Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 1998

Når det regner i USA, går vi med paraply i København.

Denne bemærkning er vel dækkende for den udbredte amerikanisering det danske samfund mærker i disse tider. Vi kan få det som vi vil have det, bare vi vil have det som USA - eller bestemmer vi stadig selv????

USA ville angribe Irak, og Danmark stillede op på rekordtid med løfter om støtte i form af et Herkules fly og et hold soldater og måske mere, hvem ved.Har Danmark nu overladt sin krigspolitik til USA? På rekordtid samledes fredsaktivister og herboende irakere til en demonstration foran den amerikanske ambassade den 20.2. Komiteen mod krig i Golfen rejste følgende krav: Nej til dansk deltagelse i krigen i Golfen, USA og dets allierede ud af Golfen - 80mb ikke Irak og ophæv sanktionerne mod Iraks civilbefolkning. Keld Albrechtsen og Erik Stinus holdt taler, og demonstrationen fik pressedækning i såvel fjernsyn som aviser. Dagen efter blev talerne transmitteret fuldt ud i Københavnerkanalen. Den 24.2. blev der afholdt et planlægningsmøde, hvor et stort antal organisationer og fredsaktivister var mødt. Næste dag den 25.2.blev der afholdt endnu et møde,hvor den tidligere komite mod krig i Golfen blev gendannet. Der var på dette møde en længere debat om forløbet af demonstrationen, hvor irakerne fik fortalt om deres oplevelser under demonstrationen. Det var flot, at en bred vifte af fredsbevægelser, politiske partier og herboende irakere og andre sympatiserende organisationer og enkeltpersoner sluttede sig sammen omkring det videre arbejde for det irakiske folk og for fred i Golfen..

Hvis USA bomber Irak, mødes vi ved USAs ambassade næste dag kl. 18.

Der er sagt og skrevet meget om uenigheden mellem USA og FNs sikkerhedsråd med hensyn til fortolkningen af såvel de tidligere resolutioner som den seneste resolution. I den seneste resolution fastslår man kravet til inspektion i Irak, men teksten er stadigvæk tvetydig, hvis kravene ikke opfyldes af Irak. Fra FNs sikkerhedsråd hører man, at resolutionen ikke giver ret til et angreb ved brud på kravene, men USA har stadig en anden opfattelse.

Selvom et angreb indtil videre er stillet i bero, har situationen givet anledning til en række spørgsmål. Disse spørgsmål og mange flere vil i den kommende tid være op til den nye regering/det nysammensatte folketing at svare på.

Vil danske politikere sætte sig ud over FNs beslutninger og støtte USA, hvis USA alligevel skulle vælge at handle på egen hånd?

Hvorfor skal det danske forsvar angribe (levere krigsmateriel til) et andet land uden Danmark selv er truet.?

Kommer Danmark ved aktivt at støtte USA med krigsmateriel under et eventuelt angreb på Irak i en krise eller krigslignende situation, som berettiger NATO til at stationere atomvåben på dansk territorium?

Hvordan kan man moralsk forsvare et evt. angreb, når et angreb rammer civile og i sidste ende nok ikke rokker meget ved det diktatoriske styre i Irak, men tværtimod kan virke styrkende for Sadam Hussein og hans allierede?

Når man ikke kan garantere for, at de bakteriologiske og kemiske våben bliver fjernet efter et evt. angreb, hvordan vil man så sikre sig imod disse våben bagefter? Ved nye angreb?

Hvordan kan man uden betænkelighed acceptere, at USA anvender de nye termovåben ved et evt. angreb (Galt 45) uden at kende disse våbens følgeskader på civile?

Hvorfor sørger man ikke for at sikre en social og sundhedsmæssig indsats til Iraks befolkning i stedet for at bruge milliarder på et angreb mod et folk, som i forvejen ligger ned?

Hvorledes vil man forsvare den dobbeltmoral, hvor man støtter strengere krav til Irak end til Israel om overholdelse af FNs resolutioner?

Hvorfor stiller man ikke Sadam Hussein for en domstol?

Demokrati i stedet for krig.

Social udvikling i stedet for boykot

Af Ole Thorbek,

talsperson for Solidarisk Alternativ (SOL).

For at planlægge aktiviteter mod en ny krig i Golfen og imod dansk krigsdeltagelse inviterede Solidarisk Alternativ (SOL) fredsbevægelser og grupper samt SF og Enhedslisten til et møde d. 24.februar.

