Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 1997

Canberra-kommissionens rapport.

Denne rapport er vigtig i arebjdet for at få fjernet alle atomvåben. Derfor gik Majken og jeg ind i den australske ambassade i Kristianiagade og bad om en kopi, og det fik vi.

Bag rapporten står en 17 personer stor kommission, nedsat i november 1995 af Australiens daværende premierminister Paul Keating. Kommissionens 17 medlemmer tæller topfolk blandt verdens politikere, militærstrateger, nedrustningseksperter, forskere m.v.

Lad mig nævne nogen: Robert McNamara, tidligere forsvarsminister i USA, pensioneret general George Lee Butler, som har været chef for USA' s strategiske luftkommando, Dr.Ronald McCoy, Malaysia, vicepræsident for Asien i "Internationale Læger mod Kernevåben", professor Joseph Rotblat, der fik Nobels fredspris i !995, Maj-Brit Theorin, tidligere nedrustningsambassadør for Sverige og fredsaktivist.

Alle i kommissionen siger, at atomvåbnene skal væk, og hvad der er mere interessant - det kan lade sig gøre, og det kan kontrolleres, om det bliver gjort, siger de.

Canberra-kommissionen argumenterer mod doktrinen om, at besiddelsen af et vist atomvåbenarsenal virker konfliktdæmpende på grund af afskrækkelseseffekten. I realiteten er situationen den modsatte.

"Besiddelsen af atomvåben i en hvilken som helst stat udgør en konstant spore for andre stater til at anskaffe dem. Denne situation er stærkt diskriminerende og derfor ustabil" skriver kommissionen.

Situationen kan kun vendes, hvis de fem erklærede atomvåbenmagter forpligter sig på atomvåbnenes fuldstændige afskaffelse.

Kommissionen opfordrer atomvåbenstaternes ledere til at starte arbejdet straks med forhandlinger og praktiske skridt. Det første skal tages i 1997.

Canberra-kommissionen er speciel på flere måder:

• Den er den første internationale kommissiont som er nedsat for at lave et praktisk arbejdesprogram for atomafrustning.
• Det er første gang en vestlig USA-allieret regering (den australske) har understøttet et forslag, som intenst argumenterer for afskaffelse af atomvåben.
• Det er første gang, at en så bredspektret gruppe af eksperter er blevet enige om nødvendigheden af og muligheden for en plan, som går mod den forfejlede afskrækkelsesdoktrin.

I kommissionens erklæring hedder det, at dersom verdens folk var fuldt ud klar over atomvåbnenes iboende fare og konsekvenserne af deres brug, så ville de have afvist dem og ikke tilladt deres regeringer fortsat at besidde eller erhverve dem - ikke engang ved et påstået behov for selvforsvar.

"Kvinder for Fred" har protesteret i snart tyve år, men vi må nok forberede os på snart at skulle på gaden igen.

I August 96 leverede den australske regering rapporten til FN's generalforsamling. lnternationale læger mod Kernevåben har gjort et stort arbejde for at gøre opmærksom på rapporten. I Danmark har studentergruppen ihærdigt kontaktet politikere og journalister.

l det danske folketing debatteredes atomvåben d. 15.11.96. Niels Helveg Petersen sagde ved den lejlighed, at regeringen var enig med Canberra-kommissionens rapport.

Hvorfor sætter Danmark så ikke en fodnote i kommunikeet fra ministerrådsmødet i Det Nordatlantiske Råd, afholdt i NATO Hovedkvarteret i Bruxelles d. 10.dec.l996?

I kommunikeet hedder det (NATO-NYT februar 97):"Vi bekræfter, at de allieredes kernevåbenstyrker fortsat spiller en enestående og essentiel rolle i Alliancens strategi for krigsforebyggelse. Nye medlemmer, der vil blive fulde medlemmer af Alliancen i alle henseender, vil forventes at gå ind for konceptet om afskrækkelse og den essentielle rolle, som kernevåben spiller i Alliancens strategi. Udvidelse af Alliancen vil ikke udkræve en ændring i NATO's nuværende kernevåbenholdning. "

Det er jo stik imod Canberra-rapporten.

