Køkkenrullen nr. 10, 2001 |
Side 2-3Våbenfabrik-aktier skal sælges! Den 10 oktober 2001 var der regionsmøde i Magistrenes Pensionskasse. Investeringspolitikken var på dagsordenen. Jeg tog det synspunkt, jeg fremsatte på generalforsamlingen i maj, at MP skulle sælge aktierne i den store amerikanske våbenfabrik, General Electric. Formand Kaj Thomsen gentog sit nej. I pausen på regionsmødet fIk jeg kontakt med en, der havde samme opfattelse som mig og mente, at vi skulle organisere os med henblik på den kommende generalforsamling i maj 2002 i Århus. Vores projekt hedder så, at vi fra nu af og til generalforsamlingen vil arbejde på et flertal ved afstemningen på forslaget, der lyder sådan: MAGISTRENES PENSIONSKASSE VIL ALDRIG INVESTERE I VÅBENFABRIKKER, OG DE VÅBENFABRIK-AKTIER, VI HAR, SKAL SÆLGES. Jeg har ikke megen erfaring med gensyn til etablering af et sådant netværk. Så jeg håber, at nogen hurtigt vil henvende sig til mig, så vi kan komme i gang. Inger Bjørn Andersen Ulla ude af fængslet Som det kan ses på næste side, er Ulla nu heldigvis ude af fængslet, men hvornår hun kommer til Danmark er uafklaret. Vil I skrive til Ulla, kan det foregå via mail på adressen urdk@ofir.dk eller pr. brev til hende på adr. Wiston Lodge, Wiston, Nr.Biggas, Lanarkshire, ML 12 6 HT, Skotland. HUSK LIGE Selvom Ulla Røder har fået en fin pris, så skal pengene derfra jo deles ud på mange hænder. Og Ullas fremtid er meget usikker. Derfor er kontoen i Arbejdernes Landsbank - Reg. 5394 - konto 0674093 - stadig åben for indbetaling til hjælp for Ulla. Birgit Arrenakke har oprettet kontoen og sørger for det praktiske forhold. Tak for hjælpen! Dette nr. er redigeret af Nibe/Gandrup, som også redigerer januar-nr. Frist for indsendelse af stof dertil er 2. jan. 2002. BREV FRA ULLA 4. nov. 2001. Kære alle sammen Blot en lille hilsen i hast med tak for reaktionen på deportations ordren. Jeg har modtaget henvendelser fra flere hundrede personer, og ca. 30 politikere vil tage sagen op på højeste plan, Westminster, the Home office, Den skotske Justitsminister og der er også sendt en henvendelse til det skotske parlament. Der er stadig håb Jeg er sluppet ud af fængslet nu. HURRA Jeg fik skiftet min advokat ud. Den ny advokat er langt mere grundig og interesseret i sagen og har sat et team på 3 advokater til at starte en appelsag op. Jeg ved ikke om Højesteret vil give tilladelse til at appellere dommen, men straffen med deportationen oveni den normale straf vil højst sandsynlig gå igennem Indtil videre må jeg vente på svar fra The Home Secretary. Jeg skal til Sydengland for et forberedende retsmøde på torsdag og tager af sted allerede i morgen for at nå et lille møde undervejs. Jeg håber ikke jeg bliver deporteret fra England, men jeg har for en sikkerheds skyld bragt mine papirer og varmt tøj med mig. Mens jeg var i fængsel var jeg bange for at de ville deportere mig uden mulighed for at få mit tøj med mig. Jeg havde ikke engang en jakke på da jeg blev arresteret i august. Jeg er glad for at jeg ikke blev holdt i varetægt indtil appelsagen var hørt. Det har været rart at være ude igen. Jeg har fået godt med frisk luft her på Wiston og fik gravet et par bede i haven i denne uge på de dage jeg ikke var i Glasgow for møder med advokaterne. Jeg håber jeg snart kan få en afklaring, så jeg kan leve på normal vis igen (hvad det så end er i min del af verden. Jeg håber ikke, der bliver problemer med at tage til Sverige den 4. -9. for prisoverrækkelsen. Ellen og jeg skal møde Angie på tirsdag, når hun bliver lukket ud af fængslet i Durham. Det er længe siden vi alle 3 har haft mulighed for at være sammen igen. Det skal blive ganske hyggeligt. Der er travlhed med møder og protester pga. USA's krig i Afghanistan, men vi fortsætter samtidig vores aktioner. Den næste gang en uge fra 15. november