Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 8, 1999

Side 3

Forsidebilledet, samt

Louises referat fra Haag-konferencen og en artikel fra internettet af Jan Øberg om at oprette forsoningscentre, har for mig været et lille lyspunkt midt i al krigsliderligheden,

BI. a. skriver JØ. Med det enkelte menneske gælder det om at genopbygge sjælen og om kollektiv og individuel identitet m. m. samt genskabe tilliden til sig selv og andre. En tro på - og et håb om- at der er en fremtid efter helvedet, om at leve med smerten uden at blive fortæret af lysten til had og hævn,

Videre skriver Jan Øberg, man kan ikke tvinge nogen til at tilgive eller angre, det må komme indefra. Men man kan hjælpe til.

Verden har ikke brug for hære af soldater, men for hære af modne og veluddannede med forstand på hvorfor mennesker begår dybt umenneskelige handlinger og hvordan vi får dem til at angre det.

Derfor ideen om forsoningscentre hvor man kan uddanne og hjælpe andre herunder diplomater, magthavere, internationale organisationers stabe og medier - til at få en større forståelse for de mangesidede menneskelige perspektiver, herunder tilgivelse.

Husker Du den lille vietnamesiske pige, der løb fra amerikanske napalmbomber? Piloten kom aldrig over sin ugerning og blev præst. For et par år siden traf de to hinanden, hun tilgav ham på stedet og omfavnede ham med et smil. Og - om kort tid vises i USA en film om Pete Peterson, en anden bombepilot, som sad i vietnamesisk fængsel i 6 år, kom hjem og blev medlem af kongressen og deltog i forsoningsarbejdet mellem de to lande - "jeg kan ikke gøre det om der skete, men jeg kan hjælpe til med at bygge fremtiden." I 1996 blev han USAs ambassadør i Hanoi og sidste år giftede han sig med vietnamesiske Vi Ly.

Jan Øbergs artikel kan læses i sin helhed på følgende adr. Jeg har tilladt mig at klippe i den.
httpllwwwtransnational.org/kalejdo/co166.html

Side 4

Dansk aktivist for retten i September.

Den danske fredsaktivist Ulla Røder der siden 8 juni har siddet fængslet i Skotland, kommer for retten 2 september oplyser hun til dagbladet Arbejderen. Sammen med to andre aktivister trængte hun d. 8 juni ind på et millitært forsøgscenter i nærheden af Glasgow.

Aktionen var en protest imod det britiske atomubådssystem Trident. Nu er det fastlagt at der holdes indledende retsmøde 2. september, mens den egentlige retssag går igang d. 27 september. Den ventes at vare en lille uges tid. Vi har fået sagen flyttet væk fra Dunoon til Greenock, da befolkningen i Dunoon i høj grad er tilknyttet atomvåben­industrien og baserne, hvilket kunne betyde en skæv fordeling af holdninger i juryen, skriver Ulla Røder fra fængslet. De tre aktivister forsøger at gøre retssagen til et spørgsmål om atomvåben og vil bla.a. henvise til en afgørelse i Haagdomstolen. Den afsagde i 1996 en kendelse hvori det hedder: "Ikke alene brug af, men også trussel med at bruge atomvåben generelt er i strid med international lov." De tre aktivister vil blandt andet føre vidner fra Greenpeace, en fysiker-organisation mod atomvåben, en tysk dommer og en skotsk kirkeminister..

Det vil blive muligt - også for danskere at overvære retssagen: Der er gjort forberedelser til over­natningsmuligheder for tilrejsende i Glasgow Togturen fra Glasgow til Greenock tager en halv time oplyser Ulla Røder, der slutter sit brev til "Arbejderen" med følgende hilsen: "Op med humøret- og ned med militæret" (LRM)

Her er de tre aktivister Ellen Moxley(th) Angie Zelter (tv) og danskeren Ulla Røder på vej til deres aktion mod militært forsøgscenter d. 8 juni med værktøj i hænderne.

foto:Erik Walllace.

Side 5

World Court Project.

Erklæring om offentlig bekymring.

til

medlem af folketinget og repræsentant for NATO-alliancen.

fra

Kvinder for Fred

adresse

Jeg tror, at atomvåben er umoralske.