Hvad skal vi gøre?

Den Danske Arbejdsgruppe mod Atomprøvesprængninger står ved afslutningen af regnskabet tilbage med 6000 kr.

Dette beløb har vi sendt til den polynesiske paraplyorganisation HITI TAV, som repræsenterer et alternativt netværk.

En af de mange NGO grupper i HITI TAV samler oplysninger om ofrene for atomprøvesprængningerne i Stillehavet, og det er den gruppe vi har tænkt os kunne få gavn af pengene.

Den Danske Arbejdsgruppe mod Atomprøvesprængninger

Kopi af udenrigsministerens svar på Aase Bak-Nielsens brev af 29.1.97 (Se Køkkenrullen 2/97 s. 8.)

Kære Aase Bak-Nielsen,

Malaysia fremlagde efter indledningen af FN's 51. generalforsamling i New York i september 1996 et forslag til resolution om Den Internationale Domstols vejledende udtalelse fra juli 1996 om lovligheden af anvendelse af atomvåben.

Danmark afstod fra at stemme ja til resolutionsforslaget som helhed.

Den danske afståelse på resolutionen som helhed skyldes, at resolutionsteksten selektivt citerer fra Domstolens udtalelse. Domstolens udtalelse er et detaljeret og balanceret hele, hvis enkelte afsnit ikke egner sig til selektiv fremhævelse. I det af Malaysia fremsatte resolutionsforslag tages Domstolen til indtægt i en politisk sammenhæng på en made, som ikke er forenelig med hensynet til respekten for Den Internationale Domstol og dens uafhængige status. Dette hensyn var tungtvejende i de danske overvejelser forud for stemmeafgivningen i New York. Jeg kan derfor ikke pege på noget enkelt afsnit i Domstolens udtalelse, der kunne have været citeret i resolutionsforslaget, for at Danmark ville have stemt ja til forslaget som helhed.

Danmark går selvsagt ind for atomnedrustning. I lyset heraf besluttede Danmark ikke at stemme imod, men at afstå, da resolutionsforslaget som helhed kom til afstemning den 14. november 1996. Sammen med Danmark afstod Norge, Finland, Island og Østrig. De fleste øvrige EU-Iande stemte imod resolutionen som helhed.

Der gennemførtes tillige en delafstemning om resolutionens paragraf 3 og 4.

Danmark stemte - sammen med bl.a. Belgien, Finland, Irland, Italien, Luxembourg, Sverige, Tyskland, Østrig, Island og Norge - for paragraf 3, som understreger Domstolens konklusion om eksistensen af en forpligtelse til med god vilje at gennemføre forhandlinger, der kan føre til nuklear nedrustning i alle aspekter under effektiv international kontrol. Det er den danske holdning, at der ved Nedrustningskonferencen i Geneve som næste skridt i denne proces snarest muligt bør indledes forhandlinger om et effektivt og kontrollerbart forbud mod fremstilling af spalteligt materiale til brug for kernevåben og andre eksplosive mekanismer.

Danmark stemte - sammen med flertallet af EU-lande samt Island og Norge - imod paragraf 4, som opfordrer til indledning af multilaterale forhandlinger i 1997 om indgåelse af en traktat, der forbyder atomvåben og indeholder bestemmelser om deres afskaffelse.

Bestræbelserne på afskaffelse af atomvåben er en skridtvis proces uden genveje og nemme løsninger. De nyligt afsluttede forhandlinger i Geneve om traktaten om et fuldstændigt forbud mod atomprøvesprængninger, CTBT, leverede endnu en overbevisende illustration heraf. Yderligere fremskridt må baseres på de allerede opnåede resultater og forudsætter atommagternes aktive og positive medvirken. Ikke-spredningstraktaten (NPT) og CTBT, hvortil henvises i resolutionen, udgør vigtige elementer i det samlede nukleare ikkesprednings- og nedrustningsregime, som er under opbygning. Indledning af en ny multilateral forhandlingsproces, som resolutionens paragraf 4 lægger op til, vil ikke i sig selv kunne producere de tilsigtede resultater, men indebærer snarere risici for udvanding af processen. Dette er baggrunden for den danske nej-stemme til paragraf 4.

