Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 2000

EURATOM- direktivet 96/29 der måske nu en af dagene bliver ratificeret af Danmark selvom det måske ikke bliver det af Storbritannien, omfatter to dele:

En øget beskyttelse af ansatte der arbejder med radioaktive stoffer og en ændring i definitionen af hvornår noget skal håndteres som radioaktivt affald.

Vi har en hel formiddag prøvet at finde frem til nogen der ved hvor det dokument befinder sig i vores danske system.

Efter forgæves at have ledt på internettet ....telefonerede vi til Folketingets EU-oplysning, hvor vi fik vejledning i, hvordan vi fra www.jm.dk skulle kunne gennem mange trin finde frem til dokumenterne, men det endte med at den venlige herre ville poste os 5 dokumenter med det samme (som måske når frem i morgen ....pakken kom!..). Så prøvede vi Sundhedsstyrelsen 2.kontor, herfra blev vi henvist til Kristoffer Johansen, ansat af S.st. men lokaliseret i Kræftens Bekæmpelse, som da de endelig fandt ham sagde at det vidste han ikke noget om og havde ialfald ikke med det at gøre, men at Sundhedsstyrelsen skulle have henvist os til Statens Institut for Strålehygiejne, men det nr. havde han ikke - så for at få det måtte vi om ad S.st.s 2. kontor igen hvor vi af beklemt og undskyldende, ked af det med­arbejder fik det: 44543454.

Nu venter vi på at få fat på chefen Kåre Uhlbak!

Det lykkedes, og Ingrid havde en lang snak med ham. Han gav sig god tid til at svare og forklare og nedtone eller nærmest helt at fjerne risikoen ved at blande radioaktivt affald i andet materiale. .. det var ikke anderledes end en skovlfuld jord fra en have. Ingen arrogance her i tonen, men tålmodig vejledning til en kritisk borger!

Men vi fik ikke spurgt ham om det dog var ligegyldigt for kroppen om det var naturligt forekommende radioaktive isotoper eller nedbrydningsprodukter fra atomindustrien som er anderledes - jvf artiklen i foregående Køkkenrulle og Brev til alle folketingsmedlemmer sendt af en gruppe mennesker og gengivet i Det ny NOTAT nr. 964 udk. 5. maj.

Se også Køkkenrullen fra Februar, nr 2/2000 og Information 27.apri1 1999 (hvor Keld Albrechtsen og Karl Vogt-Nielsen bl.a. gør rede for hvordan det kan gå til at direktivforslaget er gået ubemærket gennem Europudvalget 15.dec. 1995), samt bladet Global Økologi jan. 1998, Chris Busby: Radioaktiv hverdag.

I disse dage, 4.- 6.maj Konfer. i Tromsø: At ændre krigskultur til fredskultur.
..peace.uit.no

24. maj International Women' s Day for Peace and Disarmament - holdt siden 1981 - kan vi ikke nå at gøre det helt store ud af. Men ifald nogen når det: se
www.ipforglwomen/may24
15.-30. Abolition 2000 Peace Walk fra The Hague til NATO i Bruxelles. Se ..motherearth.org.
22.-26. NGO MiIlenium Forum i FN, forberedelsesmøde til topmøde i September. Se www.millenniumforum.org
1.- 4.juni Athen Int. Conf om Børn og Fred. Unesco og Int.Peace Bureau.
3.- 4. NGO arbejdsmøde om "Women 2000". Forberedelse til
5.- 9. FNmødet "Beijing + 5"
12.- 14. Student Pugwash Sweden. Forb. til INES 2000 konf. Uppsala om videnskab og tekniks rolle i samfundet.
22.-27. og 3.-18.7 div. konf. om ikke-voldelige aktioner. Wustrow i Tyskland.
www.ifor.org
29. -1. 7. 14. int. congress for Læger mod Kernevåben(IPPNW) , i Paris.
4.- 10.juli Folkemarch for Fred i byer i hele verden. Organiseres fra Svejts. Email: globali@access.ch

Nu ved vi i det mindste, hvad vi skal i gang med.

Trident Ploughshares fortsætter deres aktioner for nedrustning. Næste gang bliver i Aldermaston den 18. - 25). maj. Den 22. maj vil der være en blokade af atomvåben­fabrikken i Aldermaston, hvor alle kan deltage.

