Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 2000

Side 3-7

Trident Ploughshares føljeton, fortalt af Ulla Røder,

Jernbanegade 19,1.sal, 5210, Odense NV.

Eric Wallace fra Heiensbourgh, Skotland, også kendt som husvært for "Kvinder for Fred", har sendt et brev, hvori han informerer om sin sag i Helensbourgh Local Court, hvor den lokale Affinity gruppe "The local HEROES" er part. Denne sag kan være interessant for det videre forløb i Trident Ploughshares kampagne, idet den anklagede gruppe aktivister alle er bosiddende i Helensborough og må leve med Trident basen og atomvåbenubådene lige uden for deres vinduer.

Det har givet anledning til at føre nye argumenter ind i sagen. Advocate John Mayer har stillet sig til rådighed, hvilket skabte en del panik i retten og lidt morskab for de fremmødte aktivister. Den lokale dommer var hverken uddannet til eller forberedt på at tage stilling til argumenter og love, fremlagt af en advokat på højeste­retsniveau. Den lokale dommer valgte derfor at udsætte sagen til 8. februar. (Skulle vist lige hjem og forberede sig).

Sagen er speciel. Det, som Eric 'vVallace nævner i sit brev til Inger Bjørn Andersen, er, at man har henvist til en europæisk lov, der giver ret til at kræve naboens ulovlige virksomhed standset. Man kan anmode om rettens bistand hertil, hvis naboen nægter at sarnarbejde. Uden at kende alle detaljer og skotske paragraffer tror jeg, at det kan sammenlignes med et fogedforbud i dansk ret, hvor fogeden kan nedlægge forbud og krav om ophør af for eksempel en ulovligt forurenende virksomhed.

Det bliver under alle omstændigheder spændende at se, hvad advocate John Mayer trækker op af hatten i næste runde.Det er virkelig hans speciale at overrumple, når man mindst venter det.

Lad os krydse fingre for et godt retsmøde for "The local Heroes" den 8.2. Dette resultat kan også blive endnu en hjørnesten i den videre strategi for Trident Ploughshares hele kampagne.

Inger Bjørn Andersen, Buegården 9 i Bagsværd, holder åbent hus den 8.2. fra ki. 14. Hun ønsker med sin magiske hyldebærsaft med gode venner at drikke en skåi for "The Local Heroes" i Helensbourgh.

"The Trident Three"

Jeg har netop fået oplyst, at The Lord Advocate har oversendt dokumenterne fra vores sag i Greenock til High Court med anmodning om afholdelse af en "Referal". Der er lang berammelsestid, så vi venter stadigvæk med tål­modighed. En "Referal" er hverken en anke eller en under­søgelseskommission, og der skal heller ikke undersøges for procedurefejl.

Det er nogle af de betegnelser, jeg indtil nu er stødt på.

Tre højesteretsdommere sammen med nogle af de aller-allerhøjeste og lærde advocates i dronningeriget skal gennemgå udtalelser fra ekspertvidner fra såvel forsvaret som anklageren.Ud fra disse oplysninger og de tre højeste­retsdommeres store juridiske kompetance gennemgår man så de love, der har dannet grundlag for dommer Margaret Gimbletts afgørelse af vores sag. Hvis de finder lovene utilstrækkelige eller andet, skal"The Referal" danne grundlag for evt. ændringer. Afgørelsen kan dog ikke ændre eksisterende love, men man kan præcisere fortolkningen. Skal der lovændringer til, er det stadigvæk det skotske parlaments opgave. En sådan "Referal" er kun anvendt i ganske få tidligere tilfælde (6 gange) i retssystemet. Det kommer kun på tale i specielle og meget komplicerede sager.

Vold.

Når kritikere har udtalt sig om, hvorvidt de mener, vi burde være straffet, så er jeg glad for, at man er gået bort fra brug af offentlig lynchning, og at et flertal stadigvæk går ind for en tredeling af magten.

Jeg er glad for, at sagen bliver vendt i Højesteret.

Jeg er også glad for at høre, at kritikerne følger med og udtaler sig;for det giver mulighed for at give kritikerne de fakta, som dommer Gimblett afsagde sin dom på.

