Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 7, 1998

FRA EN VOLDSKULTUR
TIL FREDSKULTUR

Vold mod kvinder - en hindring for freden

50 kvinder fra 9 lande - 4 nordiske, 3 baltiske samt Rusland og Ukraine var samlet til konference og Nordiske kvinders Fredsnetværks årsmøde i Helsingfors fra den 6. - 9. august 1998.

Fra Danmark deltog Inger Bjørn Andersen, Aase Bak-Nielsen og undertegnede samt Ulla Moltved fra Center for Konfliktløsning.

Vi havde nogle dejlige, lærerige, inspirerende dage sammen.

Den første aften deltog vi i HIROSHIMAAFTEN sammen med mange af Helsingfors indbyggere. Der var sang og taler og traditionen tro blev der sat lys ud på vandet. Det var en stille, smuk aften, hvor månen spejlede sig i det blanke vand og skinnede om kap med de mange lys, som blev sendt afsted med ønsker om, at vi aldrig mere skal opleve et "Hiroshima".

Konferrencen bød på interessante indslag om, hvad der gøres i de nordiske lande for at mindske volden mod kvinder.

I Sverige har man netop vedtaget en ny lov imod vold mod kvinder, som bl.a. indbefatter, at det er blevet forbudt at modtage sexuelle ydelser mod betaling, d.v.s. mænd kan blive straffet, hvis de køber sex hos prostituerede. - I Danmark er det de prostituerede, der foretager sig noget ulovligt! - Den nye lover udtryk for et ændret syn på kvinder, og et eksempel til efterfølgelse i de andre lande.

En chefpsykolog fra Alternativ til vold-centret i Oslo, Per lsdal, fortalte om mænds forskning i at hjælpe mænd til forandring, "Når manden ikke slår, bliver kvinden ikke offer!".

Og en finsk chefpsykolog Marita Saxen fra Familierådgivningscentralen forklarede, hvordan man arbejdede med kvinderne. Det er ikke nok, at prøve at beskytte kvinderne, man må arbejde for at give dem kræfter til at stå imod volden, så de tør forlade de voldelige mænd og tro på, ar de kan klare sig selv.

Hvad er Fredskultur?

Vi blev alle inddelt i forskellige arbejdsgrupper, hvor vi skulle forsøge at give et bud på, hvad vi mener med fredskultur. Hvad betyder fredskultur - blandt unge blandt kvinder - blandt unge - kan vi stoppe volden i massemedierne?

Det kom der en god diskussion ud af. (Vi fik her lov til at tale dansk, mens konferencen iøvrigt foregik på engelsk.) Den nordiske gruppe fandt et meget flot bud på, hvad fredskultur er. Det er formuleret i et digt af Ingrid Sjøstrand, som er gengivet et andet sted i bladet.

Hvordan opbygger vi en fredskultur?

Vi så en uhyggelig film om mishandling af kvinder: "Battered Lives - Broken Trust: When men abuse women", Latinamerikas udviklingsbanks IDBs film om, hvordan man kan gribe ind mod kvindemishandling.

Derefter kunne vi vælge mellem forskellige work-shops. Jeg valgte at deltage i "Hvilke metoder findes til at forebygge og løse konflikter?" som blev ledet af Ulla Moltved, Center for Konfliktløsning i Danmark. - Det var et godt valg!

Ulla forstod at fremlægge emnet instruktivt, engagerende og morsomt, så alle deltagerne blev meget aktive.

Nordiske Kvinders Fredsnetværks årsmøde.

Der var en alvorlig diskussion, om det er påkrævet at betale til tidsskriftet LINK, for at være medlem af NKF,- ligesom vi i Danmark betaler til KØKKENRULLEN for at være med i Kvinder for Fred. Endvidere var det et spørgsmål, om man kan have kvinder fra Baltikum med i Nordiske Kvinders Fredsnetværk.

Der var megen forskel i holdningen i de nordiske lande. Omsider nåede man dog frem til et kompromis, således at LINK fortsat koordinerer information om NKFs aktiviteter (og andre fredsaktiviteter rundt om i hele verden). Det koster 200 kr om året, at være med i NKF samt få LINK tilsendt.

