Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 2001

- en liten oppdatering av «Manns­rolle» prosjektet, som går sin gang fortsatt.

Siden siste oppdatering, har prosjektet kommet mer over i offentlige hender og er også fremmet innen FN systemet og andre internasjonale samarbeidsorganer.

Det som i korte trekk har skjedd er følgende:

* I Sverige er komiteen fortsalt aktiv. De har jevnlig møter og yter press på myndighetspersoner, bl.a ved å briefe Likestillingsminisler Margareta Winberg og andre samarbeidvillige. Margareta Winberg skriver i brev til «Nordiske Kvinners Fredsneltverk» 16/10: «Jag tycker liksom ni att arbetet med denna fråga ar en viktig jämstalldhetsfråga. Just darfor foreslog jag under FN-konferansen i New York i juni i år alt man snart skulle anordna en internationeli konference i detta amnet. Forhoppningsvis kommer man inom FN alt ta de initiativ som behövs för alt konkretisera denna ide»

* I Norge har begge våre Sarne- og Familieministre det siste året vært interesert i prosjektet og begge har gitt positive tilbakemeldinger. Også fhv. statsminister Bondevik var opptalt av mannsrollen og arrangerte en konferanse om emnet sist høst i Oslo.

Selv fikk jeg stipend fra BFD for å reise til «Beijing+5» konferansen i New York i juni bl.a. for å lansere prosjektet. Eva Moberg fikk stipend fra UNICEF, og sammen hadde vi en workshop arrangert av «Likestillingssenteret» hvor Eva holdt et engasjert og informativt innlegg. (Innlegget hennes har jeg på papir. Ring/mail meg hvis noen ønsker det tilsendt).

Vi hadde tatt med oss 1000 ark hvor vi lanserte prosjektet som vi la ut på div. workshops, og på morgenbriefingen for NGOene i FN. Disse forsvant stort selt som dugg for solen. Interessen for mannsrollen og maskuline verdier er stor blandt kvinner verden over. «Nordiske Kvinners Fredsnettverk» hadde sitt årsmøte i Danmark i august, hvor temaet ble utdypet og brev sendt til nordens Iikestillingsministre.

I New York var både David Kaufmann og David Kimmel til stede. De var meget aktive i sin informasjon og formiddling, og har god ark-informasjon om «What every man can do» som jeg også kan sende hvis ønskelig.

Vårt prosjektet går sin gang - sammen med mange andre prosjekter om mannsrollen verden over. Vi får bare håpe på det beste for kjønnsdebalten i fremtiden.

Selv lanserer jeg ideen når jeg holder mine seminarer om Demokratiseringsprosesser i Øst-Europa. Har nettopp kommet hjem fra 4 ukers rundtur i Ukraina, og drar til Baltikum i januar og til Moskva i febnuar. Det er kvinneorganisasjoner, staff ved (barne-)institusjoner og studenter som er min målgruppe.

Da Dalai Lama i foråret var på besag i Danmark, indbad han Else Hammerich fra Center for Konfliktløsning til et besog hos sig i Nordindien,for at hun kunne holde kurser i konflitktløsning for eksil-tibetanere. Else Hammerich har givet os denne foreløbige beretning fra besøget, og vi håber senere at kunne sende Dalai Lamas forelæsning - eller uddrag derfra - som Else omtaler sidst i artiklen.

Trainers training: Democratic Processes and Conflict Management. A Partnership project between Central Tibetan Administration and Danish Centre for Conflict Resolution.

Else Hammerich and Bjarne Vestergaard

I går var vi på besøg hos Dalai Lama med trainer-gruppen. Det var for os alle, tror jeg, på hver sin måde, en både tryg og magisk oplevelse, som bliver ved med at formere sig inden i mig. Det er meget svært at beskrive, hvad der konkret skete i den audiens, men jeg kan da forsøge.