Jeg ved, at de mest skråsikre kritiske holdninger er kommet fra personer, som ikke har været til stede under et eneste af retsmøderne. Så når engang retsbogsudskriftet foreiigger, så vil jeg anbefale kritikerne at læse det først, og lad os så tage den diskussion på et seriøst grundlag. At kritikerne kalder det en voldelig metode, at ansvarlige borgere forsøger at forhindre et masseødelæggelsesvåben i at fungere, må de afgøre med deres samvittighed. Men måske de også vil oplyse om alie de mange verdens­omspændende tiltag, som der siden 1945 har været gjort for nedrustning af atomvåbnene med andre gængse midler. Hvad resultatet af alle deres anstrengelser har været målt i antal atomvåben og deres massedestruktionsevne og samtidig forkiare os den voidsudøvelse, der foregår her og nu mod civile med nye typer våben, indeholdende uranium, der ødelægger miljøet og den jord, hvis produktion vi alle skal leve af.

Min samvittighed byder mig at fortsætte med min lille køkkenhammer, indtil bedre forslag fremkommer fra nogle kloge hoveder.

Imens de diskuterer og (bort)forklarer, går det løs igen i Coulport og Faslane med nye fællesaktioner 12.-15. februar. Denne gang har medlemmer af det skotske parlament indvilget i at deltage i en aktion, og de har erklæret sig villige til at lade sig arrestere.

Godt for dem og os.

Efterlysning.

Jeg efterlyser stadig flere og friske kræfter til arbejdsgruppe/grupper, så vi kan tage fat i vores hjemlige militærs støtte til NATOs ulovlige atomvåbenstrategi. Kan vi finde nogle særligt egnede eksperter herhjemme? Vil nogle melde sig til praktiske opgaver - research, kontakt til eksperter, afholdelse af workshops, arrangere debatter og høringer, presse og PR arbejde med videre.

Dette arbejde vil blive omfattende og langvarigt, men enormt interessant og fyldt med god energi i håbet om at få standset NATO og atomvåbenmagterne i deres trusler med atomvåben mod uskyldige civile borgere. Jeg vil være til rådighed med råd og hjælp til dette arbejde, men er stadig aktiv i min skotske affinitygruppe "The Phesant Union" og er stadig part i "The Referal", som kræver en hel del tid ved siden af. . Så derfor HJÆÆÆLP !!!! Nye kræfter efterlyses. Dette arbejde kan gøres uden brug af hammer eller andet værktøj, måske bortset fra en telefon og en computer, som ville være nyttige redskaber i denne forbindelse.Men er der nogle med mod på en ikke voldelig direkte aktion, skal I ikke holde jer tilbage.

Der vil blive en virkelig god anledning ved Aldermaston Basen i maj måned.

I Aldermaston produceres Trident-atomvåben­spræng­hovederne. Turen er også kortere end til Skotland.

Der forventes stor deltagelse ved netop denne aktion, da Aldermaston ligger ret tæt ved London, hvilket giver flere mulighed for at komme en enkelt dag eller to. Interesserede kan kontakte "Kvinder for Fred" på telefon 63 11 04 66 eller 44 44 08 97

Ulla Røder.

Side 8-9

Birgit Arrenakke Hansen Smedebakken 9, Grønfeld 8400 Ebeltoft.

Atomdirektiv øger risikoen for kræft

I dag bliver radioaktivt affald deponeret.

Men fra 13.maj 2000 kan radioaktive stoffer tilsættes ved produktion og fremstilling af forbrugsvarer, som frit kan cirkulere i Det indre Marked. Undtaget er levnedsmidler, legetøj, prydgenstande og kosmetik.

Atomindustrien har hidtil haft store problemer med at skaffe sig af med affaldet: jod 131, strontium 90, cæsium 137 og plutonium. Det sidste er farligst. For atomindustrien er genbrug en "kærkommen" ide, der kan tjenes penge på.

Dygtigt lobbyarbejde i EU førte maj 1996 til vedtagelse af DIREKTIV 96/29 EURATOM med lempelser op til 250 gange de hidtidige regler.Folketingets Europaudvalg behandlede sagen strengt fortroligt 15.dec.1995. Sagen var sat på dagsordenen dagen før, og udvalget havde et faktuelt notat (få sider af direktivet) at tage stilling til.

