Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 7, 1994

Landsmøde

24. - 25. sept. på

Brenderup højskole,
Stationsvej 54, Brenderup. Tlf. 64442414

Vi mødes på skolen ca. kl. 11 og finder ud af, hvor vi skal være. De har mange kursister, så det bliver nok lidt "på feltfod" på madrasser på et gulv, men vi plejer jo at finde ud af det. Skolen vil prøve at finde rigtige værelser til os, men så bliver prisen 100 kr extra.

Efter frokost tager vi fat på første punkt, som er vores deltagelse i den alternative del af FN's sociale toomøde i Kbh. i marts '95. Birgit Marseen har på vores vegne tilmeldt en workshop om landminer, og hun vil komme med et oplæg derom.

Vi har jo allerede masser af stof at arbejde videre med.

Næste punkt er referat fra vores deltagelse i Nordisk Forum i Åbo. Grete Møller m.fl. vil fortælle om det og om, hvad vi foreslår som fortsættelse af arbejdet deroppe, fx deltagelse i kvindekonferencen i Pekine: i 1995 med workshop om "Den nve manderolle".

Der bliver meget, der skal sættes på skinner, og søndag formiddag må vi klare, hvem der gør hvad i det næste år.

Vi slutter søndag efter frokost. Som sædvanlig laver vi selv maden og rydder op efter os. Højskolen sørger for indkøb.

Det koster 275 kr. at deltage. Det er billigere end sidste år, da vi i år ikke indbyder fremmed taler. Der er dynetæpper til alle, men vil man leje linned. koster det 40 kr. extra. og 100 kr extra for værelse. Vi håber på et lille overskud, så vi kan lave rejseudligning.

Tilmeld jer senest 15. sept. Og kom rigtig mange. Der er brug for alle gode kræfter i fredsarbejdet.

På gensyn og kærlig hilsen Inger, Birgit og Aase

Rejseforbindelser:

lørdag: tog fra Kbh. 6.55 i Middelfart 10.03
tog fra Aalborg 6.51 i Middelfart 9.41
bus fra Middelfart (nr. 615) 10.24 i Brenderup 10.43

søndag: bus fra Brenderup 12.49 i Middelfart 13.09
tog mod Aalborg 13.03
tog mod Kbh. 13.41

klip --------------------------------------------------------------------- klip

Tilmelding senest 15. sept. til

Aase Bak-Nielsen,
Skalvej 14,
9240 Nibe.

Navn ___________________________________________________

Adresse __________________________________________________

ønsker at leje linned ( + 40 kr)___ tlf.__________________

om muligt sove på værelse (+ 100 kr)_.___

Udvidelse af Forbundshærens be­føjelser - ekstraordinært møde i den tyske Forbundsdag

For 29. gang i Forbundsdagens historie blev den tyske Forbundsdag ekstraordinært indkaldt fredag den 22. juli for at tage stilling til en udvidelse af forbundshærens (Bundes­werhr's) beføjelser uden for NATO's område. Teoretisk set drejede debatten sig om bevæbning af de tyske FN-styrker i Jugoslavien efter Forfatningsdomstolens fortolkning den 12. juli af den tyske grundlovs bestemmelser om tysk del­tagelse i militære operationer. I princippet kom debatten til at dreje sig om den fremtidige, tyske forsvars- og sikkerhedspolitik. Nedenfor uddrag af debatten i Forbundsdagen:

Udenrigsminister Klaus Kinkel: Tyskland skal være handlekraftigt. Vores beslutning i dag bliver nøje overvåget, for den har betydning for vore partnere i FN, NATO og WEU. Efter genforeningen må vi vise, at vi er vort ansvar som stormagt bevidst. Vi skal beslu1te, hvilke regler, der skal gælde, når vi sender soldater ud.

Forfatningsdomstolen har gjort det klart, at Tyskland ikke skal kunne gå alene. Derfor behøver vi ikke at frygte et misbrug. Vi skal lave en fælles indsats med vore partnere i FN og i EU. National enegang kommer ikke på tale. Vi skal åbne op for nye former for fredsbevarende og fredsskabende aktioner. Vi kan blive nødt til at deltage i militære tvangs­foranstaltninger. Det er vores pligt. Vi skal også beskytte menneskerrettigheder og sikre freden. Derfor kan det blive nødvendigt at gennemtvinge retten, for at konflikter ikke skal ende med den stærkeres ret. Vi kan nu deltage med fuld kraft imod nationalismen.

