Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 2002

Cand. fred på FN Universitet

Nordj.St. 9/12-01

KØBENHAVN: Mens der i denne tid ofres betydelige ressourcer på at føre krig i Afghanistan, fokuserer Freds­universitetet under FN på kriges årsager. Universitetet, som er baseret i Costa Rica, uddanner akademikere fra hele verden i at forebygge konflikter.

- Uddannelse til fordel for fred er et nøgleord. Man skal selvfølgelig reagere på konflikter, men man skal også prove at forstå årsagerne og tackle dem, selvom det er yderst vanskeligt, indskærper Fredsuniversitetets rektor, Martin Lees, under et besøg i Danmark.

- Uddannelsen er en bevægelse, som direkte eller indirekte medvirker til at mindske fordomme og had, siger Lees om universitetets arbejde og medgiver, at det måske lyder naivt og svulstigt, men sådan er det.

Uddannelsen tager afsæt i det nye internationale koncept om menneskelig sikkerhed - altså handler det snarere om at sikre fred blandt grupper af mennesker end mellem stater, nu hvor de fleste krige er borgerkrige.

Fredsuniversitetet tilbyder uddannelser på højere universitetsniveau - man kunne kalde deres grader for cand. fred og fredsdoktor samt kortere kurser. Foreløbig er tilbuddet stilet til Den Tredje Verden, og Freds­universitetet har indgået samarbejdsaftaler med 10 universiteter i Afrika og tilsvarende højere læreanstalter i andre underudviklede regioner.

Rektor Lees konstaterer, at mange nok har en fornemmelse af, hvad der kan gøres for at bevare fred. Men der er en enorm kløft mellem teori og praksis.

- Vi vil producere en ny generation af ledere i Den Tredje Verden, siger han og opfordrer til tålmodighed.

Tidsrammen lyder på mindst 10 år.

Martin Lees understreger, at det ikke kun er i Den Tredje Verden, at der er behov for viden om konfliktforebyggeIse. Det samIlle gælder industrilandene, og Fredsuniversitetet vil med tiden også optage akademikere fra det USA, der styrer krigen i Afghanistan.

- Fremtiden for denne planet afhænger lige så meget af Nord som af Syd, siger han.

Universitetet har American University som amerikansk partner.

Fredsuniversitetet drives med støtte fra bl.a. Danmark og andre nordiske lande. Men generelt er det ifølge Martin Lees svært at få statspenge til fredsbevarende aktiviteter.

- Der er ingen synlig belønning ved konfliktforebyggeIse, mens det derimod er tydeligt, der skal gøres noget, når der er en pæn, saftig konflikt.

/ritzau/

Center for Freds- og
Konfliktforskning foreslås lukket

VK-regeringen vil nedlægge fredsforskningsinstitut

- men Danmark skal jo også bruge mange penge til at støtte USA's krig i Afghanistanl Forsvarsbudgettet foreslås forøget med en milliard kr.

Initiativet "Nej til Krig og Terror"s Fakkeldemonstration på Rådhuspladsen den 19. november 2001

Krig er terror.

Uddrag af tale af Grete Møller, Kvinder for Fred

Velkommen! Tak fordi I kom! Tak fordi I trofast møder op aften efter aften og med jeres fakler bringer lys og håb i en mørk tid.

Jeg vil sige som forfatteren Margareth Mead: Tvivl aldrig på, at en lille gruppe eftertænksomme, engagerede borgere kan ændre verden. De er i virkeligheden de eneste, som kan!

Vi må blive ved - og blive ved - at sige til vore politikere:
at vold avler mere vold at vi forkaster enhver form for terrorisme - også statsterrorisme at der er brug for dialog og forhandling - ikke gengældelse at afmagt, sult og nød er grobund for fanatisme at det rige vesten må rette op på fattigdom og ubalance i verden at våbenmilliarderne skal bruges til mad!

Der findes kun en slags krig, sagde Ellen Hørup, krigen mellem rige og fattige!

Krigen i Afghanistan har nu varet i 6 uger. Det første jeg hørte i morges i radioen var: I nat har amerikanske bombefly anrettet det hidtil voldsomste bombeangreb på de talebanske styrker. De har bombet byen Kunduz i den nordlige del af Afghanistan. Mere end 1000 menes dræbt!

