Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 1997

Likvidation af verdens atomvåben

- processen led for led

I slutningen af 1996 lavede Kvinder For Fred en udstilling på Gladsaxe Bibliotek, der viste hvordan verdens atomvåben kunne likvideres.

Udstillingen viste processen, led for led.

Udstillingen byggede på Læger Mod Kernevåbens undersøgelser, som er højt ansete internationalt.

Her er aftrykt et kapitel fra Otto Carlsens bog: "Læger mod Kernevåbens Undersøgelser".

Kapitlet blev bragt som artikel i tidsskriftet: "Fred og Frihed" nr. 4, 1996, -illustreret med fotos fra udstillingen i Gladsaxe.

Likvidation af verdens atomvåben

- processen led for led

Et af de problemer, som der må findes en løsning på, hvis alle atomvåben skal afskaffes er hvordan det sikres at ingen snyder og gemmer en bombe eller to.

Af Otto Carlsen

Det kræver at hver eneste bombe som skal destrueres bliver mærket og fulgt hele vejen gennem processen, og ikke skiftes ud med attrapper undervejs. Lægerne har beskrevet en måde som hele denne kontrolprocedure kunne foregå på.

Når Læger Mod Kernevåben har taget et sådant skridt, og beskrevet sådanne procedurer skyldes det ikke at de på dette område er de egentlige eksperter. Det er klart at de her er udenfor deres medicinske felt. Men i et teknisk og vanskeligt afsnit af deres bog vover de alligevel det ene øje. Fra dette kapitel 7 stammer de følgende oplysninger: Efterhånden er det ved at være anerkendt, at det afgørende for atomnedrustning og for at stoppe atomvåbenspredning er spørgsmålet om sikker kontrol og virkelig destruktion af de egentlige atomsprænghoveder og nukleare materialer. En del af de hidtidige aftaler har i stedet gået ud på at ødelægge affyringsramper, og de har heller ikke været forbundet med virkelig gensidig kontrol.

Ødelæggelse af sprænghoveder indebærer en følgerække af forbundne skridt, herunder afsikring, øremærkning, transportering, opbevaring, adskilning af våbnet og deponering af den højt berigede uran og plutonium. Ruslands kapacitet til at foretage denne demontering er mellem 1500 og 4500 sprænghoveder pr. år, mens USA kan klare mellem 2000 og 4000 pr. år. Ruslands kapacitet er imidlertid nok mindre på grund af landets store problemer i dag.

De ovenstående tal giver os imidlertid ret til at erklære, at alle kernevåben kan afskaffes på forsvarlig vis i løbet af 5 år.

Fase l. Optælling af atomvåbene. De erklærede atomvåbenmagter - landenes konturer og flag.

Efterkontrol er vigtig

Vi beskæftiger os imidlertid her med hele den lange række af trin, som denne vanskelige tekniske proces må gennemløbe. Efterkontrol skal følge med på hvert eneste trin. Formålet med efterkontrollen er at give en rimelig sikkerhed for at der ikke bliver snydt, og at sprænghoveder og radioaktive materialer virkelig er ægte og ikke attrapper. Kontrolteams der er sammensat af flere lande, herunder ikkeatommagter, og det Internationale Atomagentur skal garantere for at det går rigtigt til. FN er selvfølgelig inde i billedet som kontrol samtidig.

Det følgende scenario demonstrerer hvordan et demonteringsprogram, som virkelig kunne være vor tillid værdig, kunne fungere:

Som et første skridt skulle værtslandet, - altså det land der har bombernebekendtgøre antallet og typer på de våben som står overfor at skulle ødelægges. Afsikring af sprænghovederne, så de ikke kan sprænges, kan simpelthen ske ved at fjerne special-batterier, tritium-kamre, elektroniske ildtændere, eller våbendelenes sensorer. Formentlig vil det allerede være selve værtslandet der foretager disse indledende sikkerhedsskridt, om ikke andet så for at beskytte produktionshemmeligheder.

Atomare modermærker

Herefter skulle sprænghovederne hver for sig øremærkes og forsegles, så de kan genkendes enkeltvis efter at være overført til centraloplagring. remærkningen eller etiketteringen kunne udføres af den internationale kontrol eller af landet alene. Et unikt øremærke udgør et permanent ,fingeraftryk", som i det efterfølgende altid vil kunne kontrolleres.

