Køkkenrullen nr. 1, 1999 |
Side 3-6ORGANISATIONERNES MARKED I anledning af SO-året for Verdenserklæringen om Menneskerettighederne afholdt de frivillige organisationer i København "Organisationernes Marked" i Nationalmuseets festsal søndag den 6. december. 20 organisationer var repræsenteret, bl.a. Kvindernes U-landsudvalg, Folkekirkens Nødhjælp, FN-forbundet, Dansk Flygtningehjælp, Red Barnet, IND-SAM og Danske Kvinders Nationalråd. Og så var Kvinder for Fred der naturligvis også. Vi havde en "bod" sammen med Center for Konfliktløsning. Der var pænt pyntet med materialer fra begge organisationer. Inger Bjørn Andersen havde lavet en planche med en oversigt over alle FN's mærkedage, og Ulla Røder havde opsat en flot fotomontage fra Trident Ploughshares 2000's aktioner i Skotland mod Storbritanniens atomubåde. Ulla viste også en video fra demonstrationerne i Skotland, som hun selv har deltaget i, og fortalte om baggrunden for og målet med de fortsatte aktioner. Aktivisterne ønsker at presse politikerne og NATO-medlemmerne til at starte øjeblikkelige forhandlinger om en atomvåbenkonvention. Vi måtte ikke sælge noget, men gerne uddele pjecer. Vi sneg os dog til at sælge kulørte bånd, som man kunne skrive en fredshilsen på, for at samle penge ind til sommerens marchdeltagere, der skal marchere fra Den internationale Domstol i Haag til NATO's hovedkvarter i Bruxelles. (Læs mere om marchen i Ulla Røders artikel andetsteds i dette blad). Dido Lusamba fra Den Demokratiske Republik Congo spillede og sang for os. Tidligere statsminister Anker Jørgensen og forfatteren Jørgen Knudsen holdt taler. Med så mange organisationer, som alle kæmper for menneskerettigheder, samlede i pæne og nydelige omgivelser, skulle man tro, det blev en festlig, folkelig og farverig forestilling. I\len der kom næsten ingen gæster. Det var organisationernes repræsentanter, der var i flertal. Der var ingen spontane aktiviteter, som f. eks. fælles sange, etniske danse eller ikke-planlagte flammende taler mod krig, vold og undertrykkelse. Jeg savnede den følelse af vilje, optimisme og fællesskab, som herskede i fredsfestivallernes tid! Det ser ud, som om græsrodsbevægelserne er blevet alt for artige og stuerene. Hvor er modet, energien og kampånden? Hvor er fantasien, kreativiteten og livsglæden blevet af? Hvor er befolkningens forståelse for, at menneskerettigheder ikke bare er noget, der står i en konvention, men noget der skal kæmpes for hver dag i alle dele af verden? Grete Møller FN-KALENDEREN NGO-markedet på Nationalmuseet i anledning af 50-året for menneskerettighederne 6. dec. blev "Kvinder for Fred"s sidste aktivitet på Nationalmuseet for denne gang. Et af elementerne i "Kvinder for Fred"s stand var en FN-kalender. Min idé var gammel, med udførelsen voldte mig kvaler, så den blev lavet under tidstvang den 5. dec. Smuk var den ikke, men informativ. Den havde en funktion, idet nogen spurgte mig, hvor jeg havde de FN-dage fra. Det er jo nemt at svare på. Enhver kan ringe til FNs Informationskontor for de nordiske lande" og bede om et eksemplar (tlf. 35 46 73 (0). Grete Møller, Ulla Røder og jeg passede standen fra 10 - 17. Vi talte om maske at markere "FNs verdensdag for pressefrihed" 3. maj 1999. Jeg har nogle avisudklip fra dansk presses markering af 3. maj 98. Det kunne vi bruge til at sige noget generelt om dagen på en udstilling. Samtidig kunne vi lave en udstilling