Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 4, 1994

ET FORBUD MOD KERNEVÅBEN PÅ TRAPPERNE

Retten er sat. hvad dømmer den?

Selvom en vis nedrustning er besluttet, er der næppe nogen der føler sig trygge. Stilheden omkring kernevåbnene skyldes uden tvivl de store internationale forandringer de senere år.

Fokus for den internationale opmærksomhed er skiftet til andre emner.

Der kan imidlertid være god grund til netop nu at rette opmærksomheden mod atomvåbentruslen. For måske er det netop nu at de afgørende beslutninger tages om en egentlig afskaffelse af verdens kernevåben. Ved FNs seneste generalforsamling er en gammel fredside nemlig blevet aktualiseret: At søge en ulovliggøreIse af kernevåben.

Det er muligt at tanken umiddelbart virker utopisk. Men rent faktisk er flere andre slags våben blevet klassificeret som inhumane, og blevet illegaliserede af Folkeretten. Kemiske og biologiske våben er eksempelvis forbudt. Skulle Den Internationale Domstol i Haag bedømme, at brug af kernevåben - samt lagring, testning og andre forberedelser - er i strid med folkeretten, så har verden taget et afgørende skridt i retning af kernevåbnenes totale afskaffelse.

Den slags prøvelse er så meget desto mere vigtig, som det ser ud til at den meget priste, og længe ventede atomvåbennedrustning går i stå på et alt for tidligt tidspunkt. Som bekendt havde USA ca. 20.000 atomsprænghoveder, og det er nu kommet frem, at landet regner med at lægge sig fast på at beholde ca. 5000. Til dette formål skal nye fabrikker bygges til brug for produktion af atomvåben, til erstatning for de fabriksområder, der i dag er frygteligt forurenede, og hvor folkeopinionen nu forlanger en kostbar men uundgåelig oprydning. Hvis USA havde nøjedes med at beholde nogle få hundrede atomsprænghoveder, ville det ikke have været nødvendigt at bygge fabrikker, idet man kunne have klaret sig med eksisterende laboratoriefaciliteter til at vedligeholde et arsenal af en sådan begrænset størrelse; men der er altså planer om at bevare og udvikle en sådan atomslagkraft at en ny og fuldt moderniseret industriel kapacitet kræves. Det er på sin plads at minde om at de 5-6 største russiske og amerikanske atomvåbenfabrikker hver for sig optager landområder på størrelse med Lolland eller Fyn. Disse områder er ubeboelige fremover. Her er blevet produceret enorme mængder af radioaktive affaldsprodukter, - foruden bomberne. De beslutninger der nu tages rækker langt frem.

De sager, der ønskes til prøvning for Folkeretten afgøres af Den Internationale Domstol i Haag. Retten til at begære en sådan prøvning indehaves blandt andre af de forskellige FN-organer. Den internationale Domstol i Haag blev oprettet i 1945 som FNs juridiske hovedorgan. Domstolens 15 dommere udpeges for ni år ad gangen af FNs generalforsamling og Sikkerhedsrådet.

Hovedæren for at sagen om forbud mod brug af kernevåben er kommet så langt, at den vitterlig er blevet optaget til afgørelse ved retten tilfalder den internationale organisation Læger Mod Kernevåben. Denne modtager af Nobels Fredspris dokumenterede i sin tid atomvinteren, som ville følge på selv en begrænset kernevåben-krig, og lægernes organisation har siden udarbejdet stærke og uimodsagte undersøgelser om farligheden ved produktion og afprøvning af atomvåben, og detaljerede beskrivelser af forureningen ved atomvåbenfabrikkerne rundt omkring i verden. Lægerne anvender den metode, at de indsamler veldokumenterede regeringsundersøgelser og velrenommerede internationale organisationers undersøgelser, og anvender egen medicinsk sagkundskab ved bedømmelse heraf. Resultatet er ikke ligefrem lystig læsning. Men det har unægtelig videre tyngde end de antinukleare græsrodsbevægelsers punktvise afsløringer og kampagner.

