Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 1994

Palau's præsident Kuniwo Nakamura udtaler sig om de to juridiske indsigelser imod ratifikationen af republikkens Compact om Frit Samarbejde. November sidste år godkendte vælgerne Compacten ved en flertalsafgørelse. Resultatet af folkeafstemningen blev godkendt den 19. november 1993.

Palau's Compact afventer kendelse om indsigelser før endelig godkendelse

AF DONOVAN BROOKS,
Pacific Sunday Times

Før Palau's Compact kan føres ud i livet, skal to forskellige retssager med indsigelser imod ratifikationen af Compacten først afgøres, udtalte Palau's præsident Kuniwo Nakamura onsdag.

De to retssager blev anlagt mandag. Nakamura sagde, at han var overbevist om, at Palau's Højesteret ville behandle sagerne med 'hurtig betænksomhed'.

De juridiske klager blev indleveret inden 45-dages fristen, den tidsramme, der blev fastsat for eventuelle indsigelser imod resultatet af folkeafstemningen den 9. november 1993.

Resultatet af afstemningen var, at republikken godkendte Compacten ved en flertalsafgørelse.

November sidste år blev forfatningen ændret, så det krævede et simpelt flertal at vedtage Compacten i stedet for de 75%, der oprindeligt blev krævet. Resultatet blev godkendt den 19. november 1993 - og den 3. januar i år var sidste dag at gøre juridiske indsigelser.

"De var nødt til at anlægge sag for at overholde fristen", siger Nakamura.

Nu, hvor sagen er anlagt, skal de, som deponerede indsigelserne, arbejde på, hvordan de kan bevise deres påstande.

De to indsigelser gør gældende, at vælgerne blev tvunget til at godkende Compacten, en traktat, der forventes at indbringe øerne $ 450 mio. for at give adgang til USA's militær.

Indsigelserne gør ligeledes gældende, at afstemningen var forfatningsstridig, fordi mindre end 75% af vælgerne var for Compacten.

Isabella Sumang, sagsøgerne i den ene af de retssager, der blev anlagt mandag, er også et medlem af den gruppe, der oprindelig oversatte Compacten fra engelsk til Palauisk.

Sumang udtalte torsdag, at hun også var involveret i retssagen fra 1988, der resulterede i, at en tidligere afstemning, der godkendte Compacten, blev erklæret ugyldig.

Nu repræsenterer Sumang Otil-A-Belaud-organisationen. Gruppens navn betyder, at fastgøre ankret.

Sumang, 50, siger, at gruppens mål atter er at få afstemningen om Compacten erklæret ugyldig.

"Compacten er ikke til det palauiske folks bedste", siger Sumang.

Gruppen er imod at afstå land på Palau til militære formål, hvilket republikken forpligter sig til ifølge Compacten. Otil-A-Belaud forsøger at tage kampen op imod den føderale regering.

"Vi forsøger at få det budskab ud, at USA som administrativ myndighed ikke bør udnytte situationen til at påtvinge befolkningen sine egne interesser. Når du læser Compacten, får du nemlig den fornemmelse", siger hun.

Sumang siger, at gruppens indsigelse om tvang skyldes de otte afstemninger om Compacten.

"Efter den fjerde, femte, sjette.. skulle man så ikke tro, der var tale om tvang? Vi har sagt nej hver eneste gang, og den dukker op igen, igen og igen. Der er ikke længere tale om et frit valg".

På spørgsmålet, om vælgerne da ikke havde muligheden for at sige nej igen, svarede Sumang: "Vi havde sagt nej syv gange før, men de tager ikke nej for et svar".

Nakamura sagde, at statsadvokatens kontor er ved at se på de seneste klager over Compacten, som - hvis den vedtages - vil pumpe $ 450 mio. til øen. (For 50 år) Nakamura sagde, at han ikke havde ændret mening. ''Vi er stadig på rette spor. Jeg er meget optimistisk og sikker på, at Compacten snart vil blive ført ud i livet.

Kære venner og støtter

Hermed appellerer vi til venner og støtter her og i udlandet for at hjælpe os med at rejse midler til to retssager, anlagt imod Aftalen om Frit Samarbejde mellem Palau' og USA (herefter kaldet compact).