Gigantiske uranbomber kastes ned over Afghanistan.
Det amerikanske luftvåben bruger verdens største, konven­tionelle bombe mod afghanere. Bomben vejer 6. tons og inde­holder en luft-benzinblanding, der gør den til en slags kæmpe molovtow-coctail. Sprængkraften er forstærket med uran-pulver for at øge trykbølgen, så den har total ødelæggende sprængkraft i en omkreds på 600 meter.

Og når krigen er forbi, vil det være farligt at færdes i området. Befolkningen risikerer radioaktiv bestråling. - De samme bomber blev brugt mod Irak i Golfkrigen. Mange amerikanske soldater - og endnu flere mennesker i Irak - lider nu af det, man kalder "Golf syndromet" - en kræft­sygdom, fremkaldt af forringet uran, som er i disse bomber.

Vi ved ikke, hvor mange kvinder og børn og gamle, der er blevet offer for denne unødvendige og modbydelige krig. - En krig, hvor verdens rigeste land sønderbomber et af verdens fattigste lande. Man dræber tusindvis af mennesker for at fange en eneste person. Det er jo nærmest tragi­komisk hvis det ikke var så forfærdeligt!

Men det er jo heller ikke sandheden!
USA gik i krig for at hævne terrorangrebet 11. september - nogen måtte undgælde! Præsident Bush måtte vise sig som en handlingens mand! Bush erklærede hurtigt, at det var Bin Laden og hans netværk, som stod bag. De forlangte at få udleveret Bin Laden. Da Talebaneme kun ville udlevere ham til et muslimsk land, gik USA i krig mod Afghanistan. Senere udvidede de målet - nu gjaldt det om at befri det afghanske folk fra et undertrykkende og barbarisk regime - som USA selv havde været med til at bringe til magten!

Men krigen i Afghanistan har været planlagt længe!

De tidligere sovjetiske stater, som grænser op til det nordlige Afghanistan har rige olieressourcer.

Dem har de amerikanske olieselskaber længe haft kig på. Men hvordan få dem ud på den mest rentable måde? Jo, man måtte bygge en olieledning gennem Afghanistan! Desværre sagde den talebanske regering Nej! De var bange for, at amerikanerne ville bygge en base i Afghanistan for at passe på og forsvare olieressourcerne. De var bange for, at amerikanerne ville blive i Afghanistan som de er blevet i Saudi-Arabien efter Goltkrigen! USA vil hjælpe den af­ghanske befolkning, siger man nu, mens man tæppebomber landet - og smider madpakker ned over den sultne be­folkning!

USA kaster to slags pakker ned over Afghanistan.
Nødhjælpspakkerne er gule og firkantede. Mens de ueks­ploderede klyngebomber er gule og dåseformede. USA forsøger derfor i radiospots at forklare, at det kun er den første slags, som den nødlidende befolkning bør samle op. Endvidere risikerer de at træde på en landmine, når de løber ind for at hente en madpakke, og de må skynde sig før talebankrigerne erobrer fødevarerne.

Afghanerne er et hårdt prøvet folk.
Der døde ca. 1 million i krigen mod Sovjet, som varede i 10 år. Der er ca. 10 millioner landminer i Afghanistan. De blev efterladt af de russiske tropper under tilbagetrækningen i 1989. I de 10- 12 år der er gået siden, er mellem 20 og 25 Afghanere blevet dræbt eller lemlæstet - hver dag!

En ud af fire børn i Afghanistan dør før de bliver 5 år.
Den forventede levetid er 47 år. I juni advarede FN om, at 5 millioner havde lille eller ingen adgang til mad. En hungersnød truede, men de vestlige lande reagerede ikke. Nu tales der om mindst 7 millioner interne flygtninge - og 2 mil!. i Pakistan og ca. I V2 mill. i Iran. - ud af en befolkning på ca. 20 mil!. Ingen ved med sikkerhed, hvor mange afghanske flygtninge, der findes.

Det første offer i en krig er altid sandheden!
Kan nødhjælpsorganisationerne komme ind til flygt­ningene? Har de forsyninger nok? Nødhjælpslagrene blev jo også bombede! Kan nødhjælpen nå frem inden sne og kulde spærrer vejene til landsbyerne og flygtningene i bjergene?

Vil de vestlige lande være lige så hurtige og gavmilde, når det gælder om at yde nødhjælp til den nødlidende be­folkning - og til at yde økonomisk støtte til genopbygning - som den var til at love USA opbakning og militær støtte? Der er mange problemer, som skal løses.

En krig skaber altid flere problemer end den løser!

Men krigen er ikke forbi. Ben Laden er ikke fanget.

