Køkkenrullen nr. 2, 1999 |
Side 3-9
Ingrid i Holstebro har sendt en kronik fra Flensborg Avis 6.jan. 99. Landsforræderne... og den kolde krig. af Mikael Witte. Diverse danske efterretningstjenester har registreret og overvåget flere hundrede tusind danskere. Angsten for aflytning har øget selvcensuren, medvirket til politikerleden og dermed til en opgivelse af selve grundtanken for demokratiet: Det politiske engagement. Overvågningen har imidlertid ikke ført til afsløring af en eneste landsforræder. Men der var landsforrædere! Ved afslutningen af Anden Verdenskrig mødtes Sovjetunionens, Storbritaniens og USAs ledere til tre topmøder i Teheran, Jalta og Potsdam. De drøftede deres militære samarbejde samt hvordan de i fremtiden ville dele verden. Opdelingen udløste den globale konfrontation, hvor øst og vest ikke længere bare angav verdenshjørner, men parter i magtkampen. Verdensledernes beslutninger forenede egentlig menneskene i alle lande: Beslutningerne blev truffet hen over hovederne på dem alle. Kynisk lod de mægtige mænd den kolde krig bryde ud samtidig med, at de lod jurister formulere Verdenserklæringen. Verdenserklæringen om menneskerettighederne, der smukt skulle tage udgangspunkt i mennesket. Den danske neutralitet. Besættelsestiden havde overbevist mange danskere om, at tredivernes neutralitetspolitik måtte opgives, og at Danmarks optagelse i FN medførte, at vi måtte påtage os visse ikke specificerede - forpligtelser. Til gengæld skulle vores tryghed garanteres af FN. Danmark havde opgivet neutralitetspolitikken. Imidlertid mistede FN hurtigt sin effektivitet som følge af konfontationen mellem øst og Vest.Men den danske politik var at holde sig uden for stormagternes blokdannelser. Statsminister Hans Hedtoft erklærede i maj 1948, at verden i dag præges af brydningerne mellem to systemer: den amerikanske kapitalisme og den russiske tvangskollektivisering. Nordens socialdemokratiske arbejderbevægelse vil ingen af delene. Danmark er tilbage i en form for neutralitet. USA ville ikke hjælpe Skandinavien. Muligheden for et skandinavisk forsvarsfælleskab blev undersøgt- og opgivet. Da USAs regering meddelte, at et fritstående skandinavisk forbund ikke kunne vente amerikansk våbenhjælp, brød planerne sammen. Efter dansk anmodning blev Danmark stiftende medlem af Nato, og den 4.4.49 kunne udenrigsminister Gustav Rasmussen underskrive Atlantpagten i Washington. Danmark havde opgivet neutralitetspolitikken og erklæret sig for USA. Kaufmanns private felttog. Men allerede i april 1941, da den danske regering samarbejdede med Nazityskland, og USA stadig stod uden for verdenskrigen, havde den danske ambassadør Henrik von Kaufmann indgået en privat aftale med USA. Ifølge den anerkendte USA ham som Danmarks repræsentant, til gengæld gav han USA næsten ubegrænset ret til at oprette baser på Grønland. Efter befrielsen godkendte Folketinget aftalen med tilbagevirkende kraft. Det skete samtidig med, at regeringen overvejede, hvordan den kunne kræve fuld dansk kontrol med Grønland. Og det skete samtidig med, at ambassadør Kaufmann fortsat gjorde alt for at sikre USAs adgang til Grønland. Således rapporterede han til USA, hvordan den danske regering ville presse USA ud af Grønland og sammen med amerikanske embedsmænd lagde han råd op mod Danmark. Alt imens sendte han sine beroligende rapporter til Danmark. Ambassadør Kauffmann var amerikansk spion og dermed landsforræder. Men selvom den danske regering blev klar over, at han forrådte Danmark,så lod man ham forblive på posten. I 1958 blev han pensioneret og dekoreret med Dannebrogsordenens brystkors med diamanter. Protokoller blev skjult I 1951 indgik udenrigsminister Ole Bjørn Kraft Grønlands-overenskomsten med USA, der skulle erstatte aftalen fra 1941. Nu skulle den amerikanske tilstedeværelse i Grønland reguleres. Overenskomsten var resultatet af diplomatiske forhandlinger, der skulle føre det amerikanske og