Der vil blive en march fra Aldermaston til Faslane i sommer. Denne march slutter den 1. august i Faslane, hvor Trident Ploughshares i de næste 14 dage vil fortsætte deres forsøg på at gøre Trident atomvåben systemet ubrugeligt. Yderligere information og oplysning om transport: Email:urdk45@forum.dk; Ulla Røder, Jernbanevej 19, 5210 Odense NV, Tlf. 63110466, Maggi tlf. 0044 (0)1603493091 eller 0044 (0)7939004035, Sarah 0044 (0)1865725991, Marcus 0044 (0)7967819514 eller E-mail: tp2000@gn.apc.org.

World Court Projekt. UK, har fremsendt et udkast til spørgsmål til Lord Jenkins of Putney angående Trident Ploughshares og The Lord Advocate's Reference.

1. At spørge Forsvarsministeren (?) hvorvidt, i lyset af det uløste legale spørgsmål med hensyn til Trident atomvåben systemet, de øverstbefalende for Trident ubådene skal være fritaget for ethvert ansvar for indsættelsen af Trident, indtil sagen er blevet retfærdigt løst.

2. Er (Legal Affairs talsmand) enig i, at termen som spørgsmålene stillet i til Højesteret af Lord Advocate, i respekt for dommer Gimblett dom i Ellen Moxley, Ulla Røder og Angie Zelter i Greenock Crown Court, er partiske, idet de ignorerer hovedsagen Trident atomvåben-systemets legale status, og er derfor forudindtaget for et retfærdig udfald af Højesterets overvejelser; og at The Attorney General derfor bør kræve en fuld og uafhængig under­søgelse af Trident's legale status.

3. At spørge Forsvarsministeren (?) om, på hvilket grundlag det kan være sagt, at hemmeligholdelse forhindrer HM Regering fra at lade dens detaljerede retfærdiggørelse aflovligheden af Trident atomvåbnene foregå i offentligt domæne. World Court Project UK, George Farebrother, 67, Summerheath Rd, Hailsham, Sussex, BN273 DR. U.K. Telefon og Fax 0044 (o) 1323 844 269. E-mail: geowcpuk@gn.apc.org. Web: http://www.gn.apc.org/wcp.

Næste redaktion er Vesterbro, Vibeke Agård, Slippen 3, st. 2791 Dragør, hvortil stof bedes sendt inden 24 maj.

Trident Ploughshares

The Lord Advocate Reference.
Supreme Court i Edinburgh

Der har været afholdt et indledende møde til den kommende høring, som er rejst af The Lord Advocate (Statsadvokaten), efter dommer Margaret Gimblett i retten i Greenock frigav Trident Ploughshares aktivisterne Ellen Moxley, Ulla Røder og Angie Zelter sidste år.

Da The Lord Advocate Lord Hardie er ansat af regeringen, kom det ikke bag på os, at spørgsmålene var stillet på en partisk måde tilpasset anklagerens position. Vi håbede på, at dommerene i Højesteret ville bevare deres selvstændighed og tage stilling til de bredere spørgsmål, som blev rejst under sagen i Greenock. Men vi måtte desværre konstatere, at dommerene ikke just virkede interesserede heri.

Vi havde flere indsigelser til sagsfremstillingen, som er yderst mangelfuld. 18 dages retssag er kogt ned til en side i det dokument, som The Lord Advocate havde forelagt for Højesteret. Vi fandt også, at spørgsmålene var stillet helt uden at komme ind på det, som sagen handlede om, hvorvidt Trident er ulovlig.

Angie udtaler i en pressemeddelelse:

"Den aktion. som bragte os til Greenock. var en fuldførelse af den Internationale Domstols udtalelse. og det store spør~smål om ulovligheden af Trident bør stilles nu. Spørgsmålene, der er fremsat for retten, svarer til Regeringens hensigter og ikke til folkets interesser" .

Alle kan give deres syn tilkende overfor dommerne undtagen parter i sagen, så derfor får i lige adressen: Lord Rodgers of Earlsferry. Lord Reed. Lord Weir. c/o The High Court of Justiciary. Lawnmarket. Edinburgh EHl 2 NS. Scotland.

EU-militær som problemløser?

Det er ret besynderligt, hvad EU's ledere mener, de kan klare af problemer ved at oprette et EU-militær.

Det var et dårligt tegn, da EU's statsministre udnævnte NATO's generalsekretær, Javier Solana, til at være "den højtstående person", i praksis EU's "sikkerheds- og udens­rigminister". Derved signalerede de klart, at militærs­politikken skal have en høj prioritering i EU-politikken. Solana er til overflod også generalsekretær i WEU, Vestunionen.