Lægeorganisationens bevismateriale vil selvsagt blive fremlagt i retten, hvilket ikke vil være vanskeligt, eftersom det allerede er udkommet i to bøger her i 90'eme, under titlerne: "Radioactive Heaven and Earth" samt "Plutonium, the Deadly Gold of the Nuclear /1g2".

Situationen er altså følgende: Sammen med den internationale organisation Advokater Mod Kernevåben er det lykkedes lægerne at rejse et flertal i WHO, Verdenshelseorganisationen, med det formål at søge illegalisering af kernevåben prøvet ved Folkeretten. WHOs i sandhed tankevækkende strategi i retten vil være at holde sig til "helse-aspektet" ved kernevåben! I WHOs retslige argumentation hedder det, direkte citeret: " Der findes intet sundhedsvæsen i verden, som på nævneværdig måde magter at mildne eftervirkningen af bare en enkelt kernevåbeneksplosion". WHO ønsker rettens afgørelse af om en stat forbryder sig mod international lov og mod WHOs egne statutter, såfremt den i en krig eller væbnet konflikt anvender atomvåben. I dag er atomvåben ikke decideret forbudte. Men der findes allerede konventioner der forbyder brugen af våben eller kampmetoder, der forårsager unødvendige lidelser eller omfattende langtidsskader på miljøet, eller som ikke skelner mellem civile og militære mål.

Således kunne afgørelsen synes at være en formssag, men langtfra alle lande ønskede denne retssag rejst. Der var faktisk betydelig modstand i WHO, men forslaget blev dog vedtaget med 73 for, 40 imod og 10 som afstod fra at stemme. Efter denne beslutning var der en del frygt for at dommerne ved Den Internationale Domstol skulle afvise WHOs begæring som værende "politisk". Det skete imidlertid ikke, hvilket er en delsejr for projektet. Nu skal det vise sig hvad retten dømmer. Afgørelsen ventes i begyndelsen af 1995.

For de lande der er tilhængere af atomvåben kommer initiativet på et fatalt tidspunkt. Retssagen kommer nemlig som alle verdens lande får et reelt ord at skulle have sagt i spørgsmålet om atomvåben, idet ikkespredningstraktaten efter 25 år udløber i 1995. Hvis ikke der sker noget afgørende, der fjerner forskelsbehandlingen mellem de lande der har sikret sig atomvåben, og de der endnu ikke har nået det, eller frivilligt har afstået fra det, er der en stor fare for yderligere spredning. Det der vil være brug for, og som en gunstig afgørelse ved Den Internationale Domstol i Haag måske kunne hjælpe med at fremskaffe, er en ny traktat der ikke, som nu, diskriminerer de lande der ikke har kernevåben, men som på den anden side også kunne styrke kontrollen mod spredning. Et nødvendigt led heri ville imidlertid være atomvåbenmagtemes egen forpligtelse til at nedruste, som faktisk også var denne traktats hovedformål i udgangspunktet, ved vedtagelsen for snart 25 år siden. Det er egentlig først siden hen at hovedvægten er blevet flyttet over på kontrollen med spredning. Men der ligger i kontrollen med spredning dette, at det først og fremmest er de der ikke har anskaffet sig atomvåben, der må diciplinere sig. Det er der selvsagt mange ikke-atommagter der er utilfredse med. Indien er f.eks. meget utilfreds. Indien var det land der allerede i begyndelsen af 70'erne, - med en enkelt fuldt officiel atomprøvesprængning demonstrerede at de var i stand til at fremstille atomvåben. Men lige siden har Indien erklæret at de ikke ønsker at eje dette våben. Indien erklærer at de ikke vil underskrive traktaten, hvis den f.eks. forhindrer dem i at importere teknologi, som de mener at have brug for ved opsendelse af TV-satelitter. Dette er vel fuldt forståeligt. Indien påpeger helt korrekt at den nuværende traktat diskriminerer de forkerte.