Den politiske atmosfære her har gjort det svært for os at fortsætte vor kamp. Mange er blevet afskrækket eller presset økonomisk til ikke at udtale sig.

Klausulen om 75% omkring atomvåben blev bevidst ændret for at sænke procenten til et simpelt flertal på 50 + 1. Kun 68% af vælgerne stemte for ændringen. Regeringen og støtter af Compacten påstår, at Compacten er vedtaget. Vi anlagde sag med påstanden, at det ville kræve 75% at ændre klausulen om de 75%.

Politisk pres gør det svært for lokale sagførere at påtage sig vore sager. Vor Nationalkongres (OEK) vedtog en lov, der kun tillod 45 dages frist til at anlægge sag mod Compacten, efter at valgkommissionen havde attesteret stemmeafgivningen. Vi overtalte to lokale sagførere til at anlægge sag inden fristens udløb, men kunne ikke overtale dem til at repræsentere os. Så her står vi - uden midler og uden sagfører. Gennem U.S. fredsnetværk har vi imidlertid fundet en sagfører. Han har ført proces imod den amerikanske regering. Han har også stor erfaring med lovgivningen på de nordlige Marianere, Guam, De Føderale Stater og Micronesia, samt staterne Californien og Colorado i USA. Vi behøver en meget dygtig sagfører, fordi den anden sag bliver imod USA's føderale regering. Vi har derfor brug for Jeres hjælp til at finansiere rejse, kommunikation, undersøgelser og andre sagførerudgifter.

Compacten er en traktat, ifølge hvilken Palau vil give en blanco-check til USA, så de kan bruge land til militære formål i en periode på 50 år mod at betale $ 450 mio.

Vi skal dog som opmuntring bemærke, at stemmerne i de sidste to valg om Compacten i Koror var:

NEJ: 54% - JA: 46%

NEJ: 51% - JA: 49%

Nancy Wong,
P.O. Box 212,
Koror, Palau 96940,
Fax (680) 488-1309,
Tlf. (680) 480-1309

Isabella Sumang,
P.O. Box 647,
Koror, Palau 96940,
Fax (880) 488-3136,
Tlf. (680) 488-1600

Jeg har sendt et mindre beløb i check til Isabella Sumang med en hilsen til Bernie Keldermans.

Tak til Susanne Arends for oversættelse af brevet fra Palau!

Inger Bjørn Andersen.

Stiftende møde på Toni Liversages initiativ for Dansk HCA d. 22.2.1994.

Nedenstående er klip fra referatet fra mødet:

Toni fortalte derefter lidt om Helsinki Citizens Assemblys aktiviteter i de år, der er gået siden da - ikke mindst i forhold til ex-Jugoslavien - Fredskaravanen gennem landet i september 1991, det store møde i Ohrid i Makedonien i november 1992 (vedlagt artikel) plus en række aktiviteter i forhold til Sarajevo, som HCA har besøgt flere gange indenfor det sidste år.

HCA har rødder tilbage i 80ernes samarbejde mellem den uafhængige vestlige fredsbevægelse - END-bevægelsen (European Nuclear Disarmament) - og den demokratiske opposition i Østeruopa, og i 1985 formulerede Charter 77 i Tjekkoslovakiet, hvad der er blevet kaldt for den første Prag-appel, hvor man opfordrede den vesteuropæiske fredsbevægelse til at tage de aftaler, der var indgået i Helsinki i 1975 alvorligt - ikke mindst dem, der vedrørte menneskerettighederne.

Kvindearbejdet i HCA

Annelise refererede nogle af indtrykkene fra kvindemøderne i Ankara: Makedonske kvinder har etableret et netværk for serbiske flygtninge i Makedonien. Disse kvinder finder deres egne stærke sider - faglige såvel som menneskelige - og bruger dem i arbejdet mod krigen.

Women against Fudamentalism, en gruppe med hovedsæde i London, arbejder på tværs af religioner mod fudamentalisme - mod den politiske brug af religionen som middel til at fastholde magt og social kontrol.

På nuværende tidspunkt har Dansk HCA 38 medlemmer. Jeg er et af dem.

Hvis du har lyst til at være med, kan du henvende dig til

Toni Liversage,
Morlenesvej 26,
2840 Holte.

Inger Bjørn Andersen.