Som mit folketingsmedlem ønsker jeg, at du skal kende min tro.

Den 8. juli 1996 stadfæstede Den internationale Domstol, at ikke alene brug af men også trussel med at bruge atomvåben generelt er i strid med international lov.

Retten kan ikke finde nogen omstændighed, hvor atomvåben kunne blive brugt lovligt.

Dommerne besluttede også, at alle nationer har en lovlig forpligtelse til at gennemføre forhandlinger, der fører til afskaffelse af atomvåben. Derfor henvender jeg mig til min regering om at respektere den internationale lov ved at støtte bestræbelser for en verdenstraktat til afskaffelse af atomvåben.

Jeg forventer dit svar.

Underskrift

dato.

Jeg har modtaget en engelsk udgave af World Court project fra Ulla Røder med en bøn om at give den til folketingsmedlemmerne.

Det gør jeg så.

løvrigt har jeg besluttet at tage til Glasgow og overvære retssagen.

Inger Bjørn Andersen.

Side 6-9

Referat fra landsmødet den 4.-5. September 1999

Deltagerne tilbragte atter i år et par spændende og hyggelige dage hos Birgit Arrenakke i Grønfeldt ved Ebeltoft. - Hendes stråtægte bindingsværkshus fra 1711 dannede den perfekte historiske ramme om drøftelserne af mange af nutidens alvorligste spørgsmål.

Nedenfor kan du se, hvilke emner vi havde på dagsordenen. De refereres meget kortfattet af pladshensyn. Hvis I ønsker flere oplysninger eller evt. artikler, kan I ringe til Åse Bak, Birgit Arrenakke, Inger Bjørn Andersen eller under­tegnede.

SERVAS for fredelig sameksistens

Birgit fortalte om den internationale sammenslutning SERVAS. - Som medlem af SERVAS har man mulighed for at besøge og få besøg af mennesker fra hele verden. - Bare ring, når du har lyst til at besøge en på listen, der bor i det land/område, du vil rejse i! ("En fremmed er en ven, du ikke kender - endnu!" red.)

ECHELON

Echelon er et amerikansk overvågningssystem, som aflytter elektronisk kommunikation i hele verden - både civil og militær. Fordelt på 5 lyttestationer verden over, kan Echelon opsnappe stort set al elektronisk kommunikation.

Echelon-basen Menwith Hill i England er i stand til at opsnappe og scanne 2 millioner kommunikations­forbindelser i timen. (Se vedlagte læserbrev fra Inger.)

WORLD COURT PROJEKT

Inger vil også sende et brev til alle 179 folketings­medlemmer og forlange at få deres stillingtagen.

Brevet er et led i en international protest imod kernevåben. Aktionen kaldes World Court Projekt.

Man henviser i brevet til, at det ifølge International Court of Justice dvs Haagdomstolens afgørelse af 8.juni 1996 er ulovligt iht international lov at bruge eller true med atomvåben.

LAVRADIOAKTIVT ATOMAFFALD

Birgit og Anni fra Arhus har fået afslag på at lave en udstilling på hovedbiblioteket i Arhus om Lavradioaktivt Atomaffald. De arbejder dog videre med sagen.

Ifølge EU direktiv 96/29 Euratom af 13. Maj 1996 bliver det muligt fra år 2000 at genanvende lavradioaktivt affald i forbrugsvarer (undtagen legetøj, madvarer og kosmetik) - i stedet for at deponere affaldet. På den måde sparer atomindustrien en masse penge.

Birgit foreslår, at Kvinder for Fred anmelder EU-direktivet for at være sundhedsfarligt. Flere undersøgelser dokumenterer, at selv meget små doser lavradioaktiv stråling er kræftfremkaldende, hvis organismer biver udsat for det i længere tid. - Men hvilken instans vil tage imod en anmeldelse? (Se tidligere artikler af Birgit Arrenakke i KØKKENRULLEN nr. 4 og 5 1999 og læs OOA' s hæfte "Euratom - den skjulte atommagt")

FREDSKOMMISSIONEN

Inger og Grete fortalte om et møde i Fredskommissionen.