Der deltog ca. 10 organisationer, og der kom en del ideer på bordet med hensyn til, hvad der kunne gøres. Omkring mødetidspunktet var den akutte fare for krig drevet over, og man enedes om at arbejde mere langsigtet. De deltagende organisationer vil tage initiativ til et seminar, hvor alternativer til en ny krig i Mellemøsten skal belyses. I denne forbindelse skal der også ses på, hvordan Danmark kunne være et foregangsland, der førte en helt anden politik i området. Så Danmark i stedet for bomber understøttede den demokratiske opposition og kurdernes ret til frihed. Hvor et socialt og økonomisk udviklingsprogram kunne erstatte den boycot, der rammer den almindelige befolkning og reelt styrker Sadam Husseins magtposition.

På mødet blev der nedsat en åben arbejdsgruppe med en repræsentant for de organisationer, der vil være med til at arrangere seminaret. Eventuelt søges seminariet arrangeret i regi af FN-forbundet. Hvis nye organisationer eller engagerede enkeltpersoner har lyst til et være med, kan de kontakte arbejdsgruppens kontaktorganisation: Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Vesterbrogade 10,1620 V. Tlf. 31 231097.

Ole Thorbeks læserbrev i Politiken i februar.

Skal Danmark i krig?

Udenrigsminister Helveg - fra Hørups oprindeligt antimilitaristiske radikale parti - oplyser, at han støtter en eventuel amerikansk krig mod Irak, og han er oven i købet positiv overfor en dansk deltagelse i krigshandlingerne.

Men hvorfor har Helveg ikke for længst stillet forslag om FN-inspektørers uhindrede og frie adgang til alle de firmaer i den vestlige verden, der har (eller med god grund kunne mistænkes for at have) forsynet Hussein med de våben og våbendele, der nu gør Hussein så farlig. Tyske firmaer har i en årrække, angiveligt uden den tyske regerings vidende, forsynet Hussein med kemiske og giftige våben, som han har anvendt mod kurderne. Hvorfor har Helveg ikke stillet forslag om et effektivt og velkontrolleret forbud mod leverancer af krigsudstyr til Irak. Men det ville måske være et indgreb i kapitalens frie bevægelighed, som er den drivende filosofi i EUs indre marked og dermed i EU. Er den kommende krig mod Irak i virkeligheden en krig til forsvar for kapitalens "frihed" til at sikre sig profit, uanset konsekvenserne for miljø, mennesker og civilisation. Skal firmaernes frihed til at forsyne en diktator som Hussein med våben nu forsvares ved at smide bomber i hovedet på Bagdads kvinder og børn?

Køkkenrullen oktober 1990.

NEJ TIL KRIG I GOLFEN

NEJ TIL DANSK
KRIGSDELTAGELSE

Der blev ikke krig i Golfen i februar 1998!

Men risikoen for, at USA vil stalte en ny krig mod Irak er stadig overhængende.

Den danske udenrigsminister, Niels Helveg Pedersen, har sagt at Danmark i givet fald ville støtte en ny krig i Golfen.

Solidarisk Alternativ havde indbudt en bred kreds af krigsmodstandere til et møde den 24. februar med henblik på planlægning af aktiviteter imod krig i Golfen og imod dansk deltagelse i krig.

Ole Thorbek (SOL) havde skrevet følgende oplæg til mødet:

En krig, der går ud over civilbefolkningen, løser ingen problemer. Det er bl.a. private firmaer i den vestlige verden, der har forsynet Saddam Hussein med de våben og den våbenteknologi, der angiveligt skulle være årsag til, at en række regeringer er villige til at starte en krig mod Irak. - Hussein udøver et brutalt diktatur over befolkningen i Irak. Men i stedet for krig er der brug for en aktiv støtte til den demokratiske opposition i Irak, herunder støtte til kampen for kurdernes frihed.

Det var et velbesøgt møde med repræsentanter fra bl.a. Enhedslisten, Solidarisk Alternativ, Samarbejdskomiteen, Den arabiske Komité, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed samt Kvinder for Fred.

De tilstedeværende var enige om, at vi måtte forsøge at gøre noget for at forhindre krigen eller i det mindste arbejde for at afværge dansk deltagelse i en amerikansk krig.

Man satte spørgsmål ved målsætningen med et angreb på Irak, som først og fremmest ville gå ud over civilbefolkningen. Hvad skal der ske i Irak efter et bombardement af Bagdad og eventuelle lagre med kemiske våben? - Store dele af befolkningerne i de arabiske lande hyldede idag Saddam Hussein som en helt, der havde afværget krigen. - De økonomiske sanktioner har ikke ramt Saddam, men påført civilbefolkningen store lidelser.

