Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 9, 2001

Side 3-6

The Right Livelihood Award -- PRESSMEDDELANDE
http://www.rightlivelihood.se/2001/press1.sv.html

PRESSMEDDELANDE

[ In English ]

2001 ÅRS RIGHT LIVELIHOOD PRIS HEDRAR POSITIVA LÖSNINGAR I
EN VÅLDSAM OCH INSTABIL
VÄRLD

Pristagare från Israel, Storbritannien, Brasilien och Venezuela hedras för sitt engagemang för fred, rättvisa och kulturell renässans.

2001 års Right Livelihood Award på 2 miljoner kronor delas av:

  • Gush Shalom och deras grundare Uri och Rachel Avnery, (Israel), som i årtionden modigt och hängivet arbetat för fred och försoning mellan israeler och palestinier. Juryn hedrar Uri och Rachel Avnery och alla Gush Shalom aktivister för deras orubbliga övertygelse även under svåra och farliga omständigheter att fred och ett slut på terrorism endast kan uppnås genom rättvisa och försoning.
  • Trident Ploughshares, (Storbritannien), representerat av Angie Zeiter, Ellen Moxley och Ulla Røder, hedras som föredömen för principfasta, tydliga icke-våldsaktioner med syfte att befria världen från kärnvapen och understryka dessa vapens olaglighet. De påminner om att det exempellösa hotet från kärnvapen mot allt liv på jorden fortfarande är ytterst verkligt.
  • Leonardo Boff, (Brasilien), är en av grundarna av den latinamerikanska befrielseteologin. Juryn hedrar Boff för hans inspirerande insikter om sambandet mellan andlighet, social rättvisa och beskyddandet av miljön, och för hans mångåriga engagemang att hjälpa fattiga och utslagna att förverkliga dessa värden i sina liv och samhällen.
  • José Antonio Abreu, (Venezuela), grundare av det Nationella Systemet av Barn- och Ungdomsorkestrar, som har givit musikens glädje och nytta till oräkneliga barn och samhällen, speciellt bland de fattiga. Juryn hedrar Abreus engagemang för att väcka den medfödda kreativiteten hos Latinamerikas barn och hans insats för en unik musikalisk och kulturell renässans.

1 of 2

2001 100410:18

Prisets grundare och stiftelsens ordförande, Jakob von Uexkull, gav följande förklaring för att klargöra juryns val: "Bland ett stort antal enastående människor och organisationer som var nominerade till årets pris, valde juryn dessa pristagare för att framhäva positiva lösningar i denna tid av sorg, rädsla och osäkerhet. Det enda effektiva botemedlet mot terror är rättvisa och försoning byggd på mänskliga rättigheter - civila, politiska, ekonomiska, sociala och ekologiska - för alla världens folk. Det är vad årets pristagare, på olika sätt, har vigt sina liv åt. Vi kan lära oss mycket av deras exempel."

Ytterligare information om pristagarnas arbete återfinns på separata blad.

Right Livelihood priset som ofta kallas det "Alternativa Nobelpriset" grundades 1980 för att hedra och stödja praktiska lösningar på världens mest akuta problem. Jakob von Uexkull, en svensk-tysk filatelist, sålde sina värdefulla frimärken för att instifta priset. Alfred Nobel önskade hedra personer vars arbete "gjort mänskligheten den största nyttan". Von Uexkull ansåg att Nobelprisen numera ignorerar mycket av det arbete och den kunskap som är av avgörande betydelse för vår framtid. Right Livelihood Priset delas ut årligen i den svenska Riksdagen.

* * *

En presskonferens med pristagarna kommer att hållas i Stockholm onsdagen den 5 december. Prisutdelningen äger rum i Riksdagen den 7 december.

För ytterligare information och foton av 2001 års pristagare kontakta:
Kerstin Bennett, Administrativ Direktör
Right Livelihood Award, Stockholm
Telefon: 08-7020340
Fax:08-702 03 38
E-post: info2rightlivelihood.se
Hemsida: http://www.rightlivelihood.se


Sakset fra ikke eksisterende hjemmeside oktober 2006 (red.).

Dødsfald

Dagny Riis er død. I mange år var Dagny vores flittige "brevåbner". Mange vil huske ildsjælen fra Kvindehuset i Århus og Ravnstruplejren. Dagny prægede omgivelserne med sine humoristiske indfald og sin sans for det morsomme i enhver situation. Da aktionerne i Ravnstrup blev planlagt sagde Dagny: "I unge mennesker der har arbejde, I skal ikke hoppe over hegnet og få problemer. Det må vi gamle gøre. Vi har tid tiI at sidde i fængsel"

Brev fra Ulla Røder fra 5/10
før hun kendte til fredsprisen.