Altså: Der er behov for en ny traktat der primært diciplinerer dem, der har bevist at de har behov for diciplinering, altså atomvåbenmagterne.

Vi ved endnu ikke hvad der vil komme ud af nyforhandlingen af Atomspredningstraktaten.

Men der er een ting vi ved: Det vil have kolossal betydning hvis brugen af våbentypen der her er tale om, just forinden er blevet illegaliseret i planetens højeste juridiske organ,

Den Internationale Domstol i Haag har ladet meddele, at deadline for staternes skriftlige indstillinger er 10. juni 1994. Derefter starter rettens behandling. Og der ventes en afgørelse først i det nye år 1995.

Derfor er det på sin plads at spørge: Hvad er Danmarks indstilling? Vi står over for en fredshistorisk afgørende beslutning. Er Danmark en medspiller eller en modspiller, når det gælder forsøget på at få verdens atomvåben afskaffet en gang for alle?

Vort land er lille, men ikke ligegyldigt. Danmark er det land der fostrede Niels Bohr, en mand uden hvem det fremføres at bomben næppe kunne være konstrueret, for det var hans teorier der bar igennem. Niels Bohr gjorde sig efter krigen til den store kritiker af atom-hemmeligheden. Den ville i sig selv føre til spredning. Heri fik han ret, men ikke før det var for sent, og nu er der vel næppe mere snart nogen atomhemmelighed. Hvis der er nogen sandhed i at A-våbnet har en første stamfar, og at denne stamfar er dansk, er det så ikke en ekstra forpligtelse til at vi også tager denne store danske videnskabsmands advarsler alvorligt? Og erkender som Bohr at atomhemmeligheden ikke kan holdes hemmeligt, og spredning ikke kan undgås, og at der er en anden vej der må gåes, hvis en ødelæggende atomkrig skal undgåes? Og siger dette så højt at det kan høres ude i verden?

Men vi må være klar over at der er marlkant forskellige syn på spørgsmålet blandt nationerne. Forslaget om at forbyde atomvåbnet er næsten lige så gammelt som atomvåbnet selv. Og alligevel er et direkte forbud endnu aldrig blevet gennemført. Sker det vil det være meget vanskeligere at retfærdiggøre forberedelser til at bruge sådanne våben, eller overhovedet at få godkendt bevillinger til forskning og udvikling af dem. Adskillige atomvåbenmagter foretrækker den nuværende usikkerhed, hvor en konkret ulovliggøreise aldrig er blevet gennemført. Dette så meget desto mere, som hvis retten erIklærer atomvåben lovlige, vil det blive meget svært at forhindre endnu flere lande i at gå over til at udvikle atomvåben, for at basere deres forsvar på samme våbentype som de allerede eksisterende atomvåbenmagter. En juridisk lovliggørelse af atomkrig er i sandhed et uhyggeligt perspektiv, og alene af den grund bør vi forsøge at påvirke udfaldet af den berammede retssag.

Otto Carlsen, FN-Forbundet, Aalborg

I forbindelse med ovenstående artikel har Aase på Kvinder for freds vegne skrevet til udenrigsministeren og spurgt, hvad Danmarks indstilling er til forbuddet mod A-våben.

Vi venter spændt på svaret!

INTERNATIONAL PILGRIMSREJSE FOR FRED I KROATIEN - BOSN1EN - SERBIEN 22-28 MAJ 1994

"GENNEM HJERTET TIL FRED"

Pilgrimsfærd - "Gennem hjertet til fred"

For os alle er situationen i ex Jugoslavien kompliceret og fortvivlet. Der gøres mange forsøg på at få parterne til at komme til en forståelse, således at der kan opnås fred for den hårdt prøvede befolkning.

Et at disse forsøg er en pilgrimsgfærd som foregår i dagene 22.-28. maj og arrangørerne siger færden vil blive:

Et eksempel på kærlighed, venskab, samarbejde, tilgivelse, mod, håb og dedikation/troskab mod harmoni og fred, hvori der ikke ses nogle fjender - kun venner og mulige venner.