danske folk bag lyset. Ifølge DUPI-rapporten "Grønland under den kolde krig", henviste de danske forhandlere til, at man var enig om substansen, og at det måtte være i fælles interesse, at "aftalen" kunne smugles igennem de respektive parlamenter. (that this agreement ean be "smuggled through" our respektive parliaments) Overenskomsten blev forelagt rigsdagen og godkendt. Men udenrigsminister Kraft skjulte de tre ledsagende tillægsprotokoller, ifølge hvilke overenskomsten primært handlede om USAs offensive planer. Atter forrådte en dansk minister danske borgere til USA. "Enhver form for materiel" USA fik ret til at oplagre atomvåben i Grønland og kunne overflyve med atombombefly. Forhandlingerne vedrørte ikke atomvåben, og overenskomsten nævnede dem ikke ved navn. Men USA mente, at overenskomsten gav dem ret til at indføre "enhver form for materiel" - altså også atomvåben. Udenrigsministeren forklarede Folketinget, at USA kun måtte bruge Grønland til at forsvare Nordamerika. Imidlertid skrev forhandlerne i et internt notat, at Thule-basen "efter det foreliggende ikke kan betegnes som nogen decideret defensiv basis". Regeringen havde gjort alt for, at befolkningen skulle få det indtryk, at Grønland ikke skulle bruges som udgangspunkt for angreb på Sovjetunionen. Ikke engang Folketingets Udenrigspolitiske Nævn (som ingen DKP-er var medlem af) måtte i dybeste fortrolighed få beked. I 1952 lagde det amerikanske luftvåben en plan for, hvordan USA skulle gennemføre omfattende angreb med atombevæbnede bombefly fra Thulebasen. Den amerikanske regering forudsatte, at krigen mod Sovjetunionen ville nå sit højdepunkt i løbet af tre uger, hvor USA på den 24. dag ville sende 33 atombombebærende flyvemaskiner af sted fra grønlandske Thule. H. C. Hansen og atomvåbnene I maj 1957 gennemførte Socialdemokratiet sin valgkampagne på et nej til atomvåben i Danmark. Et halvt år senere fik statsminister H. C Hansen besøg af den amerikanske ambassadør, der spurgte, om den danske regering ønskede at blive underrettet, hvis USA placerede atomvåben i Grønland. Statsministeren svarede tre dage senere ved at overrække ambassadøren "en skriftlig erklæring, som han karakteriserede som uformel, personlig, yderst hemmelig og begrænset til en kopi på henholdsvis den danske og amerikanske side. Dupi anser det for sandsynligt, at statsministerens svar til amerikaneren var forberedt sammen med udenrigsministeriets direktør og muligvis også med amerikanerne selv! Brevet var klassificeret i den mest hemmelige "Cosmic". Det måtte offentligheden aldrig få kendskab til. Brevet kan kun betegnes som en generalfuldmagt til USA - den danske statsminister var landsforræder. Tiderne skifter. I 1995 fik danskerne brevet at se, og i den forgangne sommer har det oven i købet været udstillet på det mondæne Galleri Asbæk som forvaltningskunst. Ministre blev ikke straffet I Danmark rapporterede danskere om andre danskere. I dette efterår har tidligere udenrigsminister Kjeld Olesen indrømmet, at han deltog i aflytningen af andre borgere. Resultatet af disse aflytninger blev delt med USA. Ifølge straffeloven straffes landsforrædere med fængsel op til livstid - men den paragraf er ikke anvendt over for de danske ministre, der har forrådt danske borgere. Og de politikere, der nu forlanger klarhed om venstrefløjens landsforrædere, de har aldrig interesseret sig for magthavemes forræderi mod landets borgere. Med dette afslører jeg ingen statshemmeligheder - men minder om bedrag og fortrængninger. Det var dansk politik, at der ikke måtte være atomvåben i Danmark. Alligevel anløb amerikanske krigsskibe - der kunne medføre atomvåben - danske havne. Fredsbevægelsemes kritik af bruddet på atompolitikken blev afvist af skiftende regeringer: Der var ingen grund til at tro, at det venligtsindede USA havde krænket den danske atompolitik. Med en generations forsinkelse kunne forskere i 1997 dokumentere de danske regeringers