Stop udvisningerne af desertører og militærnægtere fra det tidligere Jugoslavien

Underskriftsindsamlingen har nu rundet de 10.000. En lille delegation går til statsministeren med dem på den traditionelle minister-modtagelses-dag en torsdag - i nær fremtid.

Underskriftsindsamlingen fortsætter indtil 1. maj.

Den 8.2. blev der i forbindelse med et pressemøde afleveret en klage til ombudsmanden, og nu venter man indenlands og udenlands spændt på svar. Klip fra klagen:

Flygtningenævnet har ikke inddraget det forhold, at ansøgeren er flygtet fra en hær og en krig, som er udsat for international fordømmelse. FN har nedsat en international domstol, som skal dømme for krigsforbrydelser, som bl.a. medlemmer af den jugoslaviske hær har gjort sig skyldig i. Ved at flygte fra denne hær, har desertørerne og militærnægterne handlet i overensstemmelse med de såkaldte Nürnbergprincipper: de er kommet i konflikt med deres egen regering, men har handlet i overensstemmelse med deres samvittighed og med det internationale samfunds principper.

Girokonto 507-0384

KOMITEEN TIL STØTTE
FOR DESERTØRER OG MILITÆRNÆGTERE
FRA DET TIDLIGERE JUGOSLAVIEN
1620 København V

Nej til kvindelige soldater

l decembernummmeret 93 af "Kvinden & Samfundet" var en artikel om "Kvindelig værnepligtværneret" af Pia Vittrup Dalgaard, som jeg absolut må reagere på, det jeg er helt og holdent uenig i det fremsatte synspunkt.

Når jeg i ligestillingsdiskussioner bliver stillet spørgsmålet om kvindelig værnepligt, er mit svar bestemt ikke et ja, men et sikkert nej.

For ligestilling handler ikke om at begå præcis de samme dumheder som mænd. Ligestilling handler derimod om retten til at bekæmpe patriarkatets fejltrin.

Et af de mange fejltrin er militæret eller forsvaret, ja, kald det hvad som helst, for lige meget hvad så handler det om at lære håndværket, at dræbe andre menneskerangreb eller forsvar, resultatet bliver det samme.

l stedet for at kæmpe for retten til at slå lihjel skal kvinder kæmpe for afskaffelsen af militæret og alt hvad det indebærer. Kvinder skal ikke være soldater, men lære mænd ikke at være det, at kæmpe for hvad vi tror på - uden våben.

Kirsten Hansen, Jyderup

Klip fra "Kvinden og Samfundet" februar 94.

2nd
International Day of Action
for the Innu and the Earth
March 26th, 1994

Fotokopier, skriv af eller formulér et nyt brev og send det til en eller flere - eller alle - nedenstående adresser!

The Innu travel to camps in the interior of Nitassinan (the Québec-Labrador peninsula in Canada) each fall and spring to hunt, trap and fish in much the same way that their ancestors have for over 2000 years. Every year, from April 1st to October 31st, the Innu are subjected to thousands of low-level overflights by military aircraft from Germany, Britain and the Netherlands.

No justification exists for low-level flight training.

The Cold War is long over. Where is the Innu's peace dividend?

Now is the time for the international community to oppose NATO and stop the practice for war over Innu land.

Innu are struggling to proteet their culture, the land and the wildlife which are it's foundation.

"Women for Peace" join the world-wide campaign "Support the Innu and the Earth....NOW" and we urge you to contrive that the flight training will be stopped immediately.

Yours sincerely

John Major,
Prime Minister of Great Brttain,
10 Downing St.,
London, England.

Ruud Lubbers,
Prime Minister of Holland,
Plein 1813 - 4 PDB 20001,
The Hague, Netherlands.

Helmut Kohl,
Federal Chancellor of Germany,
Chancellor's Office
Adenauer-Allee 139-141
5300 Bonn, Germany.

Jean Chrétien
Prime Minister of Canada,
309 S Centre Block,
House of Commons,
Ottava, Ontario, Canada K 1 A DAG.

David Collenette,
Minister of National Defence and Veterans' Affairs,
House of Commons,
Ottawa, Ontario, Canada K 1 A DAG.