En verdensomspændende kald på folk af god vilje til at demonstrere deres kærlighed i handling, til at vise deres fælles styrke i handlende kærlighed, og deres forpligtelse til fred, også konfronteret med konflikt.

ET MANDAT TIL FN fra folk af god vilje til at styrke FN's beslutning om at arbejde for verdens fred og for beskyttelse af menneskerettighederne, således som de i 1948 blkev udlagt i deklarationen om menneskerettigheder.

Vil du vide mere om "Gennem hjertet til Fred" så kontakt Mette Holkenov, Storegade 100, Stege tlf. 55 81 13 86 eller Margit B. Danielsen, M. Simonsens vej 3, 3. Århus tlf. 86 10 57 06

Som svar på den protest Inger Bjørn Andersen på Kvinder for Freds vegne har sendt til de ansvarlige ministre, mod bombningerne over Innuernes land, (Protesten er trykt i martsnummeret af Køkkenrullen), har hun fået takkebrev fra organisationen: International Campaign for the Innu and the Earth (icie). Hun har oversat det vigtigste, som du kan læse her:

Kære Inger og venner i Kvinder for Fred.

Vi er meget stolte over jeres tilslutning til kampagnen og ser hen til vort fremtidige samarbejde.

Jeres kopi af videoen "Hunters & Bombers" kommer om en måneds tid. Den vil virkelig hjælpe til at fremme kampagnen i Danmark.

Det er et fremragende dokument, som giver folk en forklaring på situationen i Nitassinan. .....

.....Næste år er kritisk for Innu-folket og Jorden. De løbende bilaterale aftaler mellem Canada og tyske, britiske og hollandske NATO-allierede ophører 31. marts 1996. vi arbejder på, at de ikke forlænges. Naturligvis ønsker vi dem ophævet straks. Vi er vidende om, at de canadiske og tyske regeringer allerede har besluttet en hensigtserklæring om en forlængelse til år 2003.

Den canadiske regering har været ivrig for at overtale nye partnere fra NATO-landene om at komme til Nitassinan.

Vi er vidende om, at det danske luftvåben også deltager i militære lavtflyvningsøvelser.

Er det muligt for jer at give os information om det. Hvordan er den nuværende status for lavtflyvning i jeres land?

Har der været protest imod disse militære øvelser?

Vi er også i færd med at udarbejde en bibliografi for undersøgelser af effekten af lavtflyvning.

Er der nogle dokumenter frigivet om emnet, som I er vidende om?

Vi håber ikke, at spørgsmålene er for overvældende. Vi ved, at "Kvinder for Fred" vil gøre, hvad de kan.

Ved Kamma Boesens bisættelse bad hendes familie om, at der i stedet for en eventuel blomsterhilsen blev indsat et tilsvarende beløb på Fonden Kvinder for Freds girokonto.

Vi modtog ialt 7.895,00 kr, og takker familien for deres støtte til Fondens videre arbejde.

Solidaritet med Balkans arbejdere

Nej til etniske udrensninger og opdeling

Asylret til flygtninge fra krigen

Appel om din hjælp!

Krigen i det tidligere Jugoslavien fortsætter med at kaste sin skygge over Europa. Men det er ikke den almindelige befolknings krig.

Tværtimod er det den almindelige befolkning som betaler prisen med hundredetusinder dræbte og sårede og med millioner drevet på flugt.

For at forsvare dette vanvid har lokale magthavere og krigsherrer oppisket et nationalistisk had mellem de forskellige etniske grupper i det tidligere Jugoslavien. Dette har haft sine mest alvorlige konsekvenser i Bosnien, hvor der lever store grupper af serbere, kroater og muslimer.

Men på grund af belejringen er situationen i Tuzla katastrofal. For det multietniske alternativ i det tidligere Jugoslavien er det derfor vigtigt at der hurtigt kommer nødhjælp igennem til Tuzla.

