Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 9, 1999

Retssagen mod Ulla Røder

Retssagen mod Ulla Røder begyndte i Greenock i Skotland mandag den 27. September.

Nu venter vi alle spændte og nervøse på udfaldet af sagen.

Der var indslag om Ulla Røder og Trident Plougshares aktionen i TV 2's nyhedsudsendelser kl.19 søndag den 26. og mandag den 27. september. (Måske kommer der flere indslag i løbet af ugen.) Journalist Martin Ramsgård havde lavet interviews med Inger Bjørn Andersen og mig i vore hjem om lørdagen, inden han og fotografen tog til Skotland.

Udsendelserne indledtes med et billede af Ulla, som jeg har taget på landsmødet i 1998, da hun fortalte om Trident Plougshares campaignen.- De bragte kun to meget korte klip fra interview'ene, men udsendelsen var i øvrigt meget informativ. De viste billeder af Corton Vale Fængslet (udefra), og bragte et telefoninterview med Ulla. Endvidere var der billeder fra selve aktionen. Det var andre af Plougshares aktivisterne, som optog videobiIIeder, mens ubådslaboratoriet blev uskadeliggjort.

Indslaget om mandagen var optaget foran retsbygningen i Greenock. Man fik et glimt af Ulla og de andre kvinder i bilen på vej til retssagen. Endvidere var der interview med nogle af demonstranterne foran retsbygningen, samt en udtalelse fra forsvareren, som var ret optimistisk. Han henviste til, at det ifølge skotsk lover tilladt at udøve en mindre ulovlighed, hvis man derved kan forhindre en mere alvorlig kriminalitet.

Jeg har optaget indslagene, og vil forsøge at få båndet evt. følgende udsendelser.

Inger er rejst til Skotland idag, den 29. September. Hun ventes tilbage den 5. oktober, så hendes beretning fra retsmøderne kan formentlig først komme med i næste nummer af Køkkenrullen.

Mange fredshilsener fra

Grete Møller.

Næste års landsmøde

Nu er det endeligt fastlagt, at næste års landsmøde bliver i weekend'en 26.-27. august sammen med årsmøde for Nordiske Kvinders Fredsnetværk. Vi har lejet en spejderhytte i nærheden af Sindal. Alle intercitytog holder der, og det er nemt for vores deltagere fra Norge og Sverige, som kommer via Frederikshavn.

Hytten er et nedlagt husmandsbrug, den er veludstyret, og den ligger i et skønt naturområde fjernt fra al "civilisation".

På godt gensyn!
Aase

Næste gang sendes stof til Ålborg -Nibe, Åse Bak-Nelsen, Skalsvej 14 9240 Nibe. Deadline 23 oktober.

Det giftige EU-direktiv

Hvorfor hører man aldrig?

Hvordan går det med EU-direktivet 96/29 Euratom af 13. maj 1996? (EF-Tidende NR. L 159 Af 29/06/1996 S. 0001 - 0114)

Dette direktiv skal være implementeret i de europæiske lovgivninger inden 13. maj 2000.

Formålet er at slække på de eksisterende krav til bortskaffelse af radioaktivt affald. Det nye direktiver 250 gange lempeligere end det gamle og løser et kæmpeproblem for atomindustrien.

I direktivet står hl.a.:

Uden autorisation eller indberetning kan man:

- anbringe radioaktivt affald i miljøet

- fortynde radioaktive materialer med almindeligt affald for bortskaffelse ved forbrænding eller deponering på losseplqds.

- genanvende radioaktivt materiale i forbrugsgoder dog ikke fødevarer, legetøj, kosmetik eller smykker

- gøre alt muligt andet med radioaktive stoffer bare de er tilstrækkeligt fortyndede.

Det drejer sig om særdeles giftige stoffer som strontium-90, cæsium-137 og plutonium-239, der giver arvelige skader og kræft selv ved utrolig små doser.

