Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 8, 1996

Kan et ord misbruges?

Ja, det kan det. Hvis ordet bruges i en sammenhæng, hvor det ikke hører hjemme og derved skaber forkerte associa­tioner, så den oprindelige betydning "slides" og gør det vanskeligere at anvende i den oprindelige sammenhæng, er det misbrugt.

Et sådant ord er: F R E D.

Under stormagternes kaprustning op gennem 80'erne vok­sede folkenes krav om fred, og fredsbevægelserne blom­strede op og fik en betydning, som til stadighed blev forsøgt latterliggjort og negligeret af stormagternes politikere og militærindustrien.

Efter Sovjets kollaps og især i forbindelse med Jugoslavien-krigen har de samme politikere imidlertid følt sig for­anlediget til at "stjæle" det tidligere så forhånede ord fred og har misbrugt det på utallige måder.

De hær-enheder, der efter flere års pasivitet over for krigen blev sendt til Jugoslavien, måtte ikke hedde besættelses­styrker, men blev kaldt "fredsbevarende" eller "freds­skabende". Ordet "fred" skulle give en illusion om, at der var en fred at bevare, og at yderligere våben og militær kunne skabe fred.

Ruslands angst for at få NATO's militær lige ind på livet ved at bl.a. Polen indlemmes i NATO besvares ved at NATO-lan­dene indgår et totalt intetsigende "Partnerskab for Fred" med Rusland.

Det er ganske givet med velberåd hu, at politikerne har "stjålet" ordet fred. Fredsbevægelsernes popularitet og be­tydning under den kolde krig var en torn i øjet på dem, der accepterede eller nød godt af spændingen mellem stor­magterne, og det har været vigtigt at mindske bevægel­sernes betydning også i fremtiden. Det gør man allerbedst ved at stjæle deres "våben", som paradoksalt nok udgøres af ordet fred.

Desværre bevirker det, at vi i fredsbevægelserne undertiden må revurdere vores eget brug af ordet. F.eks. måtte "Freds­skattefonden" tage ordene "fredsskabende foranstaltninger" ud af formålsparagraffen i deres pjece. Ordene var simpelthen blevet for belastede til at kunne bruges positivt!

Sådan kan ord misbruges. Det skal dog ikke få os til at standse vort fredsarbejde i den oprindelige og positive betydning.

Fredsskabernes Topmøde

Fredsskabernes Topmøde kaldte USA's præsident de 29 statslederes træf, som d. 13. marts var kommet i stand på rekordtid med et eneste punkt på dags­ordenen: bekæmpelse af terrorismen. Topmødet fandt sted på det luxuriøse, tyskejede Movenpick hotel i den lille egyptiske badeby Sharm el-Sheik.

Af Marie Bergsøe.

Hykleriets Topmøde vil andre, først og fremmest menne­skerettighedsforkæmpere, kalde topmødet blot ved at kaste et blik på nogle af regeringsrepræsentanterne såsom: Boris Jeltsin, Ruslands leder som i det sidste halvandet år har udøvet en uophørlig terror overfor civilbefolkningen i Tjetjenien.

Hosni Mobarak, Egyptens leder, som i november umidelbart inden valget forbrød sig mod alle internationale regler ved at arrestere 64 parlamentsmedlemmer og andre frem­trædende ledere fra det muslimske broderskab, der ønskede at stille op til valget. Den militære domstol idømte dem fængselsstraffe. Kun det nationale parti slap for sikkerheds styrkernes overgreb under den bizarre valgkamp. (Hverken USA eller andre vestlige lande ytrede nogen som helst kritik).

Demirel, Tyrkiets præsident, hvis regering gør sig skyidig i et veritabelt folkemord på kurderne i det sydøstlige Tyrkiet, talte også mod terrorisme. Amnestys seneste rapport fra Tyrkiet, marts 1996, er gruopvækkende læsning. Det virker som om EU ved at godkende toldunionen med Tyrkiet har spillet det eneste kort, den eneste pressionsmulighed, fra sig, idet retsløsheden ifølge Amnesty fortsætter som før. Arafat, "præsident" for nogle bantustans - således omtaler den israelske, sydafrikansk fødte, jurist Lynda Brayer leder af menneskerettighedscentret Society of St. Yves - de små enklaver, som Arafat hersker over bistået af sit hemmelige politi.

Simon Peres, hvis regering har trodset FN og uafbrudt gennem 29 år har krænket 4 Genevokonventioner og givet pokker i internationale love og normer.