i London. Dette er i stedet for vores sædvanlige (regnfulde) november-lejr i Aldermaston. Jeg håber jeg stadig er fri til at deltage (denne gang uden at blive arresteret). Jeg trænger til en pause til at få ryddet op i alle retssagerne. Desværre vil deportationsordren virke som en bremse for mig i at deltage i mindre aktioner i fremtiden, så lidt undertrykkelse har de opnået Nu kan jeg kun deltage i aktioner, der er store nok til at gå i fængsel og/eller blive deporteret for. Ærgerligt nok. Det er nu ret så morsomt at deltage i blokader og andre mindre demonstrationer med alle de andre. En god ting: hvis de deporterer mig, har de kun een trussel tilbage, hvis jeg skulle snige mig tilbage til Faslane, og det er at deportere mig igen. Det bliver dyrt for dem i det lange løb. Jeg har ikke tænkt mig at give op og lade min ret til at udføre demonstrationer bliver undertrykt uden modstand. Vi må også tænke på konsekvenserne for andre udenlandske aktivister, hvis den form for politik bliver dagligdag i UK. Det kunne let spredes til andre lande i Europa. Uhyggelig tanke, at vi kun skulle kunne demonstrere i det land vi bor i. Hvad tænker de på i disse globaliserings tider? Det er godt at høre nyheder hjemmefra. Jeg kan forstå der er gang i fredsbevægelsen igen. Det lader til, at denne krig vil åbne øjnene hos flere og flere for hvad der foregår rundt omkring, men desværre er flertallet stadig domineret af propagandaen i medierne. Hold ud venner. Mine tanker er med jer. Ulla. |
|||
Side 4IKKE I VORES SØNS NAVN (kopi af brev sendt til New York Times efter 11.sept.) Vores søn Greg er blandt de mange, der savnes efter World Trade Center angrebet. Siden vi først hørte nyhederne, har vi oplevet øjeblikke af sorg, trøst, håb fortvivlelse, glade minder med hans kone, vores naboer, hans kærlige arbejdskolleger og med alle de sørgende familier, der dagligt mødes på Pierre hotel. Vi ser vores sorg og vrede genspejlet i alle dem vi møder. Vi kan ikke ofre opmærksomhed på den daglige strøm af nyheder om denne katastrofe. Men vi læser nok til at forstå, at vores regering er ved at bevæge sig imod en voldsom hævn med udsigt til, at sønner, døtre, forældre, venner i fjerne lande vil dø, lide og føle endnu mere bitterhed mod os. Det er ikke den vej vi skal gå. Det vil ikke hævne vores søns død. Ikke i vores søns navn. Vores søn døde som offer for en umenneskelig ideologi. Vores handlinger skal ikke tjene samme formål. Lad os sørge. Lad os reflektere og bede. Lad os tænke på et rationelt svar som bringer virkelig fred og retfærdighed til vores verden. Men lad os ikke som nation gøre umenneskeligheden i vores tid større. Kopi af brev til Det Hvide Hus: Kære Præsident Bush. Vores søn er et af ofrene for tirsdagens angreb på World Trade Center. Vi læser om din reaktion de sidste par dage og om resolutionerne fra Kongressen, som giver dig ubegrænset magt til at reagere på terrorangrebene. Din reaktion får os ikke til at føle os bedre tilpas for vores søns død. Det rar os til at føle os værre tilpas. Det rar os til at føle, at vores regering bruger vores søns minde som berettigelse for at skabe lidelse for andre sønner og forældre i andre lande. Det er ikke første gang, at en person i din position har fået ubegrænset magt og er kommet til at fortryde det. Det er ikke tid til tomme fagter for at få os til at føle os bedre tilpas. Det er ikke tid til at opføre os som frygtindgydende. Vi beder dig indtrængende om at tænke på hvordan vores regering kan udvikle fredelige, rationelle løsninger på terrorisme, løsninger som ikke får os til at synke ned til samme umenneskelige niveau som terroristerne. Mvh Phyllis og Orlando Rodriegez Efter Oklahoma-katastrofen i 1995 var medierne straks parate til at udpege bin Laden som gerningsmanden. Beviser og dokumentation, somjeg ellers tror er basis for en retsstat, lader til at være uvæsentlige. Medierne nåede dengang ikke som nu at gejle heksejagten mod islam op - før det viste sig, at det var en kristen amerikaner, der var terroristen. Skulle alle kristne føle sig skyldige - eller fastholde nødvendigheden af at finde de virkelige gerningsmænd og dokumentere deres skyld i stedet for krigsvanviddet. Ingrid Steinitz