Kvinder for Fred
Skalve] 4
9240 Nibe

Redaktionens kommentar.

Niels Helveg Petersen skriver i brevet "Danmark går selvsagt ind for atomnedrustning"

Sad Danmark da og sov den 10.12.96, da man i NATO i enighed skrev under på NATO's atomstrategi (se kommunikeet side 5 her i bladet) eller tør regeringen ikke stå ved den danske atomvåbenholdning, når den sidder over for NATO's eller EU's stærke mænd?

Ruth Lund, Bakkevej 6, 5672 Broby, er død den 18 febmar 1997, hun blev 78 år.

Meddelelsen om Ruths død kom som et chok for mig, for nok var hun efterhånden blevet en ældre dame, men hun var stadig i fuld vigør, og jeg havde været sammen med hende fjorten dage før hun døde.

Ruth var en ildsjæl. Hun havde altid en ide til, hvordan vi kunne komme videre, når vi var løbet ind i et problem.

Hun havde været enke i 25 år, og det var som en konsekvens af, at hun var blevet alene, at hun gik i gang med fredsarbejde.

Som 70-årig var hun med ved Grenham Commen og også her hjemme i Ravnstnlplejren, var hun med.

Hun arbejdede som familievejleder, og var en aktiv kommunalpolitiker i Broby kommune, valgt ind af Socialdemokratiet. l en sen alder, også omkring 70 år, tog hun en fuld HF eksamen, med fire 11 taller, og fortsatte senere med forskellige undervisningstilbud på det åbne Universitet.

Hun var aktiv i Dansk Kvindesamfund, og mødte altid op til de forskellige arrangementer.

Sådan kunne jeg blive ved. Jeg har altid haft svært ved at forstå, hvor hun fik energien fra, fordi hun ind imellem godt kunne tage pusten fra mig. Men når jeg påtalte det, lo hun bare og svarede, at det var ikke et problem.

Hun har flere gange lidt af alvorlige sygdomme, sidst en cancer, som hun også overvandt 14 dage før sin død faldt hun og brækkede sin ene arm, og måske har det haft indvirkning, jeg ved det ikke. Hun blev syg mandag aften, og døde lige så stille hos sin datter, hvor hun havde taget ophold.

Det bliver svært at vænne sig til, at Ruth aldrig kommer til vore arrangementer mere, og fredsbevægelsen har mistet en god støtte.

Bodil E. Hansen
Højvang 3, Næsby
5270 Odense N
Kvinder for Fred, Odense.

Fredsbudskab til Serbien

Den meget vellykkede fredelige "fløjtedemonstration" i Serbiens hovedstad skulle have en fredshilsen fra os.

Da vores egen internet-adresse ikke var helt på plads, sendte Grete Møller, ved sin mands hjælp, den 9. februar følgende til de serbiske studenter: "Women for Peace in Denmark wishes You all success in your non-violent fight for freedom and democracy in Serbia".

- og 5 timer efter det var sendt fra Brøndby Strand, indløb følgende på Gretes/Bents skærm:

"Dear Women for Peace. We want to thank you for your message of support. It help us to endure in our non-violent protest and gIve us hope that the world would not more support the repression of Slobodan Milosevic in our small, but beloved homeland. Best wishes, The Student Protest of 96-97".

Dette er et lille eksempel på, hvad vi kan bruge internet til. I et senere nr. af KOKKENRULLEN vil der komme en beskrivelse af, hvordan de, der er på internettet eller måske kan bruge det på biblioteket, kan komme ind på nettet og ud med budskaber til andre og se, hvad andre sender til os. Det er vist ikke så svært, når først man har lært det!

