Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 1999

Side 3

KVINDE FOR FRED ARRESTERET I SKOTLAND

Ulla Røder blev tirsdag den 8. juni 1999 kl. 21.30 arresteret af MOD politiet i Skotland.

Sammen med 2 andre Trident Ploughshares 2000 aktivister blev hun arresteret for at have foretaget en direkte aktion mod MAYTIME - et flydende laboratorium med faciliteter til eksperimenter på atomvåbenubåde.

De tre fredsaktivister fra gruppen "The Pheasant Union" udtaler blandt andet:

"Vi, Angie Zelter, England, Ellen Moxley, Skotland og Ulla Røder, Danmark har fundet sammen for at prøve at demontere dele af det britiske atomvåben system og derved forhindre alvorlige brud på såvel national som international lov. Vi er medlemmer af Trident Ploughshares 2000 og har underskrevet et løfte om at forhindre kriminelle handlinger med atomvåben.

Vi baserer aktionerne på etiske præmisser. Trident atomvåben-systemet er et system, som bliver forberedt til massedrab af uskyldige civile i flere generationer. Vi er overbeviste om, at Trident systemet er etisk uforsvarligt og ulovligt i henhold til international lov.

Som omsorgsfulde og medfølende mennesker, føler vi os ansvarlige for at gøre alt, hvad vi kan, for at forhindre Trident atomvåben-systemet i at være i stand til at operere. Vi udfører vore aktioner under iagttagelse af ikke-vold, stor sikkerhed og ansvarlighed.

Vi tager straffen for vore handlinger.

Vores aktion er udført med kærlighed og følelsesmæssig indlevelse. Vi forstår, at det ikke vil blive set på med sympati fra autoriteterne, men vi håber det vil hjælpe!"

Trident Ploughshares er en gruppe, hvis mål er at afskaffe alle Storbritaniens Trident atomvåben missiler senest år 2000 - ved anvendelse af ikke-voldelig, åben og ansvarlig direkte nedrustning!

Atomvåben er umoralske, farlige, forurenende, et forfærdeligt spild af ressourcer og blev erklæret generelt ulovlige af Den Internationale Domstol i Haag den 8. juli 1996.

For yderligere oplysninger og opdaterede presse­meddelelser kontakt:

David MacKenzie på telefon +441324880774/ +447775711054
eller Jane Tallents +44 1436679194
WEB-side: http://www.gn.apc.org/2000

Trident Ploughshares 2000, 42-46 Bethel Street, Norwich, Norfolk, NR2 1 NR, GB

(Dette er en forkortet udgave af en pressemeddelelse, som jeg modtog direkte fra Norfolk 1 time efter at Ulla Røder var arresteret. Jeg har sendt den videre til Ritzaus Bureau samt enkelte udvalgte dagblade, som tidligere har været imødekommende overfor fredsbevægelsen.)

Grete Møller

Side 4

Side 5

BLIVER DER FRED I KOSOVO?

I disse dage holder vi vejret og håber på holdbare forhandlingsløsninger for Kosovo.

Vi håber det for alle de fordrevne kosovoalbanere, for serberne, for den serbiske opposition, for alle Jugoslaviens naboer, som på forskellige måder er blevet indvolveret, for miljøet, for håbet om andre løsninger end vold og krig, for ...

"Vi" er en gruppe kvinder, fra forskellige freds- og kvindebevægelser, som fandt sammen første gang den 24. april. - Vi var fortvivlede over krigen på Balkan, den menneskelige katastrofe, der udspillede sig for vore øjne, Danmarks deltagelse i "luftaktionen", militærfolks, politikeres og mediers krigsretorik, de forsømte forhandlingsmuligheder, mennesker på flugt, de forenklede fjendebilleder og troen på, at vi kan bombe os ud af problemerne.

Vi valgte at sætte tørresnors-ideen i værk. - Tørresnor og vasketøj som symbol på fred, arbejde og omsorg.- Vi kalder os selv for "Vaskekonerne"!

På bleer, pudevår og T-shirts sætter vi spørgsmålstegn ved krigens sprog, krigens løgne, krigens berettigelse - f.eks.: "Hvad er en humanitær bombe?" "Kan krig hvidvaskes?" "Hjælper bomber børn?" "Kan vi bombe os ud af verdens problemer?"

Første gang vi satte tørresnoren op var i Fælledparken den 1. maj. Siden har vi været på Vor Frue Plads og på Kultorvet flere onsdage i træk.

Vi har uddelt løbesedler (som du kan læse andet sted i bladet) med overskrifterne:

"Vi kan ikke bombe os til fred" og "Hvorfor en tørresnor?"

Samtidig har vi samlet underskrifter på en appel til Den danske Regering og Folketinget: "Forhandling nu!" "Stop krig og etnisk udrensning!"