forræderi. I den kolde krig blev der ikke løsnet et eneste skud mellem USA og Sovjetunionen. Til gengæld sloges supermagterne om kontrollen om verdensherredømmet, og i særdeleshed forbeholdt de sig retten til at intervenere hos deres egne allierede. Det var dér, begge supermagter i virkeligheden så fjenden: Risikoen for, at menneskene skulle rive deres eget land ud af det globale bloksystem. Det måtte vi ikke! Igen og igen fik vi fremstillet USA som fredens garant og NATO som en forsvarsorganisation. Danmark blev reduceret til en lydstat for USA, og danskerne til lyttere til danske statsministres løgne. Aase (Nibe) har klippet dette fra EU-Parlamentets "Nyt fra Europa" dec.1998. Patricia Mc Kenna er taler ved "The European Futures Congress" i Prag, som omtales her i bladet side 14. Våbeneksport "Vi er nodt til at se på, hvordan EU-Iandene yder brændstof til konflikter rundt i verden og overtrædelser af menneskerettighederne. Vi har f.eks. brug for en kodeks for våbeneksport. Jeg vil gerne nævne følgende: Frankrigs træning af sikkerhedsstyrker og dødspatruljer i Rwanda, belgisk våbensalg til Rwanda, britisk træning af indonesiske styrker, tyske maskinpistoler brugt til en fængselsmassakre i Brasilien, Hawk jets sendt til Indonesien, så de kan forfølge Østtimors befolkning, britisk våbensalg til steder som Tyrkiet og Saudi Arabien, torturinstrumenter solgt til lande, så de kan bidrage til, at mennesker i hele verden udsættes for overtrædelser af menneskerettighederne.« Patricia McKenna,
irsk, Gruppen De Grønne |
|||
Side 108. marts 1999 Kvinder ved årtusindets rand En gruppe kvinder, der kalder sig - De professionelle Hekse, PROFH - har fået den ide, at vi - kvinder - skal markere indgangen til det næste årtusinde i fællesskab mandag den 8. marts 1999 - Kvindernes internationale Kampdag! Det gennemgående tema skal være: Kvinders visioner for det næste årtusinde Hvad drømmer du om - hvad frygter du - hvad tror du - hvad ved du? Former vi vor fremtid - og hvordan bliver den? Vi har fundet på fem temaer, som det kunne være spændende, at få synspunkter på: - Teknologiens - arbejdets - vidensamfundets - magt - Kvindekroppens - kvindelivets - familiens - magt - Identitetens - følelsernes - etikkens - magt - Politisk - økonomisk - global - magt - Kvinder over grænser - solidaritetens magt Vi forestiller os, at der i forbindelse med temaerne er meget korte politiske indlæg vekslende med relevante kulturelle indslag. Vi ønsker at synliggøre kvindebevægelsen - vise mangfoldighed og visioner - tage temperaturen - vise at kvindebevægelsen stadig eksisterer. Kvinder for Fred er sammen med en række andre kvindebevægelser og organisationer inviteret til at deltage i arrangementet og i forberedelserne. Vesterbrogruppen har været til et forberedende møde den 12.januar og vil deltage i arbejdsmøderne fremover. Tid og sted for arrangementet er endnu ikke fastlagt. Har du ideer til, hvad Kvinder for Fred kan bidrage med, navnet på en kunstner, som måske vil medvirke, eller ønsker du blot flere oplysninger, så ring til Anita Petersen, tlf. 3331 17 49 eller Grete Møller, tlf. 43 73 00 63. Vi glæder os til at høre fra dig! Mange hilsener fra Grete Møller. |
|||
Side 11-12Hvor blev debatten af? Den brede, folkelige debat, der burde have præget medierne efter offentliggørelsen af Forsvarskommissionens betænkning om dansk sikkerhedspolitik i den nærmeste fremtid, er udeblevet - måske til dels druknet i dønningerne efter finanslovforliget sidst i november. Når man betænker, at Forsvarskommissionen har arbejdet ud fra den udbredte opfattelse, at Danmark i dag står uden militære trusler i lang tid fremover og altså nyder ekstrem sikkerhedspolitisk tryghed, må ma sige, at kommissionens konklusioner er en visionsløs fremskrivning af status quo. Alle værn opretholdes stort set uændret og tilføres endog nye, kostbare ressourcer - ikke til værn for eget territorium, men til