Fredskommissionen har i 1998 afgivet en betænkning om dansk freds- og sikkerhedspolitik i det 21. Arhundrede Den hedder "Elskværdig sikkerhed" og er et modstykke til Forsvarskommissionens betænkning. ("Elskværdig sikkerhed kan bestilles hos Erik Lau Christensen, tit. 35382702).

Nu arbejder Fredskommissionen med planer om at oprette et "Fredsakademi", som primært skal ligge på internettet men med mulighed for at stille spørgsmål til en "ekspert-redaktion". I vil høre mere om "Fredsakademiet" i de kommende numre af Køkkenrullen.

ULLA RØDER

Ulla Røder, Ellen Moxley og Angie Zelters sidder fortsat fængslet i Skotland.

De har siddet fængslet siden den 8.juni, da de trængte ind på det militære forsøgscenter Loch Goil i nærheden af Glasgow. Aktionen var en protest mod det britiske atomubådssystem "Trident".

Retssagen mod aktivisterne begynder den 27.september og ventes at vare i 6 dage.

Sagen vil komme for retten i Greenock, som ligger ½ times tog kørsel fra Glasgow. Det vil bliv muligt for danskere, at overvære retssagen, idet der er overnatningsmuligheder i Glasgow for tilrejsende.

Disse oplysninger er fra "Dagbladet Arbejderen", som har offentliggjort flere breve fra Ulla.

Endvidere har der været en del artikler i "Information" om Ullas ophold i fængslet.

En journalist og "Visualizer", Mads Eskesen, har skrevet til mig, at han i oktober vil lave et dansk program om Ploughshare-bevægelsen og Ulla Røder for "Harddisken" på radioens P1.

NORDISKE KVINDERS FREDSNETVÆRK

Grete fortalte om Nordiske Kvinders Fredsnetværks årsmøde i Sandefjord i Norge fra den 5.-8. August 1999. (Det er refereret andet sted i bladet).

20 ARS JUBILÆUMSMØDE

I år 2000 har Kvinder for fred eksisteret i 20 år. Det skal fejres!

Det bliver i Nordjylland den 25. - 27. August - nærmere bestemt i en konfortabel spejderhytte i Sindal. (Der går intercitytog til Sindal, og det er forholdsvis let for nordmænd og svenskere at komme til Nordjylland).

Da flere af deltagerne i Kvinder for Freds landsmøde og Nordiske Kvinders Fredsnetværk er de samme, fandt vi ud af, at holde møderne samme tid og sted - Kvinder for Fred i de andre nordiske lande har jo også 20 års jubilæum i år 20001

Jubilæumsfesten lørdag den 26.august bliver åben for alle interesserede. - Husk stort kryds i kalændren. Alle som holder Køkkenrullen bliver inviteret, og vi vil prøve at få fat i så mange "tidligere" Kvinder for Fred som muligt. Har du evt. en adresseliste fra din tidligere Køkkengruppe, så send den til Anita Petersen, Svend Trøsts Vej 5.1., 1912 Frederiksberg C. Forslag til festlige og/eller alvorlige indslag modtages meget gerne på samme adresse.

KØKKENRULLEN

Redaktionsgrupper det kommende år:

november/januar ----------- Nibe/Alborg
april/maj ---------------------- Holstebro/Nørre Nissum
september/oktober -------- Arhus
februar/marts --------------- Gladsaxe
juni/august ------------------- Vesterbro

FORHØJELSE AF STØTTEABONNEMENT

Som det fremgår af regnskabet, er der underskud på trykning og udsendelse af Køkkenrullen.

Bladet har siden starten kostet 100 kr årligt for 10 numre. Et overvældende flertal besluttde at hæve abonnementet til 150 kr årligt.

Ref: Grete Møller

Udtalelse fra landsmødet, sendt til en række dagblade.

EU's bomber er ikke bedre end
NATO's til krisestyring
.

Det finske EU-formandskab lægger nu op til hurtig udvikling af et regulært EU-militær.

Det er et nyt trin i udviklingen fra Maastricht- og Amsterdamtraktaterne og en "logisk" følge af det valg, EU's statschefer foretog ved udnævnelsen af NATO's generalsekretær, Solana, til EU's kommende "udenrigs­minister".