Fredsskabernes Topmøde vil af befokninger, som i store dele af verden udsættes for statsterrorisme, opleves som et skamløst hykleri. De fleste har for længst gennemskuet formålet med dette topmøde - nemlig for enhver pris at holde den såkaldte fredsproces i live af hensyn til den amerikanske valgkamp, som Clinton gerne skulle vinde bl.a. ved hjælp af jødisk/amerikanske kampagnebidrag og hermed følgende mange stemmer. "Fredsprocessen" er jo i høj grad et amerikansk initiativ og skulle gerne gennemføres med succes, og for at hale den succes i land, er det nødvendigt, at Simon Peres arbejderparti vinder valget i maj måned - og Arafat og Peres er forbundne kar.

De optrædende siger
at de vil være
dine talsmænd
Du behøveringen. Tal selv!

Fred i cyberspace

Medierne flyder over med nye ord som "internet" og "world wide web" og nu sker det også her i bladet - for fredsbevægel­serne er kommet med i det elektroniske net.

Af Tom Vilmer Paamand

En gang fandt de militære planlæggere i USA på noget smart. De var bange for at russerne skulle kunne lamme hele forsvaret på en gang ved at bombe det militære center for kommunikation - så i stedet for et center byggede ameri­kanerne et elektronisk net. Selv om mange af de enkelte knudepunkter i nettet skulle blive bombet, ville resten fortsat hænge sammen så mange steder, at kommuni­kationen - og krigen - kunne fortsætte. Ideen var for god til at militæret kunne beholde den for sig selv.

Først blev dele af nettet indtaget afvidenskabsmænd. De så hurtigt fidusen i den ny form for kommunikation med elektroniske breve. Så kom universiteterne også med - og med dem en undergrund af studenter med sjove ideer. Studenterne lavede "elektroniske opslagstavler" hvor alle med computer og et modem kunne skrive "postkort" til og blande sig i debatten. Et modem er en lille kasse, der forbinder en computer med telefonnettet. Med de tidligere militære telefonforbihdelser til at binde hele landet sammen var det nok at ringe op til sit lokale universitet - meddelelsen blev automatisk spredt til hele USA via det, landsdækkende net.

Fred på de militære net

I dag binder internettet det meste af verden sammen - hvis man vel at mærke har adgang til computer og telefon. Alle mulige politiske bevægelser har taget nettet til sig - og også fredsbevægelsernes bruger nu militærets net mod dem selv.

I Danmark havde Aldrig mere Krig i nogle år overvejet at få en elektronisk forbindelse og imens er priserne faldet drastisk - et abonnement hos en dansk vært kan nu fås for under 1000 kroner om året.

Aldrig mere Krig har nu fået en adresse på nettet og har samtidig lavet en række elektroniske pjecer, som alle med adgang til World Wide Web kan læse.

World Wide Web er en af de nyere udviklinger på det elektroniske net, som har været med til at gøre det populært og lettere tilgængeligt. Det er en særlig måde at præsentere oplysninger på, hvor billeder og tekst kan stå næsten som i et ugeblad med overskrifter og farvebilleder.

På Aldrig mere Krigs "hjemmesider" ligger nu de fleste af foreningens normale pjecer og udvalgte artikler fra Ikkevold - men også en lang række artikler om blandt andet landminer, våbenhandel og Gandhi, som kun er offentliggjort i elektronisk form.

Kig indenfor

Andre fredsbevægelser er også inviteret indenfor på Aldrig mere Krigs adresse. Foreløbig er Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og Militærnægterforeningen kommet med - og flere er på vej.

Mange biblioteker tilbyder i dag lånerne et kig ud på internettet, så det ikke kun er de tekniske æggehoveder, der kan finde fred på nettet.

Fredsbevægelsernes elektroniske adresser står her på siden og bibliotekarerne kan hjælpe med at finde dem frem.

Det er for længst slut med militærets eneret på internettet, men det er fortsat præget af teknikere og drengestreger. Aldrig mere Krig håber at vores placering på nettet kan være med til at trække det i en fredelig retning. Kik indenfor!

Fredsbevægelserne på internettet kan findes på adressen:

http://wwww2.dk-online.dk/users/amk

'En mand bliver ude af sig selv af glæde, når han opdager, at en computer kan vise video i tekstbehandlingssystemet. En kvinde spørger: Hvad kan det bruges til?'