Jeg fik 3 måneder tilbage-dateret fra 14/9 (domsafsigelsesdagen). Det betyder at jeg vil være ude 29/10 2001. Desværre vil dommeren anbefale deportation. Måske vil en eventuel appel udskyde dette tidspunkt: men jeg er ikke sikker på, jeg vil appellere dommen, som vil betyde flere måneder tilbage i varetægt. Jeg vil der i mod appellere deportationen, men spørgsmålet er, om der om der er tid nok, eller de blot sætter mig på et fly hjem d. 29/10 eller derefter. Jeg skal have dette afklaret med min advokat.

Dommeren havde ikke så meget imod selve aktionerne: men dømte primært fordi jeg havde brudt kautionsforpligtelserne, som i sig selv er en måde at undertrykke vores ret til protest. Når vi ikke kan komme nær basen, hvordan kan vi så udtrykke vores afsky for disse våben på gerningsstedet. Det vil måske hjælpe, hvis der bliver protesteret til Seeretary of State mod deportationen. .Jeg tror, der er sendt e-mail ud med information herom. Men det haster. Hold øje med e-mails fra os.

I kan gøre opmærksom på forskellige argumenter mod deportationen. .Jeg vil skrive nogle af dem her. Der er sikkert flere, jeg ikke har tænkt på: men dette er, hvad jeg lige nu på stående fod kan komme med af forslag:

-International kampagne. Radioaktivitet og protest mod atomvåben er ikke begrænset til li K. Tri{lcnt forurener bl.a. danske fiskeriområder (lJdledninger ved Sella rfield).

-Jeg er fra et Eli-medlemsland og skulle som sådan blive behandlet på lige fod med skotske/engelske demonstranter, som jo ikke får en tillægsstraf i form af deportation.

-Dommeren hævder, at jeg bryder skotsk lov, men vores hovedargument, (som ingen dommere vil tage hensyn til men blot vælger at ignorere gang på gang) er netop, at vi opretholder skotsk lov, hvilket Højesteret gav os medhold i; men samtidig valgte at ignorere argumenter om Nurnbergprincipperne, (og Genevekonventionen m.fl.).

-Jeg har brudt skotsk lov ved at bryde kautionsforpligtilserne; men kautionsforpligteiser, der forhindrer os i protest nær basen, er en undertrykkelse af vores ret til at protestere og udtrykke os. Det samme er deportation i sig selv.

-Dcr skal være proportionalitet i forhold til, hvad jeg er dømt for og en deportation. Narkohandlere f.eks. bliver kun deporteret, hvis de får hårde straffe på 3-6 års fængsel. Jeg har været ikke-voldelig og fredelig og har ikke skadet noget levende.

-Jeg kan ikke udføre protest, på den måde Trident Ploughshares har valgt at handle, hvis jeg er i Danmark. Hvis jeg vil forhindre en forbrydelse mod menneskeheden ved at nedruste u-bådene og Trident-systemet, må jeg nødvendigvis være, hvor våbnene er. Det er hele formålet med vores kampagne, at nedruste fysisk.

-Vi har en menneskeret til liv, helbred og miljø. Hvad skal vi bruge denne ret til, hvis vi ikke kan blive hørt på almindelig vis? Det er en kendt sag, at England blot ignorerer klager og krav fra andre europæiske lande og fortsætter deres radioaktive og giftige udledninger i luft og hav til fare for andre landes borgere. Der har været skrevet mange rapporter herom fra Miljøministeriet allerede (om forureningen af danske fiskeriområder fra Sellarfleld).

-Jeg løber ikke fra mit ansvar og er villig til at tage evt. fængselsstraf, selvom jeg stadig ikke føler mig skyldig i nogen forbrydelse overhovedet. Da regeringen ikke vil tage skridt til at regulere lovene omkring atomvåben og protester herimod, vil vi igen og igen blive nødt til at bryde loven. - Men de mindre lovbrud, vi begår, er småting mod den forbrydelse Den Britiske Regering begår ved at fortsætte forberedelse til massedrab.

Hilsen til Kvinder for Fred, Aldrig mere Krig og Fredsskattefondens folk. Jeg håber, vi kan skabe lidt blæst omkring sagen, selvom jeg indser, at tiden er knap.

Ulla Røder.

@@@@@@@@@@@@@@@@@@

Svar til Else Hofman

En gråspurv lå på ryggen med benene strakt op i luften. Elefanten kom forbi og spurgte, hvorfor den dog lå sådan med benene strittende op. Gråspurven svarede"Jeg holder himlen oppe". Elefanten fnøs, at så lille som den var, kunne gråspurven da ikke gøre noget, himlen er alt for stor og du er så lillebitte.

