Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1994

DET ER SAT PÅ SKINNER

"Det er sat på skinner altsammen", mener den danske oberstløjtnant Michael Clemmensen i et interview i den svenske bog "EU - en såkerhetsrisk" af to freelance journalister Helena Fernandez og Caroline Runesdotter (1994).

Det, der er sat på skinner, er militariseringen af EU. Man er i WEU langt fremme med hensyn til at opbygge en fælles hær, som så ved EU-regeringskonferencen i 1996 kan stå operationsklar. Så begynder tredie fase i tretrinsraketten med beslutningen om at overføre den fælles forsvarspolitik i WEU til Unionen. og derpå er begrebet WEU for evigt begravet, og vi har fået en militær stormagt EU.

Efter NATO-topmødet i januar 1994 er WEU blevet NATO's europæiske pille i stedet for at være den mulige militære arm i EU, og det formindsker det danske problem, siger Michael Clemmensen. NATO er accepteret i Danmark, medens WEU ikke er det i samme grad. "I det øjeblik WEU er en del af NATO, er det bare et spørgsmål om at formulere sagen rigtigt. Statsretligt er der ingen forskel. Vi afgiver ikke nogen suverænitet til WEU, som vi ikke allerede har afgivet til NATO".

Om det forklaringsproblem, den danske regering har over for den danske befolkning, siger Clemmensen, at vi er for nær på folkeafstemningen 18. maj 93, til at debatten kan tages op nu. Derfor har man bedt SNU (Det sikkerheds- og nedrustningspolitiske udvalg) udarbejde en rapport, så der er "fred", så længe der arbejdes på den. "Resultatet af undersøgelsen er næsten givet på forhånd: nemlig at man konstaterer, at situationen er forandret, at der er hændt noget nyt, og derfor er det ikke noget problem for NATO at træde ind", og Clemmensen fortsætter: "og så kan politikerne sige: Ja så, er der virkelig hændt noget nyt, så kan vi jo faktisk gå med". Så kan vi ikke være så forpligtet på Edinburgh-aftalen.

I det stille vokser der en hær op inden for WEU's og NATO's rammer. Om det siger Frede P. Jensen, historiker og medarbejder i SNU, i omtalte bog, at udviklingen går forbløffende hurtigt.

Tyskland og Frankrig har inden for rammerne af WEU oprettet Eurocorps, og Belgien og Spanien har besluttet at gå med i Eurocorps, der nu består af 50.000 mand. Dertil kommer en multinational division i Tyskland bestående af tyske og hollandske styrker og en britisk-nederlandsk amfibiestyrke. Cirka 65.000 mand ialt.

Storbritannien har derimod spillet en ledende rolle i opbygningen af flernationale europæiske styrker inden for NATO's rammer, NATO's Brandkorpsstyrke "Combined Joint Task Force".

Et tredie element i opbygningen af den kommende EU-hær er beslutningen fra maj 93, hvor de forskellige regeringer skal udtage dele af den nationale hær, som kan stilles til WEU's rådighed, når det behøves.

Tilsammen drejer det sig om mere end 100.000 mand i den EU-hær, der skal stå operationsklar 1996.

WEU har oprettet en stab med ca. 50 officerer i Bruxelles. WEU's sekretariat er flyttet til Bruxelles, nær ved NATO's og EU's kontorer. WEU's våbenudviklingsgruppe WEAG har også sekretariat i Bruxelles, og Danmark har formandsskabet i WEAG trods Edinburgh-aftalen.

Joh! Skinnerne er lagt! Hvis du - som jeg gjorde - ringer til folketingets EU-oplysningskontor og f. eks. stiller spørgsmål til det militære højteknologiske forskningsprojekt EUCLID, bliver du henvist til WEAG-kontoret i det danske forsvarsministerium.

Danmark yder årligt 92.000 kr til WEAG's sekretariat i Bruxelles.

Frede P. Jensen udtaler i ovennævnte interview: "Jeg kan forestille mig en udvikling de nærmeste år, hvor det er svært at se, hvad der er NATO, og hvad der er WEU, bortset fra atomvåbenområdet, som er noget helt for sig".