FREDSSKATTEFONDEN

Fredsskattefonden fortsætter sit arbejde for at opnå en lovgivning om at kunne nægte at betale skat til militære formål. Et af problemerne er, om regeringen vil acceptere, at Fonden sætter ønskeseddel (fredsformål) på de skattemidler, der ellers ville tilfalde militæret, eller regeringen selv vil bestemme formålet.

I USA og Canada bakker religiøse kredse op om fredsskattetanken, og Fonden kontakter i øjeblikket Økumenisk Fællesråd herhjemme for evt. at opnå samme støtte (rådet rummer forskellige kirkelige retninger).

Næste møde: torsd. 3. april kl. 17-18.30 i Kvækercentret, København, Vendersgade 29, 5., hvor man er velkommen.

Kontakt til Fredsskattefonden: Ulla Moltved, tlf. 45851171.

Berlingske Tidende, 1. sektion, torsdag 13. februar 1997

Grænser erstattes med euroregioner

AF THYRA HANSEN
Grønnevej 261
2830 Virum

Hvad i alverden er meningen med »Euroregion Slesvig?«

Det uproblematiske forhold, der efterhånden har udviklet sig mellem befolkningerne og politikerne i det dansk-tyske grænseområde, er ofte blevet fremhævet som eksempel for andre grænseområder i verden. På den baggrund fore­kommer det ejendommeligt og overflødigt, at der nu absolut skal etableres en »europæisk region« hen over grænsen med det bombastiske navn »Euraregion Slesvig«.

Regionen skal, ifølge bladet »Grænsen«, omfatte Sønder­jyllands Amt, Flensborg by, Flensborg-Slesvig Amt og Nord­frislands Amt og er planlagt til at realiseres 1. maj 1997 med en rådgivende dansk-tysk forsamling på ca. 40 medlemmer med et sekretariat og sekretær til en pris af 1.5 mio. kr. årligt. Amtsborgmesteren for Sønderjyllands Amt, Kresten Philipsen, bryder sig ikke om euro-navnet, men lægger ikke skjul på, at den tyske side ser meget store perspektiver i nydannelsen og ønsker hovedsædet placeret nord for grænsen med dansk formandskab.

Amtsborgmesteren pointerer, at der ikke vil blive tale om et fælles parlament, med selvstændig kompetence, og at euro-regionsdannelsen »ikke betyder, at vi skal have den gamle Kongeågrænse igen«.

Aner man alligevel EUs taktiske pres mod det langsigtede mål: udslettelse af alle europæiske grænset?

»Euroregion Dänemark« hvordan lyder det?

Samarbejde over grænser

Har du prøvet U-Iandsimportens øko-kaffe fra Mexico, pulverkaffen fra Tanzania, krydderierne fra Grenada eller de tørrede frugter fra Uganda?

De fåes hvor du handler. Hvis ikke, så spørg efter dem eller få varekatalog sendt direkte:

U-landsimporten
Rolstrupbakken 6,
7900 Nykøbing Mors
tlf: 97 72 5788
www.2.dk-online.dk/useres/U-landsimporten

NGO-konference i Warszawa.

The European Anti-Maastricht Alliance havde møde i Juni­bevægelsen 1. marts. Ulla Kløtzer fra Finland deltog. Ulla havde udtrykt ønske om at møde folk fra freds- og miljø­bevægelsen, og med kort varsel lykkedes det at samle 7 mennesker. Fra "Kvinder for Fred" deltog Ulla Røder og undertegnede.

Ulla Kløtzer orienterede om det finske initiativ vedrørende en NGOkonference i Warszawa 5.-9. juli for at diskutere OSCE - EU - NATO. Demonstrationer, workshops, ung­domstelt, gadeteater m.m.

I april-Køkkenrullen kommer der præcise oplysninger for deltagelse.

Vi holder landsmøde den 27.-28. september hos Birgit Amakke, Æbeltoft.

Dette nr. er redigeret af Gladsaxe-gruppen.

Næste nr. redigeres af Holstebro. Deadline 4:4.