Hvis man indånder eller sluger en plutonium-partikel, vil den sætte sig fast) dræbe en masseteller og fortsætte med at sende giftige stråler ud i kroppen. På den måde kan kroppens normale funktioner blive bragt helt ud af balance. Selv en milliarddel af et gram plutunium regnes for farligt.

Men i EU tænker man ikke på folkesundheden og de fremtidige generationer. EURATOM har siden 1958 arbejdet på at udbrede atomkraft. En atomreaktor frembringer 200 - 250 kg plutonium om året. Ca 29 % af al elektricitet i EU produceres via atomkraft.

Selvom bl. a. Irland, Østrig og Danmark ikke har atomkraft, betaler landene alligevel til EURATOM. Der har i de sidste år været flere forsøg på at få revideret EURATOM-traktaten.

Revisionen er formelt på dagsordenen på EU-topmøderne, men hidtil har bl. a. Frankrig blokeret for, at spørgsmålet blev taget op.

Dette direktiv blev lov i EU i 1996. Hvorfor bliver det ikke behandlet åbent i FOLKETINGET?

Birgit Arrenakke Hansen
Smedebakken 9 Grønfeld

8400 Ebeltoft

EFTERSKRIFT

Dette læserbrev har været sendt til ca 20 dagblade og foreninger.

Har fået svar fra: Kristeligt Dagblad, Børsen, Berlingske Tidende, Aktuelt og Politiken. Sagen havde ikke interesse. Jeg troede, at man man automatisk gav særlige sager videre, for at fagfolk kunne "udlægge" teksten. Det var heller ikke FORBRUGEROMBUSMANDENS bord. Hvad han vil gøre, når han skal til at spise med radioaktive bestik og køre i radioaktiv bil efter år 2000, det bliver interessant at følge.

Spørgsmålet er: Hvad skal vi med EU, når man der i hemmelige forsamlinger tager sundhedsskadelige beslutninger, som f.eks. at genbruge metallerne fra de atomkraftværker i Østeuropa, man agter at nedlægge??????????

-Skræmmende er det, at denne sag er behandlet fortroligt i FOLKETINGETS EUROPAUDVALG.

-Skræmmende er det, at de store lande der går ind for atomkraft i EU, har flertal -- og os i de atomkraftfrie små lande har bare at betale.

- Positivt er det, at flere små partier i FOLKETINGET har sat specialister på sagen,

-Positivt er det, at der i Storbritanien er en effektiv kampagne mod direktivet.

Her er adressen:

Low Level Radiation Campaign,
Ammondale, Spa Road,
Llandrindod,
Powys LD1 5EY UK
01597 824771
email :...
Website: ....

fra Aldrig mere Krigs nye pjece

Nordiske Kvinders Fredsnetværk
Årsmøde den 5.- 8. august 1999

Vi havde et dejligt afslappet og inspirerende årsmøde i Sandefjord, Norge, i Tulle Elsters hus, som ligger mellem fjorde og klipper. Vejret var dejligt, så vi kunne bade i havet og slikke solskin i pauserne.

Det var de bedste rammer for fællesskabet, som hjalp os at klare alvorlige diskussioner og udholde skræmmende informationer.

Du skulle have været med! Jeg er sikker på, at du havde fået en god oplevelse og følt dig lidt lettere og mere optimistisk efter at have mødt disse vedholdende, gæve, gamle fredskæmpere.

Vi havde ikke oplægsholdere udefra. Det var netværkets kvinder, som fortalte om det fredsarbejde og de aktiviteter, de var optaget af og engageret i.

Her er et forkortet referat, så du kan blive inspireret og ringe til en af de danske deltagere og få yderligere oplysninger:

Grete Møller, DK: "Ploughshares" og civil ulydighed

Plougshares blev startet i USA i 1980 for at demonstrere mod krigsfly, raketter og ubåde.

Ideen med civil ulydighed er at blive stillet for retten, for så at kunne forsvare sig offentligt og gennem rettergangen få givet saglige oplysninger om menneskerettigheder, konventioner og internationale love. - Ulla Røder fra DK sidder nu siden 8/6 99 fængslet i Skotland for sammen med 2 andre kvinder at have øvet "hærværk" mod et forsøgslaboratorium for Trident-ubåde.