Vi håber meget, at de igangværende forhandlinger vil føre til standsning af de urimelige bombardementer, og et ophør af de uhyggelige forfølgelser af kosovoalbanerne.

Det vil koste mellem 350 og 1000 mia dollars at genoprette de skader, 72 døgns krig har forvoldt!

Man ville kunne forebygge mange sociale og etniske konflikter med et så astronomisk beløbl

Vi har snakket med mange mennesker, både nogle vi var enige med, og nogle vi var uenige med. Vi vil meget gerne holde gang i en dialog om, med hvilke midler man kan løse nogle af verdens store problemer. Vi har ikke færdige løsninger på, hvad man kunne have gjort på Balkan. Vi trænger til at snakke med andre og blive klogere!

Vi holder arbejdsmøde tirsdag den 17. august kl. 19,30 i B090 - Tjørnegade 9.

Du er velkommen til at bruge vores tørresnor-ide, komme til vores møder eller ringe til en af os.

Mange hilsener fra "Vaskekonerne". Laila Mortensen, til. 3880-0194 Grete Møller, tlf.4373-0063

Side 6

Løbesedlerne der blev uddelt under "Vaskekonernes" demonstrationer, som omtalt på forrige side:

Vi kan ikke bombe os til fred

Bomberegn over Serbien
Fortvivlede mennesker, der flygter
fra hævn og etnisk udrensning
Had, der vokser for hver dag
Store mænd, der spiller med
muskleme - og vil være sejrherrer
Vold og død
Børn, der græder i flygtningelejre,
på landevejen og i bombekældre
Muligheder, der aldrig blev forsøgt
Politikere, der kalder sig konfliktløsere
Mandig potens, solgt med kvindelige humane argumenter
Militærindustri, der høster fortjenesten
Politikere, der ville forhindre en humanitær katastrofe
Mænd, der ikke vil tabe ansigt
Landkrig, der tmer

Nye ord: Humanitære bomber luftkampagne - den tåreløse krig

Krigssprog i medieme
Ukritiske joumalister
Nød som underholdning
Løgn og propaganda - fra flere sider
Oppositionen, der blev tavs

Bøm, der sulter
Mænd, der lider
Kvinder, der græder
Mennesker, der skilles og mister
Balkan i flammer

FN - sat ud på et sidespor
NATO's strategiske koncept
Ultimative krav
For 800 millioner kroner krig om dagen
Frosne hjerter
Unge mænd der bliver terrorister
Vold, der avler vold

Stop bombeme
Vi kan ikke bombe os til fred

Hvorfor en tørresnor?

Vasketøj -
er dagligdag
er kvindeliv
dag efter dag
det dufter
det er dejligt at tage rent tøj på
det er ikke forbudt for mænd
det er omsorg for familien
der er ikke meget vold i vasketøj
det er liv
der bliver vasket og hængt til tørre
af kvinder
over hele verden
hver dag
kvinder der elsker
trætte kvinder
kvinder i fællesskab eller ensomhed
der er stolthed i vasketøj
det er liv
det kan være hårdt
men det er fredeligt
når det hænger og blafrer i vinden
mellem husene
eller træeme
det skal gøres ordentligt
man kan næsten glemme krigen
man kan se resultatet
arbejdet er næsten gjort
bare det ikke begynder at regne
de små bekymringer
som man næsten kan nyde i forhold til de store
der er også mænd der gør
det det er liv

Side 7

KVINDER I SORT demonstrerede sammen med "Vaskekonerne" på bl.a. Kultorvet og markerede på en kraftfuld måde deres stille protest mod NATO's bomber.

KVINDER I SORT i Danmark er startet af Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed, som er inspireret af KVINDER I SORT i Beograd. Her har en gruppe kvinder siden 1991 demonstreret mod enhver form for vold, krig, militarisme og nationalisme som deres land har deltaget i. Kvinderne støtter værdier som liv, solidaritet og respekt for forskelligheder. Sort er symbol på sorg, smerte og handling. KVINDER I SORT har siden spredt sig til bl.a. Norge, England, Spanien og Italien.

KVINDER I SORT i Danmark er nu et fællesprojekt mellem kvinder i:

Aldrig mere Krig, Kvinder for fred, Militærnægterforeningen, Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og enkeltpersoner imod Natos's krig.

For mere inforation kontakt: Majken Jul Sørensen, Petuniavej 8,3450 Allerød, tlf: 48 17 18 11.

Landsmøde

I weekenden den 4. og 5. september 99 holder vi vort næste landsmøde - igen i år hos Birgit Arrenakke i Ebeltoft. Vi håber rigtigt mange af os vil møde op, da vi skal tale om og begynde at planlægge vort 20-års jubilæum i år 2000.