Den, der er for freden, må også være indstillet på at gennemtvinge den med militære midler. Gennem politik alene opnår man ingen fred. Misforstå mig nu ikke, Forbundsregeringen ønsker ikke disse situationer. Men siden FNs skabelse, har der været 60 missioner, som Tysk­land ikke har kunne deltage fuldt i. Også af hensyn til opbygningen af en fælles EU-forsvarspolitik, må vi påtage os vores ansvar som forsvarer af alle europæiske interesser. EUs udenrigs- og sikkerhedspolitik er en garanti mod nationalisme og regionale særinteresser. Vi skal ikke spille politibetjent i hele verden. Forbundsdagen skal have mulighed for at sige ja eller nej til de kommende aktioner. Enhver aktion, hvori tyske soldater fremover skal deltage, skal være folkeretligt begrundet. Der bliver ikke tale om en militarisering af den tyske udenrigspolitik. Med panser og soldater kan man ikke bekæmpe fattigdom, befolknings­eksplosion og sult.

Vi skal styrke den præventive sikkerhedspolitik med det stille diplomati, som hidtil. Vi står nu over for at deltage i en periode i FN' sikkerhedsråd. Skal det blive til en permanent plads i sikkerhedsrådet, må vi også påtage os vores ansvar militært. Vi skal kæmpe for større økonomiske bidrag til FN, uden hvilke FN ikke kan operere. EU må vise, at de kan klare sig uden amerikanernes hjælp i Europa. Derfor er oprettelsen af Euro-korpset så vigtigt, og derfor var det et historisk øjeblik for EU og freden, da Euro-korpset gik med den 14. juli i Paris. Der er nu ingen grund mere til at have indskrænkninger i magtudøvelsen i forbindelse med opretholdelsen af flyforbudet over bosnien eller sanktionerne mod Serbien i Adriaterhavet.

Rudolf Scharping, SPD-formand: Det er fuldstændigt unødvendigt, at dette møde finder sted i dag, så meget haster beslutningen ikke. En del af forfatningsdommen er afgørende: Forbundshæren er en parlamentshær. Derfor skal Forbundsdagen deltage på alle områder, når der fremover skal trættes beslutninger. Regeringen kan ikke alene beslutte noget. Vi mener i øvrigt, at forfatnings­dommen kun gælder samarbejdet i FN - ikke i NATO eller WEU. Jeg har aldrig opfattet Tysklands deltagelse i FN eller NATO som en militær opgave i første hånd. Jeg har også set bedre billeder på den fremtidige fred end Euro-korpsets tilstedeværelse i Paris. Hvis vi mener det alvorligt med bekæmpelse af sult og fattigdom i verden, kan vi udmærket arbejde for det uden militære midler. Tyskland har altid været forrest ved katastrofesituationer og humanitær hjælp - det bliver endnu mere vigtigt fremover. Vi må også stoppe tyske virksomheders store deltagelse i våbenproduk1ion og -handel. Det er vigtigere end soldater. Fredelig sikkerhedspolitik må være det vigtigste våben fremover. FNs grundide bygger ikke på militære midler. Det må vi understrege. Deltagelse af tysk militær i NATO og WEU kræver derimod suverænitetsafgivelse. Et lands størrelse og militære udrustning skal ikke bestemme landets ret til selvbestemmelse. Det kan kun folkeretten. Vi må altid sikre os, at vores udenrigs- og sikkerhedspolitik bliver udført i samarbejde med andre nationer. Mit parti er af den opfattelse, at det - når det gælder aggressive stater (som Serbien) kan blive nødvendigt at gribe ind militært. Derfor siger SPD også ja til bevæbning af AWACS-flyene over Bosnien og flåden i Adriaterhavet også af hensyn til soldaternes sikkerhed og familie. Vi ved alle, at FN efter operationen i Somalia mistede nogen troværdighed som militær organisation. FNs ikke-militære forpligtelse skal understreges. De vestlige interventioner skal bestå i humanitære hjælpeaktioner - ikke militære. Vi skal sam­men i fælleskab fastholde grundprincipperne i den tyske udenrigspolitik - uanset den kommende valgkamp. Den tyske udenrigspolitik med humanitære opreationer o.s.v. skal ikke kun være militære eller politiske erklæringer, men skal kunne aflæses på et tal på finansloven. Tyskland kan og skal - efter lange overvejelser - deltage også i mili­tære operationer. Men vi må aldrig glemme historien, og vi skal prioritere herefter. Med den fremtidige EU udenrigs- og sikkerhedspolitik kan der ikke blive tale, om at Tyskland går militær eller sikkerhedspolitisk enegang.