Tulle Elster, N: "Mælkeringen"

En fredskvinde i Oslo har startet en indsamlingsaktion for at skaffe mælkepulver til børn i Hviderusland. Det koster kun 30 norske kr. pr md. at være bidragyder.

Tulle, N: "Ukraine"

Ukraineprojektet fortsætter med støtte til Børnehjemmei Petrovskoy og demokratiserings-seminarer.

Kvinderne og deres netverk trænger til kontakt og støtte fra vest. Penge kan ikke sendes til dem, men må bringes af kontaktpersoner.

Trine Eklund, N: "FN-konferense om mandsrollen og mandlige værdier"

Projektet er et ægtefødt barn af Nordiske Kvinders Fredsnetværk fra årsmødet 1993. (Se LINK 3/99). Der arbejdes med projektet i Sverige og Norge. Man håber DK og Findland også vil gribe ideen.

Trine for Torril Eide,N: "Palestina - Israel - Oslo projektet"

Torril satte for 2 år siden et græsrodsprojekt i gang, hvor ideen er at engagere lokalbefolkningen i de tre lande i reelle samarbejdsopgaver. Torril formidler kontaktpersoner inden for kirke, skole, forskellige fagområder og offentlige instanser.

Birgit Arrenakke, DK: "Om atomaffald - og et nyt EU-direktiv"

(Der henvises til "Referat fra Landsmødet den 4.-5. September"

Konklusion: Atomaffald vil vi finde som små partikler i fremtiden i forbrug svarer som biler, spisebestik, gryder og pander osv. - Hvad gør det ved arveanlæggene i fremtidens generationer?

Berit Ås, N: Om RosaIie BertelI - lavdosisstråling og atomkraftværk.

Berit Ås har hørt RosaIie Bertell forelæse 7 gange om forskellige projekter:

1) 1981 i Halifax: R.B. havde lavet undersøgelser på befolkningen i Nevadaørkenen efter prøvesprængningerne i 1950-70. Hun fandt bl.a. hurtigere aldringsproces og nedsat intelligens.

2) 1983 forelæsninger baseret på bogen "No Irnediate danger? Prognosis for a radioactive earth" Hun påstår, at 13 mill. Mennesker har mistet livet 1946-76 pga radioaktivitet.

3) Us. af Keralafolket i Indien, som dør tidligt pga naturlige forekomster af lavdose radioaktivitet, som findes i området. Søger sammenligninger og årsager.

4) Us om tidlige dødsfald af mennesker som bor i nærheden af atomkraftværker. Hun finder at kroppens imunsystem svækkes og ødelægges af lavdose radioaktivitet hos mennesker, der opholder sig længe i nærheden af atomkraftværker.

5) 1991 i Golfkrigen: R.B. var i Bagdad efter krigen for at us. børnedødeligheden pga krigsskaderne. Hun fandt at USA brugte kugler som er dækket med et lag af uranium for at gå gennem panservognene. Børn leger gerne med hylstrene fra disse kugler.

6) HAARP-projektet: Satellitstationer kan placeres i atmosfæren og opfange al elektronisk aktivitet i rummet og forhindre en evt fjendes raketter i at nå sit mål, da man kan gribe ind i al kommunikation og elektronisk styring i hele verden. - Et USA projekt.

7) Udtynding af ozonlaget. Prøvesprængningerne udgør den største fare for ozonlaget pga spaltningen son sker i partiklerne påstår R.B. Prognoserne tilsiger, at 50% af befolkningen i Australien vil få hudkræft før de dør pga tyndt ozonlag. - Brystkræft er steget med 400% i USA de seneste år, også antallet af testikkelkræfttilfælde og kræft hos børn og nyfødte stiger.

Berit Ås nævner to andre, som har arbejdet utrætteligt for at oplyse om lavdoseradioaktivitets skadelige virkninger: Tove Bye og Chris Bosby.

