Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 1998

Efter aftale med Else Hammerich bringer vi et interview fra bladet Nyt aspekt, marts '98.

Vi skaber dialog

Eva Greger har talt med Else Hammerich fra

“At prøve at presse en partner til at forandre sig, er lige så svært som at jage et egern for at blive ven med det".

Harriet Lerner”

Else Hammerich, du er medstifter og leder af Center for Konfliktløsning. Hvordan begyndte det?

- Tilbage i 1994 troede jeg ikke mere, at det var nok at protestere mod krig, våben og oprustning. Jeg følte, at vi var nødt til at gøre noget, hvor vi kunne være konstruktive.

Jeg ville gerne give børn og voksne nogle redskaber til at klare de vidunderlige udfordringer, konflikter er og lære at leve med dem på en sådan måde, at de bliver til udvikling, ikke fjendskab.

- Jeg havde lyst til at starte fra en helt anden vinkel. Og det gjorde vi så. Fem mennesker hjemme omkring mit spisebord.

- Det skægge var, at hundreder af centre verden over startede med næsten samme tankegods og metoder som os. Vi er en del af en global tendens. Det får mig til at tænke på kaosteorien: Hvis man gør det, der ligger i ens hjerte, så vil man møde andre, der også gør det, og måske vil det samles til et hele. Det er mil håb og min tro.

I fremmer folks evner til selv at løse konflikter?

- Ja, vi er med til at skabe et rum, hvor kommunikation kan lade sig gøre i hverdagens tummel af konflikter, magtkampe, travlhed og frygt. Vi skal også stille krav.

- Vores arbejde er at lede en proces, der helst skal være både tryg og udfordrende. Men uanset om vi underviser, leder processer eller mægler, er det ikke os, der løser andre folks problemer. Det gør de selv.

Som stille forårsregn

Hvad har centret rødder i?

- Vi har rødder i Gandhi og alt, hvad der hedder ikke-vold. Og i filosoffen K. E. Løgstrup, der taler om tillid som grundlæggende vilkår mellem mennesker. Vi tror, at under havet mødes alle øer, hvilket jo er en forudsætning for at man kan arbejde med disse ting.

- Vores grundholdning er, med Gandhis tanke, at konflikter ikke skal eksplodere i vold - men de skal heller ikke fejes væk. De skal forvandles til energi.

- For alt det kan ske, må ma tro på, at mennesker har et rum inden i sig, som er klart og rent. Det betyder ikke, at menesket er godt, men at der er en essens, der er god. Kanalen til essensen kan være fuldstændig skjult, tilstoppet under lag på lag af beton - men den er der.

Hjælper I med at rense kanalerne?

- Nej, det anser jeg for noget meget personligt. Men vi kan introducere en form for kommunikation mellem mennesker og en måde at løse konflikter på. Og når man i praksis begynder at arbejde med at løse konflikter konstruktivt, sker der også en forandring af ens liv.

- Jeg tror personligt, at en forbedret kommunikation med andre mennesker vil sive stille ned som forårsregn og siden ramme de dybere lag. Men de dybere lag er ikke vores sag. Vi er ikke terapeuter.

Ansvar for egen vrede

Konfliktløsningsedskaber kan blive en kompetance på lige fod med at læse og skrive, siger I?

- Ja, det er lige som at lære en ny grammatik, og alligevel er den jo ikke ny, men ældgammel. Den findes allerede, men i vores tid har en ret voldelig kommunikation taget overhånd. En kommunikation, hvor vi straks forsvarer os, beskylder hinanden, angriber hinanden.

- Vi bliver vrede på nogen, i stedet for at være vrede over noget. Og i stedet for at tage ansvar for vores egen vrede, kaster vi den ud på de andre. Vi er megt hurtige på aftrækkeren, især i storbymiljøerne.

- CfK prøver at introducere en anden form for kommunikation, hvor vi er meget inspireret af forskellige psykologer, bl.a. Marshall Rosenberg og hans girafsprog, dvs. ikkevoldelig kommunikation.

- Når man stiller sig åben, blotlægger sig selv og inviterer til dialog, bliver man sårbar. Gandhi fortæller, at ikke-voldelig modstand kræver meget større mod end at angribe. Ikke-vold er en modig handling. Og i ni af ti tilfælde vil man - i hverdagen - blive mødt af en gensidig tillid.