Michael Clos, COU/CSU: SPD har ved sit samarbejde med PDS i Sachesen-Anhalt gjort sig fuldstændigt utroværdig som politisk parti. (tilslutter sig øvrigt fuldt og helt Kinkels tale)

Herman Solms, FOP: Forfatningsdomstolen har tydeligt sagt, at udsendelsen af soldater ikke kan besluttes af regeringen alene, men kun af hele forbundsdagen. Vi kan ikke mere tolerere, at soldaterne i Adriaterhavet eller i luftrummet over Bosnien - som jo allerede er sendt ud i overenstemmeise med grundloven - ikke kan forsvare sig selv. Militæret er nødvendigt. Man får ikke en retsstat billigt. Når vi bad om, at forfatningsdomstolen tog stiling, var det ikke fordi vi var uenige med resten af regeringen, men blot fordi vi ville have det forfatninsmæssige i orden. Tyskland skal sammen med andre lande, men også suverænt kunne sende soldater ud. FDPs stilling som troværdigt midterparti kan ikke bevises bedre, end ved vort ja til at tage ansvaret for den tyske udenrigspolitik.

Grigor Giesing, PDS: Verdenskonflikter kan kun løses socialt, kulturelt og politisk - ikke militært. Krig er des­værre blevet til et dagligdags, politisk middel. Tyskerne siger, at de ikke vil have en særstilling - jamen, alle lande har jo en særstilling her i verden. Tyskerne har altid betalt til humanitære aktioner. Synes I, at USA's aktion i Somalia eller den franske i Rwanda er misundelsesværdig? Siden genforeningen har det eneste udenrigspolitiske spørgsmål her i forbundsdagen været, hvordan vi sætter forbund­hæren ind forskellige steder. Det kan da ikke være det vigtigste spørgsmål. I har sænket udgifterne til militæret - men de er i hvert fald ikke gået til udviklingshjælp, som de burde. Hvis man vil bruge militære midler i 3.lande i stedet for udviklingsstøtte, skader man ikke blot hele udviklingen i verden, men også de tyske borgeres egen sikkerhed. Tænk på, at tyskland ligger på 3.pladsen, når det gælder våbenhandel. Det burde vi gøre noget ved, i stedet for at tænke på militære aktioner.

Gerd Poppe, Bundnis 90-de grønne: Denne diskussion er for vigtig til at blive gjort til en valgkamp, sådan som Klaus Kinkelog FDP forsøger at gøre det tii i deres taler her idag. Hvad er egentlig "tyske interesser". Skal vi også kunne sende soldater out-of-area, når tyske virksomheders interesser trues??? Vi ønsker stadig, at Tyskland kun reagerer på beslutninger truffet af FNs sikkerhedsråd. Derfor synes vi, det er overflødigt at indkalde til dette ekstraordinære møde. Vores situation er ikke forandret siden forfatningsdommen. Vi vil ikke være med til at udvide bundeshærens bemyndigelser, hvis vi kan forhindre det. Hvornår har vi nogensinde set forbundsregeringens udenrigspolitiske mål­sætninger som andet end at give det forenede Tyskland en større plads i verden med de konsekvenser for menneskerettighederne, det får.