Debatt-tema: NATO og bombningerne i Serbien.

Forskellige synspunkter om USA/NATO og Jugoslavien-konflikten blev udvekslet, Vi havde en til tider heftig meningsudveksling - både for og imod - i en 1,5 timers lang diskussion.

Inger Bjørn Andersen, DK: Den danske Fredskommission af 1998-99.

Fredskommissionen bygger sine fremtidsvisioner for en fredelig verden bl.a. på Gorbatjovs tanker og Ghandis filosofi bl.a. om total nedrustning af våben og oprustning af fredelig adfærd og sameksistens.

Birgit Horn, DK og Bjørg Berg, N: Om Fredsskat eller Militærnægterskat

For mange er spørgsmålet om militærskat-nægtelse et samvittighedsspørgsmål. Arbejdet med fredsskat foregår i mange lande med bl.a. ændring af loven, hvor militærskatandelen skal kunne konverteres til fredsforebyggende tiltag.

Grete Møller, DK og Trine Eklund, N: Nordisk Forskningssymposium om Fredskultur

Gruppen som har fået penge fra Nordisk Kulturfond til at arrangere symposiet består af 2 kvinder fra hvert af de 4 skandinaviske lande.(Har tidl. været omtalt i Køkkenrullen "Ar 2000 - FNs Internationale Fredskulturår")

Kerstin Bugge, N: Bedstemødrene på Stortingets Plass

Bedstemødrene stiller op hver onsdag i Stortingets spørgetime. De har holdt ud i 15 år. De uddeler et ark papir med ugens aktuelle sager. De skiftes ti at stå der, og arket laves af den enkelte.

Eva Nordland, N: "Fredskultur"

FNs Fredskulturår og -tiår er en stor udfordring til os alle. - Hvad kan JEG gøre?

- samle på erfaringer, som JEG betragter som et fredsbidrag.
- holde fast i våre internationale fredsnetværk og vore egne projekter
- være med i projekter, som JEG magter i forhold til mine ressourcer og interesser

Eva Nordland har skrevet en ny bog: "Gruppen som redskab for læring". I den skriver hun bI. a:

Omsorgsrationalitet - det er at dyrke skønheden, lyset og varmen.

Handlekraft er at bruge sig selv på en meningsfuld måde - i pakt med sit værdigrundlag.

Kerstin Bugge, N: Hvad skal vi svare - Hvordan give modstand?

1) Turde stå for det jeg mener. 2) Være gode forbilleder, specielt for unge mennesker. 3) Arbejde på langt sigt - gentage budskabet. 4) lære os konfliktløsningsmetoder - og at kommunikere. 5) Støtte hinanden - bakke hinanden op, også i nedtur. 6) kunne ændre det jeg står for - ingen skam at forandre sig. 7) Have et mål - og arbejde gennem delmål.

Vi er OPINIONEN - det vigtigste led i et velfungerende demokrati!

Som I kan se var det et meget indholdsrigt møde, og jeg synes der blev sagt så mange kloge og meningsfulde ting, at jeg ikke har kunnet lave referatet kortere uden at miste væsentlige punkter.

Nordiske Kvinders Fredsnetværk holder sit næste årsmøde samme tid og sted som Kvinder for Freds landsmøde, nemlig i Nordjylland den 25.- 27. August 2000.

Hvis I vil være med i Nordiske Kvinders Fredsnetværk, skal I blot ringe eller skrive til Ase Bak-Nielsen, Skalvej 14, 9240 Nibe, tlf. 9835 1054. Det koster 200 kr om året og så får I også Nordens bedste fredsblad "LINK".

Ref. Grete Møller

Fra Louise X år.

FREDSMARCH Haag - Bruxelles.