Debattøren Carsten Graff gør op med informationssamfundets magt over menneskenes fantasi, vaner og liv. Computerskærmen er det moderne arbejdslivs alter - en elektronisk sutteklud

'Den globale landsby' kalder vi det samfund, der er koblet sammen af elektroniske forbindelser. Carsten Graff kalder mobiltelefonen et billede på vores angst for at stå alene. Vi har det skidt, hvis vi ikke har hele verdens befolkning med i lommen.

- Vi gyser ved tanken om, at folk ikke kan få fat på os.

Så vi tager mobiltelefonen med. når vi går en tur ved stranden. Vi er bange for at gå glip af noget. Men den mand, der går langs strandkanten og håber, at telefonen vil ringe, går netop glip af noget. Han går lige præcis glip af det, gåturen handlede om.

- Mange har en mobiltelefon klistret til øret i de fleste af døgnets vågne timer. Og en dag bliver det måske muligt at indoperere en mobilteJefon i øret. Det er ikke nogen helt vanvittig tanke. Vi kan jo forlængst indoperere kunstige dele i menneskets krop. Det vil da være fristende at have en mobiltelefon i øret, så enhver kan ringe til dig når som helst.

- Men det vil godt nok være irriterende. Tænk på det sammensurium af budskaber, derviJ vælte ind over dig når som helst. Tænk på alle de reklamer, man ville få ...

Og man ville være helt prisgivet.

Tankeeksperiment

- Det er et tankeeksperiment. Men det handler om vores evne til at sætte grænser og værne os mod teknolo· giens fascinationskraft. Vil vi have telepati?

- Vil vi kunne henvende os til hinanden blot ved tankens kraft. 'Hov, jeg kom til at tænke på dig, og nu sidder jeg i dit Øre og snakker til dig.' - Jeg tror, vi skal helt derud, før vi opdager den magt, informationsteknologien kan få over vores sjæle og vores liv, siger Carsten Graff.

Carsten Graff: 'Samtaler med et træ'.
Borgens Forlag. 252 sider. 248 kroner. Udkommer 27. august.

Bogen præsenteres i dag klokken 17.15 ved et foredrag i Ekspenmentarium i Hellerup.

Tilmelding på tlf. 36 46 21 00, lokal 32.

'I et moderne kontormiljø kan et stykke papir, der sætter sig fast i en printer, få store grupper mennesker til at sidde uarbejdsdygtige hen i timevis'

Det blevet nej til atomvåben

Kommentar af læge Klaus Arnung

DEN Internationale Domstol i Haag erklærede 8.7. som svar på en forespørgsel fra FN's generalforsamling, at trussel med eller brug af kernevåben vil være i modstrid med de internationale lovregler, der gælder for væbnede konflikter.

Den eneste undtagelse i domstolens udtalelse om illegalitet var, at domstolen ikke så sig i stand til definitivt at konkludere, at trussel om brug eller brug af kernevåben vil være lovligt eller ulovligt i et ekstremt tllfælde af selvforsvar, hvor selve overlevelsen af en stat er bragt i fare.

Domstolen understregede enstemmigt, at der ifølge traktaten om ikke-spredning af kernevåben eksisterer en forpligtelse tll at føre og afslutte forhandlinger, som fører til atomnedrustning under strikt og effektiv international kontrol.

Domstolen erklærede ligeledes enstemmigt, at kernevåben, som andre våben, er underkastet de regler for væbnet konflikt, som skal beskytte civile, soldater, miljøet, neutrale nationer samt efterfølgende generationer mod følgerne af krig.

Domstolens kendelse må alt i alt ses som et slag mod USA, Storbritanien, Frankrig og Rusland, som alle havde opfordret domstolen til at undlade at behandle sagen. Danske Læger Mod Kernevåben - den danske afdeling af IPPNW - ser atommagternes modvilje mod at Den Inter­nationale Domstol behandlede spørgsmål om atomvåbens legalitet som udtryk for, at atommagterne fortsat ønsker at basere deres militære sikkerhed på kernevåben. Dette bliver fremover vanskeliggjort, og i det hele taget er tiden nu inde til, at der indgås internationale aftaler om en tidsramme for den totale afskaffelse af alle kernevåben under strikt, international kontrol. Med god vilje og målbevidst indsats skulle alle kernevåben kunne være elimineret ved udgangen af det første arti i det nye årtusinde.
- - -

Klaus Arnung er medlem af Danske Læger Mod Kernevåben

Politiken 27/7-96

Mandag i denne uge demonstrerede en lang række borgere foran Højesteret. De har foreløbig ikke kunnet få prøvet ved en domstol, om Maastricht-aftalen er grundlovsstridig.

