Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 9, 1993

Referat fra Kvinder for Freds landsmøde på Brenderup Folkehøjskole 25.-26. september 1993.

Det var med et vis mismod undertegnede drog til landsmødet.

Regnen silede ned og kun få havde meldt sig. Tanken om, hvorvidt vi skulle stoppe lurede i baghovedet, men det blevet par dejlige dage, fuldt af engagement og gå-på-mod, ikke mindst takket være Karin Maegård Nielsen fra Dansk Røde Kors, som vi havde bedt holde oplæg om sit arbejde med krigs- og ikke mindst mineofre.

Der blev overhovedet ikke tid til at snakke om at nedlægge landsmøde og Køkkenrulle, vi har alt for meget at gøre endnu - desværre!

Karin startede med at vise en video fra Røde Kors-hospitalet i Quetta, Pakistan nær den afganske grænse, hvor hun har arbejdet i 2 år.

Karin fortalte derefter om sin tid på hospitalet. Når man overhovedet kan "overleve" et sådant sted, skyldes det ikke mindst, at man i hØj grad hjælper og støtter hinanden, og i fritiden sørger for at komme bort fra hospitalsmiljøet, ud på ture i det bjergrige ørkenområde. Derudover oplevelser med dejlige mennesker, især mindedes Karin børnene med megen varme: Drengen, som vogtede får og geder, der nemt springer omkring i områder med landminer, fordi de er for lette til at udløse minerne. Drengen husker, at alt blev sort. Der gik 48 timer, før han kom på hospitalet, ramt af en landmine, hvorefter der gik 24-25 dage, så var han atter oppe at stå, nu kun med et ben og en manglende arm. De blodige dias-billeder blev for meget for mange af os, men vakte også en vrede, som kunne bære videre i arbejdet for at få afskaffet de afskyelige terror-våben, som især rammer civilbefolkningen, og som regel når "freden" er etableret. Som Karin sagde: "Vi skal forholde os til de 2/3, som har det rædsomt!" Karin fortalte om Røde Kors' opbygning og vilkår for at arbejde. I et hospitals-team kan indgå et sammensurium af nationaliteter + de indfødte hjælpere, men det er dejligt at opleve, at de kan samarbejde.

Afmineringen af Afganistan vil tage et par hundrede år!

Det foregår uendeligt langsomt og er meget farligt for de involverede. Det koster 5000 kr at afmontere en enkelt mine, som koster omkring 5 kr.

Karin var meget inspirerende og engageret. Hun oplever ofte en mur af afvisning, når hun vil fortælle om sine oplevelser, man går snarest over til at tale om billige tilbud i Bilka. Ikke mindst p.g.a. hende og hendes tro på os og vores engagement, kastede vi os ud i flere tiltag: Vi vil skrive til Claus Lauersen "45 minutter" og bede om en opfølgning af udsendelsen med Hans Hækkerup og en Røde Kors-læge + et militærmenneske, som redegjorde for de effektive miner i alle former og faconer, som netoop ikke skulle slå ihjel, men skade fjenden mest mUligt med alle de sårede og handicappede (!).

Vi skriver til Justitsministeriet om tilladelse til at gennemse alle eksporttilladelser vedrørende dansk produktion af landminer eller dele tillandminer (i henhold til lov om aktindsigt).

Inger Bjørn Andersen vil påtage sig at lave en politianmeldelse af Nea-Lindberg's direktør, som i TV-udsendelsen "45 minutter" gjorde rede for produktionen af miner, som ikke kan efterspores, fordi de er lavet af plastik. Inger vil finde frem til en lov, som handler om, at den som med fortsæt producerer genstande der kan skade andre mennesker, er hjemfalden til straf. Ikke fordi vi Ønsker direktøren straffet, men for at få stoppet den skadelige produktion.

Kvinder for Fred vil skrive til samtlige FN-lande og spørge om de er rede til at stoppe produktion og anvendelse af landminer, hvis andre lande også gør det.

Hans Hækkerup påstod i TV-udsendelsen, at Danmark er rede til at stoppe produktionen, hvis andre også gør det.