Et direktiv skal indskrives i dansk lovgivning. Til dette er hidtil lavet fire bekendtgørelser. Men der er endnu ikke kommet en bekendtgørelse om bortskaffelse, genvinding eller genanvendelse af radioaktive stoffer. (Indenrigs­ministeriets område).

Hemmeligheden er, at de radioaktive stoffer skal fortyndes så meget, at de til sidst ikke overskrider de tillladte grænseværdier.

Er disse stoffer så farlige?

Helen Caldicott skriver, at en milliontedel gram plutonium er kræftfremkaldende. En atomreaktor fremstiller årligt 200-250 kg plutonium.Dette stof fandtes ikke før mennesket begyndte at spalte uran. Det er opkaldt efter Pluto, helvedeshunden, fordi det er så giftigt. Når plutonium udsættres for luft, antændes det straks. Der opstår luftformige partikler, som ved indånding vil sætte sig fast i kroppen og fortsætte med at udsende giftige stråler, der igen ødelægger cellernes naturlige balance og kan fremkalde kræft.

Kun kommissionen kan ændre et direktiv. Den ansvarlige er næstformanden, spanieren Loyola de Palacio.

Disse oplysninger er hentet:

EF-Tidende Nr. L 159 Af 29/06/1996 s. 0001-0114.
Folketingets EU-Oplysning.
Det ny Notat nr. 921.
Energibevægelsen OOA (tlf.35355507)pjecen: Den skjulte Atommagt.
Helen Caldicott i SAMVIRKE oktober 1986.


Dialogue at Dawn.

Oplevelser og begivenheder i København 19.-20. maj 2000 i anledning af FNs internationale år for en fredskultur. Æresgæst H.H.Dalai Lama.

Om billetkøb - se side 11 i heftet her.

Side 10

8. marts 2000

Igen i år markerer vi 8. marts. Specielt for kvinder i Københavnsområdet vii vi gøre oprnærksom på arrangementet i

Den sorte Diamant

hvor "Kvinder for Fred" er medanbefaler.

Program

17.00 -18.00 Debatter og workshops.

18.00 - 19.30 Snak, pause, køb af mad/buffet, 100 kr. i Diamantens restaurant

19.30 - 21.00 Underholdning/taler.

21.00 - 23.00 Musik og hyggeligt samvær.

Alle er veikomne - både mænd, veninder, familie og venner.

Entré til arrangernentet 50 kr.

Bag arrangementet står foreløbig: Kvinderådet, LO Storkøbenhavn, HK, Dannerhuset, Dansk Kvindesamfund, Rav, Quid-dataforening, Dansk Journalistforbund, Amnesty lnternationai og "Kvinder for Fred"

Nærmere opiysning kan fås hos Anita Petersen tif 33 3117 49 og Grete Møller 43 73 00 63.


Dette nr. er redigeret af Gladsaxe-gruppen, der også redigerer marts-nr. Deadline 24.2.

Side 11

H.H. Dalai Lama H.H.Dalai Lama

Billetter til alle arrangementer i Cirkusbygningen købes gennem BilletNet på telefon 70 15 65 65 www.billetnet .dk, eller på postkontoret. Henvendelse om billetter rettes til BilletNet.

Der er fri adgang til arrangementet i Christians Kirke. Adgangskort fås ved at sende en frankeret svarkuvert til DIALOGUE AT DAWN. Max. 4 adgangskort pr. husstand.

Program og tilmelding til "Knowledge & Wisdom" på Vartov og Københavns Universitet, herunder H.H.Dalai Lamas foredrag, hos Conference and Meeting Services, Kongensvej 21,2000 Frederiksberg.

85% procent af alt overskud går til humanitær velgørenhed efter H.H.Dalai Lamas ønske. 15 procent går til DIALOGUE AT DAWNs fortsatte arbejde for en fredskultur, især udveksling og dialog mellem unge med forskellig kulturel baggrund i Danmark.

Projektledelse: T. D. Lakha Lama og Else Hammerich.

Initiativet støttes af:

Amnesty International, Center for kultursamarbejde med Udviklingslandene, Dansk Ungdoms Fællesråd. FN forbundet, IBIS, Mellemfolkeligt Samvirke, Red Barnet, Unesco-Nationalkommissionen i Danmark og Ungdomsbyen - Statens Pædagogiske Forsøgscenter.

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 2000

Til næste nummer af Køkkenrullen