Men langt fra alle bosniere bøjer sig for nationalismens vanvid og akcepterer etniske udrensninger. De ønsker i stedet et Bosnien, hvor alle kan leve side om side uanset etnisk baggrund. Det gælder f.eks. befolkningen i den belejrede industriby Tuzla, hvor muslimer, serbere og kroater lever og arbejder sammen.

I samarbejde med solidaritets-kampagner i andre lande vil Konvoj til Bosnien forsøge at få endnu en konvoj igennem til Tuzla i løbet af foråret. Samtidig vil vi forstærke vores støtte til alle på Balkan, som kæmper for et multi etnisk samfund, f.eks. den uafhængige fagbevægelse i Kroatien og Serbien. Og vi vil arbejde for at forhindre at de serbiske dersertører og militærnægtere bliver sendt tilbage til det nationalistiske vanvid, som de er flygtet fra.

Vil du hjælpe i dette arbejde, så indsæt et bidrag på giro I 15 33 15, Konvoj til Bosnien, Postbox 547, 2200 København N eller kontakt os på telefon 33 93 31 42.

Støt forårskonvojen til Thzla!

Konvoj til Bosnien blev startet af københavnske tillidsfolk den 16. august 1993 med det formål at støtte den multietniske side i borgerkrigen i det tidligere Jugoslavien. Bl.a. ved at samle penge og livsfornødenheder til det multietniske minearbejdersamfund Tuzla, som siden maj 1993 har været belejret af nationalistiske bander.

På internationalt plan samarbejder Konvoj til Bosnien med International Workers Aid og herigennem er det lykkedes at få en nødhjælpskonvoj igennem belejringen til Tuzla - noget som ellers ikke er lykkedes for ret mange. Derudover er en del hjælp blevet fordelt til flygtningelejre i det tidligere Jugoslavien.

Kampagnens arbejde foregår under parolerne: Solidaritet med Balkans arbejdere - Nej til etniske udrensninger og opdeling - Asylret til flygtninge fra krigen. I foråret 1994 vil Konvoj til Bosnien påny forsøge at komme igennem til Tuzla. Forudsætningen er dog, at der først indsamles mindst 100.000 kroner til nødhjælp og transport.

Vi opfordrer derfor til at bruge det vedstående girokort - også selvom man tidligere har givet et beløb. Befolkningen i Tuzla sulter - gå på posthuset med det samme - det haster!

Indtil nu har Konvoj til Bosnien modtaget støtte fra hundredevis af enkeltpersoner og over 100 fagforeninger og forbund, bl.a.: Restaurations- og Bryggeriarbejdernes Forbund (RBF), Pædagogisk Medhjælper Forbund (PMF), SL, LFS, Trafikfunktionærernes Fagforening, Københavns Lærerforening, Århus Lærerforening, SID-Ballerup, SID-Kastrup, SID-Gartner Århus, SID Århus Fabrik, SID-Silkeborg, Lager og Handel i København, Dansk Metal afd. 4, 5 og 15, Dansk Metalmekanikerklubben i Århus, PROSA, BUPL-København, BUPL-afd. 2, BUPL-Roskilde amt, BUPL- Vejle, BUPL-Sønderjylland, PMF Sønderjylland, PMF Frederiksborg amt, PMF afd. 4, PMF Frederiksberg, PMF Nordjylland, HK-Stat København, KAD-Bjerringbro, KAD-Skive.

"Fredsfolket er her endnu".

Lørdag den 9. april holdt "Fredsfolket" en konference om fredspolitiske alternativer - (54 år efter tyskernes invasion i Danmark).

Konferencen blev holdt i Vesterbro Kulturhus, et meget velvalgt sted med en pæn og hyggelig sal - pyntet med fredsklude af Kvinder for Fred og så var der en god og billig cate.

Der kom mange konferencedeltagere. Vi måtte stille flere stole op, og salen blev helt fyldt! Stemningen var positiv og optimistisk. Man hilste på gode, gamle fredsvenner med: Hej, hvordan har du det? Rart at se dig igen!

