Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 7, 2000

KVINDER FOR FRED 20 ÅR

Årsmøde og jubilæum fejres med et fællesarrangement for alle fredskvinder i Norden.

Du kan endnu nå at komme med!

Tilmelding straks til Ase Bak-Nielsen, Skalvej 14, 9240 Nibe, tlf. 9835 1054.
Tid: Fredag den 25. til søndag den 27. August 2000, (evt. ankomst torsdag aften)
Sted: Lejr- og kursuscenter Skovly, Sønderskowej 417, Underup v. Hjørring
Pris: Ca. 400 kr inkl. kost alle dage (Drikkevarer kan købes.) Overnatning i sovesale. Medbring lagen og sovepose el. lign. Der er mulighed for at opstille telte eller campingvogne på området.
Transport: Der går intercity-tog til Sindal ca. 5 km fra kursusstedet. Du kan blive hentet på stationen.
Se i øvrigt KØKKENRULLEN NR.6 2000.

PROGRAM

Fredag den 25. august
· planer for Nordiske Kvinders Netværks fremtid
· siden sidst - korte indlæg fra deltagerne frokost (lunch)
· Tulle Elster. Situationen i Eksjugoslavien
· Grete Møller. Det danske Fredsakademi
· Trine Eklund: Trenger vi til en FN konference om mandsrollen og maskuline værdier?

Lørdag den 26. august
· Anita Petersen: Kvindernes År 2000 Verdensmarch
· Ase Bak-Nielsen: ØMU'en som fredsforstyrrer
· Trine Eklund og Tulle Elster. Women for the Future
frokost (lunch)
· Ann-Dorte Christensen: Kvindestrategier - Kvinder mobiliserer magt. · Berit As: Aktuelt om kvinder og fredsbevægelsen
· festmiddag
· Louise Højlund: Festtale "Der var engang....."
· Sang og festligt samvær. Husk jeres sang hefter!

Søndag den 27. August
Opsamling Arbejde i grupper efter eget valg af emne f.eks. udtalelser fra jubilæet/årsmødet. Hvad har vi lavet i årets løb, og hvad planlægger vi af aktiviteter?
Fremlæggelse af regnskaber for "KØKKENRULLEN" og Fonden Kvinder for Fred.
Efter frokost (lunch) afrejse.
(Ret til ændringer i programmet forbeholdes.)

Grete Møller, Vesterbrogruppen

Den ny arkivlov og Echelon

Den sidste dag før folketingets sommerferie blev en ny arkivlov vedtaget.

Journalisten Leif Larsen skriver i sin artikel "Ny arkivlov er vedtaget" i dagbladet Arbejderen 27. maj, at han som medlem i tilgængelsesudvalget (tilgængelighed=arkivadgang) i samfulde syv år, hvor det har eksisteret, har set talrige eksempler på gådefulde afslag på arkivadgang med den motivering, at det ikke har forskningsmæssig interesse, eller at der ikke er tale om videnskabelig forskning.

Den motivering kan ikke bruges mere. Den ny arkivlov har en langt bredere opfattelse af forskning. I betænkningen over den nye arkivlov slår kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen fast, at når loven taler om, at der skal tages hensyn til forskningen, skal det opfattes i bred forstand, altså også omfatte den arkivbenyttelse, der falder uden for det videnskabelige forskningsbegreb.

Leif Larsen understreger, at det er vigtigt, at mange søger arkivadgang for at studere emner, som de længe har haft lyst til at kende nøjere.

"Gå endelig i gang" siger Leif Larsen.

Det gjorde jeg så. Jeg skrev d. 30.5.2000 følgende til udenrigsministeriets arkivchef Lars Karlsson:

"Jeg har hidtil forsket i Echelon og de danske lyttestationer på grundlag af forskellige kilder.

Den ny arkivlov vil måske give mig mulighed for at komme videre.

Jeg siger Dem tak for Deres løfte om at ville sende mig et katalog over fristforlængede sager."

Den 14.6. fik jeg brev fra arkivchefen, der bl.a. skriver: "Da Udenrigsministeriet er vidende om, at Rigsarkivet er ved at lægge sidste hånd på en revideret udgave af et katalog over fristforlængede sager fra Udenrigsministeriet, vil en sådan fremgangsmåde sikre, at De får den nyeste version.

For en god ordens skyld skal jeg blot tilføje, at jeg ikke har nogen erindring om at "Echelon" og "de danske lyttecentraler" blev nævnt under vor samtale, men Rigsarkivet vil kunne vejlede Dem om, hvordan De kan søge adgang til historiske sager."

Hidtil har mine studier i lyttestationen Echalon haft følgende kilder som grundlag:

1) Fredsaktivisten Ulla Røder, der har skrevet artikler om fredslejren ved Menwith HiII-basen i Yorkshire, England.