Vi må prøve at støtte en demokratisk proces. Lave et seminar/høring om alternativ politik.

Vi må forklare politikerne/danskerne sammenhængen mellem sanktioner, sult, flygtninge og krig.

Der blev givet udtryk for, at det er en voldsom ændring af dansk udenrigspolitik, at man nu er parat til at sende danske soldater i krig på fremmed jord! Truslen om krig er ikke forbi. FN-aftalen er ingen løsning.- Informationen er ensidig! - Og hvad gør vi ved spredning af kemiske våben?

Komiteen mod krig i Golfen havde den 20. februar afholdt et protestmøde ved USA's ambassade (se mere om dette andet sted i bladet), og Komiteen havde indkaldt til et offentligt møde den 25. februar i Medborgerhuset på Blågårds plads, hvor der bl.a. ville blive diskuteret den videre opbygning af fredsbevægelsen og kommende aktiviteter.

Hvidovre Fredsgruppe var langt fremme med planer om at indkalde til en høring midt i maj (den 12.05.98) sammen med FN-Forbundet om "Fred og demokrati i Mellemøsten". Man vil sætte fokus på blokade og menneskerettigheder!

På mødet d.d. var der opbakning til både et hurtigt møde med politikere samt en senere høring.

Der kunne evt. laves en høring med fredsudgangspunkt samt en høring med solidaritetesudgangspunkt. - Man var dog lidt i tvivl, om det var muligt at arrangere et møde med politikerne inden folketingsvalget den 11. marts.

Der blev nedsat en åben arbejdsgruppe bestående af folk fra Ligaen (som også stiller sekretær til rådighed), KFF, SAK, SOL og Enhedslisten med henblik på at få de ønskede aktiviteter sat i værk.

Fra Kvinder for Fred meldte Ulla Røder og Lise Dybvad sig til arbejdsgruppen, men skulle der være andre, som har lyst og overskud til at lave et praktisk stykke fredsarbejde er I meget velkomne til at kontakte Ligaen pa tlf. 3123 1097'

Det var pa en dyster baggrund, at Solidarisk Alternativ havde indkaldt til dette møde, men det var meget opmuntrene, at høre om de aktiviteter, der var igang, og se at et så bredt spekter af fredsfolk kunne finde sammen om fremtidige aktiviteter. Det lover godt for det fremtidige samarbejde og giver hab om, at Fredsbevægelsen i bredere forstand er ved at vagne op til dad'

Med fredelig hilsen Grete Møller.

Berit Ås fylder 70 år
den 10. april 1998

Vores allesammens Berit Ås, som var med til at starte Kvinder for Fred i 1980, bliver 70 år!

Det var hendes blå køkkenbord, de nordiske kvinder samledes om den vinter i Oslo, hvor det hele begyndte!

Bodil Grå beskriver det så levende i sin bog "Kvinderne og Freden":

"Vi (Janne Houmann og Bodil Grå) ringer til Berit Ås i Oslo. Tidligere stortingsmedlem, socialpsykolog, kvinde- og fredsforkæmper. - Så mærkeligt, I ringer, siger hun. Kvinderne ringer til mig alle steder fra i denne tid. Fra Norge og Sverige og Finland. De er depressive eller desperate. Alle siger det, at nu ma der ske noget. Nu ,a vi handle. Kom herop. Send mig et brev med jeres tanker."

Send Berit Ås et brev med jeres tanker og en fødselsdagshilsen den 10. april 1998.

Hvis I har lyst, kan I også sende et beløb til en gave til Berit Ås. De norske kvinder samler ind til en skulptur til hende, som forestiller en frodig "moder jord".

Hendes adresse er

JØRNSTADVEIEN 30, NESBRU, NORGE.

Grete Møller, tlf. 43730063.

FREDSBEVÆGELSENS KOORDINERINGSGRUPPE

Vi har arbejdet med tanken om at fremkomme med en "Fredskommissions Betænkning" i oktober 1998, forinden Forsvarskommissionens Betænkning foreligger til november,

Det er Holger Terp fra Aldrig Mere Krig som er fremkommet med ideen i et 12 sider langt dokument, hvor han indgående behandler spørgsmålet om Danmarks sikkerhedspolitiske situation nu, og forsvarskommissionens sammensætning og arbejde.