Ran Irwin,
Minister af Indian Affairs and Northern Development,
House of Commons,
S Corridor, Ottawa, Ontaria, Canada K 1 A DAG.

Clyde Wells,
Premier of Newfoundland,
Box 8700,
St. John's,
Newfoundland, Canada A 1 B 4 J 6.

Støt INNU-folket og jorden

INNU-folket rejser hvert efterår og forår ind til lejre langt inde i Nitassinan-området i Quebec-Labrador i Canada, hvor de jager og fisker på omtrent samme måde, som deres forfædre har gjort det i over 2000 år. INNU-folket er imidlertid der udsat for lavtflyvende militærfly fra Tyskland, Storbritannien og Holland. Når den kolde krig nu er overstået, hvorfor tillader den canadiske regering så stadig fremmede tropper at øve sig over INNU'ernes land?

Deres land og dyreliv er også truet af skovhugst, vandkraft, vejbyggeri og minedrift. Denne udvikling er meget uretfærdig overfor INNU' ernes rettigheder og position i forhandlingerne om de indianske områders status i det fremtidige Canada - og den truer med at ødelægge grundlaget for INNU-kulturens overlevelse.

INNU' erne har opfordret canadiere og folk fra andre dele af verden til at modsætte sig denne invasion af deres hjemland. DU kan være med til at standse lavtflyvningerne ved at skrive under og samle underskrifter på vedlagte underskriftsliste og sende den til ACT for Disarmament, 736 Bathurst Street, Toronto, Ontario, Canada M5S 2R4.

Konference

om

fredspolitiske alternativer

Lørdag d.9. April
kl.10-16

Vesterbro Kulturhus
Lyrskovgade 4 (v. Enghave Plads)
København V.

Fri entré

Konferencen afholdes af Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe, der er et åbent forum bestående af følgende organisationer:

Målet med afholdelse af konferencen er at lægge grunden for en debat om ikke-voldelige, civile midler til løsning og forebyggelse af konflikter. De hidtidige udspil fra regering og Folketing har været præget af en traditionel militær tankegang, og de er ikke blevet lagt ud til en folkelig debat. Formiddagen går med at kritisere de traditionelle militære løsningsmodeller hvor eftermiddagen giver mulighed for en diskussion af alternative løsninger.

Aldrig Mere Krig
International Liga for Fred og Frihed
Kvinder For Fred
Kvækerne i Danmark
Militærnægterforeningen
Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed

Yderligere oplysning:
Aldrig Mere Krig, landskontoret,
tlf: 42272735

Formiddagens program 10.00 - 12.00

1. Åbning af konferencen v. Per Aabel
2. Appetitvækker v. Eva Bendix
3. Hvem er fjenden? Danmarks forhold til WEU v. Else Hammerich
4. Hvad kan vi lære af historien? v. Karsten Fledelius
5. Hvilke tanker og holdninger ligger bag oprettelsen af Den Danske Internationale Brigade, og hvorfor dur den ikke? v. Jens Thoft

Herefter plenumdebat en halv time og opsummering v. dirigenten.

Frokost 12.00 - 13.00
(der vil være mulighed for at købe frokost)

Eftermiddagens program
13.00 - 16.00

1. Opbygning af fredsberedskaber. v. Uffe Geertsen
2. Forum for fredelig konfliktløsning v. Else Hammerich
3. Regional konfliktløsning. CSCE og FN v. Henrik Bang

Pause 10 min.

4. Omstilling fra militær til civil produktion v. Tarja Cronberg
5. Civil ulydighed v. Toni Iiversage

Pause 10 min.

Herefter spørgsmål til oplægsholderne en halv time med efterfølgende korte indlæg:

Militærnægtelse v.Øjvind Vilsholm
Fredszoner v. Hanne Norup Carlsen
Fredsskat v. Ulla Moltved

Afsluttende plenumdebat

Grundlag for Initiativet for fred i Ex-jugoslavien,

vedtaget på møde 23.2.94.

FORHANDLING- IKKE KRIG

Krigen i ex:Jugoslav-ien viser endnu engang at konflikter ikke kan løses med vold eller rå militærmagt. Fortsættes denne politik, kan det få katastrofale konsekvenser, ikke bare for Balkan, men for hele Europa. Konflikten i Jugoslavien har allerede været tæt på at involvere Danmark i en angrebskrig.