Dette valg kunne kun tydes som en opfordring til at give det militærpolitiske en høj rangering blandt EU's udenrigs­politiske sager.

Meningen med at udnævne en "højtstående person" til at føre EU's udenrigspolitik var angiveligt at blive i stand til bedre at tackle kriser i det nære udland - med Balkan i den nære bevidsthed.

Erfaring derfra viser igen tydeligt, at militær indgriben forværrer sagen. Tusinder af uskyldige civile har fået deres tilværelse ødelagt for mange år fremover på grund af NATO's bombninger.

Kvinder for Fred vil fra sit landsmøde 4.-5.sept. kraftigt opfordre den danske regering til at leve op til det memorandum, som den tidligere regering + SocDem, CD og Kr. F. stod bag i december 1990. Heri afvises klart, at EU "kommer til at omfatte et forsvarspolitisk samarbejde - herunder oprettelse af fæHes militære styrker".

Eli-bomber vil ikke være spor bedre end NATO's til krisestyring.

Militære styrker kan måske gennem trusler og bombninger skabe en slags "ro" i et land - men ikke fred.

Det er ødelæggende for freden, at sikkerhedspolitik betragtes som militærets ansvar. Det drejer sig i stedet for om sociale forhold, økonomi og menneskerettigheder.

Militæret duer ikke til krisestyring og konfliktløsning. Det er en civil opgave på grundlag af forskeres neutrale arbejde, hvor de stridende parter bringes i dialog som ligeværdige, så resultatet ikke lægger op til fornyet had og nye kriser.

Der kan foranstaltes megen civil konfliktløsning for det, blot en dags bombninger koster.

På vegne af Kvinder for Fred Aase Bak-Nielsen

Vi har valgt at sætte deadline til 30 sept. i håb om at få noget om retssagen i England. Helga og Ingrid.

Side 10

Side 11

Sæt dette på dagsordenen lørdag d. 23 oktober, dagen før FN-dagen, siger: Peter Henning, Helga Kvåle, Jørgen Manniche, Jesper Morville, André Nordlys Thomsen og Dorte Valentin som alle har deltaget i den 3, EUROPEAN FUTURES,CONGRESS 2-4 juli 1999 i Prag,

Dette for at inspirere grupper og enkeltpersoner der arbejder for fredelig konfliktløsning i Europa til at tilkendegive ønsket om en folkelig opbakning til ny­tænkning, Vi må standse optrapningen af militære konflikter. FN's og OSCE's styrke er forhandlingens vej. Det må være folkenes krav ikke mindst i Europa.

Ved Congressen i Prag var der 174 deltagere fra 18 lande. Hvis alle deltagere sender program ud som de seks her har gjort, må det give resultat. De seks forestiller sig et arrangement her i landet på et torv i det centrale København med taler, musik sang og performanceteater. Det endelige program er vist ikke helt færdigt, men det foreløbige kan fåes tilsendt her fra Holstebro.

Inger Bjørn Andersen har bedt os fortælle at hun agter at oprette et Distriktsblad, der skal hedde ALUMINIUMS­BAKKEN:

Der kommer nærmere forklaring i næste nr. af Køkkenrullen.

DU ER DEN DER KAN SKABE FRED

I Minnesota har de en kampagne i hele staten om at mindske vole og fremme fredelig adfærd. Alle samfundets dele søges inddraget: regering, skoler, familier, religiøse institutioner, erhvervsliv kulturelle institutioner, sund­heds­væsen, ungdomsgrupper. Alle skal tage ansvar for at skabe fred. I få det ind i sine daglige vaner. Vold kan synes ganske overvældende: men enhver af os kan tage skridt til at mindske den og øge trygheden.

Det er nok meget mere tæt på i USAs lokalsamfund end her hos os - vor magtesløshed mer over det der foregår andre steder i verden: men måske alligevel værd at meditere over, snakke med hinander om, fjerne nærblindheden for. "Begynd i dit eget hjerte dersom du vil fred på jord..." står der i en gammel sang.

The Minnesota Department of Children, Families and Learning has created a web site for the Make the Peace campaign: www.mnpeace.state.mn.us.

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 1999

Til næste nummer af Køkkenrullen