WEU bygger på Haagplatformen (1987), hvori det om atomvåbnene hedder:"Europæerne har et betydeligt ansvar såvel på det konventionelle som på det atomare plan. På det konventionelle plan udgør WEU-staternes styrker en væsentlig del af Alliancens. Angående de atomare styrker, som alle indgår i afskrækkelsen, er de samarbejdsaftaler, som visse medlemsstater har med USA, nødvendige for Europas sikkerhed. Frankrigs og Storbritanniens uafhængige styrker bidrager til den samlede afskrækkelse og den samlede sikkerhed". (11,4).

Har Danmark i det skjulte opgivet sin atomvåbenmodstand? Noget kunne tyde på det!

Klaus Arnung, formand for Danske Læger mod Kernevåben, skriver (Pol. 17.5.), at vor udenrigsminister har meddelt folketinget, at Danmark ikke vil efterkomme Den Internationale Domstols ønske om at få en meningstilkendegiveIse om, hvorvidt brug af atomvåben bør anses for at være ulovlig ifølge international lov.

Domstolens deadline er 10. juni.

Gennem firserne har vi i folketinget haft et sikkerhedspolitisk flertal, der har sat den ene fodnote efter den anden i NATO's kommunikeer som protest mod atomvåben.

Har vi ikke stadig et sådant folketingsflertal? Hvorfor så den pinlige tavshed, som Klaus Arnung kalder reaktionen?

Er vi stadig en fri nation, der tør gå enegang i dette dødsensfarlige spørgsmål om atomvåben, eller har vi solgt vor sjæl til EU/NATO/WEU?

Inger Bjørn Andersen

KVINDER FOR FRED
Aase Bak-Nielsen
Skalvej 14,
9240 Nibe

Udenrigsminister Niels Helveg Petersen
Udenrigsministeriet.

Vedr. Den Intemationale Domstols behandling af saqen om brua af kernevåben er i strid med Folkeretten.

Som svar på Kvinder for Freds spørgsmål angående Danmarks indstilling til sagen har vi modtaget udenrigsministerens svar til Jens Thoft (S 863, 17/3.94), hvor det oplyses, at det ikke er regeringens hensigt at fremkomme med nogen erklæring. (JT.l., j.nr. 12.R. 118).

Kvinder for Fred kan ikke godtage ministerens svar, der går på, at et forbud mod brug af atomvåben ikke bør behandles af Domstolen, men bør forhandles intemationalt og vedtages som en traktat.

Der foreligger indtil flere internationale erklæringer, der fordømmer brug af atomvåben:

1961 vedtog FN resolution nr. 1653, der fastslår, at "brug af atomvåben er i modstrid med FNs ånd, bogstav og formål og derfor er et direkte brud på FN-pagten, at brugen af atomvåben desuden vil overskride krigens rammer og medføre lidelser og ødelæggelser for menneskeheden og derfor er i strid med folkeretten". Danmark stemte for denne resolution.

1978 vedtog FNs ekstraordinære generalforsamling (hvor det største antal nogensinde af statschefer deltog) enstemmigt et slutdokument, hvori man er "foruroliget over den trussel mod selve menneskehedens overleven, som eksistensen af nukleare våben ... frembyder".

For mere end 100 år siden, i 1868, blev det udtrykt i krigsrettens fundamentale dokument, Petersborg-erklæring, at "det eneste berettigede mål, staterne bør søge at opnå under krigen, er en svækkelse af fjendens militære styrke". Og Haagkonventionen af 1907 fastslår, at det strider mod Folkeretten, hvis krigshandlinger rettes mod civilbefolkningen.

Ingen kan vel være i tvivl om, at brug af atomvåben er ødelæggende for civilbefolkningen?

Derfor burde der ikke hos nogen være tvM om, at brug af atomvåben strider mod Folkeretten. Men disse internationale erklæringer er åbenbart ikke tilstrækkelige til, at regeringerne vil rette sig efter dem.

Derfor anser vi det for særdeles vigtigt, at sagen tages op af Den Internationale Domstol. En domsafsigelse herfra må alle civiliserede stater tage alvorligt.

Og derfor appellerer vi igen til dig om at afgive en erklæring, der støtter WHO anmodning.