Måske er det mere præcist at bruge ud­trykket ,Modermærke" om dette trin. Der er tale om at give særheder til bomber, der egentlig er ens. Sådanne særheder har vi mennesker jo i modermærker. I det efterfølgende vil jeg imidlertid bruge udtrykket ,remærke" i stedet. (Det engelske ord i lægernes bog er ,tag",og ,tagging", som nærmest kan oversættes med ,etikettering"). remærker kan være simple, som for eksempel et strøg maling med glitterpartikler , eller et overflade-mikrografi på et afmærket sted på sprænghovedets overflade, som dokumenterer uregelmæssigheder i netop denne ,blikdåse". Hver type af sprænghoveder har endvidere et sæt af helt særlige fysiske kendetegn, deres særlige gamma- og -neutron-udstråling, som kan observeres ved måling med detektor, uden at det er nødvendigt at skille våbnet ad.

Fase 2: Øremærkning af atomvåbnene. De fem øremærker er geometriske figurer i violet karton.

International overvågning

På denne måde vil det være muligt at sikre sig at sprænghovedet, man stod med, vitterlig var af den påståede type, idet den gammastråling som våbnet afgav passede med en aftalt standard for denne type.

Yderligere efterkontrol kunne foretages ved stikprøvevis adskilning. Tilslut skulle man foretage en snydefri forsegling ved at trække fiberoptiske ledninger rundt om sprænghovedet, krympe dem, affotografere dets unikke mønster, og herved få et entydigt optisk mønster, som fremtrådte når der sendtes lys gennem ledningens ene ende. Denne teknik bruges allerede som en af Det Internationale Atomagenturs sikkerhedsrutiner.

Når sprænghovederne transporteres til central­oplagringsstedet skal det ske på særlige traktor-trailere, som allerede bruges i USA, og naturligvis i internationalt overvåget konvoj. Hvilke krav skal der nu stilles til denne oplagring, som desværre er uundværlig forud for egentlig destruktion?

Læger Mod Kernevåben mener, at værtslandene selv skal bevogte sprænghovederne i det indre lagerområde, mens FN skal bevogte den ydre skal fra området ud til omverdenen.

Det vil også her på lagerområdet være formålstjenligt på forskellige tider at checke at sprænghovederne er ægte og ikke attrapper og narredukker. Det gør man ved måling af deres stråling, som ovenfor nævnt.

Fase 3: Transport af atomvåbnene til central oplagring. En stor legetøjsbil med fem atombomber.

Tonsvis af plutonium

Når sprænghovederne skal endelig destrueres skal de bringes videre til demonterings-fabrikken. Alt det miljøfarlige der indgår i våbnet skal behandles forsvarligt, og lægerne beskriver detaljeret hvad der skal ske med plutønium, tekniske dele, osv.

Kontrollen fortsætter, men lægerne undlader ikke at understrege, at den evindelige, men nødvendige kontrol ikke skal foregå så den ligefrem sinker ødelæggelsen af sprænghoveder.

Lægerne har en stor diskussion om hvad man kan gøre med de tonsvis af plutonium der bliver tilovers.Når alle verdens atomvåben er afskaffet vil verdens lager af oplagret plutonium nemlig blive fordoblet.

Det er en farlig og særdeles dyr situation. Det farlige ligger i at den kan blive stjålet, eller hurtigt blive genanvendt til ny våben. Det er i alles interesse, at det giftige tungmetal bringes på en form, hvor det er uegnet til atomvåben.

Stråling på glas

Lægerne vurderer forskellige muligheder og kommer til det resultat at det er bedst at smelte den ind i glas og deponere den i dybe lejer under jorden. Også selvom det ikke er ideelt. Eksotiske forslag om at sende den på raket ind i solen advarer de imod, ligesom visse russiske firmaers tilbud om at sprænge den i allerede eksisterende underj ordiske atomprøvesprængningsskakter betegnes som uantageligt, idet radioaktive materialer kan trænge op til overfladen eller skylles ud med grundvand.

De er, som nævnt i forrige afsnit, også negative overfor at blande plutonium op med brændstof og brænde den af i atomkraftværker, for det giver nye farlige affaldsstoffer, og det er heller ikke økonomisk rentabelt, da almindeligt uran er billigt i dag.