Den Nordlige Alliance er sammensat af forskellige folkeslag og stammefolk, som er forenet i et fælles had til Tale­banerne Men når talebanstyret er væk, vil de sikkert begynde at bekrige hinanden for at vinde magten.

Jeg er af den opfattelse, at det passer regeringen i Washington godt, at der er så stor uenighed mellem parterne - så har USA en god undskyldning for at oprette endnu en militærbase i Asien - med den begrundelse at man skal "opretholde ro og orden" og redde befolkningen fra endnu en borgerkrig.

Den reelle begrundelse er, at USA vil sikre transport af olie gennem Afghanistan - og at det amerikanske militær vil kunne holde kineserne i skak med opstilling af missil­affyringsramper tæt ved Kinas grænse - som led i opbygning af USA's missilskjold og den militære globalisering.

Der har ikke været megen tale om globalisering eller USA's Stjernekrigsprojekt i den danske valgkamp, selvom radaren i Thule vil spille en væsentlig rolle.

Skal Danmark virkelig acceptere missilskjoldet, som vil gøre USA usårlig - for at USA kan bevare sit verdens­herredømme gennem troværdige trusler om atomvåben­gengældelse?

Der har heller ikke været meget tale om krigen i Afghanistan, der måske allerede har dræbt mange flere civile end der blev dræbt 11. september - eller om terroris­mepakken, som vil underminere de demokratiske rettig­heder! Men der har været megen fremmedhad i debatten.

Stort set alle "med anden etnisk baggrund" - bliver anset for at være potentielle terrorister.

Det er regeringens egen skyld, at den har fået problemer! Den var meget hurtig til at være enig med USA's regering om at, "hvis I ikke er med os, er I med terroristerne." Det er så godt som umuligt at trænge igennem med, at krigen i Afghanistan ikke er en religionskrig, men at den handler om olie og militærbaser og magt.

Vi har det jo nok for godt i Danmark - de fleste af os - derfor er der ikke mange, som har lyst til at sætte sig ind i, hvordan verden i virkeligheden er skruet sammen.

Vi kunne jo risikere at miste noget, hvis balancen blev ændret, derfor vil vi ikke se, at den er skævl Det er bare de "andre" - terroristerne, - som er onde, har det lydt i valg­debatten.

For at I nu ikke skal gå alt for pessimistiske herfra, vil jeg slutte med at læse et digt for jer.

Det er skrevet af Marta Christensen og hedder:

Når der blir mange nok.

Når der blir mange nok der sir nej
til krig og mistro og våben
så vil det omsider vise sig
at verden er stor og åben

Hvad gamle kærlighedsløse mænd
har opdelt i fjendtlige zoner
vil blomstre som venskaber ved hjælp
af unge og nye visioner

Når der er mange nok som forstår
at det er vor pligt i livet
at videregive vor grønne jord
så grøn som den blev os givet

Så spørg ikke træt hvad hver enkelt formår
ved stadig at virke og håbe
du ved jo - selv verdenshavet består
af dråbe ved dråbe ved dråbe

Grete Møller Kvinder for Fred

Konference søndag d. 27. januar k1.10.00 -16.00

Københavns Universitet, Njalsgade 80 (Bus 12, 13, 40

Program :
* Journalist Eva Arnvig går bag om myterne om Afghanistan og mediernes rolle.
* Professor Ustad Zia UI Haq : De ansvarlige for Afghanistans fremtid.
* Forh. justitsminister i USA Ramsey Clark: USA's militære strategi og såkaldte krig mod terror.
* Professor Karam Khella: udvidelsen af konflikter og krig i Mellemøsten Alle oplæg simultan oversættes til dansk.

Efterfølgende debat.

Alle interessere er velkomne.

Forhåndstilmelding til frokost senest 18.1. e-mai!: fredsvagt@sol.dk

AlT. Fredsvagten, Nej til krig og Terror, Kvinder for Fred, Fredsskattefonden,

Olie og bomber.

I 1998 holdt Repræsentanternes Hus i USA en høring om US interesser i Central Asien. Her kan man finde detaljerede oplysninger om de økonomiske og strategiske må], der ligger bag beslutningen om at bombe Afghanistan. Særlig interesse knytter sig ti] redegørelse fra John Maresca, vicepræsident fra Internationale Forbindelser, Unocal Oil Corporation. Heri hedder det bl.a.:

"Den anden mulighed er at bygge en rørledning fra Central Asien til Det arabiske Hav. En oplagt linjeføring sydpå ville passere Iran, men det er amerikanske selskaber afskåret fra på grund af den amerikanske sanktionslovgivning. Den eneste anden mulighed er Afghanistan, hvilket naturligvis er en enestående udfordring i sig selv.

