Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 7, 1999

Dansker bag tremmer i Skotland

Således er overskriften på Dagbladet Arbejderen fredag 6. august 1999, og artiklen fortsætter:

I to måneder har den danske fredsaktivist Ulla Røder siddet i skotsk fængsel. Hendes brøde er, at hun sætter handling bag ord og aktivt kæmper imod et nyt britisk atomvåbenprogram.

Ulla Røder og to britiske aktivister trængte den 8. juni ind på det militære forsøgscenter Loch Goil i nærheden af Glasgow i Skotland og ødelagde et flydende laboratorium til en værdi af 100.000 britiske pund (mere end en million danske kroner).

Efter tre timers aktion blev de tre aktivister fra organisationen Trident Plougshares 2000 imidlertid arresteret.

- Ulla Røder har det godt i fængslet, og en af grundene for det gode humør er, at aktionen lykkedes, udtaler Inger Bjørn Andersen, som ligesom Ulla Røder er medlem af Kvinder for Fred, til Dagbladet Arbejderen. Inger Bjørn Andersen har tæt kontakt til Ulla Røder gennem brevveksling og fortæller, at retssagen først kommer for senere på efteråret. Ulla Røder er ved at forberede forsvaret sammen med advokaten David McKinsey,som er tilknyttet den britiske antiatomvåbenkampagne .

- Vi støtter Ulla Røder moralsk ved at sende breve. Hun har modtaget flere hundrede sympatibreve under fængselsopholdet, og de bliver tilsyneladende ikke censureret. Lidt økonomisk støtte til frimærker bliver det også til, siger Inger Bjørn Andersen.

Men der er ingen hjælp at hente fra de danske myndigheder for at få Ulla Røder udleveret.

- Både de britiske og danske myndigheder er jo fjenden. De britiske myndigheder og politikere har ikke reageret på henvendelser fra fredsaktivisterne, som kræver en traktat, der sikrer nedrustning og overholdelse af humanitære regler. Derfor er det bravt, at Ulla Røder og de to britiske aktivister har handlet, som de har gjort, pointerer Inger Bjørn Andersen, som afslører, at der er taget initiativ til en demonstration på den dag retssagen begynder.

I Dagbladet Information 20., 22., 24-25. og 28. juli 99. har Ulla skrevet 4 fængselsbreve om sit ophold i Corton Vale.

Hvis du har lyst til at skrive en hilsen til Ulla er hendes adresse:

HM-Institution Corton Vale, Corton Road, Sterling, FK 9 5 NU, Skotland

Du kan også læse mere om Trident Ploughshares 2000's ikke-voldelige, direkte aktioner på internettet på adressen: www.gn.apc.org/tp2000/

Forsidebilledet viser Ulla Røder, Ellen Moxley og Angie Zelter på vej til deres aktion den 8. juni på Loch Goil i det nordvestlige Skotland.

Haag-konferencen

Haag-konferencen druknede næsten i succes. Der kom dobbelt så mange som ventet, ca. 9000 fra over hundrede lande, ifølge Tulle Elster i LINK 3/99.

Det store norske fredstidsskrift for Nordiske Kvinder sender en engageret hilsen det er næsten som om man har været der i det kæmpeudbud af workshop, møder og bøger og foldere fra hele verden først og fremmest.

Se at få fat i det blad, der er meget vigtig oplysning at hente.

Adressen er LINK, nettverk for global fællesskab, Bentserødveien 95, 3234 Sandefjord, tIf. +47 33 47 38 75, E-mail @vestfoldnett.no. og man kan læse mere på deres internetside www.vestfoldnettno/link/

Diskussion om "vor krig", hvor vi som europæere mærker magtesløsheden over for de store ord, vi bruger i fredsbevægelserne. Det er en anden klang, de ord har, når vi ikke taler om Bagdad, Kambodia eller andre fjerne steder, end om Serbien, Kosovo, Albanien, Montenegro - vore naboer. Ordene bliver hule, uden realitet, pæne ord på papir, løgn.

Krig er realiteter. Ufred skabes af Uretfærdighed, materiel og rettighed s Uret.

Der nedlægges ikke en våbenfabrik, ikke en guldrandet virksomhed går neden om og hjem ved alle disse ord.

Hvordan får vi albanere og serbere til at række hinanden hånden igen? Har grækerne og tyrkerne på Cypern lært at leve sammen uden FN's overvågen? Det er vist 30 år siden de slog hinanden ihjel.

På den anden side - Hvordan har vi her i Danmark lært at regne med tyskerne?

Som fornuftige kammerater? Det har vi jo lært.

Jeg må konstatere, at jeg tror, at verden er i bevægelse mod demokrati, medbestemmelse, fællesskab i ansvar. Vi giver en stav videre, altså min generation (1917), ikke et færdigt hus at flytte ind i, men det må lykkes at bygge videre på det vi står for i vores lille afdeling af fredsarbejdet, og i de fælles kræfter, der ligger i Haag-rapporten.

Og Haag-rapporten kan du læse på internetsiden
www.haguepeace.org

Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen, næste nummer redigeres af Holstebrø/Nr. Nissum - deadline hertil er 26. august

Hvis I har adgang til internettet er der her nogle gode adresser at gå ind på:

www.fred.dk så kommer du ind på ovenstående billede, hvor du kan klikke dig videre bl.a. til siden om Kvinder for Fred.

