Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1996

HUSK LANDSMØDET!

Vort landsmøde i år afholdes som vanligt på Brenderup Folkehøjskole i weekenden 21. - 22. september.

Skriv datoen ind allerede nu!

Her ser I sidste års deltagere. Vi kan sagtens være mange flere.

Kærlig hilsen Vibeke

Nordiske Kvinders Fredsnetværk.
Årsmøde i Rebild 8. -11. august.

Find KØKKENRULLEN nr. 4 fra april frem og læs igen om vores årsmøde. Der er sendt speciel indbydelse ud til dem, der er medlemmer, men alle fra Kvinder for Fred er selvfølgelig velkomne!

Vi har fået penge fra forskellige fonde. De skal bruges til rejsegodtgørelse, så det bliver billigt at deltage.

Kom og vær med - det er altid dejligt at mødes, også med kvinder fra det øvrige Norden.

Tilmelding senest 30. juli til Aase Bak-Nielsen, Skalvej 14, 9240 Nibe.

Så lykkedes det!

Forsvarsministeliet udsendte følgende pressemeddelelse d. 23. 5. 96.

Danmark afstår fra brug af anti-personelminer.

Regeringen har besluttet, at Danmark ensidigt vil afstå fra at benytte anti-personelminer i det danske forsvar. Danmark har hele tiden støttet et verdensomspændende forbud mod anti-personelminer, ikke mindst på baggrund af, at den uansvarlige brug af disse våben har udviklet sig til en humanitær katastrofe i mange dele af verden.

På FN's konference i Geneve den 22. april- 3. maj 1996 blev der opnået fremskridt, men ikke noget afgørende gennembrud mod et forbud mod anti-personelminer. Næste konference finder først sted i år 2001.

Regeringen har på den baggrund fundet det nødvendigt med konkret handling for herigennem at sende et klart og utvetydigt politisk signal.

Den praktiske udmøntning af beslutningen vil blive drøftet med partierne bag forsvarsforliget.

Andre landes ensidige skridt vedr.
brug af anti-personelminer.

Norge, Holland, Tyskland, Østriq, Schweiz, Luxemborg oq Canada har indført et forbud mod anti-personelminer. Der er sket, eller vil ske, destruktion af eksisterende lagre, (for nogle landes vedkommende dog undtaget miner til ud­dannelsesformål) . Anti-personelminerne erstattes som re­gel af "kloge" panserminer (sikret mod rydning) og ret­ningsbestemte fragmentationsladninger udløst ved fjern­betjening, (ved tilføjelse af en snubletråd bliver der tale om en anti-personelmine) .

Belgien har indført et moratorium for brug og anskaffelse af anti-personelminer, med mindre det er med henblik på uddannelse af personel.

UK har i april 1996 erklæret at ville tilslutte sig et generelt forbud mod anti-personelminer, når en aftale herom kan indgås. Indtil da vil UK føre en restriktiv politik vedrørende anti-personelminer og påbegynde destruktion af de "dumme" anti-personelminer (ikke-sporbare og ikke-selvuskadeliggørende). Brug af anti-personelminer vil i fremtiden kræve ministergodkendelse.

USA har besluttet at ophøre med brug af ikke-sporbare antipersonelminer (dog undtaget DMZ i Korea) og eksisterende lagre af disse anti-personelminer vil blive destrueret inden 1999. USA har forbeholdt sig ret til at bruge selvuskadeliggørende anti-personelminer, men har samtidig erklæret at ville arbejde for et internationalt bindende totalforbud mod alle anti-personelminer.

Portugal og Australien har indført forbud, som vil kunne ta ges op til revidering, såfremt statens interesser måtte kræve det.

Sverige har ikke indført et ensidigt nationalt forbud. En undersøgelse af spørgsmålet er afsluttet, men dens resultat er ikke offentliggjort.

JT.1, den 28. maj 1996

BRUG FOR FORTSAT FREDS­ARBEJDE - OGSÅ BLANDT BØRN

Det har været spændende at følge sagen om antipersonel-minerne, nogle få fredsarbejderes ihærdige indsats.

Nu ville det så være smukt, om handlen med både dette og mange andre våben kunne standses.

Ingen våben - ingen krig!

Det er selvfolgelig en lang og besværlig vej, idet der skal gribes ind i mange landes måde at etablere sig på rent tryghedsmæssigt, men kunne nye strukturer og demokratiske systemer mon ikke være medvirkende?

Det med kontrol og overvågning er en uoverkommelig opgave. Hvis ikke folkenes sindelag og onsker om en fredeligere verden sættes i højsædet frem for anskaffelse af våben, er alle gode tanker forgæves.