Konferencen var arrangeret af Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe.
(Se i Køkkenrullen nr 3,1994, hvem der er med i dette forum.)

Som det fremgår af programmet, der også er trykt i forrige nr af Køkkenrullen, var der inviteret mange oplægsholdere fra et bredt spektrum af organisationer og bevægelser, så vi kunne få en åben og nuanceret debat, samt så mange alternativer som muligt.

Der var mange spændende og inspirerende indlæg, men af pladshensyn er det desværre ikke muligt at referere alle, så jeg må nøjes med et par appetitvækkere.

Eva Bendix understregede, at Bertha von Suttners bog "Ned med våbnene" burde være obligatorisk læsning, en bibel, som man skulle lære udenad og høres i! - Hun skriver bla: "En af de mekanismer, som udløser krigene, er oprustningen." Nogen påstår, at man opruster for at bevare freden."Jamen, er dette da ikke den rene galskab?" siger Bertha von Suttner.

Uffe Geertsen fra Mellemfolkeligt Samvirke nævnte 2 alternative, fredsskabende styrker:

1) MS har en gruppe frivillige hjælpere (med eller uden uddanelse) på mellem 21 og 50 år i kroatiske flygtningelejre. De modtager dagpenge under opholdet. Efter blot 8 timers forberedelsesmøde bliver de udsendt sammen med Dansk røde Kors. - Det kræver modenhed, robusthed og engagement.

2) Dansk Flygtningehjælp har en beredskabsstyrke:- Man har forpligtet sig til at stille med 100 mennesker indenfor 72 timer hvor somhelst i verden!

Tarja Cronberg, forsker på DTH og Center for Freds-og konfliktforskning, redegjorde for mulighederne for omstilling fra militær til civil produktion. Hun og Inger Bjørn Andersen havde en alternativ ide, som gik ud på at omstille til produktion af barnestole. (Måske vil Inger i næste nr. af Køkkenrullen fortælle mere om ideen?)

Else Hammerich bidrog med sin viden om WEU og NATO. - De danske politikere tager ikke Edinbourgaftalen alvorligt. Vi bliver lige så stille presset ind i WEU, som er NATOs europæiske søjle.

En svensk fredsforsker, Helene Runesdatter, har skrevet "EU er en sikkerhedsrisiko", og Johan Galtung har udtalt, at folk udenfor EU bliver bange, fordi vi vil forsvare vores rigdom. - Hvorfor diskuterer vi det ikke? - Diskussionen er stoppet af et udvalg, som arbejder!

Folk lider under det kaos, der ryster verden. Vi bliver bange og ønsker sikkerhed. Vi bliver kun tilbudt militær sikkerhed.- Hvad skal vi gøre? Skal vi bare give op? - Else mener, vi er nødt til at blive ved med at håbe!

Vi må skabe et alternativ til militæret, sagde Else Hammerich.

På konferencen for freds politiske alternativer redegjorde hun for ideen om et Uddannelsescenter for fredelig konfliktløsning.

Hvordan det kommer til at se ud, kan du læse om et andet sted i bladet.

Grete Møller.

Til den

Else Hammerich uddelte to A4 ark, om tankerne bag et

UDDANNELSESCENTER FOR
FREDELIG KONFLIKTLØSNING

som vi af pladshensyn har forkortet. Men en 8-siders redegørelse, der uddyber ideerne, kan rekvireres ved at sende en frankeret svarkuvert til: Uddannelsescenter for Fredelig Konfliktløsning, Sigridsvej 13, 2900 Hellerup.

Det har været ideen at oprette et center for aktiviteter, der fremmer forståelsen af og kompetencen til fredelig løsning af konflikter.

Den mest almindelige definition pil konflikt er: en uoverensstemmelse mellem personer eller grupper, som har modstridende interesser.

"Idag mødes kulturerne mere end før, men der foregår samtidigt en voldsom polarisering. Økonomisk og social ulighed, miljøproblemer, brud pil menneskerettighederne og identitetskrænkelser skaber al t for ofte en spiral af aggressioner og vold.

