyskland og snart også i Holland - er der blevet dannet grupper, som vil følge det schweiziske eksempel op. l Danmark må vi gøre det samme.
Uddrag af artikel af Peter Kragh Hansen,
Aldrig mere Krig, landskontoret,
Mellemmøllevej 1,
5550 Langeskov,
tlf: 653833 74
Side 7
Til de nordiske regeringer.
Nordiske kvinder, samlede i Helsingfors 10 år efter Fredsmarchen fra København til Paris, har vedtaget flg. udtalelse:
Fredsmarchens paroler var Norden atomvåbenfri zone og Et atomvåbenfrit Europa . Under marchen sommeren 1981 voksede opinionen for Norden som atomvåbenfri zone. I alle de nordiske lande var der i begyndelsen af 1980-erne en overvældende folkelig opbakning af zonetanken. Sideløbende med fredsmarchen opstod der mange andre opinionsytringer som navneindsamlinger, resolutioner og udtalelser, der forlangte, at de nordiske regeringer skulle træffe beslutninger om oprettelsen af en atomvåbenfri zone.
Norden som atomvåbenfri zone kan bidrage til, at den nedrustnings- og afspændingsproces, der finder sted i dag, fortsætter og fører til en verden, fri for atomvåben.
I kapitel 11 i rapporten fra Verdenskommissionen for Miljø og Udvikling understeges meget stærkt den nedbrydende virkning, som produktion af a-våben og oprettelsen af a-våbenarsenaler har for verdenssamfundet. Rapporten siger, at det er vigtigt for en holdbar udvikling, at det internationale samfund vedtager konkrete forans-tal tninger for at afvikle atomvåbnene.
Ved det nordiske udenrigsministermøde i Reykjavik den 29.-30. marts 1987 vedtog man, at der skulle nedsættes et embedsmandsudvalg for at undersøge forudsætningerne for en nordisk atomvåben fri zone som et led til opnåelse af nedrustning og afspænding i Europa. Resultatet af embedsmandsudvalgets arbejde har vi måttet vente længe på. Da rapporten endelig var færdig i foråret 1991, blev den modtaget med interesse.
Desværre må vi konstatere, at rapportens konklusioner er vage og at de ikke fører sagen videre.
 |
Vi er forfærdede og skuffede over, at stærke folkeopinioner i så vigtige anliggender som fred og sikkerhed forsømmes i vore nordiske demokratier på den måde, vi har set i forbindelse med Norden som atomvåbenfri zone.
Vi kræver nu, at de nordiske regeringer behandler embedsmandsrapporten med henblik på at realisere zonetanken. Vi deler fuldt og fast Sten Andersens mening i forordet til rapportens svenske udgave:
"Tanken om en atomvåbenfri zone kan herved føres fremad. Denne proces har en tillidsskabende egenværd i og kan derfor forhåbentlig styrke de nordiske landes sikkerhed og bidrage til afspænding og nedrustning i Europa."
Nordiske kvinders fredsmøde i Helsingfors den 6. august 1991.
Eva Nordland, Norge.
Inger Nyegaard, Danmark.
Karin Liden, Sverige.
Barbro Sundback, Finland.
Side 8
|
Fra Ikkevold nr. 2 1991, |
organ for Aldrig mere Krig
|
Europæere mod vabeneskport
23-25 april mødtes det europæiske netværk mod våbenhandlel i Basel i Schweiz. Dette netværk blev startet for tre-fire år siden på belgisk initiativ, og Aldirg mere Krigs våbenudvalg indgik i sidste år som den danske · knude i nettet.
Af Geert Grønnegaard
Det var ca 30 deltagere, og den belgiske indbyder Ernst Gülcher kunne konstatere, at der hvert år havde tilsluttet sig nye lande og nye grupper, og at Golfkrigen nu som så manget andet havde skærpet den europæiske offentligheds opmærksomhed overfor legal og illegal våbenhandel.
Tyskland
Det er virkeligt gået op for europæerne, at de i umættelig grådighed selv har leveret materiellet til den krigsmaskine, som i tolv år har bragt død og ødelæggelse til Mellemøsten.
Specielt de tyske delegerede kunne fortælle om en bølge af harme, der var fulgt på afsløringerne af tyske firmaers medvirken. Nye protestgrupper opstod næsten fra dag til dag; og de mente, at både regeringspartier og opposition i Tyskland nu blev presset til at indføre skrappe restriktioner mod våbenhandlel. En af deres mest markante kampagneparoler var:
Deutsche Waffen
Deutsches Geld
töten mit
in aller welt
En oversættelse, som dækker det danske bidrag til at ødelæggelserne ihvertfald bliver større, er vist i det "rigsvåben" som følger dette indlæg.
Spanien
Den spanske delegation kunne berette om natlige togtransporter, der fragtede tlybomber til de amerikanske baser i syd fra fabrikker i Nordspanien, som arbejdede i døgndrift under hele krigen. Samtidig fortalte de, at der var to spanske statsborgere, der blev holdt som gidsler i Bagdad i december 1990.
Den ene af dem var agent for en spansk våbenfabrik. Han var ude for at gøre forretninger med den irakiske krigsmaskine. Han slap ud. Men for ligesom at gøre ondskaben komplet viste det sig, at hovedaktionæren i denne spanske våbenfabrik er en kuwaitisk forretningsmand.