Og dog er der utrættelige kræfter, der ikke giver op. Mange fra Danmark og Norden rejser i disse år ud for at fortælle om, hvordan vi i Norden har undgået krige i de mange år.

Selvfølgelig kan det lade sig gøre at påvirke folkene til også at vælge rigtige ledere - men vejen er lang.

Det ville også være smukt, om vore børn i de danske skoler fik fortalt om fredsfolkets indsats, ikke kun om militærets.

Ingrid Nielsen

Andreas Sand Nørgaard på 6 år var vild med de soldaterøvelser, som de to besøgende hjemmeværnssoldater arrangerede for børnene på skolepasningen Solstrålen. Her er det tovbanen, der prøves af.

Foto: Michael Bygballe

Minisoldater på øvelse

Skoven bag Nordre Skole er i denne uge krigsskueplads for en flok drenge

Af Gertie Skaarup

Hjemmeværnssoldaten Claus Nielsen var meget populær blandt de 52 drenge i skolepasningen ved Nordre Skole.

I en uge er flokken af drenge rigtige soldaterkammerater, og ugen sluttes al med et besøg på den rigtige kasserne i Viborg.

HOBRO: Ra ta ta ta ta - skoven genlød af geværsalver, og børnene skreg og kastede sig til jorden som befalet. Krigen var leg, men skuddene var ægte ligesom soldaten, der affyrede geværet.

Børnenes øjne strålede - det var godt, det her.

Rigtige soldater og (næsten) rigtige krigsøvelser. De to hjemmeværnssoldater nød også samværet med ungerne. - Mine arme er snart blevet dobbelt så langede har simpelthen hængt på mig hele dagen, siger en storsmilende Claus Nielsen, soldat i hjemmeværnet. Han og kollegaen, Ejner Libach er inviteret på besøg i skolepasningen, Solstrålen ved N ordre Skole. Der er ialt 90 børn mellem 6 og 10 år i institutionen, men arrangementet er kun for drengene.

- Drengene befinder sig alt for meget i en kvindeverden, derfor har vi arrangeret nogle mere vilde aktiviteter, der kun er for drengene, forklarer Annette Silkj ær, leder af Solstrålen. Drenge i dag vokser ofte op hos enlige mødre uden megen kontakt til fædrene, i skolen er der flest kvindelige lærere, og på institutionerne er der næsten udelukkende kvindelige pædagoger. Men drengene har behov for mandsskikkelser og for at lege mere vilde drengelege, siger hun.

Flere af børnene har hjemmefra taget militæruniformer på, og de bærer rundt på legetøjsgeværer og er blevet maskeret med kamouflage farver i ansigtet.

- Hej, sergent, se lige hvad jeg kan, er der en, der råber. De to hjemmeværnssoldater får ikke et øjebliks fred. Hele tiden vil drengene have deres opmærksomhed.

De rører ved uniformen og studerer detaljerne og vil også meget gerne prøve at holde geværet. Claus Nielsen tager de løse patroner ud og rækker geværet til en lille dreng. Straks er han omgivet af en flok på 8-10 drenge, der i munden på hinanden spørger, om de også må prøve.

Alle får lov at holde geværet og bliver instrueret i, hvordan man sigter. Stemningen er intens i denne verden af små soldaterkammerater.

Med til soldaterlivet hører også excercits, som Ejner Libach træner minisoldaterne i.

Kommandoerne råbes ud over flokken, som adlyder ordrerne.

"Træd af«, lyder sidste melding, og gruppen gør honnør og spredes.

På en stejl skrænt i skoven bagved institutionen har de to gæstende soldater opbygget forskellige arrangementer af reb og t.ovbaner, som drengene kan kravle rundt i og lave soldaterøvelser i de næste par dage efter skoletid inden de på fredag skal opleve ugens helt store højdepunkt: Et besøg på Viborg Kasserne.

Skal Kvinder for Fred på Internettet?

Fra Holger Terp, Aldrig mere Krig, har vi fået et forslag om, at alle danske fredsgrupper går sammen om at "gå på internettet".

Her kan man sende ud til den ganske verden, hvem vi er, hvor vi kan træffes, hvad vi mener, og hvad vi laver - altså en slags "elektronisk postkort".

Det vil koste 7-800 kr. om året, men hvis alle eller mange af fredsbevægelserne går med, er det selvfølgelig ikke prisen, der kan afskrækkke. Holger har sendt forslaget ud til 29 foreninger, og han tilbyder dem, der ikke selv har forstand derpå, at skrive "hjemmesiderne" som det hedder.

Det må vist være et emne, der skal på dagsordenen på landsmødet.