Vi må se risikoen i øjnene og vælge håbet: gå ud fra, at der netop er tid, klogskab, handlekraft, opfindsomhed og god vilje nok bilde til at undgil det værste og til at skabe en bedre fremtid. Vi kan blive bedre til at komme igennem uenighed med mindre fysisk og psykisk vold.

Vort værdigrundlag er samtalen, som kan føre til ægte konfliktløsning. Det betyder, at de dybere interesser bag striden afdækkes; at begge parter opdager nye muligheder for at få deres behov opfyldt; at parterne udvikler et mere åbent og realistisk forhold til hinanden under processen; at ingen af parterne taber - begge vinder ved den løsning, de aftaler.

Netop et lille land kan udrette meget fornuftigt i det store spil om global sikkerhed ved at specialisere sig i at løse konflikter uden at blande egne magtinteresser ind i sagen" .

Centrets aktivitet er:

At uddanne mennesker, der er kvalificerede til at løse konflikter. Bl.a. konfliktvejledere, dvs. hjælpende tredie­parter mellem grupper i strid, ved gennemførelse af grundkurser og specialkurser, hvor deltagerne lærer at forebygge, begrænse, afhjælpe og løse konflikter, gennem viden, indsigt, personlig udvikling og praktisk øvelse.

At iværksætte problemløsende workshops, hvor mod­stridende parter indgår aftaler om løsning på konkrete uoverensstemmelser, såvel i Danmark som i udlandet.

At gøre fredelig konfliktløsning mere kendt i Danmark, gennem foredrag, studiekredse, studierejser, symposier o.lign.

At indsamle, formidle og videreudvikle viden, erfaringer og sagkundskab om fredelig konfliktløsning, så mange kan få glæde af disse ressourcer.

Centrets struktur: Bag ideen står bl.a.: Else Hammerich, la Brix Jensen, Steen Clausen, Lene Holmsgaard, Jørgen Pauli Jensen, Lenie persson, Gertrud Erichsen, Lakha Lama og Jan Øberg.

SADDAM HUSSEINS FOLKEMORD.

Det er titlen på en aldeles fremragende og forfærdelig rystende og tragisk dokurnentarudsendelse, som blev sendt på DR TV l fredag 8. april kl. 21.30.

Mens alles øjne er rettet mod krigen i ex-Jugoslavien, er Saddarn Hussein i gang med et morderisk hævntogt mod Surnparaberne i det sydlige Irak. Under Golfkrigen begyndte Surnparaberne, opmuntret af de vestlige lande, et oprør mod Saddarn Hussein. Men deres primitive våben kunne intet stille op mod hans veludrustede hær (som nu igen modtager våben fra hele verden) .

Saddarn Hussein udtørrer surnpområderne, sætter ild til landsbyerne, myrder alle indbyggerne eller jager dem på flugt ud i områder, hvor de dør af sult og tørst. Flere hundrede tusinder er døde - og vi har knap nok hørt noget om det. Ingen har forsøgt at gribe ind. - Det er næsten ikke til at bære.

Hvis den bliver genudsendt, så prøv at se denl Vi kan da ikke bare lukke øjnene? Eller kan vi andet? Grete Møller.

MUREN

midt imellem østberlin og vestbeirut
ligger den kinesiske mur
den er ikke til at ta fejl af
i gamle dage lå den et andet sted og folk
smed bananer over til dem på den anden side

den bugter sig ud og ind mellem
kokainrepublikker og supermagter
så begge parter blir nødt til
at slå revner i den
for at få varerne igennem

imellem øst jerusalem og vestberlin
ligger rester af den kinesiske mur
nu sælges brokkerne på det frie marked
til priser så høje at ingen opdager
hvor muren nu vokser ud

Bente Hansen

Fra UOFFICIELLE SYNSPUNKTER, formidlet af Carl Scharnberg, Vraa

Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen.

Næste nummer redigeres også af os, og deadline er lørdag 7. maj.