2) Dagbladet Information har over en længere periode skrevet om Echelon indenlands og udenlands. Det er en værdifuld sammenhængende redegørelse.

3) Det militærkritiske magasin "Forsvar" indeholder interessant læsning om elektronisk overvågning. Det udkom fra 1980-84. Det kan lånes på Københavns Kommunes Hovedbibliotek.

4) Tre fra "Kvinder for Fred" - Ulla, Grete og Inger - tog på forårstur ud til Amagers sydspids Aflandshage. Vi holdt os uden for hegnet, var altså på lovlig grund. En rød bil med to mænd opførte sig mærkeligt og komplet uforståeligt.

Til dagbladet Arbejderen sagde statsminister Poul Nyrup Rasmussen 17.2.2000 om Echelon:

"Jeg har ikke grundlag for at tage stilling til eksistensen af et eventuelt aflytningssystem, som Danmark - efter det for mig oplyste - hverken deltager i eller bidrager til." Stationen på Amagers sydspids, der drives af Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har siden 1990 mindst seks gange søgt Københavns Amt om tilladelse til at udbygge installationerne. Dagbladet Information har fået dokumenteme til de seks byggetilladelser, givet af Københavns Amt.

Information har offentliggjort byggetilladelserne den14.1 0.99:

1) November 1990 - udstykning af 6 enfamilieshuse.

2) December 1992 - bygning af 2 haller "til tjenestebrug".

3) Juli 1993 - Bygning af pavillonbygning på 15x4 meter samt opstilling af en ny antenne. Begge til "forsvarsmæssige formål".

4) Febr.1996 -Opførelse af to kupler, radomer, med diametre på henholdsvis 9.4 og 21.4 meter og 7.5 og 16.5 meter høje."lnde i hver radome opstilles der en antenne" fremgår det af ansøgningen.

5) November 1996 - Udbygning af den fysiske sikkerhed via opførelse af ni lysmaster i fem meters højde, en kameramast i 12 meters højde og en antennemast i cirka 20 meters højde.

6) Oktober 1999: En 160 kvadratmeter stor tilbygning til en allerede eksisterende bygning. Til brug for "kontor- og teknik -faciliteter til militære formål"

Det er da betænkeligt, at statsministeren ikke kender noget til det.

Nu vil jeg bruge sommerferien til at orientere mig. Er vejret dårligt, tager jeg til Rigsarkivet. Er det godt, tager jeg til Aflandshage.

Efter sommerferien går jeg så lige til sagen - tror jeg nok.

PS. Overarkivar Hans Chr. Bjerg, Forsvarets Arkiver, har meddelt Else Hammerich og mig, at vi først får arkivadgang om 60 år.

Echelon-aflægger på Amager

Aflytnings-ekspert:
Anlæg på Amager kan være knyttet til global overvågning

Mindst seks steder i Danmark ligger der anlæg, som kunne tænkes at indgå i det globale overvågnings-system Echelon, som danske ministre nægter at kende noget til.

I hvert fald anlægget ved Aflandshage på Amagers sydspids viser tydelige tegn på at være med i Echelon.

Den britiske journalist Duncan Campell er i disse dage i Danmark. I går mødtes han med flere danske folketings-politikere, og mandag aften var han hovednavnet, da edb-fagets fagforening PROSA sammen med Teknologirådet og dagbladet Information havde indkaldt til debatmøde i København.

Duncan Campell har i de sidste 20 år forsket i efterretningsvirksomhed. Både sidste år og i år har han leveret digre rapporter om det super-hemmelige overvågningssystem til EU-parlamentet, som ventes atdrøfte sagen i dette efterår. Efter et besøg mandag ved Aflandshage på Amager siger Duncan Campell:

- Anlægget er blevet udvidet efter afslutningen på den kolde krig. Jeg kan se, at der er kommet nye installationer. Udfra anlæggets størrelse, dets sikkerhedsbestemmeler og det antal folk, der bemander det, er jeg sikker på, at er en lytte- eller kommunikationspost, der er vokset enormt. Men hvad arbejder den med?

Også andre steder i Danmark ligger der anlæg, som under den kolde krig rettede deres antenner og paraboler mod Sovjetunionen og Østeuropa. Det gælder ved Almindingen og Dueodde på Bornholm samt ved Gedser, Hjørring og Løgumkloster. - Indtil det modsatte er bevist, må jeg spørge: Er Danmark tilknyttet Echelon, siger Duncan Campell.

Hvornår der kommer et svar på det spørgsmål, er endnu uvist. I overmorgen fredag er forsvarsminister Hans Hækkerup kaldt i samråd i Folketingets Europaudvalg om netop Echelon. LRM

Dagbaldet Arbejderen 15.9.99

Trident Ploughshares

Pressemeddelelse 1.august 2000

Ploughshares blokade åbner en 14 dages nedrustningskampagne.

69 arresteret ved Clyde Nuke Base, en flåde base i Faslane, Skotland.