|
|||
Side 5Historiefortællere... ⋅ Sveriges TV har genfundet et par af de palæstinensere, der jublede på alverdens tv-skærme over angrebet på World Trade Center. En fortæller, at han havde hørt om et angreb på Pentagon, men ikke om WTC eller om ofre. En kvinde, der jubler på skærmen, fortæller, at hun af en israelsk kameramand blev bedt om at juble - hvad hun gjorde - uden at ane, hvad det skulle bruges til. Hun blev forfærdet, da hun siden opdagede, hvad der var sket i USA. Inf Kvindemodstand i Afghanistan ⋅ I Computerworld var der den 25. august 2001 en omtale af
en internetside (www.rawa.org) lavet af afghanske kvinder, som
trods risiko for deres eget liv kæmper mod taleban-styret. I
disse dage er det nok værd at gøre sig klart at der
også i Afghanistan er sådanne modige mennesker,
før der bliver lavet en hævnaktion for terroranslaget
i USA. Ellers kunne man meget let komme til at vise samme ringeagt
for menneskeliv, som terroristerne udviste. Jens Sørensen, Grøndalsvej 58A,
Frederiksberg
World Trade Center, og siden da de to tårne gik i grus. Men hvor virkeligt er billedet af, at krigen mod terror alene er løsningen på den ulykke, der har grebet vor klode. Generaldirektør Per Pindstrup-Andersen, leder af tænketanken Det Internationale Forskningsinstitut, udtrykker det sådan her: "Hvis der ikke var en situation med sult og fattigdom i verden ville terroristerne ikke have noget grundlag for at retfærdiggøre deres handlinger. Så enten kan vi (de rige) bruge vore penge på at beskytte os selv eller løse problemet ved dets rod." Nordj. St. 21/10-01 Nye allierede 3. OKT. - Hvilke diktatorer/terrorister allierer USA sig nu med for at bekæmpe en slyngelstat? Hvornår og hvordan vil det give bagslag? Aase Bak-Nielsen Rumsfeld ⋅ We're being attacked because we are good. Lidt statistik 22. OKT. - I følge FAO's oplysninger døde 35.615
børn af sult den 11. september 2001. Lidt galgenhumor fra Lolland i anledning af frygten for det hvide pulver: "Bevar roen - stødt melis". |
|||
Side 6-7BEIRUTERKLÆRINGEN FRA For fred og udvikling. Terrorisme er en fiygtelig og forkastelig handling. Vi er i dag chokerede og bedrøvede sammen med alle dem, der afviser vilkårlige angreb på uskyldige ofre. Tragedien der har ramt USA's befolkning må anses som en forkastelig, grufuld forbrydelse. På den anden side mener vi, at denne frygtelige handling ikke kan berettige de direkte eller indirekte beskyldninger, som kan lede til alvorlig skade på internationale og regionale relationer. I den forbindelse henleder vi opmærksomheden på politikere, medier og organisationer, der arbejder for demokrati og menneskerettigheder, og på farerne ved at fortsætte den fjendtlige retorik og smædekampagne som forbinder, direkte eller indirekte, terrorisme med den arabiske og islamiske verden og med palæstinenserne. Der er intet område i verden, der er immun over for terrorisme; ingen gruppe eller person kan føle sig sikker over for handlinger fra nationale eller internationale grupper, der bruger terrorisme som middel til at pålægge andre deres krav og mål. Den absolutte fattigdom, fiygtelig uretfærdighed og mangel på social retfærdighed, som befolkninger er udsat for, er frugtbar grobund for vækst og trivsel af terrorisme. Vi opfordrer FN til at behandle disse emner ud fra international lov og med respekt for demokratiske principper. Vi er alvorligt bekymrede over dannelsen af en ny vestlig sikkerhedsfront og over den overdrevne