Han fremfører bl.a. at freden er det normale, krigen det unormale, derfor må fredskommissionen være udtryk for det normale, og forsvarskommissionen være udtryk for det unormale.

Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe har planlagt at udsende en invitation til ca. 50 kompetente, danske mænd og kvinder om at deltage i fredskommissionens arbejde. Hovedindholdet fremgår af følgende:

"Ang. Fredskommissionen af 1998.

Denne henvendelse er en opfordring til en diskussion om fremtidens sikkerhedsstruktur, som vi håber. at du vil tage del i. Udviklingen i bl.a. Jugoslavien og Afrika har vist. at militæret ikke løser konflikter. Størstedelen af ofrene er civile. især kvinder og børn. Fredsbevægelsen ser det som en absolut nødvendighed, at alle folk, der har en interesse i at debatere vores samfunds fremtid, begynder at diskutere, hvordan man forestiller sig fremtiden's fredssikring.

I forbindelse med forsvarsforligets indgåelse i december måned 1994 nedsatte man en forsvarskommission, hvis opgave de næste 4 år blev at anbefale, hvordan forsvaret burde indrettes i fremtiden, nu hvor fjenden ikke umiddelbart truer de danske grænser.

Forsvarskommissionens medlemmer består for en størstedelens vedkommende af militærfolk og politikere. (Kvinder er kun repræsenteret med 3 personer.) Dette indebærer, at politikerne ikke længere på demokratisk vis sætter retningslinierne for det danske forsvar, men militæret selv.

Forsvarsministeriets Rådgivnings og Analysegruppe siger i 1995 i rapporten "Hærens struktur" konkluderende; "Den sikkerhedspolitiske udvikling har resulteret I en for Danmark gunstig sikkerhedspolitisk situation, hvor der ikke eksisterer specifikke eller umiddelbare militære trusler mod dansk område, og hvor en markant, modsatrettet udvikling kun vil kunne slå igennem med et betydeligt varsel".

Når man tager ovenstående i betragtning, synes det uberettiget, at den siddende forsvarskommission har modtaget ønske om indkøb til militæret for mellem 31 og 39 mia. kr. over de næste 12 år.

Er den siddende forsvarskommission demokratisk opbygget? Overholder den ligestillingsloven? Hvem er fjenden, der truer Danmark? Løser militæret politiske konflikter? Hvad skal der til for at sikre Danmarks befolkning mod overgreb militært. politisk. økonomisk og socialt?

Vi har opstillet en række spørgsmål, som vi søger svar på (se bilag). Vi mener en fredskommissionen, bestående af kompetente mænd og kvinder. kan samle deres synspunkter i en rapport, som et alternativ til forsvarskommissionens rapport. Denne rapport håber vi kan ligge klar i oktober 1998. Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe vil igangsætte og koordinere arbejdet i fredskommissionen.

Fredskommissionen af 1998 skal oprettes snarest. hvorfor vi gerne vil modtage dit svar inden 31/3, hvorefter vi vil arrangere et igangsættende møde for alle, som vil medvirke.

Fred er det dyrebareste af alt. Hvornår vil vi betale prisen for fred?"

Såfremt der blandt læserne af "KØKKENRULLEN" skulle være nogen, som har bidrag til dette arbejde, men ikke modtager en direkte henvendelse herom, modtager vi gerne et brev herom til:

FREDSBEVÆGELSENS KOORDINERINGSGRUPPE
v. Erik Lau Christensen
Slagelsegade 7st.tv.
2100 København Ø

Fredsvurdering:

1. -Hvordan bevares og sikres fred I Danmark og i resten af verden?
   -Hvordan forestiller du dig, at verden ser ud om 25, 50, 100 år? (Har menneskene til den tid lagt middelalderlige politiske arbejdsmetoder bag sig og erstattet dem med andre mere fredsommelige?
   -Hvilke globale trusler er der rettet mod Danmark? (miljø- og forureningstrusler?
   Fattigdomstrusler?) -Handler danskernes og europæernes sikkerlled også om, at befolkningerne i de politiske og materielt underudviklede lande har rimelige levevilkår og en bæredygtig udvikling?
2. -Hvad er Danmarks og andre landes forestilling om fred og sikkerhed? (Militær eller menneskerettigheder gennemført globalt?
3. -Hvordan opnåes fred og sikkerhed både i Danmark og i andre lande?
   -Kan man forsvare sig mod en militær fjende ved anvendelse af civil ulydighed og gennem opdragelse og undervisning?
   -Kan man forsvare sig mod en ydre fjende ved at sikre, at hele befolkningen har ordentlige sociale vilkår?
4. -Skal internationalt samarbejde i ikke militære organisationer som OSCE og Den Internationale Domstol i Haag styrkes?
   -Hvilken Instans kan tænkes indsat til at fange og retsforfølge krigsforbrydere og våbenhandlere?
5. -Skal Den Internationale Domstol i Haag (eller anden international myndighed) have ret og magt til at gennemtvinge de traktater, som mange lande har skrevet under på.
6. -Kan FN reformeres således at organisationen ikke kan manipuleres af et enkelt land eller en enkelt gruppe lande?
   -Er FN det rette forum for at opbygge international fred og sikkerhed? Har FN den rette organisationsform til det?
7. -Kan militæret demokratiseres? Skal forsvarsministeriet og værnene have civile chefer?
   -Kan det totale militærbudget lægges åbent frem og i benægtende fald, hvorfor ikke?
   -Skal vi stadig have efterretningstjenester, eller kan de erstattes med åben information?
8. -Hvordan forbedres forhold for militærnægtere?
9. -Hvordan forbedres demokratiet? Hvis krige blot er pc"1ikens videreførelse med andre midler, bør politiken da ikke ændres så disse midler ikke længere eksisterer?
   -Skal den politiske magt decentraliceres og demokratiseres?
10. -Hvordan får vi del i fredsdividenden.
    (Fredsdividende er den besparelse på statsbudgettet, som opnås som følge af fred.)

Forsvarsminister
Hans Hækkerup
Forsvarsministeriet
Holmens Kanal 42
1060 København K.

Kære Hans Hækkerup.

Ifølge bladet "Fokekirkens Nødhjælp" har Danmark planlagt at ratificere Ottava-forbudet mod antipersonelminer i februar 98, og da forbudet først bliver international lov, når mindst 40 lande har ratificeret, er "Kvinder for Fred" naturligvis interesseret i, hvor langt man er kommet med ratificeringen.

Da vi ikke har set presseomtale af en dansk ratificering, tillader vi os at spørge forsvarsministeren, om den har fundet sted.

Hvis det kan oplyses, ville vi også gerne høre, hvor langt man er kommet internationalt med ratificeringen.

Med venlig hilsen "Kvinder for Fred"

Inger Bjørn Andersen
Buegården 9 stth.
2880 Bagsværd.

Prisen for årets bedste foto

Læserbrev i Information

18.Feb. -Så skete det igen! Succes på andre menneskers bekostning. Jeg ved godt, at det foregår hver dag, hvert minut.-ja, hvert sekund i døgnet, at mennesker bliver groft udnyttet i deres, i forvejen, meget elendige situation. Det var, da jeg åbnede INFORMATION den 14. februar, at jeg igen blev konfronteret med denne grove udnyttelse af mennesker i krise.

"Billedet forestiller en grædende algerisk kvinde, hvis otte børn netop er blevet ofre for en massakre. Sådan stod der under et billede af to kvinder.

Nu kommer det værste: Der stod også, at fotografen har fået prisen for det bedste foto i verden i 1997. Og min indre stemme fortæller mig så, at det må være billedet af den grædende, sørgende, magtesløse opgivende kvinde, som fotografen har modtaget en pris (penge, en lys fremtid? for.

Gad vide om kvinden overhovedet er blevet spurgt, om hun havde lyst til "at stå model til Årets Pressefoto?

Gad vide om menneskene bag Årets Pressefoto selv kunne tænke sig at få deres sorg udstillet i hele verden, fordi andre skal konkurrere om at score kassen?

Hvis kvinden nogensinde overvinder sin sorg og smerte efter at have mistet otte børn, så synes jeg, at det er hende der skal have en pris - Arets Livs Pris.

Men nu er det sådan, at når man først har været igennem livets barske skole med sorg og smerte, og har overlevet det, så er alt hvad der hedder priser måske hamrende ligegyldige - så er livet måske nok!

Gad vide hvordan man kommer videre efter at have mistet otte børn?

Gad vide hvordan man kommer videre, hvis man så samtidig opdager, at et medmenneske har høstet en pris for at udstille ens smerte til hele verden.

Gad vide om man så kan tro på en lys fremtid?

Birgit Marseen
Kildebakkegårds Alle 157
2860 Søborg.

Dette nummer er redigeret af Gladsaxe.
Næste nr. redigeres af Aase Bak-Nielsen, Nibe.
Dead-Line fredag den 3.4.