Vi mødte renvaskede og i vores bedste tøj, jeg i den fine blå kjole, Bjarne i sort og gråt, gruppen i tjubaer, den tibetanske dragt, som for begge køn er en kåbe med sjalskrave. Kvindernes sidder ganske tæt på kroppen og er ærmeløs, med en halvgennemsigtig langærmet bluse under. Mændenes er altid i jordfarver, stor og poset, så der danner sig en enorm og praktisk lomme over bæltestedet.

Vi blev ført gennem det mest omhyggelige sikkerhedstjek, jeg har oplevet, ubønhørlig kropsvisitering foretaget med stenansigt. Bag stenansigtet er uden tvivl en dybfølt hensigt om at passe på Dalai Lamas liv, som betyder mere for tibetanerne, end vi kan fantasere os til. Han bor i et hus bag templet med et væld af blomster, især bougainvilleaer, som blomstrer uhæmmet her lige før frosten.

Så kom vi endelig ind til ham - vores kursister var anspændte - mange af dem havde haft svært ved at sove om natten. Han var allerførst hyggelig, "Come closer, come closer", sagde han og tumlede rundt for at rykke de to plasticstole nærmere til sin lænestol. Bjarne ogjeg sad ved siden afham, mens gruppen sad på gulvet, alle let foroverbøjede og med de sorte øjne fulde af en alvor og tillid, man sjældent ser hos Nyrups tilhørere. Han fyrede et par vitser af for ligesom at lette trykket, og så forklarede Bjarne ogjeg om projektet og især om gruppen, somjo skal danne den første tibetanske NGO (Ikke-regerings-organisation) om konfliktløsning.

Han spurgte dem ud, hvem de var, hvor de kom fra, hvor mange der var newcomers (de som fornyligt er flygtet til Indien over bjergene) om de var ansat i centraladministrationen (eksil-tibetanernes regering) - nej, kun en. Han virkede forbavset over, at der var så la fra samfundets establishment. Og socialt set er det en ung og lidt flosset gruppe uden indflydelse - som mennesker er de en formidabel forsamling. Det fattede Dalai Lama naturligvis på et nanosekund, og så begyndte han at sende dem styrke og selvtillid i en stor bevægelse fra ham til dem, som næsten var at mærke i rummet som en luftstrøm. Det er vel det, vi kalder empowerment.

Gruppen havde omhyggeligt forberedt fire spørgsmål:

1. Hvad er årsagerne til konflikter og hvordan kan de løses, i buddhistisk forstand?
2. Hvad forventer han af den nye NGO?
3. Hvilken støtte kan NGO'en vente fra regeringen?
4. Hans ikke-voldelige strategi over for kineserne, giver den resultat og går det ikke lidt for langsomt?

Det mærkelige var, at hans svar var så præcise, at de ramte en hel masse, som kursisterne havde diskuteret, men som ikke fremgik af spørgsmålene, så svarene skabte kontakt af næsten elektrisk karakter. Det var her, det magiske indtrådte.

Han sagde til dem, at han mente, de kunne komme til at betyde meget, ikke alene i nærsamfundet, MEN I VERDEN, fordi deres tilgang ville blive helt unik, og glæden sprang op som en flamme. Han lovede dem sin fulde støtte, "not only spiritual blessings but also solid blessings" og nævnte et ret stort beløb.

Og han gav den mest præcise forelæsning om konflikters årsager og udveje, jeg til dato har hørt.

Else Hammerich.

Fra Else Houmøller-Jørgensen har vi modtaget dette digt:

Be Still, My Soul FINLANDIA

Be still, my soul: the Lord is on thy side; Bear patiently the cross of grief or pain;
Leave to thy God to order and provide:
In every change Re faithful will remain.
Be still, my soul: thy best, the heavenly Friend Through thomy ways leads to a joyful end.

Be still, my soul: thy God doth undertake To guide the future as Re has the past.
Thy hope, thy confidence let nothing shake;
All now mysterious shaH be bright as last.
Be still, my soul: the waves and winds still know His voice who ruled them while Re dwelt below.