§ 20

Stk. 1. Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang over­lades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Stk. 2. Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lov­forslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen for­slaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.

Freds-Kirsten fortjent
betænkt med kulturpris

Cirka 100 deltog i tiårs dagen på SiD Energicenter.

Af Bjarne Arildsen

NYKØBING F. - En ægte og lokal ildsjæl blev fredag eftermiddag hædret for sit engagement med 5.000 kroner fra Arbejderbevægelsens Kulturfond.

Kirsten Jensen hedder hun, med tilnavnet Freds-Kirsten. Det fortæller om et menneske, der er meget engageret i arbejdet. mod krig og for fred.

Men Kirsten Jensen er også kendt som aktiv i det lokale forbrugerarbejde og som ivrig socialdemokrat. Og få kender ikke hendes skarpe stemme, når uretten skal bekæmpes.

Pauline Porsmose fra LO-Falster roste Kirsten Jensens indsats og overrakte prisen.

- Men ejg synes jo ikke, at jeg har gjort noget særligt. Jeg sparker bare til nogle klodser, sagde Kirsten Jensen beskedent.

Hun fortalte i øvrigt, at pengene skal gå dels til Kvinder for Fred, dels til en lokale forbrugergruppe i Nykøbing Falster.

Overrækkelsen fandt sted på SID's energicenter som fredag og lørdag fejrede sin tiårs fødselsdag. Og overfor 100 gæster sagde Kirsten Jensen, at hun var glad for at skolen blev lagt netop i Nykøbind F.

- Se hvad den har udviklet sig til, sagde Kirsten Jensen i sin takketale.

Det var indbudte gæster, som var til stede ffredag. Lørdag var naboer og SID-medlemmer inviteret på besøg på skolen.

Vi kipper med flaget og siger tusind tak! På landsmødet vil vi drøfte, hvad de mange, rare penge skal bruges til!

International Liga for Fred og Frihed bliver Kvindernes igen

I 1969 besluttede den danske afdeling af W omen's International League for Peace and Freedom at stryge ordet Kvindernes i det danske navn.

Begrundelsen var den enkle, at man ikke ville have et navn, der tilsyneladende udelukkede mænd.

Mænd er stadig velkomne. Men vi er en organisation, der er skabt af kvinder, der ud fra et kvindeperspektiv arbejdede mod Første Verdenskrig.

Freden, den fredelige konfliktløsning set i et kvindeperspektiv, er stadig vores hovedmål. Derfor blev det på landsmødet i april besluttet, at vi atter skal hedde Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed.

Annelise Ebbe, Næstforkvinde &
Ida Harsløf, Forkvinde

Dette blad er redigeret af Virumgruppen, som også redigerer næste nr. Dead-line fred. 4. oktober.

☹Sverige - og Finland, kræver i fællesskab en styrkelse af EU's forsvarsdimension, altaå at forbindelsen mellem EU og den europæiske søjle i NATO-samarbejdet WEU skal styrkes.

Så er det sagt

☹Den amerikanske forsvars­minister William Perry har tilbudt Albanien en omfat­tende våbenhjælp, værdi 570 mill. Han skulle nok have ventet med sit generøse til­bud til efter det famøse valg i slutningen af maj, hvor det så­kaldte demokratiske valg udviklede sig til en komplet farce ifølge internationale valg­opservatører.

☹USA's bestræbelser på at overtale våbenhandlere til at holde visse konventionelle våben og avanceret teknologi væk fra forkerte hænder har tabt pusten, ifølge Herald Tribune. Lande som Iran, Irak, Libyen og Nordkorea er blandt de sandsynlige købere
på det russiske udsalgsmarked.

'Jeg kender ikke et eneste menneske, som nogen sinde har modtaget et vigtigt elektronisk brev'

☹Norsk Nei til Atomvåben har igangsat en kampagne med det formål, at få løslade Mordechai Vanunu, atomteknikeren, der sidder dømt i Israel for at lægge det israelske atomvåbenprogram.

☺Præsident Boris Jeltsin underskrev d. 16.5 et dekret, der fra år 2000 afskaffer værnepligten i Rusland. En linje der er blevet mere og mere tydelig i mange europæiske lande. Napoleon vil vende sig i sin grav. Han indførte i begyndelsen af 1800-tallet tvungen værnepligt - for ham og mange andre statsledere siden sås værnepligten både som kilde til national enhed men også som brugbart middel til at skaffe billig "kanonføde" til slagmarken.