De erkender at det ikke er problemfrit at smelte plutonium ind i glas for underjordisk deponering, idet glasset for eksempel kan være sårbart overfor damp. Men det vil i hvertfald gøre stadset særdeles håndterbart, og gøre det nærmest umuligt at lave til ren plutonium igen, til våbenbrug.

Farligt affald

Glasset skal stå en del år på jordoverfladen før det kan puttes ned, for det er særligt varmt og strålekraftigt i starten.

Glas-sificerings-(,vitrifikations")anlæg haves af flere atom­våbenmagter, bI. a. Frankrig og Rusland.

Det russiske anlæg har stor kapacitet, idet det kan indsmelte 500 liter glas i timen. Blot een liter glas kan holde 400 curie, hvilket er meget, og glasset pakkes i metalcontainere, inden det sættes til 20 års afkøling på jordoverfladen. Afkølingspladsen findes i Ural-bjergene.

Der er altså tale om en allerede kendt og anvendt teknik. Men der er rigtignok ikke tale om noget som man er endt med at blive enige om. Jeg må også her benytte lejligheden til stærkt at anbefale at Lægernes diskussion oversættes i sin helhed, til interesse og brug for vore politikere, som kunne bruge det til at stille krav på dette område.

Mit eget ovenstående referat er alt for knapt. Lægerne siger ikke at de er ganske overbeviste om de metoder for deponering, som de ender med at anbefale. Tværtimod slutter de med at anmode om at man grundigt overvejer alternativer.

Lægerne understreger imidlertid, at det er afgørende at alt plutonium behandles og betragtes som et farligt affaldsmateriale, i stedet for som en resource. Det er dette synspunkt de har understreget ved at give titlen Plutonium: The deadly Gold of the Nuc1ear Age til deres bog.

Fase 5: Indkapsling og deponering af plutonium. Illustreret af et omvendt akvarium.

Som I har læst i sidste Køkkenrulle skal vi have et atomvåben-protestmøde på Jordens Dag d. 22.4.

Vi har tænkt os at lave et lille spil på grundlag af den udstilling l ser brudstykker af på de fire billeder, der illustrerer Otto Carlsens tekst om Læger mod Kernevåbens likvidationsplan.

Atomvåben-spillet skal opføres på Speakers Corner på Gladsaxe Rådhusplads og være optakt til et møde på Hovedbiblioteket.

Strukturen i atomvåbenspillet er følgende: Først "Krigsmaskinen", der er en - skal vi kalde det happening, som Isabella har lavet, og vi har opført det ved nogle af 80'ernes fredsdemonstrationer. Så det er færdigt. Vi skal blot øve os lidt. De, der var med i sin tid, bedes melde sig.

Så kommer likvidationsplanen i fem faser. Nu er de fem erklærede atomvåbenmagter ikke landområder og flag på gulvet, men fem kvinder. Hvem vil være Frankrig, Storbritannien, Rusland, USA eller Kina, der skal komme gående med hver sin atombombe o.s.v.?

Handlingen i spillet kender I alle - enten fordi I så udstillingen på Hovedbiblioteket i november, eller I har læst Otto Carlsens artikel med fire illustrationer her i Køkkenrullen. Så I kan forstå, at vi også mangler kontrolkvinder.

Fase fem er som I ser på billedet et omvendt akvarium med skiltet Plutonium. Hvordan i alverden skal vi fremstille det dramatisk på Gladsaxe Rådhusplads? Gode og dårlige ideer modtages med tak!

Til sidst bryder jubelen ud - sang, fredsbannere og fredsklude.

Lidt replikker er også nødvendigt i spillet og måske også en fortæller eller et "græsk kor". Hvem har lyst?

Atomvåbenspillet skal danne optakt til et møde inde i biblioteket.

Udstillingen skal være en slags status i atomvåben-situationen.

Jeg har samlet avisudklip siden Haagdomstolens dom i juli 96. Har nogen lyst til at lave en collage til udstillingen af disse klip?

"Jordens Dag" skal også være et udstillingselement - dette vil jeg gerne tegne mig for.