Det var ikke nogen stor demonstration, der blev af­holdt på Christiansborg Slotsplads fredag d. 7. juni. Men der blev afleveret ca. 5.000 underskrifter, som var samlet af nogle ganske få aktivister fra Arbejdsgrup­pen mod A-sprængninger på nogle lørdage på Strøget i København.

Gruppen opstod i forbindelse med demonstrationerne ved den franske ambassade, og Kvinder for Fred har været med i hele forløbet. Hanne Nielsen afleverede på gruppens vegne underskrifterne til Bruno Jerup, MF for Enheds­listen. De skal bruges i den fortsatte argumentation for at få folketinget til at gå helhjertet ind i arbejdet for et globalt forbud mod atomvåben.

Den villighed, hvormed folk skriver under på protesten mod a-våben, viser, at der er stor opbakning til et forbud.

Gert Petersen, SF, sagde i sin tale, at det er rablende van­vid, at vi i arbejdet mod atomvåben ikke er kommet et skridt længere, end vi var da vi startede protesterne. Så nu gælder det om at få protest-skaren til at vokse sig talrig.

Desuden talte Bruno Jerup, og Annelise Ebbe styrede forløbet. Der var sang og god musik, og fredsbannere fra Ligaen og Kvinder for Fred pyntede.

Kritik fra hele verden efter kinesisk prøvesprængning i Xinjiang i går

Bedstemødre mod Atomvåben, Kvinder for Fred og Arbejds­gruppen mod A-sprængninger protesterer ved at arrangere en demonstration foran den kinesiske ambassade i Hellerup i eftermiddag.

- og de afleverede følgende brev til ambassaden:

Den Kinesiske Folkerepubliks Ambassade
Øregårds Alle 25, Hellerup
Ved Ikke-sprednings-konferencen i New York i maj 1995 vedtog den kinesiske regering sammen med fire andre erklærede atomvåbenmagter at arbejde for atomvåben­nedrustning med henblik på atomafrustning.
Tre dage senere foretog Kina en atomprøvesprængning i Lop Nor og igen den 17/8.
Den 8/6. fortsatte Kina sine atomprøvesprængninger.
Ligesom vi har protesteret - og vil protestere - mod andre nationers prøvesprængninger, udtaler vi hermed vor skarpeste protest og anmoder Kina om at genoverveje det fremtidige atomtestnings-program og arbejde henimod total fjernelse af alle atomvåben.
På vegne af "Kvinder for Fred".
Ingeborg Christmas-Møller

På vegne af "Bedstemødre mod Atomvåben"
Inger Bjørn Andersen

FREDSSKATTEFONDEN

Efter en længere pause har Fredsskattefonden igen taget fat på arbejdet ved et møde i København 29.5.96.

Som tidligere omtalt foreligger der et færdigt lovforslag med henblik på at kunne indbetale den del af skatten, der tilfalder militæret, til en "fredsfond" , der yder støtte til humanitære og fredeligt konfliktløsende formål.

Ulla Moltved oplyste, at der i England er stor støtte i parlamentet (82 Labourmedlemmer) for et forslag, ligesom 1/3 af Labourmedlemmerne i EU-parlamentet støtter tanken.

Det blev vedtaget at udarbejde en ny folder med støtte-udtalelser fra indflydelsesrige personer (f.eks. Klaus Rifbjerg) - også gerne udlændinge. Ulla Moltved håber, at Birgit Horn, som ikke var til stede, vil samarbejde om dette.

Der rettes endvidere henvendelse (personligt) til Anker Jørgensen med henblik på at få Socialdemokraternes støtte i folketinget. Er han ikke positiv, gås der videre til Radikale, SF og Enhedslisten.

De 225 underskrifter, der indkom på hverveannoncer i Kristeligt Dagblad og Information, kontaktes igen med den nye folder og opfordring til fortsat medlemskab.

Der valgtes ny bestyrelse på 5 medlemmer med Ulla Moltved som forkvinde. Desuden 2 suppleanter, kasserer og revisorer.

Har nogen lyst til at være medlem af fonden (100 kr. årligt) eller støtte med et bidrag, kan det indsættes på giro 6139 949, Fredsskattefonden, Baneledet 35, 2830 Virum.

"Menneskeheden bør udrydde krigen,
før krigen udrydder menneskeheden".
Elin Wagner

"Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde kær".
Grundtvig

Kvinder i trøjen

AF TYRA HANSEN ... Berlingske Tidende
Grønnevej 261 2830 Virum

Med mellemrum dukker spørgsmålet om tvungen kvindelig værnepligt op i medierne, således også i Berlingske Tidende.

