Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 4, 1999

Krigen er her!

Det blev frygtelig alvor

Vi er lammede af angst

NATOs troværdighed
som fredsskaber på spil

»De dræber folk, henretter dem på åben gade. I Djakovica skal de have myrdet 50. Vi har ingen vand eller elektricitet og sidder og venter på det værste. Serberne gør, hvad der passer dem«
Beboer i Pristina

EU støtter luftangrebet mod Jugoslavien, men vil ikke gå med til at sende landtropper mod serbernes leder Milosevic. I Folketinget er holdningerne delte.

»Vi indsætter ikke landtropper i en kampsitnation, og det gør vore allierede heller ikke.«
Al Gore vicepræsident

Le Monde (Frankrig) »Det er ikke noget problem, at NATO angriber uden FN-mandat. Risikoen for en international ubalance er værd at løbe, fordi alternativet - ikke at angribe - er desto mere forfærdende. Det ville nemlig være det samme som at acceptere genindførelsen af barbari i Europa«

New York Times (USA) »Der er ingen garantier for, at luftangreb alene kan fremtvinge et kompromis med Milosevic, og der er ingen klar konsensus om, hvilke militære eller diplomatiske skridt der må tages, hvis luftangrebene viser sig at være utilstrækkelige"

La Repubblica (Italien) »Rusland hører ikke ind under NATOs liste af bekymringer. Landet spiller ikke nogen hovedrolle, fordi det er degraderet til statist, tilskuer.

Men det kan blive nødvendigt at lindre dets frustrationer. For en Milosevic i Moskva er dog langt værre end en Milosevic i Beograd«

Moskovskij Kosmsonolets (Rusland) »Den vestlige civilisation er hyklerisk og dobbeltmoralsk. Vesten var imod Rusland, da det gik ind i Tjetjenien. Det fordømte og angreb Irak, da irakerne invaderede Kuwait. Men det er helt i orden, at Vesten selv angriber Serbien, selvom det er en suveræn stat«

TVANG.

Af Cecil Bødker

Du kan ikke tvinge dem
til at elske hinanden
og du kan ikke piske dem til at enes,
for de vil hade dig i fællesskab,
så din søn
må lære at dræbe.

Du kan ikke åbne deres øjne
med magt,
for de vil frygte dig, og deres hjerter vil springe som flint.
Kun dine våbenløse hænder
kan vise vejen til fordragelighed.

HJÆLP KOSOVOS OFRE

ÅR 2000
- FNs Internationale Fredskulturår

Årene 2001 - 2010 FNs Internationale Freds­kultur­årti.

Grete Møller skriver om dette i Køkkenrullen nr 3 1999: "Hvis FN' s beslutning om at satse på Fredskultur, som et middel til ændring af verdenssamfundet fra at blive styret af vold og magt til at bygge på fornuft og forståelse mellem nationerne, må ikke alene græsrødderne, men også de etablerede forskere, medierne og politikerne samarbejde for at give Fredskulturen kød og blod." Det fik mig nok engang til at tænke på Riane Eislers "Skålen og Sværdet - Kulturhistorie i et nyt kønspolitisk perspektiv", Gyldendal 1994, som jeg blev opmærksom på for flere år siden, hvor der var en anmeldelse og grundig redegørelse for indholdet i LINK.

Fra bagsideteksten: "Hvorfor jager og forfølger vi hinanden? Hvorfor er vores verden så tilstoppet af gensidig, menneskelig infami? Hvad er det, der kronisk får os til at gribe til grusomhed i stedet for kærlighed, til krig i stedet for fred, til ødelæggelse i stedet for udvikling? Med baggrund i mange års studier, nyfortolkning, dokumentation og analyse af 15.000 års historie finder Riane Eisler belæg for (og håb il, at menneskene tidligere har levet i relativ harmoni, at kvinder ikke pr. automatik rangerer lavere end mænd, og at samfundet ikke behøver at , være rigidt lagdelt med de fattige som underklasse og de rige som overklasse. Og modsat den traditionelle opfattelse, at kun konkurrence skaber udvikling, påviser hun, hvordan de konkurrenceløse, neolitiske samfund fra ca år 6.000 f. Kr. faktisk udviklede alle de grundlæggende metoder og teknologier, som vi bruger dem i dag.

Hun gør rede for en helt ny teori, den kulturelle forvandlingsteori, der som udgangspunkt har to basale samfundsmodeller, hersker-modellen (patriakatet eller matriakatetl hvor den ene halvdel af menneskeheden indtager en højere rang end den anden, og partnerskabs-modellen, hvor de sociale relationer primært baserer sig på princippet om sammenhold fremfor rang.

Teorien fremkommer bl.a. af radikale nyfortolkninger af arkæologiske fund og fundsteder, hvis tradionelle tolkninger og forklaringer alle sammen bygger på hinanden. Riane Eisier sætter en ny dagsorden for forståelse af de forhistoriske samfund, som ikke alene burde vække genklang hos arkæologerne, men også vil være af stor almen interesse."