Søndag hørte vi om Nordiske Kvinders Fredsnetværksmøde, forberedelserne til Nordisk Forum i Abo i 1994, samt et møde 8.sept., hvor forskellige fredsgrupper vil prøve at koordinere fredssamarbejdet.

Næste års landsmøde vil igen finde sted på Brenderup Folkehøjskole i week-enden 24.-25. sept..

Der blev udpeget redaktionsgrupper for de kommende "Køkkenruller".

ref. Birgit Horn

Aalborg-gruppen.

GODT NYT!

Mange har efterlyst de "gamle fredsbevægelsers" engagement i disse urolige tider.

Den 8. sept. 93 mødtes repræsentanter for 5 fredsbevægelser: Kvækerne, Aldrig mere Krig (AMK) , International Liga for Fred og Frihed, Kvinder for Fred og Samarbejdskomiteen (SAK) til et møde, hvor man vedtog at danne "Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe".

Gruppen aftalte 4 faste møder om året (næste møde 7.12.93) og herudover møder efter behov.

En masse planer kom på bordet, heriblandt fra Ligaens side ideen om en"fredsskat", som forhåbentlig mange fredskvinder vil reagere på (se side ).

AMK påtænker at stable et stort arrangement på benene i maj 94 med Danmarks ca. 40.000 militærnægtere, og SAK planlægger en konference om "Fredspolitiske Alternativer" i april 94.

Det er meget glædeligt, at fredsbevægelserne har fundet sammen i dette samarbejde, som forhåbentlig igen kan bringe FREDEN i focus i stedet for KRIGEN.

"HARENS MOD"

Else Hammerichs betagende bog om Stillehavsriget PALAU "Harens Mod" kan nu købes for kr. 25,pr. stk. + porto hos Else Hammerich, Sigridsvej 13, 2900 Hellerup, tlf. 39 40 00 15.

FONDEN

Vibeke Aagaard, der bestyrer KVINDER FOR FREDs fond, oplyser, at hun har masser af plakater og mærkater samt en hel del badges og postkort, som kan fås til nedsatte priser ved henvendelse til Vibeke på tlf. 32 53 40 02.
Køb dem før din nabo !!l

FN's rolle

Torsdag d. ll. nov. kl. 19.30 i Ølby Bibliotek, v. Ølby Station: Else Hammerich: FN's rolle i verden - lige nu.
Arr. Ligaens Københavnskreds.

KØKKENRULLEN 1994

Redaktionerne i 1994 bliver:
Nov.-jan.: Nibe/Åborg
Febr.-marts: Gladeaxe
April-maj: Vesterbro
Juni-august: Rødding
Sept.- oktober: Virum.

Stof til november-bladet bedes sendt til Aase Bak-Nielsen.

Fredsskat

Et lovforslag om retten til at betale skat til fred i stedet for til krig og krigs forberedelse ligger nu parat til behandling i Folketinget.

Vi ved, at mange er enige i denne tanke også i andre lande - og beder nu om din underskrift og bidrag til en annonce, som vi vil indrykke i Politiken, og evt. også i andre dagblade, for at få opbakning til fremsættelse af lovforslaget.

Denne underskriftindsamling skal samtidig lodde stemningen i "fredskredse" i Danmark. Får vi over 50 underskrifter, indrykker vi annoncen i dagbladene. Får vi færre end 50 underskrifter her anvender vi bidragene til yderligere oplysning, inden vi søger lovforslaget fremsat.

ERKLÆRING:

Jeg ønsker at støtte et lovforslag om Fredsskat, dvs en lov hvor jeg bliver i stand til at vælge om min skatteandel skal gå til militæret, eller til fredelige formål

navn...........................................................

adresse ....................................... tlf.............

mit bidrag på kr. ........ indsætter jeg på giro ko. 613 9949,
Fredsskattefonden, Eremitageparken 173, 2800 Lyngby.

Følgende personer støtter lovforslaget:

Inger Bjørn Andersen, Eva Bendix, Hanne Norup Carlsen, Geert Grønnegaard, Else Hammerich, Ida Harsløf, Svend Henriksen, Birgit Horn, Finn Held, Niels I. Meyer, Ulla Moltved, Inger Nyegaard.