Landet har været indblandet i krig i næsten 20 år og er stadig splittet af borgerkrig. Vi har fra begyndelsen gjort det klart, at konstruktionen af den rørledning, som vi har foreslået gennem Afghanistan, ikke kunne begynde, før en anerkendt regering, som har tillid hos regeringer, långivere og vort selskab er på plads." (Oversættelse af mail fra Ulla Røder 27/12).

I tilbageblik kan man konstatere at:

- den 10. september 200] var der et stadig stærkere internationalt samarbejde mod terrorisme. (Kilde Ritzau 2.5.2001)

- Osama Bin Laden var ikke nogen global trussel (samme kilde)

- USA havde baser og olieinteresser i Usbekistan i hvert fald både i ] 999 og 2000. (Kilde: Information 20.10.2001)

- et par hundrede soldater fra den amerikanske hærs kommandostyrker havde i de år lært at tale afghanske dialekter (samme kilde)

- i 1998 på en høring i Repræsentanternes Hus om "US interesser i Central Asien" fremlægger Unocal Oil Corporation planer om en olierørledning gennem Afghanistan ud til Det arabiske Hav (Kilde: Internet: Unocal Oil Corporation). Unocal Oil Corp. gør ved den lejlighed klart, at Afghanistan først må have en regering, som olieselskabet, långivere og regeringer kan anerkende (samme kilde).

Dagen efter er det den 11. september 2001. "Den, der ikke er med os, er imod os".

Nej til dansk krigsdeltagelse

Taler: Hanne Reintoft, forfatter, Hanne Gram, forretningsfører i SID, Jakob Sølvhøj, FU medlem i PMF, Knud ViIby, Formand for Dansk Forfatterforening

Kvinder for Fred's landsmøde

Igen i år må vi holde landsmøde hos Kate Helweg i hendes skønne sommerhus ved Sejerøbugten ikke ret langt fra Fårevejle.

Det vil ske i weekend'en 4. - 5. maj - med ankomst for dem, det passer bedst for, allerede fredag aften.

De, der var med sidste år, husker hvor dejligt det var - huset, omgivelserne, miljøet, samværet - så kom flere med i år og skynd jer at skrive datoen ind i kalenderen.

I et senere nr. af Køkkenrullen vil der komme mere om program og praktiske oplysninger. Kate lægger hus og kærlig omsorg til, Vesterbrogruppen sørger for program og fortæring.

Nordiske Kvinders Fredsnetværk

Årsmøde 15. - 18. august 2002

Fra Trine Eklund har vi fået melding om, at tidspunktet for mødet er ændret til 15.-18. august. Skriv allerede nu datoerne ind i den nye kalender!

Der er foreslået følgende emner til dagsordenen: "Globalise­ringens konsekvenser for verdens kvinder", "Indvandrer­kvindernes situation i Norden", "Mandsrolle-projektet" og "Terrorisme, hvad er det?" Vigtige emner at få diskuteret. Udover den udvidelse af vores horisont vi får ved at tale om de store problemer i verden får vi jo også altid stor glæde ud af at tale med hinanden, udveksle erfaringer og oplevelser siden sidst, så det er en rigtig god ide at deltage i vores nordiske møder.

Trine skriver også i sit brev om årets fredspris:

"Hva angår 2002, så får vi bare håpe . . . . og arbeide det vi kan på hver vår måte mat krig og for en bedre verden. Kofi Annan var flott her i Oslo da han og FN fikk Fredsprisen. Han holdt en sterk fredstale om FN og internasjonalisme - at det er FN som ska ta hånd om internasjonale konflikter - ikke nasjonaIe stater (med klar adresse til USA og Israel, uten å nevne navn).

Han tok et oppgjør med nasjonalisme og HR, og ba om mer respekt for individet og menneskerettighetene. Han som menneske gir meg håp !! FIott var det også med 28 for­henværende fredspristagere her i Oslo med symposium og tilstedeværelse på masse arrangementer med appeller og varme. De er så flotte næsten alle sammen!

Merylin Streep, Mc.Carthny og alle de andre internasjonale artistene gjorde også en strålende innsats med sin presse­konferanse og konsert for 7-8000 mennesker og med overfø­ring til 100 land. Sånt gir lyspunkter i de sorte og grusomme krigers høst Ha det godt alle sammen Trine.