Kan meget anbefales som inspirerende læsning, som dog kan være lidt tung at danse med eftersom det er en afhandling, men det er sliddet værd med de dybt overranskende og nye tanker, som vender herskersamfundets syn på de samme ting fuldstændig på hovedet.

Samtidig viser den vejen til en fredskultur.

Birgit Horn.

INDSIGT OG TÆNKNING.

Er vi voldelige fra naturen, så vi bare må se at vænne os til krigene og myrderierne?

Oprustning og krig er et symptom på noget der starter et andet sted.

Den indiske seer og forfatter Jiddu Krishnamurti pegede på en mulighed for, at lægge vores krigeriske tilbøjeligheder fra os.

Især i Vesten har vi en forestilling om, at tænkning er menneskets betydeligste evne; men vi har en evne, der er langt vigtigere, - og det er evnen til indsigt.

Først når vi indser noget, har vi lært noget nyt. Tænkning kan kun lære os noget gammelt. Det vil sige, at vi efter at have indset noget ikke mere helt er den samme person som før. Der er sket en forvandling.

Tænkning knytter sig til fortiden, kulturen og autoriteterne.

Indsigt er uden for tid, kultur og autoriteter, den er fri, fordi det er den enkelte, der får indsigten og dermed flytter sig med hele sin bevidsthed. Tænkning og viden er overfladisk, vi ved meget om, hvad der er rigtigt og forkert; men vi opfører os, som om vi ikke ved et, fordi viden ikke er en indgroet del af os. Det er derimod de indsigter, som kommer til os.

Den ydre menneskeskabte verden er et resultat af os ikke omvendt. Så hvis vi gennem indsigt kan forvandle til bedre mennesker, så vil det også vise sig på det ydre plan.

Anni Markdal.

Bevidsthed går forud for væren og ikke omvendt, som marxisterne hævder.
Vaclav Havel

Vi står ved tærskelen til det 3. årtusinde. Vores civilisation træder ind i det på en udpræget splittet, hovmodig og kortsynet vis. Tabet af respekten for tilværelsens orden har bragt os i dyb krise.

Vi har mistet forbindelsen til den hemmelige indre orden i tilværelsen, der forbinder menneskeheden med evigheden.

(Fra Vaclav Havels brev til Europas miljøministre, der var samlet i Arhus til miljøkonference i juni 1998).

TRIDENT PLOUGHSHARES 2000

Plovskærsgruppen "Brød ikke Bomber" har gjort det igen.

I sidste nummer af Køkkenrullen berettede vi om frigivelsen af de 3 svenske aktivister. De er nu fængslet igen.

Denne gang har de afleveret en kurv med brød, blomster, hammere og skruetrækkere til vagterne på ubåddsværftet i Barrow. De fortsætter deres afrustning af det britiske atomvåbensystem. De ville skabe dialog med arbejderne på værftet, som producerer Trident atomvåbenubåde. De har indset, at de ikke alene kan afruste Trident systemet og modvirke den trussel, dette system udgør. De behøver hjælp fra andre medborgere og fra arbejderne på de virksomheder, der producerer atomvåben.

Denne aktion blev støttet af 15 andre aktivister fra England, .Australien og Øst-Timor. Det var kun de 3 svenskere, som blev anholdt ved aktionen. De havde overtrådt det tilhold mod at vise sig i nærheden af fabrikken, som blev givet i forbindelse med deres løsladelse efter 4 måneders fængsling.

"Vi mener, at atomvåbenkrig er en meget større forbrydelse mod menneskeheden end den forbrydelse, som vores nærvær ved fabrikken indebærer. Derfor ser vi os tvungne til at handle", siger Stellan Vinthagen, fredsforsker.

Gruppen skal for retten den 4. maj 1999 for deres aktion sidste år. Advokaten Gareth Pierce regner med at retssagen vil vare 5-10 dage. Her skal gruppen bevise, at trussel med atomvåben er ulovlig.

Du kan sende støttebreve til: Plogbillsgruppen Bröd inte Bomber, Blomstigen 10, 424 37 Angered. E-mail: plowshares@hotmail.com

Strålingsfremkaldte
kromosomfejl nedarves

"Tabet af bare et menneskeliv eller misdannelsen af ét barn, som fødes efter at vi er væk, bør bekymre os alle".
Præsident Kennedy 1963

Og hvad sker der i dag? Euratom-direktivet 96/29 blev lov i EU den 16. rr.arts 1996 og skulle være indarbejdet administrativt i de nationale lovgivninger inden 16. marts 1999.

Formålet er at slække på de eksisterende krav til bortskaffelse af radioaktivt affald. I direktivet står bl. a.:

Uden autorisation eller indberetning kan man:

- anbringe radioaktivt affald i miljøet
- fortynde radioaktive materialer med almindeligt affald for bortskaffelse ved forbrænding eller deponering på losseplads
- genanvende radioaktivt materiale i forbrugsgoder - dog ikke fødevarer, legetøj, kosmetik og smykker
- gøre alt andet med radioaktive stoffer (det drejer sig bl.a. om strontium-90, cæsium-137 og plutonium-239, der giver genetiske skader og kræft ved meget små doser).