Ønsker du mere information end ovenstående om lovforslaget, henvend dig da venligst til Ulla Moltved, Baneledet 35, 2830 Virum, tlf. 4285 1171, som du også bedes sende erklæringen til.

Nordiske Kvinders Fredsnetværks årsmøde i Stockholm 6.- 8. august 1993.

Vi var ca. 60 kvinder fra de nordiske lande til dette årsmøde, heraf 4 fra Danmark: Lise Dybvad, Inger Nygård, Inger Bjørn Andersen og undertegnede. Vi havde et par travle dage, og det var meget opmuntrende og inspirerende at være sammen med alle disse idealistiske, entusiastiske, stædige og dygtige kvinder.

Hiroshimadaq den 6. auqust.

Traditionen tro mindedes vi de flere hundrede tusinder, som døde,da A-bomberne blev kastet over Hiroshima og Nagasaki 1945.Vi satte små "åkander" med lys i ud i vandet. - Det var meget smukt og stemningsfuldt. - Trods regn og "Vattenfestival" i Stockholm kom mange mennesker og deltog i mindehøjtideligheden.

Omstillinq fra militær til civil produktion.

Har militærindustrien en fremtid?

Det var overskrifterne på et meget vidende og godt struktureret foredrag af Tarja Cronberg, som er forsker på Center for Freds-og konflikt forskning i København.

Hun havde specielt studeret to store militære industriområder: Perma i Rusland og Los Angeles i USA.

Hun udtalte, at den forskning, man tidligere har udført er uanvendelig. Tvunget af omstændighederne skal man omstille.

Spørgsmålet er hvordan?

Det russiske forsvars/våbenkomplex faldt sammen i nov. 91.Der fandtes tidl. ca. 5000 virksomheder, som blev betalt af forsvarsministeriet. De overgik til industriministeriet.

Men problemet er, at russerne ikke ved, hvad de skal producere. - De har deres professionelle stolthed. De ønsker at fremstille og sælge civil højteknologi. De vestlige lande lovede hjælp, og russerne satsede på "joint venture".

Alt lå åbent for industrispionage. - Men det russiske marked blev blot oversvømmet med varer fra Vesten.

Nu er de ved at opgive. - Fra 1991 til 1992 faldt Ruslands våbeneksport fra 9 mia til 3 mia. Men hvis der ikke bliver et bedre samarbejde med Vesten, stiger våbenproduktion til salg igen.- De er nødt til at tjene penge, fordi hele den kommunale omsorg hænger sammen med de store industriforetagender.

Et af USAs argumenter for militær forskning og produktion har længe været, at disse giver civile såkalte "spin-off" produkter.

Dagens forskere mener, at det er en alt for lang omvej og for dyr proces. Nu vil man i stedet begynde med højteknologisk forskning til civile formål, som så måske kan bruges militært.- Japansk civil produktion har vist sig at kunne bruges militært!

Dele af fredsbevægelsen er imod denne form for omstilling.

Man mener ikke det skal være den højteknologiske udvikling, som fortsat skal styre samfundets udvikling.

Men det andet store problem er arbejdsløsheden. Ifgl. Tarja er risikoen for tab af arbejdspladser det eneste argument, der er tilbage for fortsat våbenproduktion!

Norden som Fredszone.

Eva Nordland, som har været med i kampen mod atomvåbnene og for freden lige siden slutningen af 1970 erne, understregede at der foretsat er et stærkt behov for at fastholde visionen om "Norden som Fredszone" - en fredszone efter de retningslinier, som FN har vedtaget, hvor atomvåbenfri zone er en del af helheden. En Fredszone inkluderer mange aspekter som konfliktløsning, opdragelse til fred, kulturelt samarbejde osv.

Fra årsmødet sendte vi et brev til regeringerne i de nordiske lande, i hvilket vi fremhæver, at en Nordisk Fredszone først og fremmest kunne blive et forbillede for andre stater og regioner.

Opdraqelse og uddannelse, praktisk konfliktløsninq.

Eva Moberg satte fokus på børns oplevelse af verden omkring sig. Børn laver ikke krig, men de påvirkes af de omgivelser, de vokser op i.- De voksne laver krig!- De voksne laver også TV og videoer, som børn ser og bliver påvirket af.

Man skal ikke lære så meget om børn for at få dem - som man skal lære om biler for at få kørekort!

