Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1997

KVINDER FOR FRED ÅR 2000 I DANMARK?

Tag køkkenrullen for 1997 frem. vi skal se fremad.

Canberrakommisionens rapport (nr.3-i flot opsætning) og dens skæbne i dansk politisk stillingtagen. Skal vi lade det blive ved det?

NGO-konference i Warszhawa 5.-9.Juli (nr.4). Hvem af os NGO.er er med?

Abolitions Days 1997 (nr.4 og 5) International peace Camp Brussels sender os en folder om en aktion d.8.Juli i Madrid ved Nato mødet, og om en non-violent demonstration på Nagasakidagen d.9.August over hele verden ved at stille op ved undervandsbådhavne, ved Atomvåbendepoter og alle steder, hvor man har en fornemmelse af. at der gemmes atomvåben-dele måske.

Der planlægges en international Peace Camp i Brussels d.1 - 11. August for at lave workshop-træning i non-violent demonstration.

Hague Appeal for Peace 1999 (nr.S) er planer en gruppe juridiske eksperter. læger for fred og andre sender ud for at markere det gamle århundrede ved at errindre om 100 året for den første internationale fredskonference i Hague 1899 på initiativ af Czar Nicholus II fra Rusland. Konferencens formål var at diskutere etablering af en international lovgivning mod oprustning. Det førte til den internationale domstols virksomhed. Formålet er at understrege Domstolens afgørelse d.8.Juli 1996, Brugen af Atomvåben er ikke lovligt.

Så vidt jeg kan se, er der et sammenfald mellem Abolition days og Hague appeal. Begge konferencer er "civil society" organiseret, ikke regeringsstyret. de sender mulighed for at krydse sig ind på opgaver, spredt eller deltage i samlede europæiske møder. Formålet er enkelt: at fordømme Atonvåbenstrategi i det nye årtusinde, fordømmelse fra mennesker såvel som fra Domstolen. Der bedes om tilkendegivelse af, om vi har læst buskabet, det kan vi fra redaktionen sende af sted.

Så er der Nordiske Kvinders Netværk i Stockholm d.7.10 August, (4) og endelig international fredspædagogisk workshop i Skive i Sept., foreløbig planlagt. (5)

Vi kan alle tilslutte os ALDRIG MERE KRIG parolen

Vi kan udvide den NÆSTE ÅRTUSINDE ATOM­VÅBENFRIT.

Hver enkelt må afgøre, hvad de kan tage aktivt del i i sommer, men på Landsmødet d.27-28. Sept. NS. datoæmdring må vi samlet, så vidt vi kan se svare på spørgsmålet:

HVORDAN SKAL KVINDER FOR FRED I DANMARK MØDE ÅR 2000?

på Vesterbrogruppens vegne Louise.

NATO's trussel mod Rusland.

I bladet "fred & frihed" nr. 1, 1997 har Finn Held fra Aldrig mere Krig skrevet en artikel under overskriften: "Hvor henter regeringen sit mandat til en udvidelse af NATO?" (VI har tilladt os at forkorte denne artikel til Køkkenrullen.)

"Den tavse ligegyldighed, hvormed offentligheden for øjeblikket iagttager - eller ser bort fra NATO's agressive udvidelse mod øst og militariseringen iøvrigt af dansk udenrigspolitik, burde forurolige enhver ansvarlig politiker."

Danskernes begejstring for NATO har aldrig været overvældende.

47 procent erklærede sig i 1949 som tilhængere. Først gennem 70erne kommer procenten til at ligge over de 50 procent. Over halvdelen af befolkningen opfattede efterhånden NATO som en nødvendig forsikring over for en potentiel trussel fra de kommunistiske lande.

I dag er situationen jo ganske forandret - derom er alle rørende enige.

Ingen anden ydre fjende er trådt i stedet for de kommunistiske lande d.v.s. der findes ingen anden tilsvarende begrundelse for opretholdelsen af en militærorganisation. Hvorfor sa overhovedet opretholde militærorganisationen? Hvorfor så overhovedet opretholde en atombevæbnet militærpagt som NATO?

En udvidelse af militærorganisationen mod øst kan kun af Rusland betragtes som en i bedste fald uforståelig handling over for en ny, demokratisk nation og - i værste fald som en truende handling fra de gamle NATO-stater i samarbejde med de tidligere Warszawapagt-lande. Hvad får regeringen til at tro, at den danske befolkning støtter en sådan truende handling over for det nye Rusland?

En forudsætning for, at nye lande kan optages i NATO er en ny militær oprustning i de pagældende lande, som forekommer aldeles meningsløs. Hvor henter regeringen sit mandat til at yde politisk støtte til en sådan militær oprustning?