Solana havde ikke, før han blev valgt til posten, lagt skjul på sine visioner om, hvad stillingen skulle bruges til: oprettelse af en europæisk enhedsstat med ham selv som regeringschef og udviklingen af EU til en stormagt, der ''går ud i alverden" og sikrer sine egne interesser i konkurrence med USA og Japan.

Dertil kræves et stærkt militær.

l en tale i Berlin i dec. 99 talte Solana varmt om ''EU's fulde ansvar på alle områder af konflikforebyggelse og krises­styringsopgaver".

Det er jo den slags ord, der lyder så gevaldigt pæne. Det er de samme, vi kender fra "Peterberg-opgaverne", hvor der ta­les om fredsbevarelse og fredsskabelse. Man skal bare hu­ske på, at i militær sammenhæng betyder "fredsbevarelse", at man med våben i hånd truer folk til at forholde sig i ro, og ''fredsskabelse" betyder, at man skyder.

Solana opremser i sin Berlin-tale de problemer, der er i den del af verden, hvor han føler ansvar på EU's vegne: truslen om terrorisme, international narkohandel, hvidvaskning af penge og udbredelse af aids.

Han har ret i, at det er vigtige problemer, som det er fornuftigt at samarbejde om løsningen af. Men det er ret chokerende, når han fremsætter de midler, han vil bruge i dette arbejde: l) opstilling af en styrke i korpsstørrelse til en militær operation inden for 60 dage, 2) oprettelse af en militær komite som et permanent beslutningsorgan, 3) samarbejde med NATO.

Retfærdigvis skal det siges, at han til slut nævner, at det vil være godt, hvis "vi kan tage luften ud af kriser med ikke-militære midler", men det har helt tydeligt ikke hans første-prioritet. Han mener godt nok, at EU gør en hel masse civilt krisestyringarbejde, men glemmer åbenbart, at der ikke er dækning bag de mange velmenende ord i ED. Enhver ved, at i praksis fimgerer EU's bureaukrati så trægt, at begivenhederne render langt forud - og løber af sporet, inden EU kommer frem med hjælp. Tænk blot på ex-Jugoslavien, hvor EU har spillet fallit, både før kriserne udviklede sig til krig og efter krigenes formelle afslutning, hvor landene behøver massiv støtte for at genopbygge det civile samfund.

Det er ikke så sært. Et militært apparat er jo slet ikke indrettet til at skulle klare hverken de problemer, som Solana nævnte, eller de andre problemer såsom politisk, kulturel, social og økonomisk undertrykkelse, som ofte er årsag til kriser og krig.

Det er ubegribeligt, at EU forlader sig på militære midler, når de samme stater, som er medlemmer afEU, også er medlemmer af en institution, hvis formål netop er at yde civil hjælp i krisesituationer, nemlig OSCE, Organisationen til Sikkerhed og Samarbejde i Europa - for ikke at tale om FN, som gennem en kraftig reorganisering kunne bringes til at være freds skabende og -bevarende langt ud over det, der opnåes allerede. De europæiske lande burde helt anderledes lægge pres på USA for at få landet til at betale sin gæld til FNog derved øge organisationens muligheder for at skabe fred og tålelige levevilkår for verdens hungrende befolkninger.

Hvorfor bruges OSCE ikke meget mere end nu? Man forklarer det med, at OSCE slet ikke kan overkomme disse store problemer. Jamen, hvorfor er OSCE's budget kun få promiller af NATO's budget? De samme stater er som flest medlemmer af NATO og burde kunne prioritere anderledes og sammenhængende, når de bevilger penge og planlægger arbejdet i OSCE, FN, NATO og ED.

Når man nu hævder, at hovedformålet med alle fire organisationer er at skabe og bevare fred, hvorfor uddanner man ikke en stor flok konfliktløsere, mæglere, civile politifolk, civile rådgivere angående opbygning af demokratiske samfundsinstanser osv, så der hele tiden er folk parate til at tage ud, hvor det brænder på? Som det er nu, skal man først til at uddanne folk, når man ikke mere kan overse problemerne i et område - og så udvikler tingene sig imens katastrofalt, og der er ikke anden udvej end den militære tilbage.

Der vil mange, mange år ud i fremtiden være brug for hjælp fra den demokratiske del af verden til at løse de kæmpeproblemer, der er afforskellig art, så en massiv uddannelse af konfliktløsere bør have førsteprioritet.