Som sædvanlig griber man til at anskue problemet ud fra spørgsmålet om ligestilling, og avisen mener, at det må være en stor gevinst for ligestillingens tilhængere, at vi får obligatorisk, kvindelig værnepligt. Mon ikke interessen snarere skyldes mangel på disponibelt mandskab i alle værn. Det er de små årgange af unge mænd, der nu er sessionsmodne, og et stigende antal indkaldte kasseres af forskellige grunde.

Her kommer kvinderne så ind i billedet under den pæne devise: ligestilling.

Hidtil er ligestillingsbestræbelserne naturligt nok blevet ført for at få del i de privilegier, mændene havde reserveret for sig selv, såsom stemmeret og valgbarhed, uddannelse på alle niveauer, ligeløn osv., en århundredlang kamp under kraftig modstand fra mændenes side.

Spørgsmålet er så, om det er et privilegium og en gevinst at blive oplært i at føre krig, at dræbe og blive dræbt? Det finder kvinder absolut ikke, og det er en gåde, at mændene har bevaret denne tradition siden tidernes morgen uden at anfægte den for alvor, selvom modstand mod militærtjeneste lykkeligvis er i fremgang.

Militærtjeneste angiver en løsningsmodel på konflikter, som ligger langt fra de kvindelige traditioner og er til skade for alle, ikke mindst for mændene selv. Avisens skribent anfører da også, at der er masser af civile områder, hvor der kan ydes en samfundsnyttig indsats.

Det ville være en lykkelig nytænkning og en fin ligestillingsgevinst for mændene, hvis værnepligten blev afløst af et kursus i fredelig konfliktløsning, gerne for begge køn, så vi for altid kunne få lagt den årtusindgamle, mandlige voldstradition, som krigstjeneste repræsenterer, i graven.

Vold føder dårskab, stor vold stor dårskab. Vesten sidder ved slutningen af det mest voldelige århundrede i menneskehedens historie på de største voldsarsenaler i samme historie. Kan det tænkes at fjenden er - os selv?

Vi må lære at være uenige som civiliserede skabninger, ikke som konfliktanalfabeter.
Øberg

Dette nr. er redigeret af Holstebrogruppen.

Næste nr. redigeres af Nr. Nissum.

Sidste frist for stof dertil er 2. august, og det sendes til Helga Berg, Sejbjerg 18, Nr. Nissum, 7620 Lemvig.

NOGET OM FOLKESTYRE

Folkestyret kan ikke bindes af Unionen.

2. Juni-Mødet på Skamlingsbanken blev den store folkelige oplevelse.

Sønderjyderne forstår at slutte op om det, der virkelig betyder noget for Danmarks fremtid. I virkeligheden er der måske ikke mange, der gør sig store overvejelser om landets selvstændighed.

Men på høje tid er det, at alle vågner og tænker sig om. Landbruget er snart en saga blot - ja, museer; det samme med fiskeriet - hvad skal danskerne så leve af?

Ja, der er jo turismen tilbage, og som spået for mange år siden kan vi alle gå rundt og kigge på, hvordan det var engang.

Vi kan sælge ud af vore gårde, huse, sommerhuse, men det er jo en stakket frist, og det bliver kun de få, der får penge ud af det.

Vi har solgt vor selvstændighed til Unionen - mon Nordmændene vil komme og redde os? Vi må i hvert fald håbe på deres venskab, for ingen i det øvrige Europa vil vist kere sig om lille dumme Danmark.

Endnu har vi dog folk, der tør sige deres mening og gør det - hør efter dem, sørg for, de kommer i Folketinget!

Et skævt Grundlovsjubilæum?

Mikael Witte, der er medlem af Komiteen til Ytringsfrihedens Værn, skriver bl.a. "Demokrati i dag er, at ombudsmandens afgørelser ikke kan ankes - i praksis kan man ikke klage over dem til andre end Folketinget". Da det er Folketinget, der har valgt ombudsmanden, betyder det, at "systemet lukker sig om sin egen navle".
(Wittes artikel i sin helhed kan læses i Flensborg Avis fra d. 3. juni. Avisen kan skaffes på biblioteket).

"Den nordiske frihedspolitik og folkelige oplysning kan vise, hvordan Unioner opløses, og folkeslag frigøres, uden magtanvendelse".

Anne Marie Tovborg, kendt fra Ravnstrup m.m. er i øjeblikket optaget af en rejse til Kirgistan med Fredspædagogisk Værksted fra Skive. Ved at påvirke med vore nordiske modeller for folkestyre kan et nyt Tjetjenien måske afværges. Vi hører nærmere fra hende i næste Køkkenrulle.