Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 1993

Til "Politiken"
Debatredaktionen.

Jeg håber, at nedenstående tekst kan bringes i "Politiken".

- Men det ville Politiken ikke, så vi bringer det her.

Ja, så er banankrigen ved at bryde ud! Nu må vi efter­hånden have fået så meget erfaring, at vi må kunne komme krigen i forkøbet.

Stands al våbenproduktion! Vi har ikke andre midler til det end eksemplets magt, så derfor appelerer jeg til Folke­tingets otte partier om en lov, der forbyder al dansk våbenproduktion.

Det justitsministerielle kontor "statens Våbenkontrol" har nylig fået ny chef. Jeg tillader mig at sige, at kontoret vist trænger til en ny jobformulering.

Meld Danmark ud af IEPG (Den Uafhængige Europæiske Program Gruppe), hvis formål er at sikre et teknologisk og industrielt forsvarssamarbejde.

Danske politikere må så arbejde videre med banan­konflikten i EF, CSCE og FN. Lad os gøre fredsforsker Jan Øbergs karakteristik "konfliktløsningsanalfabeter" til skamme.

Rollerne i banankrisen er liberalister, protektionister, gamle kolonialister - og så forbrugerne, som kort og godt pressen karakteriseres som dem, der vil have alting bedst og billigst.

Det er alt for unuanceret. Vi er en masse mennesker, der handler i organisationen Ulandsimporten og abonnerer på "Trade fair - Ulandsimportens magasin om bæredygtig handel". Det blad er min menigsdanner i det spørgsmål - og efter at have læst nr. 34/1992 har jeg købt mit livs sidste dollarbanan.

I Ulandsimportens opfattelse er den bedste vare den, hvor arbejderen i produktionen har fået en anstændig løn.

Mine smagsløg er dybt forbundet med min sociale indstilling.

Smagen af Ulandsimportens kaffe og the er for mig uovertruffen, og fransk rødvin drikker jeg aldrig på grund af den beske smag af Muroroa.

Hvis vi får våbnene stærkt reduceret og resten under kontrol, får vi vel mulighed for en fornuftig global dialog om ressourcernes retfærdige fordeling. Det kan formodentlig kun ske i et ikke-militært EF, et aleuropæisk CSCE og et globalt FN på langt sigt drømmer jeg om en verden, hvor man ikke drøner jorden rundt med fødevarer i miljøødelæggende transportmidler, men lever af det, man kan fremavle af jorden dér hvor man nu engang lever.

Jeg er så spirituel - de fleste vil sige naiv - at tro, at så genopstår livsglæden og næstekærligheden.

Inger Bjørn Andersen Buegården 9 i Bagsværd.

det er hvad vi får, skriver Peter With, i Ulandsimportens sidste blad. Det er påfaldende, hvor lidt energi og hvor få ressourcer, de fleste u-landsorganisationer og u-landsven­lige politikere anvender på gælds- og handelsproblema­tikken. Let står slet ikke i forhold til, hvor meget disse spørgsmål betyder for u-landene. Hvordan kan det være, at u-landspolitikken stort set er reduceret til bistandspolitik?

Oplægget fra Rio-92 formulere de en strategi på områderne gæld og hanael. Men handelspolitikken ligger i EF. Det er kun bistanden Folketinget kan bestemme over. Det er EF-kommissionen, der i relevante fora (Gatt, Lomé-aftale, etc.) forhandler på vegne af ministerrådet. Markedsudvalget orienteres om de danske forhandlingspositioner, men de endelige resultater skal ikke godkendes af Folketinget.

Danske politikere - især oppositionen - har derfor svært ved at sætte et synligt fingeraftryk på handelspolitikken.

En ændring af EFs handelspolitik i mere u-landsvenlig retning vil på en række områder let støde sammen med velorganiserede, danske erhvervsinteresser. Landbruget ser ikke med milde øjne på f. eks. en reduktion i eksport­subsidier fra EF. Takket være disse eksporttilskud sælges EFs overskud f. eks. af sukker uden for fællesskabet til dumpingpriser langt under produktionsprisen. Det slår bunden ud af verdensmarkedet og sætter 3.verdens producenter ud af spillet på de produkter, hvor netop de har konkurrencefordele. Der er således konflikt mellem arbejdspladser på Lolland og på Cuba.