Be still, my soul: the hour is hastening on
When we shall be for ever with the Lord,
When disappointment, grief, and fear are gone, Sorrow forgot, love's purest joys restored.
Be still, my soul: when change and tears are past, All safe and blessed we shaH meet at last.
Amen

Tekst: Katharina von Schlegel. Tr. by Jane L. Borthwick.
Music: Jean Sibelius.

Brev fra Ulla Røder

Inger Bjørn A. fik i december brev fra Ulla Røder. Det gengives her, så vi andre også kan følge med i Ullas liv og arbejde mod atom-ubådene og retssagen mod hende.

Kære Inger.
Tusind tak for brevet Det er rart at høre fra dig. Jeg er meget taknemlig for de penge, du sendte. De faldt på et tørt sted, men nu skulle jeg kunne klare skærene, til min sag kommer for retten.

Har travlt med forberedelserne til både blokaden den 12/2. og en aktion i Menwith den 8/3.

Jeg talte ved et politisk møde i SNP-Scottish Nationalist Party. De vil arrangere en konvoj til Faslane, og i januar vil de køre rundt med et stort missil på en vogn og agitere for Ploughshares. Deres fokus vil være på de farlige transporter, som foregår på de skotske veje.

Jeg skal bygge missilet her på Wiston. Vi har gode rum at arbejde med sådanne ting i.

Jeg var til møde med min advokat for at diskutere, hvad vi gør efter High Court. Det er en uhyggelig kompliceret sag efterhånden, ogjeg tror, vi er bedst tjent med at fortsætte med vores hammere. Inden vi når gennem retssystemet, er Trident forældet og nye våben opfundet.

Jeg har fået en henvendelse fra en journaliststuderende fra Odense. Han vil evt. skrive om den nye udvikling af våben i USA i sin opgave til sin Bachelorgrad. Det lover jo godt. Så jeg har sendt ham en masse baggrundsmaterialer og håber, at han går i gang. Vi har brug for at sprede kendskabet til alle de uhyggelige planer.

Jeg har skrevet til Vanunu (den israelske atomtekniker, der sidder fængslet på 16. år i Israel for at have afsløret, at Israel har a-våben (red.anm.)). Angie skal til Israel i julen. Det er godt, I demonstrerer - selvom mine venner smilte lidt, da de så billedet af de gæve, friske danske fredskvinder på en tom gade (tomme gader er sjældne herovre). Men de sagde, det var godt, og at I jo får budskabet ud, uanset hvor mange I er.

Jeg sender de bedste hilsner om et bedre nytår, forhåbentlig et nyt år, hvor vi får sat fut i politikerne, så vi kan få afskaffet alle de hæslige våben.

Tommy Sheridan, en politiker og medlem affolketinget her i Skotland, blev dømt for sin deltagelse i blokaden sidste februar. Han nægter at betale bøden og vil melde sig selv til politiet i Dumbarton søndag d. 17/12. for at gå i fængsel. Han gør, hvad vores vattede politikere ikke gør. Han tør gøre Holdning til Handling, og det er vi glade for. Hurra! Jeg vil tage til Dumbarton og støtte ham på søndag.

Jeg har været på jagt efter en cykel til en lille aktion og prøver at skaffe låse, kæder og bannerstof m.m. til blokaden. Det er godt, der er så mange second hand forretninger herovre.

Politiet har beslaglagt alt for meget af vores værktøj, så nu må vi have et frisk hold, ellers kommer vi jo aldrig ind til de u-både.

Det er blevet bekræftet, at både en Trident ubåd og en af Hunterkiller ubådene (dem med reaktorfej ligesom den der ligger i Gilbraltar) har været stødt på grund.Trident u-båden stødte på en sandbanke ved indsejling til Faslane. Hunterkiller'en var ud for Skotlands vestkyst. Jo, uheld sker oftere end vi får at vide.

Jeg vil - hvis jeg ikke bliver fængslet for aktioner - holde jul hos Pia, min fortræffelige tolk, sammen med andre danskere.

Sidst jeg var på togt inde på Faslane basen, løslod de mig, på trods af at jeg brød mit tilhold mod at komme nærmere hegnet end 100 meter. Jeg havde klippet to hegn. Måske var det fordi jeg, da de arresterede mig, var mere end 100 meter fra indersiden af hegnet. Ha, ha!