anvendelse afkrigsretorik hos USA's regering og dens NATO-allierede. Flere år efter Berlinmurens fald afviser vi forsøget på at bygge en ny mur af had langs Middelhavet. Vi opfordrer Europa til at respektere dets forpligtelse til at skabe nye rum og rammer for personers frie bevægelighed i Middelhavsområdet. Det må ske samtidig med styrkelse af demokrati, menneskerettigheder, diversitet og socioøkonomisk udvikling. I gensidig respekt for befolkningernes velfærd på begge bredder af Middelhavet. Desuden kan vi ikke alvorligt tænke på garanti for fri bevægelighed for varer og tjenester i Middelhavsregionen, til styrkelse af demokrati og gensidig sikkerhed, uden at der sættes en stopper for den vedvarende israelske aggression mod palæstinenserne, og uden fjernelse af de israelske bosættelser, skabelse af en uafhængig palæstinensisk stat med Jerusalem som hovedstad og forsikring om de palæstinensiske flygtninges tilbagevenden til deres hjemland ifølge internationale resolutioner. Det er i Europas interesse at arbejde bevidst for en retfærdig, holdbar og omfattende fred i Mellemøsten og at styrke det Euro-mellemøstlige partnerskab på grundlag af retfærdighed, gensidig respekt og fælles interesser. (indsendt af Ingrid Steinitz)
Fra Tulle Elster i Norge har vi modtaget følgende: 150 kvinner og menn vært samlet i Paris for å diskutere det som skjer i Afghanistan, med tanke på å bygge opp en internasjonal koalisjon mot krig. De ønsker derfor kontakt med fredsbevegelsen i så mange land som mulig. De etterlyser også folk som kan være varige kontaktpersoner rundt omkring. Et nytt møte, også det i Paris, vil finne sted i slutten av november, og de håper da på større tilslutning. Manifest som vil bli trykket i den franske avisen "le Monde". Nei til det imperialistiske korstoget. Korstog mot Jihad: den nye hellige krigen har begynt. Denne krigen er ikke vår. I lovens og moralens navn administrerer den vestlige armada sin himmelske justis. De hevder at de vil straffe de skyldige, men med dette svaret på terrorhandlingene den ll. september øker de den voldsspiralen de pretenderer å ville unngå, samtidig som de kaster folket inn i en humanitær katastrofe. I sin tale den 20. september utlovet Georges W. Bush en hemmelig krig mot terrorisme, en skyggekrig der alt er tillatt. Han legger dermed opp til en ubegrenset unntakstilstand, der hver bombe som blir kastet vil bidra til å skape en serie med framtidige bin Laden' er, på samme måte som den israelske statens terror nærer den religiøse fanatismen som stikker kjepper i hjulene for den verdslige motstandskampen. Nok en gang går den franske regjering og president i takt med imperialismens legioner. Nok en gang setter de, under påskudd av at dette ikke dreier seg om krig, men om en politiaksjon, grunnloven til side og nekter parlamentet den stemmeretten som pålegger de folkevalgte å ta individuelt og offentlig ansvar. Nei til imperialisme, nei til taliban-terror! Vi nekter å velge mellom bare to gitte muligheter (nden som ikke er med meg, er mot meg! n), der det som så ofte før kan vise seg at den korteste veien fører til noe enda verre. Den utvetydige fordømmelsen av terroristangrepet ll. september rettferdiggjør hverken en oppfordring tillynsjing eller loven om nøye for øye og tann for tannn. Taliban forsvinner ikke gjennom terror-bombing, men gjennom støtte til kvinnenes rettigheter og det afghanske folkets egne motstand mot det av USA bevæpnete diktaturet, det USA som så kynisk selv benyttet seg av alle verdens Noriega' er og Pol Pot' er før de ruget ut bin Laden. Og mens dette pågikk, gjorde Vesten alt for å utradere de demokratiske og sekulære kreftene i de arabiske land. Skal vi unngå å gå i krigslogikkens felle og fjerne grobunnen for den religiøse fanatismen, haster det med å oppheve sanksjonene mot Irak; kreve