"Man gør, hvad man kan", svarede gråspurven.

Jeg bliver altid vred og ked af det, når mennesker under store verdenspolitiske storme kommer og spørger: Hvorfor gør I dog ikke noget? Jeg har en kær veninde på over 70, som styrter rundt og gør noget. Laver underskriftslister til statsministeren om at undlade at gi' amerikanerne lov til at bruge Thulebasen, arbejder ihærdigt, meget og effektivt i mange sammenhænge + passer børnebørn tit og ofte.

Vi kan ikke alle være ens - langt fra, men man kan slå en cirkel omkring sig og sige: Dette er hvad jeg kan overkomme. Ligesom gråspurven kan vi alle "gøre hvad man kan"

Venlig hilsen Birgit Horn

@@@@@@@@@@@@@@@@@@

Sidste nyt om

Høringen

Der er nu positivt tilsagn fra Nævnet for EU-oplysning om støtte til den tidligere omtalte Høring om "EU og militarismen - mål og konsekvenser - Danmarks forbehold".

"Kvinder for Fred" er anbefaler af høringen sammen med forskellige andre fredsbevægelser, og vi håber, at rigtig mange vil møde op lørdag d. J. november kl. 15 - ca. 17.30 i Borups Højskole, Frederiksholms Kanal 24, København K.

Der er tilsagn fra Jan Øberg og gode kontakter til andre interessante personer i begge lejre.

Thyra Hansen, Virum.

@@@@@@@@@@@@@@@@@@

Dette nr er redigeret af Århus-gruppen. Næste nr redigeres af Nibe/Gandrup.

Side 7

"Europeiska kvinnor för Fred
konferens Stockholm 2001".

4.-5. august del­tog jeg i Kvinnor för Freds konfe­rence i smuk­ke omgivelser i Stockholm centrum.

På øen Skeppsholmen havde vi 2 gode dage med frokost i Moderna Museet og sidste aften med udsætning af 400 papirlygter i vandet ved Gamla Stan. På denne måde og med sang, musik og tale mindedes vi Hiroshima.

Deltagerne kom fra Sverige, Finland, Norge, Danmark, Tyskland, Frankrig, Holland, der har ca. 1000 medlemmer, og Schweiz der har ca. 2000 medlemmer!

Der var gjort et stort arbejde for at få en god, oplysende, poetisk og munter konference. Det lykkedes med sang og musik af Monika Lilja, der er forkvinde for "Kunstnere for Fred", med fællesdans, film fx: Fredsmarchen til Paris i 1981, pausegymnastik og en meget poetisk f~dsdans udført af en professionel danser. Disse indslag kom tilpas ind imellem emnerne, der kunne blive nok så alvorlige. Fx det irakiske folks lidelser på grund af sanktionerne, missilskjold-planerne, sikkerhedspolitik i ED. Demonstrationerne ved topmøderne i GBteborg og Genova blev også indgående drøftet, og i forlængelse heraf arbejdede en gruppe med spørgsmålet: Er demokratiet i Europa truet? Flere af KFFs medlemmer blev helt uden grund behandlet groft af politiet i Göteborg.

Et meget spændende indlæg kom fra de sweiziske kvinder. De har "opfundet" begrebet: fredsdueligheds-test. Kort rummer ordet følgende: Hvis man vil have fred, så forbered fred! Og hvordan gør man så det?

Udgangspunktet er: i stedet for at være imod noget, må vi være for, bygge op, og hele tiden spørge: Hvad fremmer eller hindrer fred?-Nogle NGO-grupper i Schweiz, der arbejder med humanitæreog ulands-projekter, forsøger allerede at gøre deres projekter "fredsduelige". KFF i Schweiz går videre. De ønsker, at en fredsdueligheds-test skal være integreret i alt - i politik, i erhvervslivet, i privatlivet. Hvordan gøres det?

Ja, der må være nogle"kriterie~ for om en besltuning er fredsduelig, så man kan teste/vurdere, inden beslutninger tages eller handlinger udføres: fremmer min beslutning fred eller leder den til mere vold?

Skal fx en lærer, en politiker, en direktør, et forældrepar tage en beslutninger, der vedrører: ikke-vold, menneskerettigheder, ligestilling (mand/kvinde, ung/gammel, fattig/rig), solidaritet, socialt ansvar, ytringsfirhed, ret til kulturel identitet,-skal man først teste/spørge: fremmer eller hæmmer min beslutning, det jeg ønsker (fred, ligestilling osv.)?

De schweiziske kvinder beder om kommentarer og forslag til deres fredsdueligheds-test og Lini Culetto modtager gerne jeres tanker og ideer. Hendes adresse er:

Lini Culetto,
Buchenweg 20,
4107 Ettingen,
Schweiz.
E-mail: culettolk datacomm.ch
Tel: 0061 721 25 24.