Det nye direktiver 250 gange lempeligere end det gamle og løser et kæmpeproblem for atomindustrien.

Disse oplysninger i OOAs blad "Den skjulte atommagt" Euratom l. oplag, august 1998 medførte telefonsamtaler på kryds og tværs i landet og ind i Folketinget, hvor Keld Albrechtsen oplyste, at sagen blev behandlet hemmeligt i Europaudvalget i 1996.

I Folketingets EU-oplysning har man fortalt om de 4 bekendtgørelser, der allerede er færdige.

nr 823 31/10 1997
" 824 " - "
" 708 29/9 1998
" 48 25/1 1999

Mig bekendt handler disse bekendtgørelser ikke om det væsentligste, nemlig: EUs definition af lavradioaktivt affald.

I stedet for at få særskilt tilladelse til deponering af affaldet kilo for kilo, kan man nu blande affaldet med ikkeradioaktivt affald for at komme under grænseværdierne, og så bortskaffe det sammen med andet affald.

Det kan gå til forbrænding, hvor de flygtige stoffer vil spredes med røgen og resten ende i slaggerne, som så kan bruges til f.eks. vejfyld. Det kan deponeres, dvs. køres til losseplads, hvorfra de radioaktive stoffer kan sprede sig til grundvandet. Og endelig kan det gå til genanvendelse. . Metallerne kan f. eks. smeltes om og indgå i nye produkter fra biler til spisebestik.

Bekendtgørelser om dette emne er altså endnu ikke udformet.

Hvad er Euratom?

Det Europæiske Atomenergi Fællesskab, Euratom-traktaten blev underskrevet 25. marts 1957 og trådte i kraft l. januar 1958.

Euratorr. er den ene af de tre traktater, som danner grundlaget for den Europæiske Union, EU.

De to andre er Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (ECSC) fra 1951 og Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (EEC) fra 1958. I modsætning til ECSC, som udløber i år 2002, blev Euratom og EEC oprettet uden tidsbegrænsning.

Hvem kontrollerer Euratom?

Det gør Euratom, samtidig med at den forhindrer offentlig kontrol med sine aktiviteter.

Siden 1958 har 3uratoms sikkerhedsdirektorat ført tilsyn med sikkerheden på de civile atomanlæg i EU-landene.

Det er sket for at sikre, at atomart materiale ikke udnyttes til andre formål end "påtænkt brug". Imidlertid tillader EUratom-traktaten, at "påtænkt brug" også er "militært brug". Dette er i strid med FNs Internationale Atom Energi Agentur (IAEA)s sikkerhedskontrol i forhold til den såkaldte "Ikke-sprednings aftale", NPT-aftalen.

NPT-aftalen skal forhindre spredning af teknologier og materialer, der er egnet til fremstilling af atomvåben. IAEA tillader ikke brug af atomart materiale fra civile anlæg til militære programmer.

Dette gælder ikke for anerkendte atomvåbenstater.

Frankrig og England, EUs to atomvåbenstater har derfor stadig lov til at inddrage atomart materiale fra civil til militær anvendelse ved blot at meddele Euatom herom.

Generelt bliver kun civile atomanlæg inspiceret af Euratom.

Hvad er Euratoms opgave?

Euratoms hovedopgave er udviklingen af en stærk atomindustri. I 1958 var andelen af atomkraft i elektricitets-produktionen knap l %. I 1998 mere end 29 % som gennemsnit for EU.

Frankrig er det eneste land, der har planer om udbygning af atomkraften i eget land.

Men atomindustrien i Frankrig, Tyskland og andre lande deltager aktivt i udbygningen af atomkraft uden for EU, først og fremmest i Østeuropa.

Industrien udøver kraftigt lobbyarbejde i EU og medlemslandenes regeringer for at støtte udbygningen.

Hvem betaler for Euratoms aktiviteter?

Det gør alle landene i EU. Nogle lande er direkte imod atoækraft, men alligevel tvunget til at betale. Der har i de sidste år været gjort flere forsøg på at få revideret Euratomtraktaten. Revisionen er formelt på dagsordenen på EU-topmøderne, men hidtil har bl. a. Frankrig blokeret for, at spørgsmålet bliver taget op.

Hvornår bliver de farlige værker i Østeuropa lukket?

De bliver ikke lukket på grund af støtten fra EU:

EUs støtte til opgradering orr forbedring af sikkerheden på de farligste værker i Østeuropa er givet under forudsætning af, at værkerne blev lukket, så snart det var muligt. Men ikke et eneste farligt værk er til dato blevet lukket, tværtimod er deres levetid ofte blevet forlænget på grund af EU-støtte. EU fører inkonsekvent politik. Og de der synes at få mest ud af det, er de store atomkraft-byggefirmaer som Siemens, Framatom og Westinghouse samt en række konsulentfirmaer.

Netop som ordrebøgerne i den vesteuropæiske atomindustri var tomme kom det store nye marked i Østeuropa, betalt af EU.

Dette nr er red. af Århus-gruppen, som også red. næste nr. Deadline 23. april.