Volker Rühe, forsvarsminister: Vi har kun kunnet opnå fred i Sarajevo fordi vi var der med AWACS-fly og i adriaterhavet med skibe til over­vågning af sanktionerne. Angrebsfly er nødvendige, ellers havde det set sortere ud i Jugoslavien. Vi må forberede os på, at det også kræver mili­tær indgriben at opretholde den nye verdensorden. Vi kan ikke forlange, at ansøgerlandene til EU opgiver deres neutralitet, hvis vi samtidig kræver tysk særstilling. Hvad angår tyske soldaters deltagelse på Champs Elysse, viser det betydningen af det tysk-franske samarbejde for freden. Til efteråret skal vi have øvelser med polske, franske og tyske soldater, Kunne jeg der sige, at vi desværre var undtaget?? Jeg var igår til en begravelse af en belgisk soldat, der var faldet i Rwanda. Hvordan skulle jeg kunne forklare hans kone, at belgiske soldater også fremover skal falde for at bevare tysk sikkerhed??? Hvis vi træffer en forkert beslutning og vægrer os ved at udvide Bundeswehr's beføjelser, vil vi få en særstilling i vort EU-samarbejde. Tænk på, at for første gang flyver tolv lande samtidig i samme type fly for den samme sag - AWACS over Jugoslavien. Vore partnere i EU betragter vor rolle i Jugoslavien som en ansvarlig rolle. Det skal de også kunne i det fremtidige samarbejde. Lad os nu komme af med alle særregler. Det vigtigste for tysk politik er, at vi ikke står af, når NATO eller WEU beder os om at indgå i militære aktioner.

P.S.: Det er vel unødvendigt at tilføje, at tysk militarisering af FN-styrkerne i det tidligere Jugoslavien blev vedtaget med: 424 stemmer for, 48 imod, mens 16 undlod at stemme.

Center for Konfliktforskning

I "Køkkenrullen" nr. 4, 94 er der en orientering om "Center for Konfliktløsning", som Else Hammerich er initiativtager til.

Else orienterede om centeret på konferencen om fredspolitiske alternativer 9/4. i Vesterbro Kulturhus.

Den 24/5. blev centeret indviet. Der var megen presseomtale af begivenheden.

Jeg tager et klip fra en stor artikel i ]yllandsposten 29/5.:

I tirsdags overværede et fyldt auditorium på Københavns Universitet stiftelsen af det danske "Center for Konflikt­løsning". I skæret fra tændte stearinlys forklarede center­leder cand.pæd. Else Hammerich, at det er muligt at uddanne mennesker til at løse konflikter uden vold.

"Hvis vi tror, at vilddyret lurer lige bag overfladen på ethvert menneske, er det klart, at vi ruster op. Men bruger vi det optimistiske livssyn, der siger, at voldelig adjærd kun er et potentiale, kan vi jorberede os på fredelige jorhold. At sætte blødt mod hårdt er ikke at være vattet og svag. Det er tværtimod langt sværere end at true eller trække sig ud af en forhandling", konkluderede Else Hammerich.

I mødet skulle den amerikanske forfatter Riane Eisler deltage. Else havde lagt mødet den 24/5, - den dag, hvor Riane Eislers bog skulle udkomme på dansk med titlen "Skålen og Sværdet".

Af helbredsmæssige grunde måtte Riane Eisler sende afbud. Nedenstående brev fra hende blev læst op på mødet:

"Jeg er ked af, at jeg ikke selv kan være til stede i dag, for jeg havde glædet mig meget til atter at besøge Danmark. Som jeg skrev i efterskriftet til den danske udgave, så indtager Danmark en ganske særlig plads i mit hjerte. Desværre har det i sidste øjeblik vist sig umuligt for mig at komme. Men jeg vil i det mindste sende jer denne korte hilsen og frem for alt lykønske Else Hammerich og de andre initiatilltagere med det nye nordiske Center for Konfliktforskning, der holdes over dåben i dag.

Gennem de seneste to årtier har jeg i min forskning og i mit forfatterskab rettet opmærksomheden mod omsvinget fra, hvad jeg har kaldt et hersker-system til et partnerskabs-system, et omsving, der både er socialt og ideologisk. Mine undersøgelser har vist, at det er muligt at strukturere forholdet mennesker imellem efter mere fredelige og ligeværdige principper, og at vi kan søge tilbage til de forhistoriske rødder, der først nu er ved at komme for dagens lys. Det har ligeledes vist sig muligt at anskue alle nyere progressive sociale bevægelser - for eksempel det 18. århundredes kamp for menneskerettigheder, kampen mod slaveriet i det 19. århundrede, og det 20. århundredes talrige freds-, miljø-, borgerrettigheds- og kvindebevægelser - i en større sammenhæng, nemlig i det perspektiv, vi får ved at se alt dette som et nyt opsving for den ældgamle forestilling om ligeværd og partnerskab, et opsving, der stykke for stykke har vokset sig stærkt gennem de seneste 300 år.