Det lader til, at de er ved at være trætte af al besværet med papirarbejdet, men det gør det jo lettere at fortsætte aktionerne for mig.

Jeg kan ikke huske, om jeg har fortalt om Susan og Martin, der nu er varetægtsfængslet for beskadigelse af en af de vogne, der transporterer missilerne til Coulport. De ødelagde for 25.000 pund. Hurra! Hvis KV.fF. vil sende dem en hilsen? Deres adresse er:

1. Martin Bedford, St.Layes Street, Bedford, MK 40 1 HG.

2. Susan van der Hiljden, No.EN 5880, HMP Brockhill Prison, Reddish, Worchestershire, B 976RD.

Ellers forbereder jeg stadig mine retssager. Der er tonsvis af dokumenter, der skal overvejes fra både Greenoch og Højesteret. Jeg er nødt til at beslutte, hvad der skal bruges i de kommende sager. Hvis jeg - hvad jeg tror bliver enden på det hele - ikke kan holde rede på alle de dokumenter, så vil jeg tage hele kassen og plante den foran dommeren og sige: "Så meget er skrevet og sagt allerede. Hvad venter vi på?" Jeg har fået anskaffet en second hand køkkenblender, og en god ven vil låne mig sine guldfisk. Så vil jeg plante blenderen med vand og guldfisk ved siden af kassen og spørge dommerne, hvem der vil trykke på knappen. Hvis de vælger at trykke, vil jeg selvfølgelig vise dem, hvordan direkte aktion virker og foregår i praksis ved at trække stikket ud forinden. Jeg vil også sikre, at guldfiskene ikke kommer til skade i blenderen. Det ville jo være forfærdeligt. Men jeg er nået til, at det nok er den bedste måde at få åbnet øjnene hos dommerne for, at det kræver blot et tryk på knappen nu om dage at begå massedrab med atomvåben.

I min resterende tid arbejder jeg her på Wiston, vasker op, gør rent, maler osv. Jeg har lige malet en kæmpestue. Det tog 14 timer, men det var tilfredsstillende at se det færdige resultat.

Det er et smukt gammelt hus, og dette rum er ganske flot med udskæringer, kamin osv. De fandt ud af, at jeg er god til at male, så det ser ud, som om jeg kommer til at male en hel del her i min "fiitid" fra fredsarbejdet, som de fuldt ud respekterer har førsteprioritet. Men det er jo også fiivilligt arbejde, jeg udfører, og jeg er glad for at kunne være med til at holde dette sted i gang. Her foregår en masse godt arbejde for unge og hjemløse m.m. Vi lever økologisk, og en af målsætningerne her er at lære de unge en økologisk og simpel levevis, at lære dem teamwork og gøre dem stærke og selvbevidste. Der er over 100 forskellige mennesker hver uge, tror jeg, mindst. Nogle gange flere. Der er tre på skift i køkkenet, inel. mig, til opvask, rengøring og anden vedligeholdelse - to der arbejder med de unge, klatrekurser og selvudviklingskurser - to til administration, og en der mest tager sig af de større udendørs opgaver. Vi har det rart sammen. Jean og Meg er henholdsvis 42 år og ca. 60. Jean er Trident Ploughshare-aktivist, og Meg har været leder af END i de år, hvor der var gang i anti-nuclear bevægelsen. Han er nu leder her, men stadig stor modstander af af atomvåben. Hun er alletiders. Jean tager mig med til de lokale teaterarrangementer m.v., og Meg og jeg har været til et par koncerter med folkemusik. Så der er tid til lidt adspredelse nu og da.

Jeg har forresten fået en aldeles god bog af en japanskjoumaJist - en af de førende japanske aviser (Asahi Shimbum) har udgivet den. "The mad to the abolition of nuclear weapons". Hvis nogen vil bestille bogen, kan det gøres på flg. adr.: Asahi Shimburn, fax: 81662320944, email: Shousan@att.global.net.