Vi blev enige om, at danne et nyt større netværk:

Womens Network for a Culture of Peace, som omfatter kvindenetværk i alle de deltagende lande, som ønsker at blive inkluderet og arbejde for fredskultur!

Jeg synes, at det bedste ved mødet i Helsingfors var den aften, hvor alle kvinderne mødtes til en uformel sammenkomst. En spillede klaver, en anden harmonika. Vi sang og dansede og lo - vi forstod hinanden uden at tale samme sprog. Det er fredskultur!

Med fredelig hilsen Grete Møller.

Ulla Røder deltager i disse dage i Trident Ploughshares 2000, som finder sted i Faslane i Skotland.

Til de der ikke kender noget til Trident atomubådene og Storbritaniens atomvåben denne beskrivelse:

Trident atomubådene er produceret i USA, og disse erstatter det tidligere Polaris system, som blev skrottet i 1996. Storbritaniens første Trident blev søsat i 1994, den anden et år senere. Den tredje søsættes i 1998 og den fjerde omkring år 2000. Den britiske regering bruger mere end en miiiard kroner på syv nye Trident atom· missiler i år. De nye atomvåben til ubådene kommer på trods af kritik fra Labour regeringens egen venstrefløj, der hellere vil afskaffe de engelske atomvåben. Tridentsystemet koster omkring 1.500 mill. eng. pund om året!

Ulla fortæller: "Tidligere har jeg i "Køkkenrullen" fortalt lidt om de planlagte initiativer til en protestaktion for at få den britiske regering til at afskaffe deres Trident atomvåbensystem. Nu er tiden ind til, at jeg som en lille global borger handler. Sammen med hundrede andre globale borgere på vores planet truet af uoprettelige skader fra de illegale atomvåben, handler jeg i overensstemmelse med forpligtelserne i henhold til Nurnberg Chartret, hvis bestemmelser også gælder for atomvåben. Vi forlanger, at den britiske regering lover at afruste Trident systemet inden år 2000, og med mindre der øjeblikkeligt bliver taget skridt til at revidere britisk og NATOs atomvåbenpolitik, vil vi bruge alle fredelige midler til at gribe ind mod alle forberedelser til atomkrig på gerningsstedet.

Hvad får en fredskvinde til at deltage i en sådan aktion?

En dag siger jeg: "Nu kan jeg ikke leve med at sidde med min avis eller foran fjernsynet med hænderne i skødet og se henholdsvis en masse kvinder og børn blive massakreret i krige rundt om i verden og samtidig høre om alle de multi milliard-dollar projekter til våben.

Nu må jeg op af stolen. Sådan har mange før mig sagt i freds- og miljøbevægelser verden over. Og jeg læser en dag Toni Liversages bog "Fra Ghandi til Greenham Common" og finder her en bekræftelse på mine tanker og får fjernet mine sidste fordomme. Jeg kan ikke se nogen anden vej nu".

På vort landsmøde 12. - 13. september fortæller hun om aktionen og vise en film om "Trident Ploughshares 2000".

NB!!!!!!

På FN-dagen den 24. oktober, hvor Gladsaxe Gruppen holder møde på Gladsaxe Hovedbibliotek i lokale 2 i tiden kl. 10.00 - 14.00, vil Ulla også komme og vise filmen og fortælle om aktionerne.

Det øvrige program for mødet kommer i den næste "Køkkenrulle" .

Ulla Røder ved en tidligere fredsdemonstration.

?.?.98 Arbejderen

PET og FET

Fra læserne

af Inger Bjørn Andersen, Bagsværd

I Information 4. april kan man i artiklen Alle PET's Fjender læse PET's egen redegørelse. I rapporten står der følgende: "I 1982 beordrede KGB endvidere sine efterretnings­officerer i Vesten til at øge indsatsen i relation til fredsbevægelserne. Baggrunden var, at fredsbevægelserne også omfattede grupper og enkeltpersoner, der ikke alene kritiserede USA, men også Sovjetunionen. Dette skulle KGB forsøge at imødegå.« Jeg var i den gruppe i fredsbevægelserne, der kaldte sig Kvinder for Fred. Vi opstod i 1980 under FN's kvindekonference i København.