Alt tyder på, at det mere end nogensinde er bydende nødvendigt at udvikle en mere integreret partner­skabsbevægelse,for vi lever i en tid,hvor den sprængfarlige kombination af højteknologi og herskerdogmet om erobring og underlæggelse i bogstavelig forstand kan lægge en bombe under menneskets fortsatte udviklingshistorie.

Organisationer som det nye Center for Konfliktløsning vil komme til at spille en afgørende rolle, når det gælder om at udvikle alternative måder at løse konflikter på - måder, der ikke længere vil være bygget på fænomener som magt og frygt, men i stedet tage højde for, at eftersom konflikter er en naturlig del af livet, vil det også være muligt at udvikle og udbrede ikke-voldelige løsningsmodeller. Det er mit håb, at børn (både drenge og piger) en skønne dag vil blive undervist i ikke-voldelig konfliktløsning, og dette bør ske, fra de er ganske små, og det bør finde sted over hele kloden. Så vil vi måske opleve en ny generation, der betragter det som ganske normalt at løse konflikter på denne måde i stedet for at idealisere krig og andre former for brutal magtanvendelse.

Vi har brug for mange initiativtagere, hvis det skal lykkes os at få tavet om på de myter og den virkelighed,vi stadig er underkastet. Og jeg er glad for at kunne fastslå, at en af reaktionerne på "Skålen og Sværdet" har været oprettelsen af et helt netværk af den slags centre for konfliktløsning og partnerskab, ikke blot i USA, men over hele verden. Det nye nordiske Center for Konfliktløsning skal være et meget velkomment medlem i denne store familie af netværk, og jeg er overbevist om, at det vil yde et væsentligt bidrag til alle de nye holdninger, som det er så nødvendigt at udvikle og udbrede."

En 6-siders redegørelse, der uddyber ideerne i "Center for Konfliktløsning" kan rekvireres ved at sende en frankeret (5 kr) svarkuvert til: "Center for Konfliktløsning", Sig­ridsvej 13, 2900 Hellerup.

Der er ved at blive planlagt aktiviteter. I sluhlingen af august kan der rekvireres program for 1994-95 på centeret. Send frankeret svarkuvert, 3.75.

I redegørelsen nævnes bl.a. en vennekreds til centeret: Man kan blive medlem af denne støttekreds ved at yde et årligt bidrag på 100 kr. på gironr. 540-9713 til at dække udgifter for danske og udenlandske kursister, der ellers ikke har midler til at deltage i kurser.

Vennekredsen får tilbud om favorable priser på introduktionskurser samt et nyhedsbrev.

Mon ikke vi er mange i Kvinder for Fred, der ser det som en opgave at være en god ven!

Inger Bjørn Andersen

Atombevæbning af FN??

Mindre end to uger, efter den tyske forbundsdag vedtog, at tyske soldater skulle kunne deltage i aktioner uden for NATOs område - herunder bl.a. i væbnede, fredsskabende aktioner i FN-regi, taler den tyske forsvarsminister, Volker Rühe, nu også om brug af atomvåben i FN-missioner.

Det fortæller Køln-avisen "Express" med henvisning til et "Notat om Retningslinjer" fra Ruhe. Ifølge dette Notat skal en specialgruppe på 50.000 mand, der er planlagt af Rühe, ikke blot deltage i landets forsvar eller sættes ind inden for rammerne af NATO og WEU. For luftvåbnet betyder denne "nukleare deltagelse" også at stille atombevæbnede fly til rådighed for FN.

Susanne Arends

(ifølge Tekst-TV på det tyske program ARD. 3.8.94)

Verden nedruster:

FN-organisationen UNDP fremtryller i ny rapport 250 milliarder dollars til social sikkerhed og udvikling.

Verden bruger stadig færre penge til krudt, kugler og soldater.

Men der er ingen sikre tal for, hvad de mange milli­arder kroner, der spares på militærbudgetterne, i stedet for bruges til. Det er tvivlsomt, om ret mange af de sparede milliarder bru­ges til bedre sundhed: Til social udvikling for verdens fattigste.