Fred er ikke fravær af konflikter, men at håndtere konflikter på en fredelig (ikke-voldelig) måde. Derfor er det helt afgørende, at børn tidligt lærer at håndtere konflikter f.eks. ved at øve sig i indlevelse (empati) gennem at spille "den anden" i rollespil, så de kan lære at identificere sig med modparten.

Eva Moberg sluttede med at fokusere på mandsrollen og at ønske sig en verdenskonference i FN-regi om mænd og mandsrollen!

Rejse i det tidliqere Juqoslavien.

To svenske kvinder for fred, Astrid Möller og Elisabeth Carneroth, havde været i Kroatien og med egne øjne set, hvad der sker i det tidligere Jugoslavien.

De viste lysbilleder og fortalte om deres personlige oplevelser og kontakter med flygtninge, som de havde mødt på deres rundrejse. De understregede, at det betyder utroligt meget for de mennesker, som kæmper for at holde mode oppe, at de ved, at verden udenom ikke har glemt dem.

ØKONOMIPRIS.

Eva Nordland var initiativtager til, at Nordiske Kvinders Fredsnetværk indstiftede en Økonomipris.

Nordiske kvinder har gennem gennem mange år lagt vægt på at samle og organisere information, som angår alternativ økonomi. Vi har brugt mange betegnelser: grøn BNP og husholdningsøkonomi og økonomi for en fredelig udvikling.

Vi er igang med et vigtigt arbejde, som sigter på at skitsere skridt i retning af en sådan alternativ og sundere økonomi.

Vor økonomipris gives som påskønnelse for en indsats for en sammenhæng, som alternativ til dagens vækstøkonomi.

En husholdningsøkonomi tager sigte på at beskytte naturen og fremme arbejdet for et fredeligt samfund og skal bidrage til at skabe ligeværd og ansvarlighed menneskene imellem og tryghed for nuværende og fremtidige generationer.

Karin Berg, Kvinder for Fred i Sverige, blev den første som fik Økonomiprisen.

Farvel og på gensyn.

Som I kan se af ovenstående, var det et meget aktivt og udbytterigt årsmøde. I "Køkkenrullen" nr 7, august 1993, kan I læse de resolutioner og skrivelser, vi udfærdigede og sendte til de nordiske landes regeringer.

Men for mig er det vigtigste, at efter sådan et møde får man mod og optimisme til at fortsætte.- Hvis du er lige ved at opgive kampen, så prøv at komme med næste gang - det er helt sikkert, at du får kræfter til endnu et skridt!

Nu glæder jeg mig til næste årsmøde, som finder sted forbindelse med Nordisk Forum 1994 i Abo.

På gensyn!

Grete Møller.

FN-Dagen 24-10

Traditionen tro, starter KVINDER FOR FRED med at overvære hejsningen af FN-Flaget kl. 8.00 på Gladsaxe Rådhus.

Vi vil i dagens anledning, udsmykke Speakers Corner med et lille udvalg af Freds­båndet, og Grete Møller fra Vesterbro-gruppen, vil bru­ge Speakers Corner til et kort indlæg om kampagnen: "Total forbud mod land­miner".

Medbring en pude eller en klapstol, og husk thermo­kande med morgenkaffen.

Vi er ikke blevet færdige med Minespillet - knap begyndt - men måske kunne vi begynde her på Speakers Corner?

Vel mødt!

Birgit Marseen
Gladsaxe

Til abonnenterne!

I dette nr. af KØKKENRULLEN er indlagt ind­betalingskort til næste års abonnement på kr. 100,-.

Jeg bér mindeligt om, at man straks tager det ud og går på posthuset!

Hvis ikke vi i år havde fået 2 pengegaver på kr. 379,28 (fra den desværre nedlagte Viborggruppe) og kr. 1000,- (fra et tidligere medlem af Virumgruppen) havde det set sort ud for KØKKENRULLENs økonomi.

Husk derfor indbetalingskortet! TAK.

Thyra Hansen
Virum Dette nr. er redigeret af Virumgruppen. Næste nr. redigeres af Nibe/Ålborg. Stof til nov.nr. sendes til Aase Bak-Nielsen.