Venlig hilsen
på vegne af Kvinder for Fred

Aase Bak-Nielsen

FREDSBEVÆGELSERNES KOORDINATIONSGRUPPE

- sidste nyt

FN har indkaldt til verdens-topmøde om Social Udvikling i København den 6.-12. marts 1995. I den forbindelse har FN's Generalforsamling indbudt ikke-statslige organisationer over hele verden (Non-Governmental Organisations, NGOs), til at deltage.

NGO-Forum '95 foregår parallelt med FN's Sociale Topmøde og kan få indflydelse på det officielle topmødes beslutninger, hvis NGO'erne vil det, og vil slås for det. Det er også en enestående mulighed, for at mødes på tværs af landegrænser, etniske forskelle, religion, arbejdsområde og politisk holdning.

FN's topmøde afholdes i Bella Centeret. NGO-Forum '95 bliver muligvis afholdt i Den brune Kødby på Vester bro - der forhandles i øjeblikket med KBH's Kommune. Der vil i givet fald blive lavet en busrute mellem de 2 steder.

Inger Nyegaard, International Liga for Fred og Frihed, har været til orienteringsmøde vedrørende ovenstående. Hun påpegede, at den officielle konference ikke beskæftiger sig med militær - og foreslog derfor, at vi tager emnet op på NGO-Forum '95.

Inger Bjørn Andersen og jeg vil foreslå, at vi laver en workshop om landminer. Har I andre ideer?

Vi er ved at finde ud af, om vi kan få udstillingen om Bertha von Suttner (se Køkkenrullen nr. l 1994) med på NGO-Forum '95.

Jeg har bestilt de 6 Nyhedsbreve som NGO udsender indtil marts '95 og vil løbende orientere i Køkkenrullen.

Jeg skal i øvrigt gøre opmærksom på, at møderne i Fredsbevægelsernes Koordinationsgruppe er åbne for alle. De afholdes ca. en gang om måneden og tidspunktet aftales fra gang til gang. Interesserede kan ringe til mig, og få oplyst næste mødetidspunkt: 31 56 02 05.

Birgit Marseen

OBS

- der har, fra d. 30 maj til d. 18 juni, været afholdt en "March Macabre" fra Whitehall i London til Sellafield i det nordvestlige England, 460 km., for at protestere mod den brltiske regerings beslutning om at udvide oparbejdningsanstalten i Sellafield.

I flere år har bl.a. irske og engelske mil]øgrupper for9øgt at få beslutningen omstødtfor at forhindre en voldsom forøgelse af radioaktiv forurening af- vore nærmeste have og af atmosfæren - og gøre Sellafield til verdens største radioaktive losseplads

Vil I vide mere om dette, så skriv til nedenstaende . Han,hun læser engelsk: Rens Willet, Staringplein 55, 3027 KE, Rotterdam Netherlands, (0)10- 4159727.

"SALZBURG BROBYGNINGSINITIATIV"

KVINDER FOR FRED har modtaget et brev fra Erik Lau Christensen, Næstved, med referat af en fredskonference i Salzburg 19~20. april, som han deltog i på vegne af "Kampagnen til støtte for desertører fra ex-Jugoslavien" med deltagere fra fredsbevægelser både i og uden for Jugoslavien.

Konferencen sender et åbent brev til alle fredsbevægelser, hvis hovedbudskab er, at større fredsaktioner til området, som ikke er uhyre velforberedt i tæt samarbejde med aktivister i selve regionen, kan gøre mere skade end gavn og er spild af energi.

Små grupper, der vil arbejde mere kontinuerligt på små projekter, er af langt større værdi. De lokale fredsgrupper arbejder under ekstremt vanskelige forhold, så økonomisk og materiel støtte er et spørgsmål om overlevelse, også for medierne.

Den eneste løsning på krigen, mener konferencen, er et total-forsvar af staten Bosnien-Herzegovina med Nato-styrker samt ophævelse af våbenembargoen.

Derimod vil freds- og ikke-volds-aktivister være af stor betydning i Serbien og Kroatien med deres stærkt autoritære styre og ekstremt højreorienterede bevægelser.

Konferencen har sendt en resolution af lignende indhold til FN og NATOs militærledelse.

Herudover medfølger et udkast til en strategisk plan for fredsarbejdet med mange utrolig gode forslag til "SALZBURG BROBYGNINGSINITIATIV" , som arbejdstitlen lyder til det videre arbejde.