En læserbrevs-dialog mellem daværende forsvarsminister Hans EngelI og mig peger på overvågning af Kvinder for Fred. I september 1986 skriver Hans EngelI et læserbrev i Aktuelt med overskriften »Hun har ikke forstået ret meget af det hele« og begynder på følgende måde: »Inger Bjørn Andersen fra Kvinder for Fred forstår ikke meget - hverken af NATO's strategi eller dansk forsvarspolitik.

Det kan dog heller ikke undre nogen, når man kender de synspunkter, der findes hos en del af Kvinder for Fred«. I et senere læserbrev i Aktuelt skriver Hans Engell: »Inger Bjørn Andersen er altid blandt de første på barrikaderne, når det gælder om at kritisere dansk forsvar og vort samarbejde inden for NATO-alliancen. For at ingen skal tro, at fruen ved, hvad hun taler om, skal jeg ile med en korrektion«. Hvorfra har Hans EngelI det store kendskab til mig? Fra PET?

Der er brug for en uvildig undersøgelse af PET. Der er behov for, at vi bliver klogere, så vi har et godt grundlag for en fremtidig PET-Iov.

Følgende spørgsmål ønsker jeg besvaret af justitsminister Frank Jensen: Blev Kvinder for Fred registreret? Blev jeg - Inger Bjørn Andersen - registreret? Blev min telefon aflyttet? Hvorfra havde forsvarsminister Hans EngelI sit store kendskab til mig? Hvorfor var det så væsentligt for forsvarsministeren at få lukket munden på mig?

Jeg har senere forstået, at det naturligvis er FET - og ikke PET - jeg skal stille spørgsmål til. Det har jeg så gjort.

Den 4.6.1998 stiftedes der på Christiansborg en komite, der fik navnet PET-komiteen.

Komiteens formål er - at arbejde for en uvildig undersøgelse af de danske efterretningstjenesters virksomhed.

-at bidrage til diskussionen om efterretningstjenesterne og mulighe-derne for en skærpet kontrol med deres arbejde.
-at kunne støtte principielle retssager fra grupper og enkelt-personer som er blevet infiltreret og registreret alene på grundlag - af lovlig politisk virksomhed.

Jeg har meldt mig ind i komiteen. Af mit læserbrev kan I se, at "Kvinder for Fred"/ Inger Bjørn Andersen har en sag.

Demos Dokumentationsgruppe har udført en grundig historisk oversigt over "De hemmelige Tjenester" - uhyre interessant læsning:

Skriv eller ring til Demos, Postboks 1110, 1009 København K, Telefon 35351212.

"De hemmelige Tjenester" koster 100 kr. Jeg har et lille lager til debatpris - 70 kr. pr. stk. på vort landsmøde.

Komiteen har møde den 8.9, kl. 16 på Christiansborg (Proviantgården)

Inger Bjørn Andersen.

EUROPEAN FUTURES CONGRES

Budapest, 26. - 28. juni 1998

En fælles sikkerhed uden atomvåben
Alternativer til Europa Unonen
Neutralitet som alternativ til militære alliancer
Konfliktforebyggelse i stedet for militær intervention

Dorte Valentin og Ruth Gunnarsen har begge været med på denne congres og sendt "KØKKENRULLEN" referat. Af pladshensyn har vi tilladt os at redigere lidt i dem begge.

"Det er nu andet år European Futures Congres er afholdt, og denne gang var vi ca, 200 deltagere fra 25 europæiske lande, Specielt var det dejligt at møde mange deltagere fra Central- og Østeuropa, inkl. Balkan.

Emnerne spændte fra EU's, WEU's og NATO's ikke-eksisterende muligheder for at være et "Fredens projekt ", de enorme udgifter forbundet med en NATO-udvidelse, ønsker om at neutrale stater skal forblive neutrale, ønske om atomvåbenfri zone fra Ishavet til Middelhavet, styrkelse af OSCE som den bedste fredsskaber, uddannelse i fredelig konflikthåndtering i såvel militære som andre vide kredse, globaliseringens og kapitalens frie bevægeligheds konsekvenser med øget polarisering mellem rige og fattige, såvel på det individuelle niveau som på det statslige, (herudover blev gjort opmærksom på MAI-aftalen som langt videregående end WTO).