Dette nr. er redigeret af Nibe/Gandrup. Næste nr. redigeres af Gladsaxe. Frist for indsendelse af stof dertil er 2. februar.

Ulla Røder i Jylland.

Efter overrækkelsen af 2001 års Right Livelihood prisen i Stockholm 7/12. ankom Ulla 14. dec. til Århus. Jeg hentede Ulla, og vi var i Arbejdernes Landsbank og "ordnede" indsamlingskontoen.

Hjem til Ebeltoft - og netop som Ulla skulle have et tiltrængt hvil, kom en fotograf fra EKSTRABLADET. Han ville have et billede af Ulla foran den nedgående sol over Kalø Vig. Kl. 19 havde Tom Vilmer Paamand fra "Aldrig mere krig" arrangeret møde på Brobjergskolen i Århus. Ulla talte for ca. 35 tilhørere.

Dagen efter kørte vi til Medborgerhuset i Aalborg Centrum, og Ulla talte for ca. 30 tilhørere og lokalradioens mikrofon.

Vi fulgtes med Birgit Horn, og hjemme hos Birgit og Geo slappede vi virkelig af i deres gæstfrie hjem, inden vi fortsatte mod nord dagen efter.

Ved Skibsby nord for Hjørring så vi fra vejen de store balloner til aflytning af rummet.

I Frederikshavn var der kun få tilhørere til Ullas foredrag; men som i Aalborg blev det optaget til lokalradioen. Arne Hansen sørgede gæstfrit for os.

Søndag aften gik turen mod syd og Ulla blev afleveret på banegården i Århus efter 3 travle dage.

Ulla fortsatte mod Skotland, og jeg ved, hun er vel ankommet og atter i gang med retssagerne.

Udstilling

"Kvinder for Fred" laver udstilling "Ulla Røder og den alternative Nobelpris" på Gladsaxe Hovedbibliotek, Søborg Hovedgade 220 fra den 28. januar til den 2. februar.

Måske har nogen lyst til at være med til at lave udstillingen - få ideer, udføre dem eller bruge et par timer på udstillingen, hvor vi f. eks. kan vise videoen "Keep Space for Peace" (58 min.) med danske undertekster og "Ulla Røder i DR2 11/12. i Deadline" (9 min.) og et par videoer fra en blokade ved Fasline i Skotland.

Vi kan ikke sælge den nye bog "Trident on Trial - the case for people's disarmament" på udstillingen, men vi kan da vise den frem.

Grete Møller var i Stockholm og overværede prisuddelingen og har mange billeder til udstillingen.

I kan ringe eller skrive til Inger Bjørn Andersen, Buegården 9, 2880 Bagsværd, tlf 4444 0897, hvis I vil være med.

Nytårsudtalelse fra Landsforeningen J.A.K. 2. januar 2002

Mens disse linier skrives ved udgangen af år 2001, må vi konstatere, at det kristne budskab om fred på jord - og også andre religioners appel om kærlighed og tolerance - ikke har nydt fremme i det forløbne år og heller ikke har de store chancer for opfyldelse i året, der kommer.

De moderne kommunikationsmidler kan 24 timer i døgnet berette om en verden, der tilsyneladende bliver mere og mere usikker at leve i. Samtidig har de store TV-stationer og Internettet langt hen ad vejen så stor magt, at de næsten kan bestemme, hvad vi skal tænke, tro og tale.

På grund af CNN blev den 11. september 2001 en dato, som vil blive husket for terrorhandlingen mod World Trade Center i New York. Vi kan hver især have vor holdning til det skete - til årsag og virkningmen det var en begivenhed, som også fik betydning for vort land. Hvor danske soldaters optræden uden for landets grænser hidtil har været som fredsbevarende styrker, kan de nu med henvisning til artikel 5 i NATO pagten blive involveret i direkte krigshandlinger overalt i verden. Det er kun et spørgsmål om, hvornår en begivenhed defineres som en krigshandling, der legitimerer en krigserklæring. Megen menneskelig lidelse venter forude.

En så voldsom hændelse som angrebet på Wodd Trade Center den 11. september kalder ikke først og fremmest på gengældelse og flere drab, men på eftertanke og forståelse. Ser vi den l I. sept som en reaktion, må vi finde ud af, hvad det var en reaktion på og så handle derefter. Det giver fred på sigtl Ser vi den 11. sept som noget, vi må reagere på med gengældelsesaktioner og krig, har vi alle tabt, fordi krigen og volden så blot optrappes på sigt!