at Israel betingelsesløst trekker seg tilbake fra de territoriene de har okkupert siden 1967; og øyeblikkelig anerkjenner en suveren palestinsk stat. Konsekvensene av liberalismens motreformer, den økonomiske krisen, de sosiale urettferdighetene og fattigdommen generelt skriver seg ikke fra ll. september, selvom adskillige selskaper bruker datoen som påskudd for å fremskynde sine anti-sosiale planer, samtidig som regjeringene bruker hendeisen til å styrke politistaten i stedet for å utvikle velferdsstaten. For å angripe voldens røtter er tiden etter Seattle og Genova inne for en allianse mellom solidaritetsorganisasjonene i Nord og Sør og anti-krigs- og globaliseringsbevegelsen. Det er veien til en ny internasjonalisme som kan motstå såvel de hellige krigers som de sekulæres korstogs dødelige spiral. |
|||
Side 8Til kamp mod gnavpotteregimet. Klip fra artikel af Hanne Dam i Information 12.oktober 2001. "Gnavpotteme er fast besluttet på at se alvorstunge ud. Og det kan da heller ikke nægtes, at der indimellem ikke er noget at grine ad - apropos katastrofen i New York. Men det bekymrer mig ikke desto mindre at leve i et land, hvor godt humør bliver forvekslet med at være smådum. Hvorfor skulle man ikke kunne være både i højt humør og kritisk på samme tid? Hvordan er det gået til, at vi gennem årene er kommet til at forveksle tvær mangel på livs appetit, åbenhed og charme med manglende overblik og seriøsitet? Begejstring kan være en gave. Men jeg plejer at påstå, at begejstring lige så ofte er et bevidst valg og hårdt arbejde. Begejstrede mennesker har som regel valgt at gøre det psykiske knokkelarbejde, det kræver ikke at lade sig overvinde af skræk og rædsel. Af gode grunde fordi livet simpelthen er sjovere, når man tør tage situationen ovenfra og ned. Men begejstring er jo også en enestående politisk kraft i den forstand, at den spreder smitte og energi. Energi, der kan bruges konstruktivt. Til at sætte livsmod i sine venner, arbejdskammerater og i de unger, der engang skal bære samfundet videre. Til at sige sin arbejdsgiver imod, hvis han har uret. Til at kæmpe for et bedre samfund i diverse kollektive sammenhænge. Til at tro på sig selvom man er i modvind. Hvorfor er godt humør og positiv tænkning ikke i kurs i magtens korridorer?" I mange år havde jeg følgende citater hængende på min opslagstavle. Nu er de gulnede og gemt et andet sted, men ikke glemt, fordi jeg ligesom Hanne Dam mener, vi skal værne om begejstringen og det gode humør. Ellers har gnmpotterne --læs militær/våbenhandlere og visse politikere - for alvor vundet. Umberto Ecco: Rosens navn. Englen Satan i "Den mystiske fremmede" af Mark Twain. Magt, penge, overtalelse, anmodninger og forfølgelser - disse kan skubbe til sorte uretfærdigheder, flytte dem en smule, svække dem over et par hundrede år, men kun latteren kan sprænge dem til atomer i et brag. Intet kan stå sig mod latteren. I pjatter altid rundt med andre våben, mens latteren rar lov at ligge og ruste. Bruger mennesket overhovedet latteren? I savner forstand og mod til at bruge den". Birgit Horn
|
|||
Side 9Fakta Antal underernærede i verden,
Kilder: 'FAO food insecurity report 2001'. Skaf mad til de sultende via Alle, der er på intemettet, kan helt uden udgift hjælpe de sultende rundt i verden, idet der er en del firmaer, som har meldt sig som sponsorer, hvis blot deres navn bliver nævnt på nettet. Det kan man kalde plat reklame, men det vigtigste er, at de skaffer mad til dem, der sulter. Hvert klik giver en portion ris. Man gør sådan: Lukker op for nettet, skriver adressen www.givetkik.dk og når billedet kommer frem, er den en firkant man kan klikke på, og straks efter kommer der en tak som kvittering og meddelelse om, hvor mange der har klikket - og altså fået sponsoreme til at give en portion ris i dag. Man kan kun klikke en gang hver dag. Der er også en anden af samme slags. Den stammer vist nok fra FN og hedder www.thehungersite.comireminder Det koster altså ikke mere end den tid det tager at klikke - så har et barn fået et måhid mad. Husk at gøre det hver dag! |