Inger Bjørn Andersen

Kirsten Gravsholt har sendt klip fra Kr.Dagblad 22.1.97. med "Lille håndbog i fredelig revolution", Vi bringer de 10 kapiteloverskrifter. Har nogen lyst til at lave håndbogen til udstillingen, kan I få hele teksten hos Inger, t1f.4444 0897.

1 Gør det enkelt

2 Vær venlig

3 Helte

4 Hav det sjovt

5 Tag det roligt

6 Hold øje med tv

7 Find sammen

8 Tag ét skridt ad gangen

9 Tænk Fremad

10 Gå ikke på kompromis

Atomvåbenfri Zoner.

På møde i Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe 6.1.97 orienterede Finn Ekman fra Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed om et nordisk møde om atomvåbenfri zoner. Mødet resulterede i en åben erklæring til de nordiske regeringer:

England og Frankrig har stadig atomvåben. Vestunionen forbereder en fælles EU-forsvarspolitik der indbefatter atomafskrækkelse.

Vi foreslår at de nordiske regeringer tager initiativ ved regeringskonferencen til at afskalfe A-våbnene i EU.

Et første skridt ma være en atom-våbenfri zone i norden. Som nogle af sine sidste handlinger, fjernede Sovjetunionen sine atomubåde fra Østersøen. og mellemdistance-raketterne fra det vestlige Rusland. De Baltiske lande og Polen er nu befriede for atomvåben. Forudsætningerne for en atomvåbenfri zone i Norden er nu opfyldt.

Vi foreslår at regeringerne fremlægger forslag om en atomvåbenfri zone, med garantier fra atommagterne, som omfatter hele Norden, Østersøen og gerne de Baltiske lande.

De Baltiske lande opfatter det givetvis som et vilkår for medlemsskab i EU og NATO. at de accepterer NATO's og VESTUNIONENS førsteslags- og afskrækkelsespolitik. Derfor må de nordiske regeringer nu reagere på EU's regeringskonference ved at:

- foreslå en deklaration om vesteuropæisk A-våben nedrustning.
- fremfægge en deklaration om Norden som atomvåbenfri zone.
- i ikkespredningsaftalens ånd at fremlægge en deklaration. som fastslar at EU aldrig skal blive en atomvåbenmagt.
- arbejde for at EU opfylder Haag-domstolens krav om atomnedrustning, og tager afstand fra afskrækkelsesstrategien. som er i strid med de internationale lov regler, der gælder for væbnede konllikter.

København den 8. december 1996.

Den norske Fredskomite
Fredskämparne i Finland
Svenska Fredskommitten
Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed.

De næste møder i Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe er 7.4. og 26.5.

Møderne er åbne, og de foregår på Gladsaxe Hovedbibliotek.

Klip fra Det Fri Aktuelt.

Diana, prinsesse af Wales, ankom i går til Luanda, hovedstaden i Angola, som udsending for det britiske Røde Kors. Hun er i den tidligere portugisiske koloni, som gennem 20 år har været splittet af en blodig krig, for at sætte landminernes rædsler på dagsordenen.

Klip fra Information 24. 1.1997.

Klaus Rifbjerg "Det tomme Hus"

Ifølge den internationale presse har Lady Di, der ikke længere må kalde sig "Kongelig Højhed" og som derfor faktisk må sige hvad hun vil uden indblanding, fået hele det engelske konservative etablissement op af lænestolene ved at opfordre til en total og global skrotning af landminer. De dræber 24.000 mennesker om året og lemlæster endnu flere, men sådan noget må "en kongelig" ikke sige, hun har at holde sin kæft og som vores dronning indskrænke sig til at slå søm i regimentsfaner og forære gardere guldure, mens hendes søn og efterfølger som frømand øver sig i at skære halsen over på folk på den snedigst mulige måde eller lade sig falde ned i iskoldt vand fra mange meters højde, mens han råber sit navn og nummer og helst gør honnør samtidig. "

FN-konferencen om landminer i 1996 vedtog, at reglerne skal strammes yderligere år 2001. Det blev understreget, at målet er et totalforbud. Canada foreslår, at konferencen om forbud fremrykkes. (Kilde:"Danske Læger mod Kernevåben" nr. 56)

Dette nummer er redigeret af Gladsaxe.

Næste nummer redigeres også af Gladsaxe.

Send stof senest 7.3.