Ulla Røder deltog i The Hague Appeal for Peace konferencen i maj, som endte med en fredsmarch for atomnedrustning, en march, som udgikfra Fredspaladset i Haag med mål mod NATO 's hovedkvarter i Bruxelles, og inden hun blev arresteret i Skotland sendte hun os denne beretning fra marchen:

"Der var ca. 800 deltagere i marchen fra ca. 24 nationer. Desværre var dagsruten ikke de forventede 20 km, men nærmere 30 km, så nogle forlod marchen, mens andre kom til. Gode aktioner undervejs gav en hel god pressedækning. "Dying" var en aktion, hvor vi satte en luftalarmsirene i gang over en højtaler, og derefter faldt vi om som døde midt på gaden, som om vi var blevet ramt af en atombombe. Imens blev der vist billeder af de forkullede mennesker i Hiroshima. Nogle tegnede med kridt rundt om os. Efter S minutter rejste vi os, og kun omridset af vores "døde" kroppe blev tilbage til de utålmodige bilister. Mange tilskuere var synligt berørt af, hvad de netop havde været vidne til. Særlig effektfuld var en person med en maske og en dukke, der fuldstændig lignede forbrændte ofre.

Der var nogle gode kulturaftner, og der blev sunget, danset, læst digte, og overlevende fra Hiroshimabomben fortalte om deres erindringer og viste billeder.

Uhyggeligt og forfærdelig sørgeligt at se en ældre mand berette, mens hans smerte tydeligt kunne læses i ansigtet, mens han talte. Vi må aldrig glemme Hiroshima.

Vi havde to hviledage, som blev brugt til "ikke vold" træning og forberedelser til vores møde med NATO, bl.a. fortalte lokale grupper om deres landes syn på NATO og NATOs atomvåbenstrategi.

Vi havde problemer til det sidste med at få adgang til Bruxelles. Måske p.g.a. pressedækningen gav man os lov til at demonstrere i 4 timer ved ATOMET. Her blev vi modtaget af Abolition 2000's belgiske gruppe. Der blev holdt taler, og vi var glade for at være nået så langt.

Det lykkedes os at skaffe logi på en skole, og vi besluttede at fortsætte til NATO's hovedkvarter som planlagt. Der blev givet grønt lys hertil i sidste øjeblik. Politiet eskorterede os en lang omvej ad næsten øde veje. Udenfor NATO's hovedkvarter var der linet op med kampberedte betjente, pigtrådsafspærringer i 100 meters afstand fra bygningen. Vandkanoner og heste stod parat. De må virkelig have respekt for os demonstranter i freds bevægelsen. Der blev holdt taler og forklaret, hvad vores formål var. Delegationer fik adgang til at komme indenfor og forhandle. Tilsyneladende har NATO endnu ikke lært, at forhandling betyder at tale sammen. Vi fik ingen af vores krav opfyldt, så vi startede aktionen. Nogle klippede afspærringerne, så andre kunne komme ind og foretage den varslede våbeninspektion. De svarede igen med vandkanoner. Jeg fik den første skylle. Heldigvis nåede jeg at sætte mig med ryggen til. Vandet var dejligt svalende denne varme dag, så vi satte os godt til rette under en stor presenning og begyndte at spise vandmeloner, samtidig med at andre begyndte at danse i en rundkreds, mens de sang: "Stand up, make your choise, create a threath, all together we are strong, break the nuc1ear chain". Betjentene virkede mere rolige nu.

Nogle af dem begyndte endog at trække på smilebåndet. Vi fik en halv time til at flytte os, ellers ville vi blive arresteret. 128 blev arresteret. Et særsyn da 13 "salatfade" i fuld fart og med udrykning kører gennem Bruxelles gader. Folk vinkede, vi sang så højt vi kunne. En grønthandler forsøgte at kaste friske frugter ind ad vinduet. Vi blev alle løsladt efter 12 timer, og det siges, at betjentene på stationen gik rundt og fløjtede "Give peace a chance".

60 af os havde siddet som burhøns i et lillebitte overophedet og stinkende rum. Vi fik nogle flasker mineralvand, som vi delte mellem os. Heldigvis var der lækker middag til os, da vi kom retur. De folk der tilberedte vores mad fortjener en medalje for deres indsats under hele marchen.