Tekstil- og beklædningsindustrien herhjemme kan komme i klemme ved en ophævelse af multifiberaftalen, der sætter mængdebegrænsninger på ulandenes og østlandenes eks­port. En afvikling drøftes i de igangværende Gatt-for­handlinger. Skønt Vestens ledere bekender sig til liberalismen, vil der nok gå 10 år før et par cowboybukser frit kan passere landegrænserne. Ophæves beskyttelsen hurtigt, kan det gøre ondt i Herning og Portugal.

Aktørerne i U-landssektoren (politikere, Danida, private bi­standsorganisationer, dele af erhvervslivet) har een af­gørende fælles interesse, nemlig et højt bistandsbudget. Naturligvis begrundet med henvisning til de store behov i den tredie verdens fattigste lande. For at sikre dette mål, er det nødvendigt med en omfattende politisk konsensus, for at skabe tilslutning fra befolkningen, folketingets partier og de større interesseorganisationer.

Konsensus er vigtig, fordi parterne frygter, at be­folkningens støtte til den store u-landsbistand er skrøbelig. Derfor undgås områder der kan give konflikt, f. eks. multi­fiberaftaler eller substidier til EUs landbrugseksport. U-landspolitikken får skyklapper på og man fortrænger, at de forhandlingspositioner Danmark indtager vedr. GATT og EUs landbrugssøtte har meget alvorlige konsekvenser for den tredie verdens lande.

Peter With indrømmer at han har trukket linjerne op med bred pensel. Mimi Jacobsen fra CD er en forfriskende undtagelse blandt politikerne med sin udtalelse om, at vi bør åbne for import fra Øst og Syd, selv om det skal koste arbejdspladser i Ikast.

Trade not aid har længe været u-landenes motto. Det er fortsat relevant. Men det vil være en misforståelse at tro, at bedre handelsvilkår vil overflødiggøre u-landsbistanden. Bl.a. fordi bistanden kan målrettes mere specielt.

Ovenstående er kun et udpluk fra en meget længere artikel.

Livsgrundlaget for palæstinenserne er truet. 65 % af jorden konfiskeret og 130.000 træer er rykket op af den israelske besænelsesmagt.

Du kan være med til at der plantes 1.000-vis af træer.

Er du stolt over at være dansk?

Finder du det i orden, at mere end 11.000 danskere arbejder fuldtids med produktion af krigsmateriel?

Finder du det i orden, at danske virksomheder esporterer mórtergranater til hele verden? Og landminer, som ingen kan finde igen, før de har sprængt et eller andet menneske i luften?

Finder du det i orden, at Danmark sælger krigsskibe til Senegal, Marokko, Burma og Singapore?

Finder du det i orden, at dansk skibsfart kan indtjene 8 milliarder kr, på et enkelt år på transport af våben?

Hvis du synes, den slags er noget, vi ikke kan være bekendt som fornuftige civiliserede mennesker, så skriv til os i Landsforbundet Aldrig mere Krig, så vi sammen kan gøre noget for at standse det.

Adresser:

Aldrig mere Krig, Landskontoret,
Skovbrynet 5,
3450 Allerød,
Tlf. 42 27 27 35

Eller i Jylland:

Aldrig mere Krig, Våbenregistret,
Hedeltusvej 85,
8450 Hammel,
Tlf. 86 96 96 92

Eller på Fyn:

Aldrig mere Krig,
Redaktionen af IKKEVOLD,
Gl. Banegårdsvej 50. st,
5500 Middelfart,
Tlf. 64 418389

Ovenstående løbeseddel har vi fået fra "Aldrig mere Krig".

De drysser løbesedler på passende offentlige steder for evt. at finde ud af, om det er værd at køre videre ad den vej.

Victory for the GE Boycott!

På vort landsmøde på Brenderup Fredshøjskole september 91 vedtog "Kvinder for Fred" at støtte en i USA indledt boycot af Generel Electric.

Forleden modtog jeg et nyhedsbrev med følgende glædelige nyhed:

23.november 1992 offentliggjorde Generel Electric, at de nu ophørte med al atomvåbenproduktion.

DANMARKS RADIO
TV-International

TV-Byen, 2660 Søborg

Telefon 35 20 30 40

Telefax 35 20 39 39

Telex 15116 dr film

Birgit Horn
Teglværksvej 10
9362 Gandrup.

DR

Vi har modtaget Deres brev om programmet

"Cold Blood: The Massacre of East-Timor".

Det er nu ikke sådan, at vi har afvist den. Vi har set den og er faktisk meget begejstrede for filmen - og synes også, at den burde vises. Men vi har ikke ret meget sendetid til udenlandsk dokumentarstof. vi har en række indkøbte programmer på lager, som vi ikke har kunnet få placeret, og vi har ikke budget til at indkøbe flere, før vort lager er nedbragt.