|||
Side 10-1113. oktober 2001 var det international protestdag mod: militarisering af rummet Vesterbrogruppen havde derfor arrangeret en demonstration på Axeltorv kl. 14.00 under ovenstående paroler og med opfordring til Folketinget, regeringen og pressen om at udvise omtanke og sund fornuft. Mødet var planlagt lang tid før den 11. september, men denne tragiske dato fik naturligvis aktualiseret temaerne. Demonstrationen blev vellykket, og omkring 200-300 mennesker mødte op. Vi sang fredssange med ledsagelse af Carl Johan på harmonika og Eivind på guitar og desuden optrådte 6 skuespillere fra teatergruppen Nordie Buffen med mimespil som handlede om krig og terror og om fred og dialog. Grete Møller indledte med at byde velkommen og oplæste nedenstående programpunkter:
Programmet forløb herefter således:
Det er Vesterbrogruppens plan at lave et ekstranummer af "Køkkenrullen ", hvor vi vil optrykke talernes indlæg. Demonstrationen var anbefalet af Fredsbevægelsens Koordineringsgruppe, som omfatter følgende organisationer foruden os selv: Aldrig mere Krig, Militærnægterforeningen, Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed, Læger mod Kernevåben, Kunstnere for Fred, K vindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og Fredsskattefonden. "Stop terroren. Stop stjernekrigsprojektet". Under dette slogan har Kvinder for Fred i oktober måned på Grete Møllers initiativ samlet mange underskrifter. Nu har Grete sendt underskrifterne til statsministeren sammen med dette brev: Brøndby Strand, den 29. oktober 2001 Kære Poul Nyrup Rasmussen Kvinder for Fred - og alle de andre fredselskende mennesker, som har skrevet under på denne appel - opfordrer hermed Den danske Regering til at gøre sin indflydelse gældende over for USA i NATO og på Grønland, så terror og stjemekrig kan standses. Denne underskriftindsamling begyndte, før de første bomber faldt i Afghanistan. Vi havde håbet, at USA's regering og regeringerne i andre vestlige lande var kloge nok til at indse, at hævn og sandsynlighed for at dræbe mange uskyldige mennesker, kun ville bringe brændstof til bålet af had og terrorisme - og at det ikke er muligt at stoppe terrorisme med bomber. Danmark burde afstå fra at støtte denne krig! Vold avler vold! - Det kræver omtanke, at komme ud af voldens spiral. Vi har megen medfølelse med alle de uskyldige ofre, der blev ramt af terroren den 11. september. Vi forkaster enhver form for terror mod civile. De ansvarlige for denne forbrydelse, må stilles til ansvar på lovlig vis. Der er brug for dialog og forhandling - ikke gengældelse. Det rige Vesten må rette op på fattigdom og ubalance i verden afmagt, sult og nød er grobund for fanatisme. Brug våbenmilliarderne til mad - ikke til missilskjolde! De tragiske begivenheder den 11. september beviser, at missilskjoldet ikke vil byde på nogen virkelig beskyttelse mod de kredse, som er fast besluttet på at angribe USA. Den amerikanske regering har da også planer om, ikke blot at bygge et missilskjold, som kan beskytte USA, men at opbygge et globalt system af elektronisk overvågningsudstyr samt missilaffyringsramper og laserraketter over hele jorden og i rummet, således at amerikanerne får kontrol med hele kloden. Er krigen i Afghanistan et led i opbygningen af "Son of Star Wars" systemet? Kvinder for Fred opfordrer Den danske Regering til at bidrage til, at stoppe terroren og krigen i Afghanistan - samt at modarbejde opbygningen af "Son of Star Wars"! Med venlig hilsen Grete Møller, Vedlagt 39 underskriftslister: "STOP TERROREN - STOP STJERNEKRIGSPROJEKTET" |
|||
|
|