Den er velskrevet og er det bedste stykke dokumentar om udviklingen siden de franske prøvesprængninger. Det var næsten på samme tid, som jeg startede, disse journalister begyndte at interessere sig for de subkritiske tests i USA, og den omtaler Canberra, Dommen i Haag, og der er interviews med en lang række personer - herunder Gorbatjov. En virkelig god bog.

Mine allekærligste hilsner og kram fra Ulla.

Rapport fra Seminar-reise i Ukraina november 20OO

TRINE EKLUND Munkengveien 1. Hogge:
0376 OSLO, Norway
TIf. (47) ·22143062

Min årlige reise til Ukraina i regi av «KFF/ Nordiske Kvinners Fredsnettverk» og «Women for Future» - Ukraina, ble i år gjennomført med støtte fra BFD, Ambassaden i Kiev, «Fredsfonden» i Danmark, «Birgit Wiigs stiftelse» og gode venner.

Dessverre fant hverken UD v/Sentral- og Øst-Europa programmet eller FOKUS å kunne støtte dette demokratiprogrammet, til trods for at norsk utenriks- og kvinnepolitikk nettopp fokuserer på hvor viktig det er å stotte demokratiseringsprosesser bl.a. i Øst-Europa.

l løpet av de 5 årene «Women for Future» (WIT) - har eksistert. er det nå etablert 7 lokale lag. Jeg besøkte 5 av disse i år, mens jeg tidligere år har besøkt de 2 andre øst i landet. Det er viktig å besøke de nye WtT - i år Kerch på Krimhahoya og Odessa.

Det er femte året jeg har 2-3 dagers seminar med kvinnene i Ternopil- Vest Ukraina - som utgjor 35 språklærere. Denne gruppen har utviklet seg til å bli en kraft innen skolemiljoet i området og respektert innen administrasjon. hos foreldre og elever.

Samtidig får de mange henvendelser fra utenforstående om medlemskap, om informasjon hva de gjor + at de ber om at jeg kommer og holder seminar i landsbyene omkring. Da møter lokal- og skoleadministrasjon samt lærere opp til en dags seminar som dreier seg om alternative måter for læringsproscsser, kommunikasjon og konfliktlosning. Siden den Ukrainske befolkning fortsatt er mye preget av frykt, er alternative tilnærmingsmåter av stor interesse. Motstanden for ikke å bry seg er alltid at «de ikke tør/kan ikke/tradisjon/hva vil naboen si» osv. Derfor er alternative adferd- og oppdragelsesmåter som går på verdier som tillit, samarbeid. stole på, gruppeerfaring, kreativitet ol. av stor interesse for dem. Selvtilliden i 4 av gruppene er økt betraktelig, de TØR, de støtter hverandre, og får ting til sammen.

I februar skal gruppene møtes for å meisle ut en fremdriftsplan for dette fe!les kvinnenettverket - etablert etter nordisk model!. Det er for meg meget interesant å følge dem opp og se hvordan de utvikler seg med selvtillitt, støttefunksjoner - og ikke minst hverdan de via sin væremåte, når frem i lokalsamfunnet.

Jeg fikk personlig erfare hvordan totalitærregimet og WtF-gruppen i Borispol utenfor Kiev fungerte da jeg på min siste dag 1/12, ble nektet å ha min seminardag på «Skole 8» av den regionale undervisningsinspektoren. Han ga ingen forklaring eller grunn for at han stoppet meg, kun at jeg «drev propganda». Han nektet også å snakke med meg eller gi meg noen forklaring. Min vertinne ble livredd og så seg selv uten jobb.

Jeg fikk beskjed om ikke å gjøre noen ting, ikke engang besøke skolen som had de organisert dagen for elever og lærere. Imidlertid tok det lokale samfunnet affære gjennom Ordfører og Juridisk rådgivningskontor. De brukte visstnok Utenriksminister Jagland's besøk for alt hva det var verd, og det ble sent en delegasjon til «Skole 8» etter skokslutt med en beklagelse. Jeg fikk ingen forklaring eller unnskyldning.