om FNs Verdensfredskongres i Bellacentret i oktober 1986. I Kongressens kvindetelt var Grete Møller en meget aktiv medarrangør. Det ville være nærliggende, om vi lavede en udstilling om FNs Verdensfredskongres pa pressefrihedsdagen. Kongresen blev nemlig undertrykt i den danske presse, der kun bragte uromagernes forsøg pa at forhindre FN-kongressen gennem terror og alskens ballade ved åbningen og afslutningen af kongressen. Eva Bendix og Leif Larsen skreven bog, "Øjne ser, hvad øjne vil se", der er en sammenhængende redegørelse for forsøget på at bygge et vrængbillede op af kongressen for at forhindre den. Det lykkedes ikke for efterretningstjenesten og KU'erne m.fl. Grete og jeg har ikke besluttet noget med hensyn til at markere FN-dagen. Der er jo et stykke tid til 3. maj. Vi vil begynde med at kaste ideen ud til Køkkenrulle-læserne. Har du mødt noget godt eller dårligt i kvindeteltet? Har du hørt en kvinde, der sagde noget, du stadig husker? Der var mange kvinder fra den 3. verden. Fik du kontakt med nogen? Giv os et par ord om et eller andet, du erindrer, og vi vil også gerne høre et par ord om, hvad du mener om ideen. Skriv eller ring til Grete, 43 73 00 63, eller Inger, 44 44 08 97I. Gør det i løbet af januar. På det grundlag beslutter vi os og meddeler det i februar-Køkkenrullen. Inger Bjørn Andersen
FN-dage 8. marts International kvindedag 21. marts Internat. dag for afskaffelse af raceforskelsbehandling. 22. marts Verdensdag for vand. 23. marts Den meteorologiske verdensdag. 7. april Verdenssundhedsdag. 23. april Verdensdag for bøger og copyright. 3. maj Verdensdag for pressefrihed. 15. maj International familiedag. 17. maj Verdensdag for telekommunikation. 31. maj Verdensdag mod tobak. 4. juni Internat. dag for børn som er blevet ofre for aggression. 5. juni Verdensmiljødag. l7.juni Verdensdag for bekæmpelse af ørkenudbredelse og tørke. 26. juni International støttedag for torturofre. 26. juni International dag mod misbrug af og handel med narkotika. 1. lørdag i juli Internat. dag for kooperativer. 11. juli Verdensbefolkningsdag. 9. august Internat. dag for verdens oprindelige folk. 8.sept. Internat. dag for læse- og skrivefærdighed. 15. sept. International fredsdag. (denne dag morkeres, når FNs ordinære genemlforsamling åbnes, hvilket altid sker den 3. tirsdag i september). 16. sept. International dag for benrelse of ozonlaget Sidste uge af sept. Verdenssøfartsdag. (valgfri dag). 1.okt. International ældredag. 1. mand. i okt. Verdensdag for bolig- og bebyggelsesmiljøer. 9. okt. Verdenspostunionens dag. 2. onsdag i okt. Internat. dag for reduktion af omfanget af naturkatastrofer. 16. okt. Verdens fødevaredag. 17. okt. Internat. dag for udryddelse af fattigdom. 24. okt. FN-Dagen. 24. okt. Verdensdag for information om udviklingsspørgsmål. 16. nov. lnternntional tolerancedag. 20. nov. Verdensbørnedag. 20. nov. Industrialiseringsdag for Afrika. 21. nov. Verdensdag for TV. 29 nov. Internat. solidariletsdag for det palæstinensiske folk. 1. dec. Verdens AIDS-dag. 2.dec. Internat. dag for udryddelse af slaveri. 3.dec. Internat. dag for handicappede. 5. dec. Internat. dag for frivilliges arbejde for økononlisk og social udvikling. 7. dec. Internat. dag for civil luftfart. 10. dec. Menneskerettighedsdag. 29. dec. Internat. dag for biologisk mangfoldighed. |
|||