Og ikke mindst fordi vi har et dejligt samvær under Birgits gæstfrie tag og gode mad.

På gensyn. Yderligere oplysninger om programmet kommer i augustnummeret.

Dette nummer er redigeret af Vesterbrogruppen, vi redigerer også næste nummer, deadline hertil er lørdag 24. juli 99

Side 8-9

Fra Benthe østrup Madsen har vi modtaget dette smukke digt, som taler for sig selv.

VORE BØRN.
Mens vi her i Danmark fejrer den første milde forårsdag
ved at stille uret frem
- flygter familier i Kosova
fra deres nedbrændte landsbyer
over bjergene mod ugæstfri
grænselande
hvor de bliver afkrævet deres sidste
fattige skillinger
for at blive lukket ind.
Mens bomber og missiler
falder over Beograd og Pristina
omkommer børn på flugt med deres mødre
og fædrene sorteres fra og slagtes.
Og i vore hjerter
sidder en stor frygt for
at en senil og forstenet mand
i et sidste forsøg på at spille magtfuld
skal trykke på den knap
som udløser den store katastrofe
over os alle.
men
Lige her udenfor
kan jeg se ned i gården mellem husblokkene
hvor de små børn for een dag
har erobret de store drenges fodboldbane
og der er opstillet et stort hoppepudehus.
Der morer de sig sammen
alle de små sorthårede
og de lyshårede
og gården genlyder af
deres glade stemmer
mens fædregruppen
smilende ser til.
Og senere skal der være
forårsfest i Fælleshuset
hvor børnene fra Danmark
fra Somalia og Palæstina
fra Bosnien og Kroatien
fra Pakistan og Vietnam
fra Kosova OG fra Serbien
skal lege med kulørte balloner
i alle menneskenes farver.
Og måske kan vi i denne sommer
nå at lære dem
at fred er det vigtigste i verden
- inden osse deres fremtid
blir ødelagt af magtmennesker
og inden uret igen skal stilles tilbage.
De er alle
VORE BØRN!

KRIGEN VARER LÆNGE
KOSTER MANGE PENGE

Det er dyrt at føre krig, men de amerikanske politikere er villige til at betale:

Demokraterne har foreslået en ekstra krigsbevilling på 6 milliarder dollars (ca. 41,5 milliarder kroner).

Republikanernes forslag er det dobbelte.

Forslaget kommer seks måneder efter, at man begyndte at nedtrappe overførselsindkomsterne, fordi der angiveligt ikke er penge til dem.

De mange milliarder er da også nødvendige, hvis USA vil fortsætte krigen:

* En times flyvning i et B-52 bombefly koster 8300 dollars (ca. 57.400 kroner).

* Et togt med et avanceret B-2 bombefly koster omkrig 177.000 dollars (1.224.840 kroner), bare for flyvetiden. vKrigen koster millioner hver dag, for som en amerikansk pilot beskriver det overfor New York Times:

- Det er lidt som New Yorks bytrafik deroppe.

Oven i udgifterne til flyene kommer de dyre missiler, som blandt andet er blevet brugt, når busser og tog er blevet ramt. De koster to millioner dollars stykket, og NATO har brugt utallige i krigen mod Jugoslavien.

Tegning: Grete Folman

Side 10

DEBAT

Vi vender os imod opfordringen til at stoppe bomberne

KRIG

Af SUZANNE BRØGGER, JENS CHRISTIAN GRØNDAHL, TAGE SCHOU HANSEN, PIA TAFDRUP, KIRSTEN THORUP OG NIELS BARFOED
forfattere

Information 29.-30 maj 99

Med kravet om, at bomberne og udrensningerne skal standses i Kosovo og forhandlinger træde i stedet, har enrække danske intellektuelle anbragt sig i en neutralitet, der tilsyneladende er humanistisk, men imidlertid kun er egnet til at oge krigsforbrydelserne. Neutralitet er afvisning af ansvar. Det er tillige hjerte- og historieløst i betragtning af vores viden om Kosovo-albanernes uhyrlige skæbne gennem de sidste tiår, der nu er endt i en tragedie.

At opfordre til forhandlinger - forhandlinger uden garanti for samtidig indstilling af volden i Kosovo - er at stile mod et kompromis, hvor krigsforbryderen efter at have opnået sit krigsformål også far bestemmelsesret over freden.

Det uspecificerede krav om forhandlinger er altfor risikabelt. Milosevic er en forhandslingspartner af legendarisk upålidelighed og en diktator, der hidtil har udnyttet enhver diplomatisk fase til at planlægge og iværksætte nye forbrydelser.