Erik Lau Christensen tilbyder at komme og fortælle om initiativet til interesserede. Hans adresse er: Hjorthøjvej 1, Hammer, 4700 Næstved, tlf. 53 76 02 08.

Thyra Hansen, Virum.

OBS

Sæt kryds i kalenderen den 24. og 25. sept.. Denne weekend holder vi landsmøde i Kvinder for Fred. Program følger i augustnummeret

Det dejligste flag

Jorden er broget. Den flammer af flag,
en farvefanfare i solskinnets dag.
De blafrer i blæsten med smældende pragt
og forkynder nationernes storhed og magt:
Ret eller uret, det gælder min sag,
mit rige, mit flag.

Men det dejligste flag på den levende jord
er det brogede barnetøj trukket på snor.
Tyst løfter det højt over fjendskab og had
et banner som ikke vil skille os ad.
Det omspænder kloden fra linie til pol
som livets symbol.

Jeg har mødt det i Lapmarkens lysende nat
mellem koterncs kegler og stormkrøget krat.
Det har vajet på havet i solopgangs glød
over miners og ubådes lurende død.
Det flagrer fra pampaens fattigste skur
mod sydens azur.

Og jeg så det i Danmark i februarsskær
mellem kulsorte knudrede kirsebærtræer,
hvor det fangede forårets spædeste lys
som et farverigt bud om at livet fornys.
Den selvsamme fane for groende ting
alverden omkring.

Må det samle den søndrede verden en dag,
det brogede barnetøjs fligede flag,
forene den stridende lidende jord
under livsviljens tegn om det frodige flor
af enkle og evige glæder der bor
i livet som gror.

Fredspris till två kvinnor från Nord­irland en katolik och en protestant

Söndagen den 27 mars utdelodes 1993 års Hiroshima­pris, instiftat av Edita Moms, till två nordirländska kvinnor - protestanten Vivienne Anderson, t h på bilden och katoliken Marion Kane tv, båda bosatta i Belfast.

Hiroshimapriset är på 650.000 sV.kr. Dess syftet är att främja grundläggande. handfast fredsarbete. Det har utdelats sedan 1989 men är trots detta inte särskilt upp­märksammat.

Vem var då Edita Morris? Jo, en svensk författarinna, född i Örebro 1902, som Edith Toll. Hon gifte sig med den ameri­kanske författaren Ira Morris och blev själv engelskspråkig författare under namnet Edita Morris. Hennes mest kända roman är "Hiroshimas blommor" som handlar om atom­bombsoffren i Hiroshima.

Även i sina andra böcker tar hon upp fredsfrågor och fattigdomen i underutvecklade länder. lra och Edita Morris bekostade också byggandet av ett vilohem för bomboffren i Hiroshima. För sina insatser utnämndes de till heders­medborgare i Hiroshima.

När Edita Morris dog, i Paris 1988, efterlämnade hon tio miljoner kronor som, enligt hennes sista vilja, skulle användas till en fond för människor som gjort betydelsefulla insatser för fred och kultur.

Vivienne Anderson, 35 år, är protestant, gift med en katolik och själv en produkt av ett religiöst blandat äktenskap. Hon har tre små bam. Sedan 1970 har hon arbetat i en liten protestant/katolsk kvinnogrupp för att skapa en plats där de två sidorna kan mötas och arbeta tillsammans.

Detta arbete har resulterat i bildandet av "Nord Belfast Allmänna Utvecklingscenter" , som hon leder. Hennes modiga, osjälviska arbete, ofta på farliga, utsatta platser, har inspirerat många andra medborgare i Belfast.

Marion Kane är katolik, 45 år, mor till fem barn och med sex barnbarn. Hennes bostadsområde i Belfast har lidit mer av sekteristiska mord än någon annan del av Nordirland. Hon har varit med i kvinnogruppen sedan begynnelsen och har varit en av dess mest aktiva medlemmar. Hon arbetar med att utbilda unga människor och barn.

Marion och Vivienne har aktivt arbetat med att dämpa spänningarna mellan olika sekteristiska falanger i Norra Belfast. Bl a genom att hindra paramilitära organisationers försök att öka segregationen genom att skrämma ut familjer ur nybyggda hus.

Bibbi Steinertz

DET HJALP!!!