Det var et tæt program, og mange nuancer af de gennemgående emner blevendevendt af mange kompetente personer. Alligevel var der plads til debat efter hvert indlæg, en mulighed, som blev ivrigt udnyttet.

Det var desværre også et gennemgående træk, at en meget stor andel aftalerne også omtalte myndigheders og mediers misinformation eller helt manglende information. Delfor blev information og kommunikation emner til søndag eftermiddags gruppearbejde udover neutralitet, EU, WEU og NATO og kvinders fredsarbejde.

Undertegnede deltog i sidstnævnte gruppe, hvor vi kom vidt omkring emnemæssigt og besluttede at bygge videre på netværket fra Kvinderfor et andet Europa. Vi var 25 deltagere (ink!. et par mænd) fra 9 lande, heraf 4 EU-lande, 5 udenfor - flot, ikke?

Forhåbentlig har ovenstående givet indtryk af en yderst inspirerende og givende kongres, så HUSK at sætte kryds i kalenderen for 3. og 4. Juli 1999 for næste års kongres i Prag. - Flere oplysninger senere.

En resolution fra kongressen blev udsendt, og desuden blev en opfordring til OSCE-parlamentarikermødet i København 7.-10.7 udformet om oprettelse af atomvåbenfh zone i Europa med forslag til en traktat.

Referatfra alle grupper udsendes senere. Både disse og yderligere oplysninger om indlæggene kan fås hos undertegnede ".

Dorte Valentin (Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed),

Hjortestien 40, 2860 Søborg, tlf 31 6785 16

Og Ruth Gunnarsen supplerer:

"Det var uhyggeligt at erfare, hvor stor distance de nye politikere i østlandene har til deres vælgere. Befolkningerne i alle OSCE-landene mangler generelt indflydelse på sikkerheds- og udenrigspolitik. Nogle var dog skeptiske overfor EU. Nu var de lige sluppet for direktiver fra Moskva, skulle de så bare i stedet komme fra Brussel?

Østrigs neutralitet betyder ikke meget mere.

Atomvåben transporteres igennem landet til Ungarn, for at NATO kan have A-våben langt inde i det gamle WAPA område.

Selvfølgelig fordømte vi Indiens og Pakistans prøvesprængninger - fra amerikansk side fik vi at vide, at Pakistan fordømmes især, da det er et muslimsk land. Israels ca. 200 sprænghoveder omtales sjældent, selv om jøder heller ikke er kristne - ingen spørger hvorfor".

Mange hilsner Ruth Gunnarsen

Boganmeldelse.

"Jeg har set verden begynde".

Det siger Carsten Jensen med sin nye bog fra 1998 udgivet på Munksgaard, Rosinante.

Og straks fra første side i "kort fortale" åbner han med en enkelt genial sætning:

"Det bryst, hvor barnet første gang bliver lagt til rette, den arm, hvor det første gang finder hvile, er ikke andet end skæringspunktet mellem afmagt og almagt, hvor al menneskeheden udspiller sig".

Afmagt og almagt oplevet af et menneske som tilskuer, lytter, medpassager, medlevende på en rejse gennem Rusland, den sibiriske jernbanetur, Manschuriet, Kina, grænsen til Tibet, Combodia, Vietnam, Hong Kong viser Carsten .Jensens talent for at opdage ord for livet i skæringspunktets hvirvel.

Han er på opdagelsesrejse i natur, kultur, historie, levevis, magtstruktur. Han bruger sig selv som instrument og spiller forunderligt dybt med nutid, fortid og fremtid for menneskeheden i grusom og ophøjet udspil på jorden.

Min oplevelse af vores fælles skæbne i mit lille perspektiv på afmagt og almagt i skæringsstedet er blevet væsentligt udvidet med den rejse Carsten Jensen beretter om.

Læs selv. Kærlig hilsen Louise Højlund.

Dette nummer var redigeret af Vesterbrogmppen, næste nummer redigeres af Nørre Nissum, deadline hertil 8. september 98.