Forfølgelse

Det er rigtigt, at bombardementerne, især fejlene, er synlige i medierne i modsætning til det myrderi og den mishandling, der foregår skjult i Kosovo i dag. Men det burde ikke forlede nogen til at jævnføre, hvad der overgår serberne med den systematiske forfølgelse af de etniske albanere. Det er at gøre Kosovos fordrevne indbyggere til andenrangs mennesker. Derfor vender vi os imod opfor~ dringen til at stoppe bomberne, uden at vi derfor mener, at luftangreb er løsningen alene.

Krigsforbrydere

De 'etniske albaneres' lidelser gennem ti år er med afgørende bidrag fra NATO endt i tragedie. Mens Brøgger, Barfoed et al. behager at spøge

KRIG

Af GODFRED LOUIS-JENSEN
arkitekt

Information 3. juni 99

Seks forfattere vender sig den 29.- 30. maj imod, at »bomberne standses«.

Ikke at tanken om at bombe Kosovo er ny: NATO (som kollektivet ikke nævner) har jo hombet Jugoslavien sønder og sammen i måneder, og strejfvis desuden Bulgarien og Kina! Det ved forfatterkollektivet og det er ikke ideer, NATO med Nyrup, Helveg og Hækkerup savner, men snarere begavet belæg for krigshandlingerne.

Det er forfattersekstetten ikke i stand til at give. Men hvorfor så ytre sig i sagen, når andres liv og tilværelse er truet?

Uansvarlig politik

Hvorfor lade sig forlede til at sammenligile NATO's åbenlyse mord og mishandling af Serbiens folk med det, der - som følge af NATO's krig - »foregår skjult i Kosovo idag«.

Skal vi overse, at tragedien skyldes NATO's uansvarlige militærpolitik, som i sit sigte og metoder næppe tager noget hensyn til hverken albanere, serbere - eller danskere?

NATO har sat fem ultimative betingelser for at stoppe sine luftangreb. Brøgger, Barfoed et al., som ikke kan (eller vil?) fortælle, hvordan Alliancens brutale, men hidtil fuldstændig virkningsløse strategi ændres eller suppleres, så vi kommer 'løsningen' nærmere, har intet at føje til det faktuelle. De går åndsfraværende til angreb på andres formodede 'neutralitet' som udtryk for, at Kosovos fordrevne ses som andenrangs mennesker.

Krav til intelligens

Men sekstetten tager alvorligt fejl: Snarere end at »stile mod et kompromis« vil forhandling stille et krav til medfølelse og intelligens. Og det er begavelse som kræves - af begge sider i konflikten for at nå et menneskeligt resultat.

Kravet omfatter en præsident Milosevic, hvis beføjelser og status det skal overlades til et frit Jugoslavien at afgøre. Rolig, måske domstolen i Haag - men bestemt ikke hverken Brøgger, Barfoed eller Alliancen.

Sekstetten mener, at kravet om forhandling er »egnet til at øge krigsforbrydelserne«? Tja, når luftangreb (eller trusler om angreb) på en suveræn stat er en krigsforbrydelse, er tanken om at fortsætte det vel også.

Side 11

Birgit Horn har skrevet nedenstående til Forsvarsudvalget på Christiansborg samt sendt kopi til flere større dagblade.

På Kvinder for Freds vegne protesterer undertegnede på det kraftigste imod, at der på forsvars- og militærudstilling i Herning Messecenter sker grov manipulation af mindre børn.

Vi forarges over at nogle lande anvender børnesoldater, men på messen blev børn ned til 3-års alderen iklædt kamouflageuniform, fik "sløringscreme" i ansigtet, blev sendt ud på actionoplevelscr og fik til slut "diplom som soldat".

Det er uetisk og under al kritik at prøve at bilde børn - og deres uansvarlige forældre - ind, at krig er shows, præmier og musik.

Det kan ikke stærkt nok understreges at Kvinder for Fred i Danmark er dybt beskæmmede og kræver, at Forsvarsudvalget tager skridt til at stoppe militærets udnyttelse af børn i forsøg på at hverve unge mennesker ved at manipulere med børns forestillingsevne, så de på forkert grundlag kommer til at indtage en positiv, men falsk forestilling om krig og militær.

3. maj 99, På Kvinder for Freds vegne Birgit Horn.

I tilfælde af krig arrangerer Hjemmeværnet børnepasning for værnets medlemmer. Dette svar fik en bekymret hjemmeværnsdame ifølge Århus Stiftstidende 16/8-98.

Kamma Varming har meddelt os, at Fredericia Fredsgruppe er ophørt.

Hun har sendt os et bidrag på 1.000 kr. til Fonden, som vi takker hende hjerteligt for.

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 1999

Til næste nummer af Køkkenrullen