Holland
Den hollandske gruppe i netværket mod våbenhandel havde støttet af officielle kirkelige og politiske kredse været i stand til at opbygge et meget detaljeret og aktuelt register over hollandske producenter af krigsmateriel. Det var lykkedes, fordi de ansatte i firmaerne, som sympatiserede med bevægelsen, havde leveret dugfriske kopier af afslørende salgsdokumenter. Også Aldrig mere Krig fører som måske den eneste organisation i Danmark et sådan producentregister. Vort register er måske knap så detaljeret som det hollandske, men alligevel stort, alt for stort desværre, for et lille land, der gerne vil bryste sig af at høre til blandt verdens demokratiske og civiliserede lande.
EF
To af mødedeltagerne i Basel er samtidig medlemmer af EF -parlamentet og var derfor velorienterede om, hvad der foregik i korridorerne. EF -parlamentet har anbefalet vidtgående restriktioner mod våbeneksport, og Kommissionen anbefaler det samme. De emnte, at hvis også en eller flere af de tolv ministerrådsmedlemmer stillede krav ville der ske noget. Det skulle igen være den tyske regering, som følte sig mest presset.
Czekoslovakiet
Igor, en ung mand fra Slovakiet, var eneste deltager fra Østeuropa.
Han kommenterede den czekoslovakisk Havel-regeringens pomøse erklæring om øjeblikkelig stop for czekisk våbeneksport fra febuar 1991. Der var nu blevet trukket i land igen, så man ikke skulle glæde sig for tidligt. Der var stor arbejdsløshed netop i Slovakiet, som havde været landets store våbensmedie, så nu skulle man lige først af økonomiske grunde levere nogle hundrede kampvogne til Syrien før man ville standse for alvor. Igor var alligevel fuld af optimisme, fordi det nærmest vrimlede op med militærnægtere og fredsaktivister i de gamle Warszawapagtlande som ikke tidligere havde vovet at stå frem; og han blev derfor også enstemmigt valgt til vært for netværkets næste møde i Bratislave 2. november.
Side 9
RAV
HVIS DU HØRER TIL DET FLERTAL
AF KVINDER. SOM SYNES:
- at kvindelige værdier skal til højbords,
- at Danmark ikke skal nedbryde sit demokrati i EF-Unionen,
- at kvinder skal beholde deres arbejdspladser og økonomiske selvstændighed,
- at vi skal bevare og udbygge social velfærd, navnlig for børn, svage og gamle mennesker,.
- at vi ikke skal give afkald på f.eks. gratis lægehjælp og folkepension,
- at Norden ska(stå for fred, miljø og en retfærdig handel med ulandene,
- og hvis du synes, at springet fra snak til handling kan være svært,
så er RAV måske noget for dig.
- et netværk for
KVINDER MOD DUMHED
RAV er et åbent netværk for kvinder, som mener, at det er ren dumhed at tilsidesætte f.eks. social velfærd og miljø. Som vil bygge på værdier, vi sætter højt i de nordiske lande, også fred: nedrustning og et ordentligt forhold til u-landene.
HVORFOR KVINDER? Ikke fordi mænd i og for sig er dumme, men fordi de værdier, der pr. tradition er kvindelige, med søvngængeragtig sikkerhed kommer i 2. og 3. række, når De Store Beslutninger træffes.
Du kan skrive eller ringe tiI RAV
c/o Bodil Boserup
Damstien 32
2720 Vanløse.
tlf.: 31 740402
Side 10
Boganmeldelser
Islam- en verden i bevægelse.
Af Jan Hjärpe.
Redegør for islams tankeverden og verdensbillede og for kulturkampen om, hvilken rolle islam bør spille-socialt, politisk og økonomisk.
Tre breve om krigen og freden.
Af Albert Einstein,Sigmund Freud, og Niels Bohr.
Tre store europæere fra dette århundrede taler indtrængende fredens sag. Fælles for dem er, at de her bevæger sig uden for deres vante faglige gebet og forholder sig rent menneskeligt til menneskets overlevelse og værdighed. Fælles er det stærke ubehag ved krigens myrderier og ødelæggelser, og en overordnet forpligtelse til at pege på fredens nødvendighed og muligheder.
Pris 68,00 kr.
Hans Braner: Det Ny Europa,
international politik i forandring.
Afslutningen på den kolde krig, Golfkrigen og de voldsomme omvæltninger i østeuropa har vendt op og ned på vores billede af den internationale politik, Dertil kommer den dynamiske integrationsproces i EF, der har sat spørgsmålstegn ved nationalstatens fremtid. Disse omvæltninger indebærer nye konflikt- og samarbejdsmønstre, som Hans Branner behandler. Udover at analysere 90ernes nye internationale system introduceres relevante teorier og nye forskningsresultater. Fremstillingen afsluttes med indlæg fra 6 partirepræsentanter om perspektiverne i den europæiske udvikling og deres betydning for Danmark.
Bogen vil blive fortsat med et bind 2, der i højere grad beskæftiger sig med de globale spørgsmål.
Pris kr. 164.00
Side 11
|
|
|
|