tvivlsomme, internationale engagementer. Den usædvanligt gunstige sikkerhedsmæssige situation, der burde udmøntes i store, militære besparelser, ser ud til ar være tabt på gulvet. Hvorfor? Kan vi ikke bruge 16-17 milliarder årligt på mere positive projekter end våben og militæroperationer langt fra Danmarks grænser? Hvorfor give kunstigt åndedræt til en institution, som forlængst burde være droslet ned i takt med truslernes fravær? Så er der langt større visioner i den betænkning, som "Fredskommissionen af 1998" offentliggjorde midt i november under larmende tavshed fra mediernes side, skønt alle medier, politikere, Forsvarskommissionens medlemmer og Udenrigspolitisk Nævn var inviteret og orienteret. "Fredskommissionen af 1998" blev nedsat af Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe i maj 98 som et folkeligt modstykke til Forsvarskommissionen. Fredskommissionens medlemmer, der består af kendte og ukendte mennesker med interesse for dansk sikkerhedspolitik i det 21. århundrede har beskrevet forskellige udviklingsmuligheder for sikkerhedspolitikken i det 21. århundrede i nogle scenarier. Det mest visionsløse scenarium hedder: "Vi gør, som vi altid har gjort", nemlig fremmaner et nyt fjendebiliede (slyngelstater?), der kan retfærdiggøre opretholdelse af store militær- og våbenbevillinger. Her overfor står den visionære sikkerhedsfilosofi, der kræver alle nationale, militære styrker begrænset til defensive forsvar, begyndende i NATO, men derefter udbredt i hele verden under kontrol af et styrket FN som internationalt redskab for en alternativ sikkerhed. Læs mere om de nye sikkerhedspolitiske tanker i betænkningen, som kan bestilles hos "Fredskommissionen af 1998" clo Erik Lau Christensen, Slagelsegade 7,2. th.,2100 København Ø tlf. 35382702. Thyra Hansen, Virum. |
|||
Side 13-14FREDSFONDEN arrangerer 25.2.99 kl. 10-16 HØRING vedr. Dansk i Landstingssalen. Ideen med høringen: Udgangspunktet for høringen er mandatspørgsmålet. Det er aktuelt, fordi Danmark skal være med til at tage stilling i april i år i Washington. Og det rejser de fleste vigtige, generelle spørgsmål om dansk sikkerhed, som vi har savnet debat om. Høringen tænkes opdelt i tre dele. Først fem relativt korte foredrag, der relativt faktuelt og informativt redegør for situationen på det pågældende område, og således sikrer den nødvendige baggrundsviden og kontekst for diskussionen. Dernæst diskuteres de rejste spørgsmål mere målrettet i et panel med de fem foredragsholdere, hvor de dels kan kommentere hinandens oplæg, dels (primært) vil blive udsat for to spørgere samt evt. spørgsmål fra høringens øvrige deltagere. Tredie og sidste del vil bestå af oplæg fra og diskussion med centrale politikere/ministre. De fem oplæg er: Folkeret: suverænitet og intervention. Dansk sikkerhedspolitik, historisk set. Institutionerne i europæisk sikkerhedspolitik. Menneskerettigheder, krigsforbrydelser, folkemord. Mediernes ansvar for formidlingen af krige og konflikter til offentligheden og dermed indtrykket af en given krigs parter og præmisser. Høringen er gratis. Yderligere oplysninger kan fås i Fredsfonden Tlf. 32 9544 17. ALTERNATIVE TO EU 5. Linja 3 A 2 00530 Helsinki Finland, phone +358 - 9 - 682 3422 fax +358 - 9 - 682 3544 "Kvinder for Fred" og "Bedstemødre mod Atomvåben" har fået brev fra Ulla Klötzer, formand for "Alternative to EU - Finland" med opfordring til at deltage i "The European Futures Congress" i Prag 2.-4. juli. Hvis du er interesseret i Kongresprogrammet og busruten gennem de baltiske stater og tilmeldelsesformular, så ring til Inger Bjørn Andersen tlf. 4444 08 97, og jeg vil kopiere de syv sider og sende til dig. Center for Konfliktløsning, Birkeg.10, (35371052) Workshop i girafsprog 28.-30. maj. Tårnstudiet Vesterbrogade 40, 1620 København V. Pris 2.000 kr. Dette nr. er redigeret af Gladsaxe. Næste nr. redigeres også af Gladsaxe. Sidste frist for stof 23.2. |
|||
Side 15 |
|||
|
|