Atomvåbnene eksisterer fortsat og udgør nu som før en trussel mod hele kloden. Hvorfra henter regeringen sit mandat til at fortsætte atomvåbenstrategien i stedet for at udnytte den nye verdenssituation og arbejde for afskaffelse af alle atomvaben?

Der er mindst to basale forklaringer på, at den sikkerhedspolitiske debat for øjeblikket er forbeholdt en elite af militærfolk, politikere og chefredaktører.

Dels en omfattende usikkerhed hos tænkende mennesker over den I alle henseender nye situation efter Murens fald, opløsningen af Sovjetunionen og Warszawapagten samt efter Golfkrigen og krigene på Balkan.

Dels en professionelt tilrettelagt og målrettet aktivitet fra NATO selv og fra militære og våbenindustrielle interesser for - trods al sund fornuft - at opretholde den militære oprustning og mentaliteten fra den kolde krigs tid.

Militærfolk og våben­handlere har haft deres gode grunde til at tænke hurtigere end os andre og dermed faet lov til at sætte dagsordenen. Det er pa tide, regering og folketing giver plads til en bredere og mere demokratisk debat.

Lad det indtil da blive ved dette postulat: Den danske befolkning er sympatisk og venligt stemt over for befolkningen i Rusland og støtter naturligvis ikke en oprustning af Østeuropa og en udvidelse af NATO lige op til den russiske grænse.

(Forkortet af redaktionen)

"Netværk for Kvinder i Europa" er oprettet.

På en europæisk kvindekonference om Maastricht-traktaten tidligere på året i Barcelona blev der dannet et "Netværk for Kvinder i Europa". Det er første gang kvinder fra syd og nord i Europa har været samlet for at diskutere konsekvenserne af Maastricht-traktaten for kvinder og et nærmere samarbejde, oplyser en af de danske deltagere Inger V. Johansen fra RAV til Det ny NOTAT.

Initiativtagerne til konferencen var en katalansk kvindegruppe "Association FEM".

Baggrunden var den sociale nedskæringspolitik, der har ramt kvinder hårdt i Spanien og andre EU-lande. Deltagerne kom fra EU-middelhavslandene og fra Danmark og Norge.

Kvinderne på konferencen blev enige om at skabe et netværk for kvinder i Europa og arbejde videre ud fra minimumsprincipperne:

Nej til den Økonomisk-Monetære Union og til sociale nedskæringer. Ja til kvinders økonomiske uafhængighed og til betalt arbejde. Solidaritet med indvandrerkvinder og mellem kvinder i Europa, og i resten af verden.

"Netværk for Kvinder i Europa" var til stede på modkonferencen til EU-topmødet i Amsterdam her i juni 97.

Kontaktpersoner er Vibeke Høeg, tlf 31424814 og
Inger V. Johansen, tlf 31 20 95 06.

HVEM GAVNER
NATO-UDVIDELSEN?

Deltagere i høringen:

Oleg Smolin, medlem af den russiske Duma

Egon Bahr, SPD, Tyskland

Derudover deltager 3 - 4 danske og eventuelt en repræsentant for de russiske soldatermødre.

Gorbatjov er inviteret, kan desværre ikke deltage, men han har sendt et brev, som vil blive læst op.

Sproget bliver formentligt engelsk.

Endelig oplysning om mødets forløb og om de kunstneriske indslag kan fås hos

Kenneth Haahr på tlf. 33 37 50 69

Arrangør: Initiativet mod udvidelsen af NATO

NATO bliver dyrt for Polen.

Udgifterne ved medlemskab bliver større end ventet.

Under disse overskrifter i Politiken den 10.juni 1997 skriver journalist Dana Schmidt fra Warszawa bl.a.:

Polens forsvarsministerium bliver nødt til hvert år at bruge 1,5 milliarder dollar (over 9 milliarder kroner) til en modernisering af militæret for i år 2010 at nå et niveau, der tillader bare en minimal grad af samarbejde inden for NATO. - Det siger en rapport, som regeringen i Warszawa har forsøgt at holde hemmelig

Regeringen havde bestilt rapporten hos det amerikanske militæranalytiske institut RAND, og lovet, at den skulle offentliggøres. Men det holdt ikke! Muligvis fordi en lignende polsk analyse for nogle måneder siden forudså væsenlig lavere udgifter i forbindelse med landets optagelse i NATO.

De amerikanske analytikere siger, at polen bliver nødt til at forøge forsvarsministeriets budget, som nu er på knap 3 milliarder dollar om året. Det bliver også nødvendigt at skære ned på lønningerne i hæren, reducere officers­korpset, samt nedlægge unødvendige militærbaser.