Vi er yderst betænkelige ved Danmarks voksende militære engagement i Jugoslavien også selvom dette er sket i FNs navn.

Derfor kræver vi at alle udenlandske soldater øjeblikkeligt trækkes ud af Jugoslavien og at den Danske Internationale brigade øjeblikkeligt opløses.

Istedet for at deltage i det farlige krigsspil, skal Danmark arbejde for at fremme en retfærdig og varig forhandlingsløsning mellem alle nationaliteterne i det tidligere Jugoslavien.

For at stoppe voldsspiralen og sikre nødhjælpen til alle krigens ofre er det nødvendigt -at der øjeblikkeligt etableres en effektiv våbenembargo -at der sker en ligelig behandling af alle borgerkrigens parter -at sanktioner mod mad og medicin øjeblikkelig ophæves

Initiativet for fred i ex-Jugoslavien opfordrer til at der overalt i landet protesteres foran byens rådhus kl 17,00 dagen efter et eventuelt NATO-bombardement. I København afholdes denne demonstration foran Christiansborg.

Initiativet for fred i ex-Jugoslavien
c/o Vennernes samfund
Venndersgade 29,4
1363 København K

Initiativets deltagere er enkeltpersoner. Alle, der kan tilslutte sig grundlaget, kan deltage med stemmeret på kampagnemøderne initiativets højeste myndighed - der indkaldes een gang månedlig, eller efter behov. For at sikre initiativets handlekraft nedsætter kampagnemødet en samordningsgruppe bestående af 7-9 personer. Møderne i denne gruppe er åbne, og gruppens opgaver er følgende:

at indkalde møder
at tage initiativer indenfor rammerne af grundlaget
at konstituere sig med en kasserer
at varetage kontakt til myndigheder, presse mv.
at stille kontaktadresser og tlf. til rådighed.

Der nedsættes iøvrigt arbejdsgrupper efter behov.

Kampagnemøder afholdes indtil videre den 2. onsdag i hver måned kl.19.30. Onsdag d. 13. april i Blågård Medborgerhus i København, og onsdag d. 11. maj i Blågård Medborgerhus.

Et sted i Europa

Stilhed vævet sammen af små lyde
vind gennem grene
en fjern fugl
et afsides tog
eller havet
små lyde på størrelse
med lettede suk

Vasketøj tages ned fra snoren
kvinden med tøjklemmer mellem læberne
har nok lyst til at sige noget
men går ind i sit hus
for at have nogen at sige det til

En enkelt flyvemaskine højt oppe
hundeglam
og med en smule tålmodighed
får man før eller senere en latter at høre
et par børnestemmer
måske en der bryder ud i sang
det ville forekomme naturligt her

Men sjældent skrig
ikke skudsalver
eller granateksplosioner
hvor skulle de komme fra

Børn leger
og ser sig for til begge sider
før de går over vejen
der dufter af madlavning fra husene
en mand kommer kørende på cykel
en anden kommer kørende i en lille bil
dyt dyt siger bilen
ding ding siger cyklen
bilisten har en cigaret i munden
det har cyklisten ikke
de nikker til hinanden
og kører videre hver sin vej
ingen af dem bliver ramt af skud
hvor skulle de skud dog komme fra

Folk kan blive uenige
begynde at råbe op
indimellem vanker der sikkert et par flade
men lige nu vil man hjem til aftensmaden

Digtet er taget fra samlingen "Denne kommen og gåen ", Borgen, 1993.

Klip fra Argument 2 årg. November 1993.

Et forbandet våben

Bureaukrati

Sidste afsnit i føljetonen om omdeling af breve i folketinget:

Folketinget formand har skrevet, at det er efter reglerne, når bureauet kun vil omdele adresserede breve, Han kan dog godt forstå, at vi har fået en anden opfattelse af HP.Clausens brev til os, men altså: reglerne er som kontorchefen siger!

Jeg har selvfølgelig svaret, at vi ikke godtager forklaringen om, at H.P.Clausen har udtrykt sig uklart - eller at vi har misforstået det - men at vi ma konstatere, at bureaukratiet har sejret over fornuften - eller er det bestræbelser for at skåne folketingsmedlemmerne for den belastning, det er med henvendelser fra borgerne? - og at vi nu venter på en udskiftning og modernisering i postomdelingen, så man også der kan blive ressourcebevidst. Men vi har altsa tabt denne omgang.