Ifølge UNDP er de globale militærudgifter faldet med 3,6% om året siden 1987. De sparede penge kalder UNDP for "fredsdividenden". Den samlede fredsdividende for årene 1987 til '94 er 935 milliarder US-dollars.

Mange milliarder dollars er tilsyneladende frigivet fra de militære budgetter. Men en stor del af pengene er forsvundet, formentlig blandt andet i det økonomiske kaos i de tidligere sovjetiske republikker og til at nedbringe det amerikanske budgetunderskud.

Global Nedrustnings Fond

Vinderen af Nobels fredspris i 1987, den tidligere præsident i Costa Rica, Oscar Arias, foreslår at FNs Topmøde om Social Udvikling vedtager, at nedrustningen fortsætter med 3 % om året.

20 % af besparelserne i i-landene og 10 % af besparelserne i u-landene betales til Global Nedrustnings Fond. Fredsdividenden i fonden til social udvikling skulle således årligt indbringe 14 milliarder kroner.

Skat på spekulation

UNDP foreslår også en skat på særligt forurenende virksomheder, en skat på valutaspekulation og l dollar skat pr. tønde olie.

Disse skatter kan ifølge rapporten indbringe 66 milliarder dollar om året.

Men spis nu brød til!

Den samlede udviklingsbistand fra de rige OECD-lande er nu nede på det laveste niveau i 20 år.

I den kortfattede artikel, jeg har læst i Nyhedsbrev nr. 2 fra NGOForum '95, er kun nævnt enkelte punkter fra UNDPs rapport. FN-organisationens forslag til global ombudgettering, skatter, øget og ændret udviklings bistand hører til i den optimistiske ende af skalaen over verdensprofetier frem mod år 2000.

Men rapporten skulle efter sigende være et meget konkret, veldokumenteret og visse steder provokerende forslag til den handlingsplan, der skal vedtages ved topmødet i København.

Rapporten skulle også indeholde en sand guldgrube af tabeller og grundige analyser af social udvikling på globalt plan, og betegnes som en sand kampskrift for en ændret og styrket rolle for FN og ikke mindst UNDP.

NGO-FORUM '95 - sidst nyt

Det er nu afklaret, at NGO-Forum skal afholdes på Flådestationen Holmen i København.

Et af hovedspørgsmålene på FN's Verdenstopmøde og NGO-Forum '95 kan blive brugen af Fredsdividenden, d.v.s. de sparede militærudgifter til socialudvikling (se referat' "Verden nedruster").

Symbolværdien er derfor høj, ved at afholde de folkelige organisationers NGO-Forum '95 på et område, der siden 1685 har været en vigtig del af det danske forsvar, og som nu er under afvikling.

Desværre må vi opgive udstillingen om Berthe von Suttner.

Forsikringerne er meget, meget dyre. - vi håber på en anden gang.

Sisters of Notre Dame De Namur har igennem NGO, søgt om samarbejde med andre grupper, der vil lave noget i kampen mod våben og miner. Vi har sagt ja, men har i skrivende stund ikke modtaget nogen henvendelse fra Sisters ....

Vi har også taget kontakt til Aldrig mere Krig, om de vil være med til at lave en workshop. Spørgsmålet står åbent, de holder møde i august om NGO.

I Køkkenrullen nr 5,1994 var der på s. 13 en artikel ''Våben - et problem!" Artiklen var klippet fra Græsrodspartiet Solidarisk Alternativs sikkerhedspolitiske program "Dan­mark som fredszone".

Nordisk Forum '94

Kvindetiårets temaer er fred, ligestilling og udvikling , men det er udelukkende ligestillingen, pressen har fokuseret på.

Freden tog "Nordiske Kvinders Fredsnetværk", "Kvinder for Fred og"International Liga for Fred og Frihed" sig af.

Vi - Lise Dybvad, Grethe Møller, Åse Bak-Nielsen og Inger Bjørn Andersen - fløj sammen til Åbo og boede sammen i Gasthaus Henni lidt ude for byen. Det venlige og hjælp­somme personale opvejede ulempen ved at bo så langt fra universitetet, hvor det hele foregik, og Aura-åen,, der gik gennem byen og på hvis bredder der blev spillet, danset m. v. og sat lygter ud på vandet på Hiroshimadagen - WILPF - initiativ. Tak for det.