Så det er måden at bryde konfliktenes bane på?

- Ja, det handler om at tale direkte med den anden. Det handler om at mødes og turde sige, hvad man har brug for. Desværre ser vi tit, at magtforholdene i verden kan være så skæve, at det ikke kan lade sig gøre. Da kan det være konfliktløsning at hjælpe den svage med at bygge sig op til modpartens niveau. Det kaldes "empowerment".

- Det kan lyde for sødt, at man bare kan sætte sig hen og snakke om alting. Men det er heller ikke alle konflikter; der kan eller skal løses. Man kan ikke se bort fra uretfærdigheden og fra, hvor magten ligger. Konflikter kan være udviklende og gode, bare de bliver håndteret ordentligt.

- Det er en meget interessant indre rejse at begive sig ind i. Man vil hele tiden få de konflikter serveret, der kaster lys over; hvordan man lever sit liv. Der er rige udviklingsmuligheder i konflikter!

Dialog om indvandere

Hvor står I lige nu og hvad lægger I mest vægt på?

- Vækst. Og det handler mere om vores aktiviteter end om vores medlemstal. Vi er meget velfungerende.

Vi har tyve dygtige undervisere og et godt samarbejde.

- Indtil nu har vi arbejdet meget decentralt. Nu føler vi os så konsoliderede, at vi gerne vil gå ind i et større samfundsengagement og gøre noget nyt. Fx i debatten om flygtninge og indvandrere, hvor vi vil prøve at fremme en mere kvalificeret dialog på området.

- Hvis nogle folk har indvendinger mod flygtninge og indvandrere, bliver de straks kaldt racister. Men ofte har de, som kalder andre racister, ikke selv taget stilling til, hvad de gerne vil, og hvordan de egentlig ser på det her. Den dialog er så vigtig. Hvis vi ikke får en dialog i den sag, er jeg bange for, at vores land bliver splittet fra øverst til nederst.

Falske fjendebilleder

Et af nøgleordene må være bevidstgørelse i relation til konfliktløsning og kommunikation?

- Ja, skskærpelsen af opmærksomhed er et af de allervigtigste begreber overhovedet i vores verden. Når jeg er ude i et personaletræningskursus og laver en workshop i konfliktløsning, og delalgerne får redskaber at arbejde med, så sidder de samtidig og tænker på situationen derhjemme, hvor der typisk er en masse dynamik og konflikter.

- Selvom det ikke er det, der er emnet for kurset, kan de slet ikke lade være med at bruge det i livet.

Jeg har ofte hørt nogle, der bagefter siger, at de fx har få\et et bedre forhold til kæresten ved at deltage i et kursus i organisation. Det bliver jeg forfærdelig glad for.

Hvad er jeres udgangspunkt for mægling?

- Det allervigtigste er, at parterne har sagt, at de gerne vil. Så er man allerede kommet et langt stykke. Faktisk kan man hænge fast i at være uvenner, for nu havde man det måske lige så trygt med det fjendskab. Det er pokkers svært at se den anden med andre øjne.

- Vi sørger så for, at de laver nogle klare aftaler for forløbet, så de i fuld fortrolighed hver især får fortalt om den konflikt, de har med hinanden, får sat ord på deres følelser og lytter til hinanden uden at afbryde.

- Forandringen sker i det øjeblik, man kan se den anden som menneske. Det sker ved gradvist at gå om bag det ydre og udtrykke og afdække behov og interesser.

- Herfra må man så begynde at finde løsningerne. Når det går op for én, hvad der egentlig ligger dybt under konflikten, så smelter de falske fjendebilleder væk, og man ser den anden med hjertet. Så sker der en forandring. Det er ikke altid det sker, men når det sker, er det meget, meget smukt.

Eks-Jugoslavien?

I har for nyligt gennemført kursusforløb i eks-Jugoslavien?

- Ja, vi har haft folk dernede fire gange. I et krigshærget land er det vigtigt at se, at der hele tiden er konstruktive kræfter, der ikke vil krig. Mange mennesker har et helt forkert billede af, at dernede på Balkan er der stridslyst. Men det er noget vrøvl. flertallet vil fred og vil holde kanalerne åbne.