Næste dag havde vi workshops og planlægning. Om aftenen lavede vi et asfaltbal, det vil sige, vi mødtes i campen og drog ud til en ikke oplyst adresse i centrum. Hver gang politiet kom med deres vandkanoner, rykkede festen videre til en ny plads.

Ganske fornøjeligt. Jeg fik fortalt, at politiet havde arresteret flere almindelige turister i området denne aften.

Jeg fik halvanden times søvn den nat. Klokken fire om morgenen tog vi mod NATO's hovedkvarter. Marijan fra Holland og jeg havde besluttet at foretage en lille våbeninspektion. Ca. kl. 6.30 kom vi gennem et hegn, over et areal, langs et par bygninger, hvor vi checkede om alle vinduer var ordentligt lukkede. Foran os var endnu en parkeringsplads. Vi så en åben dør og besluttede os for at inspicere den nærmere. Endnu et hegn, som vi reparerede nydeligt efter os, inden vi drog videre rundt om et skur. Nu var der ca. 50 meter til døren. Men der var kun 25 m til en vagt, som havde set os.

Han satte efter os. Jeg sendte min løbetræner en venlig tanke.

Foran ankom en politibil. Ærgerligt, nu gik det lige så godt. Vi blev arresteret.

Vagten, som havde en anstrengende morgen, virkede ret morgensur. Han gav mig et blåt øje. Det vil han ganske givet høre mere om senere. Vi blev kørt til afhøring og sad endnu en gang i samme celle og kedede os i 12 timer sammen med ca. 50 andre, som var blevet arresteret ved stoppestedet et stykke fra NATOs hovedkvarter. Denne gang fik vi frugt og to flasker vand. Der var sat en ventilator op, og vi fik belgiske vafler. Vi fik sågar lov at sidde udenfor cellen i gården en times tid, som betjentene sagde: "Nu er I jo heltene".

Så er historien ikke længere denne gang. Det er lidt svært at nå og skrive og sende lige for tiden.

Mange hilsner og ønsker om fred i verden fra Ulla Røder

MÆLKETANDSPROJEKTET

Forældre og lærere i USA sender børnenes mælketænder til the Tooth Fairy Project hvor tændernes indhold af radioaktiv Strontium, Sr-90, bliver analyseret.

Sr-90 er et af de radioaktive stoffer der dannes af atomkraftværker og atombomber. Radioaktiv forurening spredes med regn og btæst og findes i planter, dyr og vand. Vi får det ind i kroppen gennem mad og vand. Sr-90 følger calcium til knogler og tænder også hos fosteret - små mængder samles op her og kan måles i en afstødt mælketand.

Fra børn født først i 50-erne har man målt 0,1 picocurie per gram calcium, men omkring 1965 fandt man 5 picocurie - 50 x mer.

Disse undersøgelser var med til at Kennedy og Krutsjov undertegnede aftalen om delvis prøvestop .. og de følgende år faldt Sr-90 indholdet, men fra 1982 er det atter langsomt steget.

Lignende resultater findes også fra tyske undersøgelser (Otto Hug Radiation Institut i München) og fra Rumænien efter Tjernubyl. Men også i forbindelse med fungerende atomkraftværker i Long Island og New Jersey i USA er der efter vindretningen fundet forhøjede værdier. så nu arbejdes der for at få undersøgelserne spredt i USA og andre lande i forsøg på at kortlægge også små radioaktive forureninger fra W/SE Women special http:// antenna.nl/~wise se også www.radiation.org og www.rphp.org Skræmmende - men nok et nødvendigt projekt.

Omkostningerne ved analyse af 1 tand er ca. 90 U$ (godt det dobbelt af abonnement på WISEnews). Helga.

I fik desværre to Augustnumre, dette her er Oktober­nummeret.

Alligevel håber vi at I alle flittigt vil bruge det indlagte Girokort.

Måske lagde I mærke til at 'Kvinder for fred' har været nødt til at sætte prisen for bladet op til 150 kr. Vi håber alle vil være med til at bevare Køkkenrullen.

Redaktionen.