I januar og februar er der kommet yderligere 4 svar på vores brev til FN's medlemslande.

Det ene er en kvittering for modtagelse, de øvrige 3 er positive for initiativet, men der er dog ikke noget konkret svar.

Birgit Marseen

"Kvinder for Fred" har fået 5.000 kr. fra SNU (Statens Nedrustnings­udvalg) til Røde Kors - sygeplejerske Randi Jensens flybillet til Åbo, hvor hun den 3.august skal holde oplæg: "Når freden er lige så farlig som krigen".

"Med lov skal land byges"

Med vort nyerhvervede kendskab til lov nr. 400 af 13.juni 1990 om krigsmateriel har vi brugt § 8 til at få et klart svar på antallet og omfangeb af produktions tilladelser af landminer og dele til landminer.

Med Tove Hjorth som mellemkvinde har Elevatoren henvendt sig til os om en udsendelse om landminer og bedt om materiale. Det har de fået - og nu venter jeg spændt på, om de skønner, at det er stof til en rigtig borende udsendelse.

Jens Thoft (MF) har stillet spørgsmål til udenrigsministeren, der har givet et afslørende skriftligt svar. Jens Thoft går vist med planer om at fremsætte et lovforslag om totalstop for landmineprodukttion. Lad os håbe!

Inger Bjørn Andersen.

International Museum of Peace and Solidarity P. O. Box 76, Samarkand 703000 Republic af Uzbekistan (Commonweolth of independent States) ☎ 7 (3662) 33 17 53

Det Internationale Museum for Fred og Solidaritet, der ligger i Samarkand, planlægger større udstillinger af børnekunst (malerier, tegninger, fotografier, alle originale ting med mottoet: 'Verden set gennem danske børns øjne', der afholdes i 1993-94.

Alle, der kan lide at male, tegne, fotografere, sy, strikke, væve, modellere o.s.v., og som er under 17 år gammel inviteres hermed til at sende deres bidrag til: International Museum og Peace and Solidarity, PO Box 76, Samarkand 703000, Republic of Uzbekistan, SNG.

I må endelig ikke glemme med blokbogstaver på bagsiden af kunstværkerne eller på særlige sedler, at skrive kunstnerens navn, alder, køn og præcise adresse - og hvis det er muligt også vedlægge foto.

I kan frit vælge mellem emne og størrelse. Alle deltagere vil modtage farverige postkort fra det antikke 2500 år gamle Samarkand. Desuden vil de bedste kunstværker blive belønnet med priser, såsom nationale, Uzbekiske huer, dukker, LP-plader, o.s.v.

Virkeliggørelsen af dette projekt vil ikke blot give os lejlighed til at vise jeres børns nationale kunst her i Samarkand (og måske også i andre byer i Uzbekistan og SNG), men også bidrage til at styrke den gensidige forståelse, venskabelige forbindelser og samarbejde mellem folk i vore lande.

Vi beder mediefolk og personer med tilknytning til uddannelsesinstitutionerne i Jeres land om at støtte vort initiativ. Vi håber inderligt, at I vil gøre de bedste anstrengelser for at offentliggøre vor udstilling - også i massemedierne - og sikre, at så mange børn som muligt fra Jeres land deltager i vort projekt. Hvis I kan hjælpe os, ville vi være taknemmelige.

Vi takker for Jeres samarbejde og glæder os til at høre fra Jer, og vil ønske Jer og alle folk i Jeres land vore varmeste hilsener og bedste ønsker fra det 2500 år gamle Samarkand.

Vi har modtaget en fredsommelig hilsen fra Holger Terp.

Han anbefaler en bog om Elanor May Moore, en australsk pacifist:

Quiet Dissenter : The life and thought of an Australian pacifist Elanor May Moore, 1875-1949 / Ma1colm Saunders. - Canbarra : Peace Research Centre, Research School of Pacific Studies, Australian National University, 1993. - 398 s. : ill. ; 25 cm. ; PRC monograph ; 12). - ISBN 0-7315-1321-5

Næste nummer redigeres af Vesterbro-gr. Deadline 8.4.