- Det er de mennesker, vi går ned og støtter. Dem, som danner fredsgrupper og selv går ud i flygtningelejre og hjæper. Dem tager vi ned og holder kurser for, så de får nogle redskaber, som de kan give videre - selvfølgelig tilpasset deres forhold.

- Det er deltagernes erfaringer og fremtidsønsker, der bestemmer, hvordan redskaberne skal bruges. I processen er deltagerne totalt bevidste om, hvad der sker. Intet går bag om dem, de har hele tiden sig selv og deres hverdag med.

- Det er ikke så forskelligt fra, hvad vi laver her i Danmark, bare tilpasset nogle andre forhold. Vi behøver blot at være velorienterede. De er jo specialisler på deres eget liv, og vi kan noget med konfliktløsning. Når dette mødes, opstår der noget smukt.

- Engang jeg var i Jugoslavien, var der en ung serber, der arbejdede på et flygtningecenter. Han var meget imod vores kursus. "I kommer jo fra et lille land, hvor der er fred, og I er meget rige. Hvad ved I om de rædsler, vi har været igennem? Hvor vover I at komme her?" sagde han.

- Han havde fuldkommen ret! Men i den situation gjaldt det om at være professionel og ikke lade sig ramme, ikke blive gal. Manden havde jo ret. Vi gav ham medspil og gik i dialog med ham.

Lykkedes det jer?

- Ja, meget, og han var et dejligt menneske. Han hlev vores bedste ven, Cordi vi mødte ham i stedet for at se det som et angreb på os.

- Generelt bliver vi godt modtaget. Der er en positiv tendens i tiden. Mange har indset nødvendigheden af, at vi må være åbne og ærlige over for hinanden. Alle døre åbner sig.

Arbejderen 18/4.-98

Danmark godkender nyt A-våben

Den danske regering vil ikke protestere imod at USA er ved at udvikle et nyt atomvåben

Den danske regering synes at det er helt i sin orden, at USA er ved at udvikle og teste en ny type atombombe, B61-11.

Det fremgår af et svar, som udenrigsminister Niels Helveg- Petersen har afgivet til Folketinget.

Regeringen henholder sig til at der »ikke er tale om en ny type våben, men om modernisering af et eksisterende våben«.

Tilmed skal sigtet med denne modernisering være at »tilføre våbenet moderne sikkerhedskarakteristika«, altså gøre den mere sikker.

Hvorvidt det nye atomvåben skal indgå i NATO's atom-strategi vil Helveg-Petersen ikke svare på, af sikkerhedsmæssige årsager som det hedder.

Som omtalt i Dagbladet Arbejderen den 20. marts er B61-11 indstillet til at have en eksplosionskraft på op til 300 kilotons TNT, som det hedder. Det er mere end 13 gange Hiroshima-bomben.

De er designet til at eksplodere og dræbe fjender der skjuler sig under jorden.

Samtidig indeholder B61-11 depleted uran, om er et restprodukt ved fremstilling af beriet uran. FN har klassificeret depleted uran som et masseødelæggelsesvåben.

B61-11 er det første nye atomvåbenudstyr, der føjes til de amerikanske våbenlagre siden 1989. LRM

Traktat om totalforbud mod anti-personellandminer

Undertegnelsescermonien og mine action forum

Oversat og forkortet af Niels Dahm Ottawa, Canada 2.-7. december 1997

Mod forventning deltog hele 1700 delegerede, dels officielle, dels NGOer, sidstnævnte også i meget stort antal.

Selve ceremonien fandt sted den 3. december 1997 i en stemning af glæde og optimisme. Canadas udenrigsminister, L. Axworthy indledte, siden talte premierminister Jean Cretien. Begge beskrev det internationale samfunds behov for en traktat om forbud mod landminer for at tilendebringe de enorme menneskelige lidelser, landminerne forårsager, og Canada følte forpligtelse til at sætte gang i forhandlingerne, resulterende i »Ottava-processen«s fødsel efteråret 1996. Beskrev videre det forbilledlige samarbejde me!lem regeringer og NOOer, et ligeværdigt samarbejde i gensidig respekt, ikke mindst samarbejdet med International Campaign To Ban Landmines (ICBL). Beskrev hvordan folkeopinionen havde påvirket og »vendt« mange regeringer, talte om at »Folkets FN« havde sejret. Endvidere talte FN's generalsekretær Cofi Annan, der roste tilblivelsen af denne nødvendige traktat takket være det kæmpearbejde regeringer og NGOer havde udført. Lovede FN's fortsatte støtte til processen. Præsidenten for Den Internationale Røde Kors Komite og generalsekretæren for UNICEF talte også om sejren for humaniteten og roste »Ottawa-processen« og rCBL/lody Williams for fremskridtene.