EU består af demokratiske lande. De har alle efter anden verdenskrig opgivet tidligere tiders imperialistiske politik. Men det er som om med sammenslutningen i EU er deres før-demokratiske tilstands metoder dukket op igen: nu er vi blevet en stormagt, og den status skal bekræftes og bevares, og de forestiller sig kun, at det kan ske gennem et stærkt militær til at forsvare "vore interesser" og bevise "vort ansvar" over for den øvrige verdens lande.

Her burde Danmark gå ind og gøre vores indflydelse gældende.

I 1990 udarbejdede et stort flertal af Folketingets partier et "Memorandum", som var deres betingelse for at gå med til den EF-union, som de ellers havde forsvoret oprettelsen af.

Heri afvises det klart, at EF "kommer til at omfatte et forsvarspolitisk samarbejde herunder oprettelse affælles militære styrker".

Så rendte man fra det krav og ændrede det i Edinburghaftalen til, at de øvrige lande godt måtte lave militært samarbejde, blot Danmark stod udenfor.

Umiddelbart lød det som bedre end ingenting, men Danmark afskrev sig faktisk derved muligheden for at nedlægge veto over for oprettelse af et ED-militær, en ret alle andre EU-lande har.

Siden har den danske regering så udvandet forbeholdet så meget, at vi reelt er med i opbygningen af en EU-hær, som godt nok skal kaldes en "interventionsstyrke"!

Ledende danske politikere arbejder ihærdigt på at afskaffe forbeholdet også formelt.

Og tidspunktet for at nedlægge veto er forpasset, så vi vil være fanget ind i det militære EU.

Forhåbentligt rar de ikke held dertil, for den danske befolkning er ikke indstillet på at løse problemer ved militære indgreb. En engelsk doktor i forsvarspolitik, Christopher Coker, har ifølge Ugebrevet Mandag Morgen nr. 44 givet en oversigt over forskellige EU-landes indstilling til brug af militær. Her revser han danskerne, fordi "de mangler en ligpose-kultur. De har ingen sans for værdien af militære midler i udenrigspolitikken, medmindre de har indlysende humanitære begrundelser".

Heroverfor stiller han "Storbritannien og Frankrig, der bryder sig om at sende tropper ud og vise magt rundt om i verden". Tyskland giver han også "pæne" karakterer efter Kosovakrigen, og blandt ansøgerlandene roser han Polen for at have en "vidunderligt gammeldags" lyst til at demonstrere militær magt.

Det er århundreder siden, danskerne fandt ud af, at det slet ikke er lykken at være en stormagt. Vi prøvede ellers i mange år og har ført et utal afkrige med vore naboer.

Nu har vi fred med naboerne og andre tidligere fjender, ikke fordi vi truer hinanden med krudt og kugler, men fordi vi har indført ordentlige demokratier i vore lande, og de problemer, som der altid vil opstå hvor mennesker mødes, dem ordner vi på civiliseret måde gennem forhandlinger og om nødvendigt ved en civil domstol.

Lad ikke EU's gammeldags magtpolitiske intentioner fordreje hovedet på vore politikere og vælte den gode udvikling, somjo har opbakning ikke blot fra Danmarks, men også fra de andre landes befolkninger. Lad os bruge vore ressourcer på at hjælpe dem, der lider under gale magtpolitikeres menneskefjendske styre.

Vi har råd til det - ja, vi har ikke råd til andet, hvis der skal herske fred i verden.

Man ser lovgivere rejse ud til store fredskongresser og samles med andre lovgivere frafjendtlige nationaliteter om kraftige resolutioner til fordel for freden. Men man ser ikke meget til de samme lovgivere, når de er kommet hjem igen. Når de er vendt tilbage til deres respektive rigsdage, har de et mærkeligt og fælles hang til at blive usynlige og forsvinde ind i de tæt sluttede flertal, der overalt bevilliger kanoner, fæstninger, mandskab, stadig ny rustninger, altid flere millioner.
Viggo Hørup

Her er nogen der bliver
ved og bliver ved.

Kvinder i Sort i Beograd har siden efteråret 1991 hver onsdag eftermiddag stået med bannere og løbesedler mod krig fx "Krigens ofre er civile" og har hvert år siden 1992 i august holdt et internationalt kvindefredsmøde med fler og fler kvinder fra den serbiske provins og de andre dele af eks-Jugoslavien, siden 1995 også med albanske kvinder, samt kvinder fra flere europæiske lande og USA og Israel. Sidst var mødet i oktober (flyttet p.gr.af krigen) i Ulcinj i Montenegro, 250 kvinder diskuterede forskellige initiativer og protestaktioner, fik personlige kontakter og vedtog appeller.