Ovenstående er ikke et forsvar for terror - så absolut ikke, men det skal tages som en advarsel mod at tro, at konflikter kan løses med krig og vold. Derfor kan man godt være bedrøvet over, at både den tidligere og den nuværende danske regering har valgt at medvirke til krig og gengældelse sammen med den rigeste del af verden. Havde det ikke været muligt for vort lille land at give sit offensive bidrag på en anden og mere konstruktiv måde?

Tror vi på vold og krig, eller gør vi det ikke? Det er spørgsmålet i dag. J.AKs holdning er klar på det punkt Vort motto er: Ikke ved vold - ikke ved kunstgreb, men med jævn sund fornuft I Det er vist et tydeligt budskab. Krig og vold har kun til formål at styrke indtjeningen i våbenindustrien samt koncentrere den primitive magt Hvis vi valgte at forstå krigens inderste væsen og handle på baggrund heraf, ville konflikterne kunne løses på en menneskelig måde. Den rå magt skaber kun tabere Vi mennesker påstår jævnligt, at vi er dyrene overlegne i ånd. Lad os bekræfte det ved at begynde at forstå og løse vore konflikter i overensstemmelse med vor åndelige indsigt i stedet for at tillade, at krigen løber løbsk og måske kan udvikle sig til en verdensomspændende katastrofe I

I denne nytårsudtalelse vil vi tillade os at påstå, at der er brug for J.A.K - måske mere, end der nogen sinde før har været det. I J.A.K tror vi på, at ånd og kærlighed er stærkere end vold og våben. Det kræver blot, at vi tør benytte os deraf. Vi vil så klart være et mindretal, hvilket vi jo er så vant til, men vi er ikke det lille mindretal, som vi tror. Mange tænker som os - mange er bange for den nuværende udvikling - men vi bør have modet. Vi bør have styrken til at sige fra.

De fleste føler sig magtesløse over for globaliseringen og dens følger, men alle har faktisk en mulighed for at gøre deres lille indsats. Ved at vælge et pengeinstitut, der ikke arbejder med afkast til investorer og størst mulig indtjening for mindst mulig indsats, men med økonomisk frigørelse som mål, kan vi hver især gøre vores indsats. Der er brug for alle gode kræfter. Menneskelig og økonomisk frihed er ikke hver mands eje.

Kun alt for få tør have sine egne meninger og har modet til at stå ved dem, og kun alt for få har styrke til at sige nej til et godt afkast, selvom det stammer fra krig og vold. Der findes intet forsvar for renteafkast. Rente skaber ubalance - ubalance skaber terror. J.A.K. vil skabe balance, og J.A,K, har modet og plads til alle, der hellere kæmper med kærlighedens våben end med sværdet!

Godt Nytår til alle medlemmer af Landsforeningen J.A.K., til læsere af J.A.K. bladet samt alle andre, der vil arbejde for en verden i balance, økologisk, menneskelig som økonomisk. (J.A.K. er en andelskasse med spekulationsfri, økologisk økonomi)

Er USA's angreb på
Afghanistan selvforsvar?

Brian J. Foley, professor ved Widener Universitetets juridiske sektion i Wilmington, Delaware stiller i det amerikanske II -tidsskrift Z-Mag ovenstående spørgsmål. Nedenstående er uddrag af Susanne Arends oversættelse, som ikke indeholdt kursiverne: Overraskende få stiller spørgsmålet, fordi man tror, at FN's Sikkerhedsråd har givet grønt lys for "ethvert middel" USA måtte vælge. Men denne overbevisning er forkert.

Sikkerhedsrådet besluttede i Resolution 1368, at det (og ikke de enkelte lande) var "fast besluttet på med alle midler at bekæmpe de trusler mod den internationale fred og sikkerhed, der skyldes terrorhandlinger" og "udtrykte sit beredskab til at tage de nødvendige skridt til at reagere på terrorangrebene d. 11.9.01, samt at bekæmpe alle former for terror i overensstemmelse med sit ansvar i henhold til FN's Charter"

Sikkerhedsrådet skitserer i Resolution 1373 en lang række midler, men magtanvendelse nævnes ikke. I stedet beordrer det medlemslandene til at indefryse terror-aktiver, kriminalisere finansieringen af og støtte til terrorister, udveksle politiets oplysninger om terrorister, hindre terroristerne s bevægelsesfrihed gennem øget grænsekontrol samt fange og domfælde dem.

Resolutionen fastslår ikke, at USA's angreb er selvforsvar.