Side 7-8Haag Appel for Fred 11. - 16. maj For 100 år siden blev den første fredskonference holdt i Haag. Efter mange konferencer om børn, miljø, menneskerettigheder, social udvikling osv. afholder civile organisationer denne konference og inviterer regeringerne til at deltage. Fredskonferencen afholdes i den internationale lovs hovedstad Haag og temaet er: "Tid for afskaffelse af krig og årsagerne til krig". Slaveri, kolonialisme og apartheid er blevet forbudt i de sidste århundreder. Nu er tiden inde til at tage skridt til at gøre krig ulovlig. Lad os tage de sidste skridt til afskaffelse af krig og erstatte de internationale magtstyrkers love med styrken ved internationale love. Lad os finde moralen, ånden og politisk vilje til at gøre, hvad politikerne ved bør gøres, men ikke kan få sig til at udføre: Styrk menneske rettighederne. Der vil blive afholdt en række regionale planlægningskonferencer. Du kan kontakte din fredsorganisation eller IPS, 41 Rue de Zürich, 1201 Geneve, Sweitz. Tel. 41-22-871-6429. Fax. 738-9419. E-mail: Ipb@gn, apc.org - Web: http://www.itu.ch.ipb/ Tilmelding kan ske til European Office Hague Appeal for Peace 1999 c/o IALANA, Anna Paulownastraat 103, 2518 se Haag, Holland. Tel. +31-703634484. Fax +31-70-3455951, E,mail: ... International udstilling vil vise International Women's Peace Archieve søger materialer til synliggøreise og dokumentation af Kvinders Fredsarbejde f.eks. A-våbenmodstand, solidaritetsarbejde med kvinder fra andre lande, blokader og andre aktiviteter. Alt materialet skal være på engelsk og kan afleveres eller sendes til: International Women's Peace Archieve, Lothringer Str. 64, 46045 Oberhausen, Tyskland. Tel. 49-208-853607. 49-208-853716. Deadline er den 8. marts 1999. Udstillingen, der sættes op i samarbejde med Kvinnor för Fred, Sverige, vil først blive vist under Haag Appellen og derefter blive kopieret og efter oversættelse cirkulere i andre lande. Fredsarkivet der forventes åbnet om et halvt år vil herudover gerne høre fra kvinder og/eller grupper, som måtte have materialer i deres gemmer de kunne tænke sig-bragt i arkivet. - Arkivet skal kunne give lærere, studerende, aktivister og befolkningen information om kvinders fredshistorie. Der er 3 fuldtidsansatte for tiden og kunne du inden åbningen yde din frivillige hjælp med registrering, opsætning, oversættelse m.v. vi! man meget gerne høre fra dig. Vil du vide mere kan du skrive eller ringe til Bibi Steinertz, Kvinnor för Fred Stockholm, Box 10098, S10055 Stockhoim. TeL/Fax 08/6679727. Ulla Røder 2000 WALK FOR |
|||
Side 9Fredsmarch for Atomnedrustning Nyt om March for Atomnedrustning 16. -30. maj 1999. 23 lande har nu tilmeldt sig denne store march, som vil afgå fra Haag den sidste dag under Haag Appellen. Marchdeltagerne vil bringe international lov fra Haag til forbryderne i Nato's Hovedkvarter j Bruxelles. Reqerinqerne opfordres til at fremme tiltaq, der fører til en total atomvåbennedrustninq, herunder: -Nato skal erklære en ikke førsteslagsstrategi. Alle atomvåbenstaterne bør omqående taqe skridt til: -Fjernelse af atomvåbenberedskabet. Undervejs vil der blive camping. Så mange som muligt må medbringe telt. Der vil være telte til møder, køkken, førstehjælp og et begrænset antal sovepladser. Bad på overnatningsstederne vil blive forsøgt etableret, men vær forberedt på at "overleve" uden et bad hver eneste dag. Der vil være mobilt køkken undervejs med vegetar/vegan kost, så du skal ikke medbringe køkkengrej, tallerken