Polen skal ialt bruge 60 milliarder dollar (svarende til mere end 360 milliarder kroner) på militær indtil år 2010!

Hvor mange hospitaler, skoler, børnehaver og bo­liger kunne der ikke bygges for de penge?

Eller hvad med at gøre noget ved forureningen i Polen for nogen af mil­liarderne?

Grete Møller

WOMEN FOR FUTURE i UKRAINE

Som nogle vil huske fra årsmødet sidste år i Nordiske Kvinders Fredsnetværk - og fra KØKKENRULLEN nr. 10, 1996 - har vi forbindelse med nogle lærere fra Ukraine, først og fremmest Tanja fra Ternopil.

I Ukraine lever størsteparten af befolkningen under forhold, som kun kan betegnes som umenneskelige. lkke blot sulter og fryser de, men de lever i angst for hinanden, i had og frustrationer, som gør at flere og flere bukker under og opgiver overhovedet at leve.

Her sker så det utrolige, at en lille flok lærere, kvindelige, nægter at godtage, at deres elever skal vokse op uden mulighed for at opleve, at der findes menneskeværdige vilkår.

Disse lærere, som hver dag ser børn falde om af sult, som hver morgen må hente børn, der har tilbragt natten i byens kloakker - for der er der lidt lunere end oppe på gaden! - disse lærere, som ikke har fået løn i over et år, og som kun overlever, fordi de giver privat undervisning i fremmedsprog, de siger, "Vi må give børnene kærlighed, omsorg, selwærd og glæde".

Tanja har med stort besvær stiftet en klub, "Women for Future" , hvor lærerne kan støtte hinanden i deres arbejde, så de ikke falder tilbage i apati og opgivenhed. En flok kvinder, der underviser på en anden skole nede ved Sortehavet, har tilsluttet sig. De behøver megen støtte, da de foruden de fortvivlede ydre forhold - 90 % af erhvervslivet er gået i stå - må kæmpe mod chikane og svindel med støttemidler fra byens lille gruppe af nyrige, hvortil sågar hører en kvinde, der har stået i spidsen for den lokale komite af" Lærere for Fred".

Tulle Elster fra Sandefjord har besøgt kvinderne og siger, at deres forhold kun kan sammenlignes med dem i Bosnien, da det så værst ud. Der er godt nok ingen direkte krig med krudt og kugler, men der er en nedbrydning af menneskeliv på alle andre måder, så det kan for alvor kaldes fredsarbejde, det disse kvinder udfører.

De har kun deres egne hænder og hjerter at arbejde med. De mangler alt! Og desværre kan vi ikke bare sende noget til dem, for der er ringe chance for, at tingene når frem til den rette.

Derfor arbejder vi på igen i år at kunne invitere nogle af dem til vores møde i Stockholm. Måske skal det denne gang være et par af de unge, som har været med til at stifte "YOUNG WOMEN FOR FUTURE".

At de overhovedet har en fremtid for sig, skyldes kun at denne lille flok kvinder nægter at lade sig kue af de fortvivlede forhold. Det netværk, de opbygger med "Women for Future" skal brede sig ud til de mange andre skoler, hvor lærere og elever lever lige så menneskeuværdigt.

"Vi vil forsøge ikke blot at overleve, men at redde vores fremtid - vores børn".

Valdemarssang 15. juni 1997

Ved flagets og statsministerens fødselsdag

Blir Danmarks sang nu en ung blond viking,
der søger bort fra den danske kyst?
Blir mord og mened en mindre biting -
og rov og ran så hans liv og lyst?
Og hvis han rask over klingen springer
og griber byttet med magt og vold
og bæres bort under ørnevinger
hvad så, når klokken igen slår 12?

Kan nordisk letsind og stortysk vælde
og kønne klange ham lokke bort
til fjerne lande for der at melde:
at det, de savner, er os og vort?
Ja, tider skifter, og sæder mildnes;
men markedskræft kræver stadig stål!
Kan Danmarks ungdom til krig mon ildnes,
som når den flammer om fodboldmål?

Oh, syng da, Nyrup, en kræmmertale -
når kræmmertale nu er din sang...
Vi er et folk af de nattergale;
men kæmped også mod tugt og tvang.
Lad Vesten vrænge sin vilde vise -
og Unionen sit højtidskvad!
Vi myrder ikke for guld i krise.
Kun krigens kræfter skal møde vort had.

Ken Bruun

Vi undskylder den sene udgivelse af dette nummer,
som var redigeret af Vesterbrogruppe.
Vi redigerer også august nummer. Deadline hertil
mandag 4. august.