69 fredsaktivister blev arresteret efter kun 2 timers blokade af Faslane flådebase.

Dette markerer begyndelsen på en intensiv 2 ugers nedrustningsaktion ved Trident baserne.

Blokaderne begyndte samtidigt ved basens 2 porte kl. 7.00 om morgenen.

Ved sydporten satte aktivisterne en trefod op lavet af stilladsstænger. Nogle aktivister klatrede op og bandt sig selv fast til stængerne.

Ved nordporten blev starten på blokaden markeret ved ankomsten af 30 vandrere, som har været på fredsmarch siden 26.juni, da de forlod Aldermaston, hvor Tridentsprænghovederne bliver lavet. Efter en kort ceromoni blokerede aktivister porten ved at sidde ned eller lænke sig til hinanden. Efter advarsel greb politiet ind.

Blandt de, som blev arresteret var aktivister fra Finland, Skotland, Tyskland, England, Wales, Holland og Danmark. - Ulla Røder og Angie Zelter fra "The Trident Three", en lokalpolitiker fra Wales samt nogle japanesiske munke og nonner var også blandt de arresterede.

En Trident Ploughshares talsmand sagde:

"Vi er igen blevet opmuntret af at se så mange mennesker, der er villige til at konfrontere denne forbrydelse mod menneskeheden på en så fredelig, men beslutsom måde. Vi føler, at der er et markant skift væk fra tilfredshed med Trident-ubådene til mere ubehag ved dem i officielle kredse. og flere almindelige mennesker indser, at de kan gøre noget ved det. Vi ser frem til at fortsætte det gode arbejde de næste 14 dage."

Kontakter: lejren (24 timer til 14.august 2000) 01436850522

Trident Ploughshares website:

Skotsk CND website (især om Trident):
http://www.gn.apc.orgltp2000
http://www.cndscot.dial.pipex.com

David Mackenzie 15 Broomhill Avenue Larbert FK53EH 01324556768

P.S. Jeg har talt med Ulla Røder i telefonen den 2. August. Hun kom ud af fængslet ca. 15 timer efter arrestationen.- Hun har det godt, men hun har så travlt med aktionerne imod atomvåbenoprustningen, at hun ikke tør love os, at hun kan nå at komme til vores jubilæum!

Fredelig hilsen Grete Møller.

Ulla Røder har sendt et langt brev til Inger Bjørn Andersen og bedt hende redigere i det, således det kunne komme i "Køkkenrullen". Her er Ingers version:

I skrivende stund er fredsaktivist Ulla Røder nået til Carlisle på den lange Peace Walk fra Aldermaston til Faslane. Den 26. juni startede fredsvandrerne i Aldermaston, hvor de var brudt ind på faciliteterne for forskning, udvikling og fremstilling af sprænghoveder til Uks atomvåbenprogram - Trident.

Ulla klippede to hegn, og nu venter en retssag i Newbury på hende.

Den 1. august ankommer fredsvandrerne til Faslane, en atomvåbenbase i Skotland, hvor der skal være en stor blokade af U-bådsbasen.

Om fredsvandringen skriver Ulla, at der er en god atmosfære, masser af latter og venskab. Vejret har været helt fint. Først her til aften er det begyndt at regne. De har haft et godt offentligt møde i Oxford. En aften blev de inviteret på mad og husly på en lokal kro af en præst,

De fem herskerteknikker

AF Berit.Ås

Husker I de fem hersker­teknikker?

De handler om ligestilling - eller snarere om magt­forholdet mellem mænd og kvinder.

De er stadig aktuelle 20 år efter, at Berit Ås observerede, beskrev
og satte navn på dem.

1. Usynliggøreise
2. Latterliggørelse
3. Tilbageholdelse af information
4. Dobbelt afstraffelse
5. Påførelse af skyld og skam

En måde at anvende herskerteknikkerne, mere eller mindre bevidst eller udtalt, er for at bevare sin egen magt og holde kvinder nede. På den måde lykkes det at fa kvinder til at tro, at vi selv er skyld i, at vi ikke bliver ligestillede.

At blive udsat for herskerteknikkerne kan måske synes uskyldigt eller ufarligt, men det er helt klart at dette er en form for psykisk mishandling. I sin yderste konsekvens kan dette lede til, at kvinder helt mister selwærd og identitet.

Gennem at lære at genkende dem, kan vi tage brodden af deres virkning. Hvis man er bevidst om herskerteknikkerne, og hvordan de ytrer sig, havner man ikke i defensiven, når man bliver udsat for dem.

Vi må også genkende herskerteknikkerne for ikke selv at overtage mandens handlemåde og anvende den mod hinanden.

(Ovenstående er hentet fra en lille pjece "De fem härskarteknikerna" udgivet af Riksorganisationen for kvinnojourer i Sverige (ROKS).)

Grete Møller