Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1998

Nordiske Kvinners fredsnettverk

Fra en voldskultur til fredskultur.

I majnummeret af "Køkkenrullen" inviterede finske freds­elskende kvinder til en sommerkonference samt til Nordiske kvinders fredsnetværk's årsmøde i Helsingfors i dagene 6. - 9.august 1998. (Du kan endnu nå at komme med, hvis du skynder dig l)

Jeg var i Estland fra den 5. - 7.juni til en forberedende konference, som estiske kvinder holdt i en lille by, P6lva, ca 250 km sydøst for Tallinn. Det var meget spændende og inspirerende at være med.

De estiske kvinder, som stod for arrangementet, var energiske, engagerede og aktive medlemmer af "Estonian Women's Union + Women for Peace Union".

Vi var omkring 30 kvinder, heraf 2 fra Letland, 1 fra Finland, 1 fra Sverige og undertegnede fra Danmark.

Emnet var: "Fra voldens rødder til fredskultur".

Vi var meget langt omkring med virkeligt kvalificerede oplæg om "Det ondes filosofi", "Mishandling af børn i Estland", "Kvinder i det voksende demokrati", "Den europæiske Union", "Hvordan kan man hjælpe et offer for en forbrydelse" og "Hellig beskyttelse af de hjemløse".

Som det fremgår af ovenstående, befinder Estland og den estiske befolkning sig i en situation, hvor de forsøger -t finde deres eget ståsted.

Kvinderne var usikre og bekymrede for fremtiden, men samtidig virkede de åbne, positive og fast besluttede på at gøre deres til, at bevare Estlands nyvundne frihed og arbejde for at udvikle demokratiet i landet.

Der var optimisme at spore i aftenarrangementerne. Den første aften var vi ude ved en lille sø og spise traditionel estisk bondemad under åben himmel.

En af kvinderne havde indrettet en slags feriepension i et gammelt bondehus og bygget en helt ny flot sauna nede ved søen.

Efter maden og et foredrag, var der flere af kvinderne, som gik i sauna.

Den anden aften kørte vi gennem den smukke skov omkring Pôlva (hvor jagt er en attraktion) til et nyoprettet arkitektonisk meget smukt indrettet ørreddambrug, hvor vi spiste de lækre nyrøgede lakseørredder.

Overalt, hvor vi kørte rundt i landet, så vi kontrasterne mellem de grimme, forfaldne betonhuse fra Sovjettiden og de nye eller nyistandsatte træhuse i den traditionelle stil - en kontrast, som afspejler den situation Estland befinder sig i idag.

Jeg glæder mig til at møde nogle af kvinderne fra P61va i Helsingfors til august og følge deres kamp for en demokratisk udvikling.

Kampen for en udvikling fra en voldskultur til fredskultur er ikke de estiske kvinders alene det er en opgave for alle kvinder - vi er begyndt i det baltiske og nordiske kvinders fredsnetværk.

Med fredelig hilsen

Grete Møller

IGANGVÆRENDE AKTIVITETER.

Al aktivitet i "Kvinder for Fred" kender jeg naturligvis ikke, men her er en oversigt over, hvad jeg kender til:

"Kvinder for Fred" deltager i Fredsbevægelsens Ko­ordineringsgruppe. Møderne foregår på Gladsaxe Hovedbibliotek. I øjeblikket arbejdes der med et alternativ (en fredskommission) til forsvarskommissionen, som forventes at aflevere rapport i november 98.

I Køkkenrullen nr. 4 står det nævnt side 8, hvem der deltager aktivt i Fredskommissionen. 14 aktive deltagere havde deres første møde den 6.5.

"Kvinder for Fred" plejer at markere FN's nedrustningsuge, der begynder d. 24.10. Vi troede at være i god tid med at bestille vores sædvanlige udstillingslokale på Gladsaxe Hovedbibliotek, men alt var allerede optaget Eva prøver at få et arrangement i stand i Gladsaxe Bio's foyer, så nu prøver vi noget nyt. Plancheudstillingen bliver en FN-kalender (FN- kalenderen har foruden nedrustnings ugen en række mærkedage). I oktober, november, december har Verdenserklæringen om Menneskerettighederne 50 års jubilæum og i den anledning bliver der udstilling på Nationalmuseet. Vi vil prøve at få vor planche-udstilling. med.

Der kommer 3 aviser i årets løb om jubilæums-aktiviteter. Den første er kommet. Hvis du er interesseret, kan du gratis rekvirere avisen på følgende adresse: Sanne Borges, NGO-koordinator, FN forbundet, Midtermolen 3, stth., 2100 København Ø. Tlf. 354673 73.

På Unionsmodstandernes fremrykkede grundlovsdag i Fælledparken d. 24.5. havde vi en NEJ-SiGER-SKOLE. Junibevægelsen satte en "skole" op for os og tog den ned igen. Det var en stor hjælp. Tak Dorte! Lise Dybvad stod for en underskriftsindsamling mod atomvåben, der blev afleveret om aftenen. Hvis nogen er interesseret i at høre nærmere, kan I ringe til Lise (44 9840 11).

Jeg deltager i Nordiske Kvinders Fredsnetværksmøde 6.-9. august i Helsingfors. Hvem vil med? Nærmere oplysning hos Aase BakNielsen (TIt. 98 35 lo 54)

I dagene 19. - 24. september 1998 afholdes i Kroatien en international konference

CHOOSING PEACE TOGETHER

Aldrig mere Krig skriver:

Tiden for War Resisters Internationals triennale nærmer sig, og vi i Aldrig mere Krig håber at se andre danskere til denne begivenhed, der bringer forkæmpere for fred, mellemfolkelig forståelse og ikkevoldelig konfliktløsning sammen fra hele verden.