Selvforsvar i.h.t. international ret siger, at selvforsvar er det eneste tilfælde, hvor et land kan bruge magt uden forudgående godkendelse fra FN's Sikkerhedsråd. "Man skal være nødsaget til selvforsvar, øjeblikkeligt, overvældende samt af mangel på andre valgmuligheder og ingen tid til overvejelse." Undtagelsen står i Artikel 51:" Intet i det nuværende Charter hindrer den selvfølgelige ret til individuelt eller kollektivt selvforsvar, hvis et væbnet angreb sker mod et FN-medlem, og indtil Sikkerhedsrådet har truffet de nødvendige tiltag til at opretholde den inter-nationale fred og sikkerhed.. ." Som alle andre undtagelser fra en regel skal artiklen fortolkes nøje i lyset afreglens formål: "Vi, folkene i de Forenede Nationer, er fast besluttede på at sikre de kommende generationer mod krigens svøbe, som to gange i vores levetid har bragt menneskeheden usigelig sorg." International standard siger, at "midlerne for selvforsvar ikke må omfatte noget urimeligt eller overdrevent... ..og skal begrænses til og holdes inden for det helt nødvendige".

Er USA's angreb "nødvendige"?

International standard for selvforsvar tillader ikke gengældelse og de fleste mennesker er enige i, at der er forskel på selvforsvar og gengældelse

Ifølge FN's regler bør USA forhandle. Alle lande bærer et ansvar for at undgå krigens katastrofeog, som professor Foley skriver, er der sandelig katastrofemuligheder nok i denne sag: Mellemøsten er endnu mindre stabil, Pakistan ligeså og det er frygtindgydende, at den pakistanske hær har officerer, som er sympatisk indstillet overfor Ialeban og ville kunne videregive atomvåben.

USA ville have være bedre tjent med at støtte en FN-ledet indtrængen i Afghanistan. Det ville have forlenet kampagnen med mere autoritet og sendt Ialeban et højlydt budskab om at hele verden og ikke blot USA - er imod og man kunne have forebygget en del af den anti-amerikanisme, der er taget til, og som sandsynligvis vil bære yderligere brænde til fremtidige terrorangreb.

Den 11.sept. kan måske ses som en skillevej for international ret. Fristelsen til at ignorere skillevejen, kunne måske være stærk, men hvis landene følger international ret - også som svar på afskyelige angreb - vil den internationale ret vinde endnu mere styrke og legitimitet, så vi bedre kan beskytte os selv - og de kommende generationer mod krigens svøbe."

Fasthold forsvarsforlig

Terrorisme gror på et underlag af had, fattigdom og politisk afmagt som militært samarbejde i EU ikke vil ændre på

EU

Af Jens Kimby
JuniBevægelsen

Information 11/10-01

Der er et massivt pres fra nogle af vore politikere for at få ophævet Danmarks undtagelser i EU på forsvarsområdet og det retslige område, på grund af terroraktionerne den 11. sept. - en hidtil uhørt form for politisk plat, som man burde skamme sig over at bringe i anvendelse.

Vores regering og Folketing har vedtaget, at man står bag USA i alle former for terrorbekæmpelse, civile, militære, efterretningsmæssige.

En ophævelse af forsvarsundtagelsen ville derfor hverken gøre fra eller til i denne situation.

Nytteløst beredskab

Tragedien i USA beviser, at selv det højeste beredskab i højteknologisk, militært forsvar er nytteløst over for hensynsløse terrorrister.

Oprettelse af en EU-parallelstruktur til NATO, fjerner politisk fokus og økonomiske ressourcer fra de organisationer, der er oprettet for at tage sig af europæisk sikkerhed, FN, OSCE og Europarådet.

Et EU-militær vil forstærke tendensen til et 'Fort Europa', hvor man vil gennemtvinge og beskytte sine interesser i Den Tredje Verden, hvor fattigdommen vokser og den politiske afmagt stiger.

Militære muskler

Et EU med militære muskler ville let kunne havne i samme situation som USA, hvis udenrigspolitik alt for ofte har taget parti for et stærkt diktatur fremfor et svagt demokrati af geopolitiske årsager.

Den herboende indiske forfatter, Tabish Khair, skriver i en kronik i Information den 26. september, med sigle til USA:s planer om et raketskjold: »Dct eneste skjold, der vil være effektivt, er en mere retfærdig verden.« Videre skriver han, at USA aldrig har forsøgt at overføre sit eget demokrati til omverdenen.