Derimot ble jeg innvitert til møte med Ordfører i Rådhuset nest år. Kvinnene var fantastisk støttende og kom å tilbragte aftenen sammen med oss, analyserte hendelsen og beklaget at noen få personer ødelgger så mye for Ukrainas rykte i utlandet.

At befolkningen er så splittet i synet på styringsformer og verdivalg som de fortsatt er, kompliserer den politiske hverdagen i høy grad.

Korrupsjonsystemet er problematisk og bestikkelser er høyst utbredt ikke minst hos «intelligentian» som f.eks. universitetfolk som burde være pådrivere for demokratiet. Også disse er avhengige av bestikkeIsene de får for å gi bedre karakterer eller plass ved høyskoler og universitet.

Mange av disse er den største bøygen mot utvilkling og forandring. Dessuten mangler Ukraina en oppegående middelklasse som opponenter og pådrivere innen politikken.

Det er andre året jeg besoker Ambassadens samarbeidspartnere i universitetsbyene Lviv og Kharkiv. «Nordisk Institutt» i Lviv ledes av en ukrainsk kvinne som har lært seg norsk, underviser i norsk og oversetter norske klassikere til ukrainsk - bl.a Jostein Gaarder, Hamsun, Bjørnson, T. Vesaas og nu en novellesamling. Dessverre får hun lite støtte for sin innsats fra Norge.

I Kharkiv har vi en Nansenforening som heller ikke får norsk støtte, hva de synes er merkelig - at Norge ikke er mer interesert i hva Fridtjof Nansen gjorde for Ukraina etter første verdenskrig. Nansen er et kjent navn i Kharkiv - i dyp takknemlighet for at han reddet hundretusener ukrainere med sitt Nansenpass og sin humanitærhjelp.

I Kharkiv hadde jeg en høyst forunderlig opplevelse. Mitt vertskap. som begge er universitetslektorer inkl. Leonid som har vært to år stipendiat på Polhogda, organiserte to dager for meg på Politihøyskolen. - uten å informere meg på forhånd.

SiSk klasse på Militzia Akademiet og l klasse politiaspiranter som viste Seg å være 14-17 års gutter i uniform og stram militærdisiplin. Tema: «Kommunikasjon, Vold og Konfliktløsning». Jeg ble fortvilet da jeg kom til Politihøgskolen og forsto hva oppgaven var, men det ble de to mest spennende og fruktbare dagene på hele reisen.

En fantastisk administrasjon og lærere - sosiologer og psykologer - som selv syntes det var interesant å hore om vårt norske politi. hvordan vår politiutdannelse er mhl.opplæring i takling av hjemmevold, samarbeid på skoler, tillit politi/befolkning og et politi uten våpen i beltel. (Heldigvis harjeg vært med «Alternativ til Vold» på Politihøyskolen og fulgt Ingelin Killengrens politikk nøye). Tre timers spørrerunde med vel 50 intereserte politi-barn-aspiranter var litt av en erfaring.

Lunsj i Ambassaden den første dagen og middag med !\filitzia Akademiets administrasjon var meget interesant og inspirerende for meg. Analysen fra direktoren og hans stab og fra Ambassadør Helseth om de politiske forholdene i Ukraina. ga meg en uvurdelig bakgrunn for mitt opphold. Den for meg objektive analysen ga forståelse for befolknigens holdninger. valg og uteblivelse av resultakr - som kom godt med i min undervisning av demokratiske rettigheter og systemer. Jeg håper inderlig jeg får anledning til å komme tilbake til Ukraina neste år for å følge opp alt det spennende som er på gang.

Hjertelig takk for støtten så mange private har vist meg i år.

· Georgia er i år utelatt dels pga. manglende økonomisk støtte fra det offentlige, dels fordi min faste samarbeidspartner i år studerer i USA.

· l januar 2001 går turen - som i tidligere år - til Estland og Littauen.