Onsdag stod vi for programmet. Det ebgyndte i "Fremtidens Hus" med oplæg af Tarja Cronberg, der talte om omstilling fra militær til civil produktion i Rusland. Et af problemerne er, at russerne er totalt ukendt med markedsøkonomisk tankegang, f. eks. forholdet mellem produktions­omkostninger og salgsmuligher.

Tarja så trods alt en smule optimistisk på Ruslands fremtid, idet hun mente, at deres liggen på maven for al vestlig produktion ville blive afløst af en mere økologik og russisk (køb russisk!) holdning, efterhånden som man f.eks. indså at en pletfri vestlig paprika var pletfri på grund af kraftig brug af sprøjtemidler, der ødelægger drikkevandet - så hellere en plettet frugt, der er økologisk dyrket. Spørge­lysten var stor blandt de 25 tilhørere.

Om eftermiddagen havde vi workshop om landminer. Røde Kors sygeplejerske Randi Jensen fortalte og viste lysbilleder fra sit arbejde i Cambodja på et hospital for ofre for minesprængninger. Landmineproduktion må forbydes. Det er for grusomt. Vi havde lavet en folder om emnet i 200 eksemplarer, så vi også på den måde fik spredt information.

Bagsiden er en appel til FN's generalserketær Boutros Ghali om en opstramning af ekspertgruppens rapport inden udgangen af 1994 om en reduktion af eksport af landminer. "Nordiske kvinders Fredsnetværk" kræver totalforbud mod produktion af landminer. Vi fik samlet 244 underskrifter.

Vi havde ikke så mange tilhørere i workshoppet! men vi fik nogen gode kontakter og ideer til at gå videre. Blandt andet vil vi kontakte de folketingssmedlemmer, der skal til FN's generalforsamling i efterråret 94, og hvor landminerne skal på programmet. Bibbi Steinertz fra Sverige foreslog, at vi skulle samarbejde og lave en nordisk appel til parlamen­tarikerne.

Vort fredsbånd "Båndet omkring Jorden" havde vi glæde af. Vi lavede et stort nedrustningstegn på græsplænen, og mange interesserede standsede op.

Den svenske pædagog Ellen Key (1847-1926) var en progressiv lærer, der forelæste om historiske, kulturelle, køns- og fredspolitiske emner. Udgav bl.a. "Fredstanken" 1899 og "Misbrugte kvinnekræfter", 1914. Et par citater fra hendes bøger:

"Mandsmodets udvikling kan anvendes på ædlere felter end på krig".

"At opbygge militært forsvar kan sammenlignes med,at en bys indbyggere opretter et brandberedskab og så sætter ild til deres huse for at afprøve det.

Når militæret ved sig rustet til krig, kan folkeviljen let an­tændes - man spejder efter en krigsårsag og finder den uden besvær."

"Misbrug af kvindekræfter kendetegnes ved, at kvinder i første omgang sætter deres kræfter ind på områder,hvor de konkurrerer med mænd,hvorved de forsømmer at udvikle og bruge deres dybeste særegenskaber."

VÅBENEKSPORT

De store lande i EU og USA har stadig en enorm våben­produktion og -eksport, især til udviklingslandene. En britisk "tænketank" Saferworld, konstaterer, at intet EU-land tør tage initiativ til kontrol af våbeneksport. Til FNs våbenregister, hvor landene forventes at afsløre, hvor mange våben de har købt og solgt, har Danmark oplyst, at man ikke har importeret, men at man har eksporteret våben, samt at man har 33 (?) våbeneksporterende firmaer, og at de (næsten) alle eksporterer enkeltdele.

Våbeneksport til u-lande er steget (trods nedgang i 1992).

USA, ENgland,Tyskland, Frankrig og Italien har solgt 88% af alle de våben, u-landene har købt. P.t. konkurrerer en række EU-lande på livet løs om at eksportere våben til 3die-lande. Saferworld foreslår kontrol af våbeneksport som et punkt på dagsordenen ved regeringskonferencen i 1996.

Pluk fra artikel i Inf. den 29-7 af Lasse Budtz.

Dette nr. er redigeret af Rødding-gruppen. Næste nr. redigeres af Virum. Send stof til Birthe Høeg senest 2-9.