Der er også etableret en Net-Avis, som er navnet på et opslag i A-4 format, der nemt kan hentes ned, kopieres og hænges op på opslagstavler.

Det er fredsbevægelserne i Danmark, der på deres hjemmeside er vært for Net-Avisen.

Du kan finde Net-Avisen ved at klikke på: www.fred.dk/net-avisen

För mer info: http://antenna.nl/wise/uranium!dedg.html

Det mener jeg om krigen

Jesper Klein, Skuespiller:

I Unicef regnede vi engang ud, at man kunne redde Alverdens Børn for det samme Beløb, som to F-I 6 Fly kostede...Nu samler vi Penge ind til Ofrene. Militæret betaler vi over Skattebilletten, men humanitære Fredsbevægelser maa vi selv betale af egen Lomme

Dagbladet Arbejderen 6.maj 1999

http:/ /www.fred.dk/index.htm

FREDSSKAT

Foreningen FREDSSKATTEFONDEN har nu eksisteret i 10 år og arbejder stadig på at få lovhjemmel til, at alle, der ønsker det, kan indbetale den del af kildeskatten (ca. 6%), der en ellers går' til militære formål, til en fredsfond, som udelukkende støtter fredsformål.

Fredsskattefonden arbejder godt og seriøst, men mangler et større medlemsgrundlag, der kan støtte formålet og gøre det kendt i videre kredse. De senere års politiske drejning henimod større militær sympati gør ikke arbejdet lettere, og det nye forsvarsforlig, der har forøget investeringerne i militært udstyr og kun på papiret ser ud til at nedskære andre udgifter, er en stor skuffelse.

Det store arbejde, som Fredskommissionen af 1998 udførte med sin Betænkning om dansk Freds- og Sikkerhedspolitik i det 21. århundrede, og som Fredsskattefcnden deltog i, blev totalt ignoreret af politikerne med utrolig arrogance.

Alt i alt er vi opue mod stærke, modarbejdende kræfter og beder derfor alle, der har sympati for Fredsskattefondens formål, om at støtte os i skrift (læserbreve?) og tale og/eller overveje et medlemskab (100,- kr. årligt, 150,- for par) og meget gerne deltage i vore møder og/eller komme med gode ideer til arbejdet.

Henvendelse kan ske til formanden Erik Lau Christensen, Slagelsegade 7, 2.th., 2100 Københ. Ø, tlf. 25 38 27 02, eller kassereren Chr. Jørgensen, Børglumvej 15, 2720 Vanløse, tlf. 38 7l 05 72.

Vort næste møde er torsdag 26. august kl. 17-19 i Kvækercentret, Vendersgade 29, 4.tv., Københ.K, hvor alle er velkomne.

På Internettet kan du læse mere om Fredsskattefonden under den tidligere nævnte adresse www.fred.dk, og her har vi hentet indledningen:

Ønsker vi fred - men betaler for krig?

Militærnægterloven giver ret til at nægte at bære våben af samvittighedsgrunde.

Burde den ret ikke også gælde for skatter til militæret?

Er det ikke lige så uetisk at betale andre for at slå ihjel, som selv at gøre det?

Moderne krigsførsel er mere atbængig af kostbare og teknisk avancerede våben end mængden af soldater. Giver vi som almindelige skatteborgere staten mandat til at planlægge, forberede og udføre krig ved at betale vore skatter?

Hvis vi ikke tror på krig som konfliktløsning, hvorfor så betale for militær?

Landminer

Danske læger mod Kernevåben oplyser i sit seneste blad (juli 1999), at der nu er dannet en dansk, humanitær, minerydningsorganisation.

Det er tre danske, humanitære organisationer: Dansk Folkehjælp, Caritas og Dansk Flygtningehjælp, der i 1998 sammen har dannet et konsortium, Danish Demining Group (DDG) for at udvikle dansk kapacitet inden for humanitær minerydning.

Så kan vi måske slippe for de gentagne, politiske beklagelser over, at de såkaldte danske "forbehold" (undtagelserne fra Maastricht-traktaten hindrer dansk deltagelse i minerydning rundt om i verden. Der har aldrig været tale om, at minerydning skulle forbeholdes militæret, men de politikere, der er tilhængere af den europæiske union, har brugt minerydning som påskud til at få fjernet undtagelsen fra dansk deltagelse i et fælles europæisk forsvar.

Alle kneb gælder tilsyneladende.

Billedet stammer fra et postkort udgivet af Lærere for Fred- Viden for Fred - og er malet af en 5. klasse i Odense.

I Politiken den 4. juli kunne man læse følgende indlæg:

Rekruttering

FREDERICIA. Børn mellem fem og tolv år bliver i weekenden indkaldt til session med både teoretiske og fysiske prøver.

De får udleveret uniform, bliver undervist i hæderkronede våbendiscipliner som fægtning og bueskydning. I en enkelt dag får de en smagsprøve på det barske liv som soldat i Fredericia. Om det så bliver første skridt til en karriere inden for Den Internationale Brigade, må tiden vise. Men uanset hvilken fremtidig karriere børnene vælger, tager de en yderst brugbar ting med sig fra kasernen: De lærer at rede en seng ordentligt.