Nogle af talerne betegnede også traktaten som en historisk begivenhed og ceremonien her »som en dag ingen af os vil glemme«. Steve Goose fra ICBL roste udenrigsminister L. Axworthy m.fl. for hårdt arbejde. Pointerede, at nøgleordet er kooperation, regeringerne har ikke blot lyttet, men arbejdet med at fremme nye normer. Sidst talte Jody Williams (der sammen med ICBL fik Nobels Fredspris i 1997), ligeledes om sejren, et resultat af et ikke tidligere oplevet samarbejde mellem regeringer og NGOer.

Herefter undertegnede de 3 første lande: Canada, Norge og Sydafrika i konferencesalen.Undertegnelsen fortsatte herefter i et andet lokale, og udviklingsminister Poul Nielson undertegnede for Danmark den 4.12.97. Konferencen bestod derudover af talrige sessioner, nogle i plenum, og roundtables. Sidst på dagen den 4. 12. kom det glædelige budskab, at 122 lande havde undertegnet traktaten.

Hovedbudskabet blev: Traktaten er en sejr, men det sværeste er tilbage: at få traktaten til at træde i kraft, d.v.s. ratificeret i de undertegnede lande, overholdelse af traktatens bestemmelser uden brud eller omgåelser. Dertil at presse alle lande til undertegnelse.

Endvidere: der er meget specielle krav til kvalificeret mineaktionsindsats. Hver mineramt region/samfund er unikt, med forskellige behov for hjælp, hvis mange elementer har forskellig prioritet afllængig af samfundets hele struktur.

Det er vigtigt at begynde med lokalbefolkningens ønsker og forventninger, før der arbejdes videre med mineadvarsel, minesøgning, afmærkning, minerydning, akut lægehjælp, transportproblemer, opfølgning af den kirurgiske behandling og proteseforsyning, rehabilitering (psykosocial hjælp incl. oplæring til erhverv), socioøkonomisk hjælp.

Et overordnet mål er genvindeIse afIandbrugsland og oplæring til levebrød. Meget vigtigt er en indsats for, at opgaverne i vidt omfang udføres af lokale, der er oplært dertil.

Indsatsen skal koordineres af egentlige Mine Action Centres, der har ekspertisen, og den skal være langvarig og opfølgende. øget kapital (funding) er afgørende, og i bestræbelserne herpå er udarbejdet forskellige forslag, ligeledes til, hvordan forbudstraktaten kan »implementeres« og »universaliseres«, en opgave for NGOer. Der er i forbindelse med konferencen udarbejdet et Agenda For Mine Action, med beskrivelse af de talrige initiativer, der er i gang eller planlagt af regeringer, FN og organisationer, samt en kalender over møder, der vil foregå i 1998 - heraf er ICBL involveret i mindst 10. I maj har IPPNW/ICBL arrangeret et møde i Moskva.

á propos Amsterdam-afstemningen 28. maj

Formanden for EU-Kommissionen, Jacques Santer holdt for nylig en tale om EU i det 21. århundrede, og sagde bl.a. følgende:

"Sammenlignet med vor største allierede synes vi at mangle den mest grundlæggende integrationsfaktor: En europæisk militær beslutningsevne...... .

I nogle konflikter lykkes diplomatiet kun, fordi der er en forenet politisk front, der bakkes op af militære midler.

Vi burde i det mindste tage ved lære af den franske filosof Tocqueville:

"Fornuften antyder og erfaringerne viser, at der ikke findes en varig kommerciel storhed, som ikke er gift med - om nødvendigt - militær storhed".

Amsterdamtraktaten gør uden tvivl et skridt fremad i og med, at den gør det muligt for Rådet at træffe beslutninger ifølge Petersbergaftalerne, der åbner op for, at Unionen kan bruge WEU (Vestunionen) til at udføre sådanne beslutninger.