"Kvinde til Kvinde", som de flest af os vel kender, startet af International Liga for Fred og Frihed i 1995 til støtte for kvindegrupper i Eks-Jugoslavien, fortsætter jo også støt at hjælpe med hvad vi husker at få samlet ind til dem af penge.

se fx artikel af Toni Liversage i Forum for køn og kultur dec.99 www.forum.kvinfo.dk

BANNERNE bølger videre rundt om i verden.

se www.cyberenet.net/~cfpa/ribbon. Her er festlige billeder som vi desværre ikke kan få gengivet i bladet. Ved FN bliver de ofte vist. De var på Rio-konferencen, nået fra Ægypten til Israel og Jorden under vand båret af dykkere, Borgmestre for fred kender dem, de er i Wien, de er i Singapore, i byer i Ukraine, i Kina og Svejts, i Liberia, i Haiti og Estland og mange, mange andre steder, ved FN-missioner og konferencer og udstillet i Bonadsamlingen i Stenstorp i Sverige.

Og så har de endda ikke nævnt Gladsakse.

Gensplejsede Fødevarer

Birgit Marseen GIadsaxe

10 spørgsmål om gen-fødevarer - af Prinsen af Wales.

I juni 1999 vakte den britiske kronprins Charles stor opmærksomhed ved at fremkomme med en advarsel mod gensplejsede fødevarer i dagbladet Daily Mail. Han stille 10 spørgsmål og gav sine velbegrundede svar på dem.

Det er faktisk spørgsmål, der meget præcist udtrykker det, som længe har plaget mange af os, - fordi de handler om vores fremtid.

Organisationen Mod Gensplejsede Fødevarer har lavet en folder med Prinsens 10 spørgsmål.

Prinsens advarsel må ikke gengives ordret, fordi der er copyright på den, så spørgsmålene er kommenteret af Rolf Lembcke fra Oplysning Om Genteknologi.

Er du interesseret i denne folder, kontaktes Rolf Lembcke på tlf. 48 17 40 16. Han sender gerne et større antal ud til fordeling.

En historisk dag

En historisk chance blev forspildt i dag, da et flertal i EU-parlamentet stemte imod en række forslag, som ellers skulle sikre, at genmodificerede planter ikke skader natur og mennesker, hvis de sættes ud i naturen.

- Den var en historisk afstemning, som desværre betyder, at gen-industrien mere eller mindre har fået "carte blanche" til at tromle frem - uden at der bliver taget tilstrækkelig hensyn til sikkerhed for både mennesker og natur.

Vi må samtidig udtrykke vores dybeste skuffelse over mil­jøminister Svend Auken. Han har modarbejdet borgernes interesser i denne sag ved at opfordre de danske EU-parlamentarikere til at stemme imod forslaget om en forsvarlig forsikringsordning . Det forstår vi ikke i en sag, hvor der videnskabeligt er så mange huller og åbne spørgsmål. Det burde have manet til forsigtighed fra ministerens side. Men han har tilsyneladende valgt at følge industriens interesser frem for borgernes sikkerhed.

Afstemningen i EU-Parlamentet i dag betyder også, at det på for­hånd har afskåret sig fra enhver mulighed for at påvirke EU's Ministerråd, når de skal mødes engang til sommer for at diskutere revisionen af udsætningsdirektivet. For mig at se betyder afstemningen i dag, at Parlamentet møder op uden et eneste trumfkort på hånden, siger Rikke Lundsgaard, fagmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.
http://www.dn.dk/nyheder/histdag.html

De grønne organisationer i EU er dybt rystet over afstemningsresultatet i dag. De havde i fællesskab peget på tre vigtige områder, som skulle opfyldes i en revision af udsætningsdirektivet.

1) at der etableres en tilstrækkelig forsikringsordning, hvis det går galt med udsætning af GMOere.
2) at der skabes sikkerhed for, at de indsplejsede egenskaber ikke kan spredes til andre planter.
3) at der nedlægges forbud mod enhver udsætning af planter med gener, som kan medføre antibiotika-resistens hos mennesker og dyr.

- Resultatet betyder ikke, at vi har givet op i kampen for at få den sunde fornuft til at råde og dermed højne forsigtighedsprincippet i GMO-sagen. Men det er yderst skuffende og uforståeligt, at et flertal af parlamentets medlemmer ikke har støttet de tre forslag, som er så vigtige, når vi taler om et område, hvor forskerne indbyrdes er meget uenige om konsekvenser, understreger Rikke Lundsgaard.