Demokrati er ikke blot et sæt politiske spilleregler, det er også økonomisk retfaordighed.

For nylig kunne vi i DR TV se en udsendelse om den danske testpilot Kristian Worning, som prøveflyver det nye europæiske kampfly Eurofighter. Udviklingen af dette fly har foreløbig varet '3 år og har indtil nu koslet 77 mia. kroner.

Til de deltagende lande i udviklingsarbejdet Tyskland, England, Italien og Spanien har man foreløbig afsat 620 af denne flytype til en pris af 400 mil!. pr. stk. Kunne man forestille sig, at disse mange penge anvendt til udvikling af de fattige lande i Nordafrika og Mellemøsten, ville give os større sikkerhed end en flåde afkampfly?

Slap EU-kontrol

Fra EU udgår der årligt millioner af håndvåben, som både tilsigtet og utilsigtet havner i de forkerte hænder.

F.eks. eksporterede Frankrig ifølge Amnesty International våben til Rwanda under folkemordet i 1994. I 1998 indførte EU et sæt etiske regler for våbeneksport. Ifølge reglerne skal medlemslandene hvert år udarbejder en detaljeret liste over deres eksport af våben. Men EU har ingen sanktionsmuligheder, og våben eksporteret til et ikkekrigsførende land kan eks. i Afrika, hvor der som regel er vidt åbne grænser, meget hurtigt havne i hænderne på bestialske grupper som f.eks. hutu-oprørere fra Rwanda.

Om EU's manglende kontrol med våbeneksport har udviklingskommissær Poul Nielson opgivende sagt:

»Det er lidt ligesom med det her krav om boykot af diamanter fra krigszoner. Vi kan da godt opfordre arbejderklassen til at lade være med at købe diamanter - det får de ikke svært ved - men hjælper det noget? Vi må erkende, at den politiske vilje til at gøre noget ved det her problem er meget lille i en række store EU-lande«.

Inf. 21/9-01

Greenpeace: Pressemeddelse 2001-12-14

Thule basen giver Danmark og Grønland et særligt ansvar for at kritisere USA's ensidige ABM opsigelse

Den amerikanske regerings opsigelse af ABM traktaten i går var tredje gang på en uge hvor USA siger nej til internationale initiativer, der skal sikre global nedrustning.

I sidste uge stod USA alene om at blokere forhandlinger om at styrke det internationale forbud omhandlende biologiske våben. Ligeledes stemte USA imod et procedure forslag i FN, der støttede det globale forbud mod atomprøvesprængninger.

"Det er tredje gang på en uge at USA siger nej til internationale traktater omhandlende masseødelæggeises våben og nedrustning under dække af et ønske om fred og global sikkerhed", siger kampaf,'11eleder i Greenpeace's nedrustingskampagne, Mads Flarup Christensen.

Greenpeace opfordrer USA's allierede til at presse USA tilbage til ABM traktaten.

USA's allierede har nu 6 måneder til at opnå dette.

"Frem for stiltiende accept burde der lyde en øredøvende kritik over den amerikanske regerings beslutning. Thule basens centrale betydning for Star Wars projektet giver Danmark og Grønland et særligt ansvar til at slutte sig til den gruppe af lande, der udtrykker klar kritik - lande som f.eks. Sverige og Frankrig. Det internationale samfund har nu seks måneder til at presse USA tilbage mod ABM og væk fra Star Wars. De lande der tier må bære et medansvar for den amerikanske beslutning" siger Christensen.

"Det er hykleri på højt plan når danske og grønlandske politikere, der hele tiden har fokuseret på ABM traktaten som værende en hjørnesten for global stabilitet og nedrustningsaftaler, i dag ikke retter en øredøvende kritik mod USA ensidige opsigelse af denne vigtige traktat." fortsætter Christensen.

For yderligerer oplysinger, kontakt venligst Mads Flarup Christensen, Greenpeace nordens nedrustnings kampagneleder på +4528109022

www.stopstarwars.org

Per Stig Møller: (Forespørgselsdebat i Folketinget om Missilskjoldet, 3/5 2001) "Hvis USA ensidigt går fra ABM-traktaten, kan Rusland gå fra andre traktater, som vi vil være meget kede af. at de går fra, og dermed forringe sikkerheden i Europa, ligesom Kina kan vise sig at blive endnu mere ivrig efter at levere vennerne raketter. Jo flere af disse som f)Tes af fra forskellige verdenshjørner i en eventuel ny krig, jo flere vil jo nå igennem."