· I begynnelsen av februar til Moskva for forste gang med fore1esninger og seminarer Der er samarbeidspartnere 1I1ike humanitære orgnnisasjoner og deres nettverk.

I Køkkenrullen nr. 7, 2000 skrev Inger Bjørn Andersen om sit arbejde med at undersøge det globale overvågningssystem, Echelon. Her er en fortsættelse.

Flere oplysninger om Echelon

Den 26. juli brugte Else Harmnerich og jeg Internettet til at spørge Forsvarsministeriet, hvor vi skulle henvende os for at få oplysning om Echelon.

Vi fik svar, men svaret var af typen "Goddag mand - Økseskaft":

27. juli 2000

Til Inger Bjørn Andersen c/o Else Hammerich

Som svar på Deres forespørgsel om bl.a. forsvarsministeriets erhvervelse af grunde på Aflandshage på Amager, skal Forsvarets Arkiver, Rigsarkivet, oplyse, at sager af den nævnte type først vil blive afleveret fra forsvarsministeriet og/eller Forsvarets Efterretningstjeneste, når de er 55 år, og være tilgængelige efter 60 år regnet fra dateringsdatoen. Hvor papirer vedrørende de nævnte forhold beror inden for forsvaret, har Rigsarkivet ingen oplysninger om.

Med venlig hilsen Hans Chr. Bjerg overarkivar Forsvarets Arkiver

60 år !!!!! Men det kan måske gå i arv til mine børnebørn.

Dagbladet Information har i de sidste par år skrevet mange artikler om Echelon.

Den sidste Echelon-tekst er fra 14. august 2000. Artiklen hedder "En klassisk Echelon", og den er skrevet af journalist på Information Lars Mogensen, der er på kratluskertur med Echelon-eksperten Nicky Hager fra New Zealand.

På deres kratIuskertur dukker der pludselig en unifonneret mand med hvid kasket op. Han er områdets vagtchef, og han råber: "Jeg har fulgt jer på vores overvågningskamera. Det er forbudt at opholde sig her uden tilladelse. Jeg bliver nødt til at få oplyst jeres navne og personnumre".

De to forsøger at komme i snak med vagtchefen.

Vagtchefen siger: "Jeg må slet ikke tale med jer. Jeg må derfor bede jer forlade området".

Hvad jeg i Køkkenrullen nr. 7,2000 kaldte en mærkelig, uforståelig adfærd, kan jeg nu se ikke er spor mærkelig. Vi tre fra "Kvinder for Fred", Ulla, Grete og jeg, er selvfølgelig blevet overvåget af overvågningskameraerne. I modsætning til "kratluskerne" befinder vi os på lovlig grund, og de må ikke tale til os. Så de har ikke andet at gøre end vente på, at vi forsvinder.

Jeg foreslår, at flere tager en forårstur derud. Naturen er virkelig dejlig, og hvis vi spiser vor frokost på den rigtige side af hegnet, sker der ikke noget ved det.

Echelon i Danmark Atlytningsanlægget ved Atlandshage på Amager har ca. 1.000 ansatte og et anslået budget på et trecifret millionbeløb. Op gennem 1990'erne er lytteposten jævnligt blevet udbygget. I februar 1996 blev to nye kupler, kaldet radomer, opført. "Inde i hver radome opstilles en antenne", fremgik det af byggeansøgningen til Københavns Amt. Danmark har mindst seks militære anlæg, som er under mistanke for at indgå i det globale overvågningsnetværk, Echelon. Udover Aflandshage på Amager drejer det sig om militære installationer ved Almindingen og Dueodde på Bornholm, samt ved Gedser, Hjørring og Løgumkloster.

Inger Bjørn Andersen

I ovenstående blokade deltager fra Danmark i hvert fald to personer: Per Bjørneboe og Henrik Koch. De vil gerne i forbindelse med flere, der vil deltage i aktionen.

Ring til Per Bjørneboe på tif. 46 73 20 05 (efter kl. 18).

Dette nr. redigeret af Nibe/Aalborg. Næste nr. redigeres af Gladsaxe. Deadline 1. februar.