I husker sikkert alle den internationale kampagne mod landminer, som KVINDER FOR FRED deltog i i efteråret 1993?

Nu refererer POLITIKEN den 24.5. fra JYLLANDS­POSTEN en meddelelse om, at Danmark som et af verdens første lande planlægger at lade militæret skrotte lageret af miner.

Hele det gamle lager af anti-personel-miner skal øde­lægges, og forsvaret skal i stedet have miner, der destruerer sig selv efter en vis tid. (RB)

Bortset fra det glædelige fremskridt må man nok spørge, hvad vi overhovedet skal med det skidt?

DET HJALP IKKE!!!

I husker måske også fredsbevægelsernes kritik af den danske "charmetur" til Malaysia i efteråret 93 for at sælge krigsskibe til dette område?

Handelen er foreløbig ikke blevet til noget, men der er håb forude for de danske våbenfirmaer.

Våbenboykotten af Sydafrika er ophævet, og landet har vist interesse for standard-flex krigsskibene. Så nu går charme­turen til Sydafrika for at vise herlighederne frem!

En flådedelegation skal iflg. POLITIKEN 25.5.94 ledsage industriminister Mimi Jakobsen til august for at fremme salget.

Så har landet igen noget at slås med! Hvornår bliver verden klogere?

Våbenproducenter tjener penge på at fjerne egne miner.

FN har for nylig overdraget opgaven med at fjerne land­miner fra 2000 km. landevej i Mozambique til to britiske og et sydafrikansk selskab. Den sydafrikanske virksomhed producerer i øjeblikket selv landminer.og det ene britiske firma har deltaget i udviklingen af en ny type miner.

Arbejdet vil koste godt 30 mio. kr.

Rae McGrath, leder af den humanitære britiske organi­sation Mines Advisory Group. der driver en række mine­rensnings-projekter, siger til Ritzaus Bureau: vi har gjort det klart for FN,at det vil være et problem at støtte en våbenproducent. Og den holdning blev bakket op på konferencen i Geneve i sidste måned. Men der er folk i FN, der slet ikke er humanitært bevidste. (Inf. 7.juni)

Forsvar retten til den frie abort!

En festival om abort spørgsmålet , som var planlagt i august i Fælledparken er blevet flyttet til oktober måned og finder sted i Blågårdens Medborgerhus, fortæller Monika Jansen, der gerne giver flere oplysninger på tlf. 35 82 30 11

EN DANSK HUMANITÆR BRIGADE PÅ VEJ

For at undgå at bistand bliver til nød- og katastrofehjælp, foreslår udviklingsminister Helle Degn,at Danmark op­retter en humanitær hjælpebrigade,som skal hjælpe "kaoslande i krise" til at få det civile samfund til at fungere. Militære løsninger skal altid være den allersidste udvej.

Bedre resultater kan nåes ved en tidlig, civil indsats, der løser knuderne op, før parterne ender i krig.

Projektet har været til behandling i Folketinget,der har nedsat et tværministerielt udvalg til at arbejde videre med projektet.

Dette arbejde ventes afsluttet til efteråret, inden da er der ingen konkrete oplysninger,men man kan melde sig og blive optaget i en database,hvis man ønsker at deltage i brigaden. Vi ønsker Helle Degn held og lykke med projektet.

ANTALLET AF MILITÆRNÆGTERE er stigende. De seneste tal viser,at ud af de 10.400 værnepligtige,der blev indkaldt i 1993.valgte 656 at nægte militærtjeneste. Det er 36% flere end for 2 år siden.

Skandale om Sergentskole

Mangler, fortielser og direkte fejl er reglen mere end undtagelsen i de oplys­ninger Forsvarsministeriet i godt 5 år har forsynet Folke­tinget og dermed offent­ligheden med, når det drejer sig om Sergentskolen i Sønderborg, skriver Jydske Vestkysten 2.juni.

Forsvarsforligspartierne besluttede i 1989 at flytte skolen til Odense, men der vil gå endnu mindst 3 år, før skolen kan flytte.

Det betyder merudgifter til dobbeltfunktioner og skæve tillæg på yderligere 100 mio. kr. ud over de 100 mio, det allerede har kostet.

Dette nr. er redigeret af Røddinggruppen,som også redigerer augustnummeret. Send stof senest 6 aug. til Tove Thomsen.