m.v. Hjælp i køkkenet undervejs vil blive værdsat, ligeledes donationer. Du skal ikke transportere din bagage, men medbring højst 10 kg. inc!. telt og sovepose. I muligt omfang vil der være en eller flere ledsagevogne til at "samle op", bringe vand, snacks m.v. Kan du bidrage med en vogn til dette formål og/eller anvise nogle pladser til fælles transport derned vil jeg meget gerne høre fra dig. Der vil ikke blive tolereret alkohol og stoffer af nogen art (bortset fra medicin). Det anbefales ikke at have dyr med på turen. Vi håber flest vil deltage hele marchen, men tilslutning en eller flere dage er også i orden. Deltagergebyret er 25 eco + 15 eco pr. dag. (1 eco = 3,8 danske kroner - kan blive reguleret. Udregning efter solidaritetsprincip ml. landene). Solsikkekort med meddelelser og underskrifter til opsætning foran Natos hovedkvarter vil blive solgt til 20 kr. stk. Disse kan bestilles hos undertegnede. Overskuddet går til dækning udgifter ved organisering af marchen. Marchdeltagere kan tilmelde sig undertegnede så hurtigt som muligt, gerne senest den 1. februar 1999. Jeg vil herefter fremsende deltager pakke i løbet af feb./marts. Alle vandrere er inviteret til at deltage i Haag Appellen. Nærmere oplysninger om deltagerbetaling/indkvartering m.v. under Haag Appellen modtager jeg først i januar, men du er velkommen til at ringe eller skrive til mig og holde dig underrettet. Godt Nytår. Ulla Røder. Tlf. 65968838. E.mail: urdk44 a hotmail.com |
|||
Side 10Bomber er tegn på afmagt Atomvåben findes, fordi de skal bruges. Når Danmark støtter 'humanitær intervention' - bombninger - i Serbien eller korstoget mod Irak, ligger menneskeforagten lige under retorikken Angrebene mod Irak finder sted uden FN-mandat og er en gemen angebskrig, siger ekspert, der frygter, at angrebet udhuler FN-systemet Når bomberegnen indstilles, skal USA's flåde og flyvevåben køres i stilling i Den Persiske Golf Som den nye vogter af Iraks dødelige Våben-arsenaler "I Mosambique laver de våben om til plovjern". "Mennesker har opfundet atombomben, men selv ikke den klogeste
mus kunne finde på at konstruere en musefælde". Bomber knuser FN-mission Dette nr. er redigeret af Aalborg/Nibe. Næste nr. redigeres af Gladsaxe. Sidste frist for stof dertil 23. jan. |
|||
Side 10PET - komitéen PET-komitéen efterlyser mennesker over hele landet, som på den ene eller anden måde er blevet udsat for de hemmelige tjenesters ulovlige overvågning, aflytning, infiltration eller indbrud, og måske har lidt skade på deres "karriere" eller lignende. PET-komitéen er interesseret i at få kendskab til mange sager. Vi vil arbejde videre med den indsamlede "sagssamling" med det formål at fremme en uvildig og åben undersøgelse af de hemmelige tjenester og sikre en mere demokratisk kontrol med disse fremover. Når vi på denne måde henvender os til offentligheden, hænger det sammen med, at PET fortsat nægter at åbne sine arkiver. Ring eller skriv til PET-komitéen, hvis du har en historie at fortælle. Vi sikrer anonymitet, så længe du ønsker det. Kontaktperson: Mads Bruun Pedersen, Enhedslisten, Folketinget, Christiansborg, 1240 København K. Tlf. 33 37 50 05. Medlem af tribunalgruppen Center for Konfliktløsning Weekendkursus i praktisk konflikthåndtering 19. - 21.
marts og 24. - 25 april. Workshop i girafsprog 5. - 7. marts og 28. - 30. maj. Grudkursus i konfliktløsning - ialt 15 dage. |
|||
|
|