Men forbindelserne mellem de to organisationer er stadig for svage".

- og den meget kendte britiske historiker Timothy Garton Ash bliver interviewet i Information 7/5. 98, hvor Peter Tygesen spørger: Hvad er det for en orden, der springer ud af Chirac, Kohl og Mitterands vision om at færdiggøre Europas fællesskab?

Ash, der ikke tilslutter sig den vision, svarer: "Det er ideen om Europa som supermagt". "Er den logiske konsekvens af supermagten ikke først en udenrigspolitik og dermed en fælles hær?" "Jo, helt absolut. . . . Udenrigspolitik består af to ting, våben og penge. Nu er de fælles penge besluttet, senere følger den fælles hær. Jamen, selvfølgelig er det en logisk følge af den nuværende politik".

Konferencen "Choosing Peace Together" i Porec, Kroatien 19. - 24. september.

Konferenceprogrammet er temaerne: Choosing Peace Together - Justice Atter War - The Death of Conflict resolution - Men's Agenda, Women's Agenda - Civil Action for Peace.

Enhver, som er interesseret i et ikke-voldeligt syn på disse emner, er velkommen.

Tilmeldelsesblanket og nærmere oplysning kan får hos Toni Liversage, Morlenesvej 26, 2840 Holte, tlf. 42 42 10 89.

Dette nr. er red. af Nibe. Næste nr. red. af Vesterbro. Sidste frist for stof er 3. juni.

Nordiska Kvinnors Fredsnätverk

Sommarkonferens i Helsingfors 6-9 augusti 1998

Från en våldskultur till fredskultur

Nordiska Kvinnors Fredsnätverk anordnar varje år en sommarkonferens i samband med sitt årsmöte. Detta år sker konferensen den 6-9 augusti i Helsingfors. Vi hoppas att ett växande antal deltagare från alla nordiska länder, Baltikum och även frän Ukraina och Ryssland kommer till vår konferens. Arbetsspråken är svenska och en&elska, men tolkning till andra språk ordnas med deltagarnas hjälp.

Frågan om våld och speciellt våld mot kvinnor och orsakerna till mäns våldsamhet har under de senaste åren diskuterats öppet i många sammanhang. Redan 1985 konstaterade man i FN att våld mot kvinnor också är ett hinder för freden. I fjol tog man under flera stora konferenser upp behovet att arbeta för en helt annorlunda kultur och till slut deklarerade FN år 2000 som Internationella Fredskulturåret. Omkring dessa ytterst aktuella frågor har vi byggt upp vårt program i år och lämnat mycket tid och utrymme för diskussioner oss emellan.

Konferensen inleds torsdagen 6.8. kl 18.00 på Kvinnoförbundet Unionen, Bulevarden 11 i Helsingfors och fortsätter på fredag och lördag i Tekniska Föreningens hus vid Georgsgatan 30. Närmare information sänder vi då vi emottagit anmälningarna.

Vår önskan är att alla sprider information om konferensen vidare till personer som kan tänkas vara intresserade. Vänligen ge oss också besked om vem vi eventuellt skall sända mera information till.

Vi har reserverat en del rum i två hotell av olika prisklass och ber er göra hotellreserveringarna själva direkt till det önskade hotellet via bifogade blanketter eller per telefon. Tag gärna kontakt med oss om ni har speciella önskningar eller problem.

Bifogat sänder vi också en anmälningsblankett som vi önskar att ni sänder eller faxar till Unionens ovannämnda adress, helst senast den 1.6. Registreringsavgiften täcker konferenskostnaderna samt måltider och annan servering under konferensdagarna. För att undvika transaktionskostnader kan ni också betala avgiften här vid registreringen.

Hjärtligt välkommen till ett sommarskönt Helsingfors! Vi hoppas på trevlig samvaro tillsammans med all freds/fridsälskande kvinnor!

Lea Launokari tel. 358-9-2981588,

Hilkka Pietilä 358-9-6981288,

Lea Rantanen 358-9-295324,

Margareta Thun 358-19-549007

De, der kunne tænke sig at deltage, kan få nærmere om program, priser og rejse hos Aase Bak-Nielsen, tlf. 98 35 la 54.