Konferencen er et mødested for mennesker med fred og ikkevold som udgangspunkt, og selvom vi har fred i Danmark, er vi ikke isoleret fra resten af verden og kan både lære af andre og give vores viden videre.

Titlen for War Resisters Internationals trienale er i år "Choosing peace together", og vil finde sted i Kroatien fra den 19. - 24. september 1998. Selvom du/I ikke selv har mulighed for at deltage, må vedlage bruchurer gerne mangfolddiggøres eller en annonce sættes i jeres eget blad.

Yderligere information:

AmK/Majken Jul Sørensen,
Petuniavej 8,
3450 Allerød,
48 17 18 11,
eller på internettet:
www.gn.apc.orglwarresisters

Forslag til udtalelse fra seminar om menneskerettighederne i lraq holdt i København d. 20. mai 1998.

Situationen i lraq bliver stadig værre, politisk og socialt. Siden Golf-krigen, ja i virkeligheden siden starten på krigen mellem Iran og lraq er den sociale nød og den politiske undertrykkelse vokset til et for befolkningen uudholdeligt pres.

Den efter Golf-krigen opretholdte blokade mod landet har påført befolkningen levevilkår, der kun kan sammenlignes med forholdene i de allerfattigste u-lande, og det i et land, der for mindre end 20 år siden var et af de rigeste og højest udviklede lande i regionen med en levestandard og et uddannelsesniveau, der oversteg flere europæiske landes.

Hertil kommer den politiske situation, der kendetegnes af en stadig mere brutal undertrykkelse af al opposition og alle, der ikke aktivt støtter Sadam Hussein og hans ledende klike.

De initiativer, FN og verdens ledende militærmagter indtil nu har taget for at ændre situationen, har slået fejl og har i virl{eligheden kun ramt den irakiske befolkning og stødt den længere ud i elendigheden, mens de tilsynelandende har styrket diktaturets magtposition og rigdom. FN har faktisk vedtaget nogle resolutioner, der, hvis de blev ført ud i livet, kunne hjælpe den iraqiske befolkning, her tænkes især på nr. 688, men omkring de mere humanitære resolutioner er der langtfra den samme bevågenhed og vilje til at gennemføre dem som omkring de militære!

Det er ikke "verdenssamfundet", der skal løse den interne politiske krise i lraq, det slml iraqerne selv. Uden den kraftige militære indblanding efter Golf-krigen var den måske allerede blevet løst! Men verden kan ved at ophæve de materielle sanktioner mod det iraqiske folk, opretholde politiske og militære sanktioner mod det diktatur, der jo tydeligvis stadig kan købe våben på markedet, og ved at støtte den iraqiske opposition politisk og økonomisk give folket en mulighed for selv at tage opgøret med sit diktatur. Det er den politiske opgave, der ligger foran os nu, for noget konstruktivt må gøres, før det igen lykkes for Saddam Hussein at hidse resten af verden op til en militær konfrontation, der vil betyde den ultimative katastrofe for det iraqiske folk og give diktaturet yderligere tid.

Aktuel dialog

Finansloven:

"Nu må de lytte og forstå.
De er for mange, nogen må gå.
De er for mange til at ku bo:
nu må ungdommen stilles i bero

Det må ha en ende
med der kræver arbejde, brød og hjem.
Det må ha en ende med den trafik:
vi må finde en ungdomsbegrænsningsteknik!

Nu må vi bruge de midler vi har
så de falder igennem og ud og fra.
Den rest af unge, der gør hvad de vil
benægter vi simpelthen er til.

Vi har regnet på ungdommen og har erkendt:
den må ned på cirka halvtreds procent."

Svar:

"Mindeme svinder om velstandshændelsen.
Faren vokser for selvantændelsen.

Så mange sammnen, forstødt, degraderede
ser hvordan andre blir favoriserede.

Mens vores pjalter blir stadigvæk arnere
blir somrene vildere, vintrene varmere.

Bandeme svænner på rov rundt i gademe.
Hagekors breder sig over facademe.

Tapre små kliker sir nej til præmisseme
- de er de første, der ofres til strisseme.

Hvad vil I gøre, når korsene, ørnene
siver umærkeligt vidre til børnene?

Den dag de magtesløse blir mange nok -
hvad sker der så? I er ikke nær bange nok."

OBS! OBS! OBS!

Som tidligere omtalt i KØKKENRULLEN nr. 4 er vort næste landsmøde i weekenden 12. - 13. september, hvor Birgit Arrenakke, igen vil huse os.

I næste nummer vil der komme program og tilmelding, og vi håber, at så mange af os som muligt har lyst og mulighed for at deltage.

Op med humøret

Ned med militæret

Og så en meddelelse fra vores egne rækker:

1. maj 98 fyldte Grete Møller 60 år og er nu gået på pension. Mon ikke tiden vil blive delt mellem familie og fredsarbejdet og andet samfundsnyttigt? Allerede er hun gået ind i en arbejdsgruppe for børns vilkår, deltager i fredsarbejdet på mange fronter, så hvem ved hvad der er i vente.

Og en af vores stiftere Louise Højlund er blevet 80 år. Det var i slutningen af 1997, og det kan man slet ikke forstå. Hun er enestående. Dybt engageret, nysgerrig og i godt humør arbejder også hun for en bedre verden.

Fra os et stort tillykke til dem begge.

Her er de fotograferet på Gretes fødselsdag den 1. maj.

Vibeke

Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen, og augustnummeret redigeres også af os, deadline til det er 6. august 98.