Alt dette har gjort, at vi endnu ikke har indkøbt programmet. Og det gælder desværre for en lang række andre fremragende, vigtige programmer, som vi synes burde vises i DR TV. Det er ikke altid så nemt at få magt, som man har agt.

Men gemt er ikke glemt. Programmet ligger i vores bunke med de programmer, som vi her i redaktionen betragter som vigtige.

Med venlig hilsen

f. Hanne Lindemann
Dorrit Brogaard

Skriv til Danmarks Radio!

Ifølge nyheds brevet "Ollemelel a Beiau", som jeg abonnerer på, skulle der være folkeafstemning om pagten med USA i Palau i februar. Derfor sendte jeg den gode gave fra Odense-gruppen på 2.000 kr. den 18. januar.

Nu afventer jeg nyhedsbrev i marts, Else Hammerich har overtaget posten som formand i Palaus Venner efter Michael Schaumburg. Hendes adresse er Sigridsvej 13 i Hellerup.

At malke de indfødte

Jeg havde ikke bedt dig
da du kom til min ø
men jeg bød dig velkommen

du kaldte mig vild
og jeg troede dig

du sagde jeg var dømt
til fortabelse i helvede
og skrækslagen
tog jeg imod din bibel
bad og bad

du sagde jeg skulle opdyrke
min ø
og jeg plantede kokospalmer
som øgede dit udbytte

du befalede mig
at grave huller
bygge bunkers
og med mit liv og mit land
forsvarede jeg dig

så bombede du mit hus
og mit land
og jeg løb ind i skovene

du havde befriet mig
for din krig
sagde du og mente
jeg burde vise
min befrier taknemlighed

Politik fra Neden

Judith Winther fra NTA har skrevet en bog om 1980ernes fredsbevægelse. Den hedder Politik fra Neden. Bogen viser gennem sine 12 velskrevne kapitler udviklingen i det danske fredsarbejde. Hovedvægten er lagt på bevægelserne omkring END, det europæiske samarbejde for atomned­rustning.

Det var bl.a. disse bevægelser, der tidligt tog hul på kravet om demokratisering i Øst. Bogen har bl.a. til hensigt at være en tiltrængt korrektion på den tendens til historie­forfalskning, der har ligget i tidligere koldkrigeres udtalelser, bl.a. at tøbruddet mellem Øst og Vest kom trods af fredsbevægelsens arbejde - at fredsbevægelsen var præget af mangel på international horisont og langsigtet tænkning.

Forlag:

Edition Edupax, Elmelunden 15, 9260 Gistrup.
Mængderabat: 10 stk, 80 kr pr stk. (inkl. moms/ eksl. porto)

"The Parliament of Man, the
Federation of the World"

Harold S. Bidmead

Udkom juni 1992.

Bogen bidrager til en søgning efter en ny verdensorden. Den indikerer, hvilken retning vi bør vælge bort fra princippet som har dannet grundlaget for FN.

Bidmead påpeger, at det er umuligt at umuliggøre krig.

Han foretrækker derfor at koncentrere sig om den mere realistiske opgave, at unødvendiggøre krig.

"Lad dig ikke føre på vildspor af de blinde, som leder de blinde, som endnu engang kunne komme til at drukne verden i blod".

Jeg er faldet over en bog som muligvis vil interessere en del af jeres medlemmer:

Kvinna, giv akt:
Militariseringen av kvinnors liv.

Enloe, Cytthia: Kvinna, giv akt: Militariseringen av kvin­nors liv. - Göteborg ; Helsinfors : Pax ; Finlands Freds­forbund Förening för FN, 1990. - 222 s. - ISBN 91-85678-81-3

Egennavne: Kvinder i hæren; Kvinder under guerilla­krigsførsel ; Kvinder i våbenindustrien.

Bogen, som tager sit udgangspunkt i den nye feministiske kvindebevægelse, beskriver karakteren og handlings­mønstret i krigsmagten som institution, men ikke ved at beskæftige sig med de mandlige soldater som det ellers er kotume, men ved at beskæftige sig med de kvinder, der er mest udsatte for krigsmagtens udnyttelse: prostituerede, soldaterhustruer, sygeplejesker inden for de væbnede styrker, kvinder i våbenindustrien og civil kvindelig arbejdskraft inden for militæret.

Med fredsommelig bilsen

Holger Terp

Dette nr. er red. af Århus. Næste nr. red. af Vesterbro.
Deadine 2.4.