Den næste kongres for europæiske fredskvinder afholdes af KFF i Schweiz i foråret 2003.

Ingeborg Christmas-Møller


Side 8-9

Ingrid Steinitz har været til
demonstrationer i Gøteborg og Genua

Billedet af de norske bedstemødre for fred er fra starten af den store march om lørdagen i Gøtcborg.

20.000 deltog i et farverigt. fredeligt optog gennem byen. Talerne fik vi ikke rigtigt hort da vi endte i silende regn.

Jeg gik glip af en del af demonstrationerne - der foregik for mange spændende workshops. Jan +berg talte om EU og militariseringen. om den aktive ødelæggelse af først Jugoslavien og nu af Makedonien. Ingen politikere tænkte på at udnytte erfaringerne fra freds-og konJliktforskningen hellere sende flere soldater til Balkan.

De fleste marchdeltagere var taget hjem lørdag eftermiddag. Derfor var det ret chokerende sent på aftenen pludselig at se masser af politi og hunde gå igang med en razzia på skolen der fungerede som kommunikationseenter. Jeg har stadig ikke forstået meningen med det.

Men Genua Social Forum oplevede det tilsvarende blot i mere blødig og voldelig udgave med journalister der måtte på hospitalet og smadrede computere.

Genua

Ingen af os havde vist regnet med at det ville blive helt let i Genua. Men valutafonden(IMF). verdensbanken(WB) og G8 må stoppes i deres totale ødelæggelse af fattige menneskers livsgrundlag.

Vi er selv en del af disse institutioner men deres tyrannisering mangler enhver berettigelse. (Det er ikke kun demonstranterne der er af den mening. Amerikanske. økonomiske vismænd konkluderede i deres rapport sidste år 1) at fattige landes gæld bør slettes og 2) IMF & WB må reduceres til deres oprindelige formål i stedet for diktatorisk at regere 50 u-lande, hvilket de ikke har ekspertise til). Den fælles idé for Genua Social Forum (GSFl var at den neoliberale globalisering med stadig storre økonomisk ulighed ikke er en naturlov. "En Anden Verden er Mulig!"

Vi var placeret et skønt sted på et stort område nede ved rivieraen. Læger uden Grænser havde opstillet flagstænger med blafrende tsetsefluefælder og havde medbragt en hel udstilling om de store sygdomme og deres bekæmpelse i en container.

Dejlig stærk morgenkaffe ovre ved de franske bondebevægelser. "Hvad koster den?" "Du skal ikke betale. Find på noget du vil give os." Jeg bliver klar over at pengebetaling ligger dybt i min rygmarv.

Den første demonstration, arrangeret af indvandrerorganisationerne torsdag eftermiddag blev overdådig festlig med 50.000 mennesker, musik. sjov og helt igennem fredelig. Marchen fik i øvrigt en flot dækning i aviserne med billeder og reportager af de forskellige dele.

Torsdagen var ellers startet med en stor offentlig høring. José Bové, den franske bondeleder. talte om Planlagt Fødevare-Usikkerhed. I stedet for lokalt at producere sin mad bliver produkterne sendt som varer tusinder km på kryds og tværs.. De fattige lande bliver tvunget til at dyrke og sælge kaffe til en pris der er lavere end deres produktionsudgifter og importere fødevarer. Deres jord kunne bruges til at brødføde befolkningen. Brutus Dennis (Nelson Mandelas medfange ) talte om boykotkampagnen mod WBs obligationer 80% af dens midler stammer derfra. "Vi vil drive verdensbanken til fallit" - det der foregår idag er økonomisk apartheid. Vi vil bruge samme metoder som i anti-apartheid kampagnen. Der var flere indlæg om medicinretssagen i Sydafrika, dens betydning og hvilke krav om offenllighed der må stilles til den nye internationale medicinfond.

José Bové og andre farmere havde lavet spisesteder med økologisk mad: en stor genmanipuleret ko. halv menneske-ko-Iove, trukket af en gammeldags simpel traktor. med yvere der kan give enten mælk eller cocacola.

Fredagens manifestation kunne blive problematisk. Ikke helt til at vide hvordan de mange organisationer, placeret på forskellige pladser ontkring afspærringen, ville reagere. Attac var på en plads sammen med andre pacifistiske grupper. Desværre fik jeg ikke set hvordan Atlaes kæmpeballonerne med paroler blev sendt flyvende over afspærringen. Jeg var på skadestue efter at være faldet meget hårdt, så flere troede jeg havde været i slagsmål med politiet. I rullestolen overfor min, uden for røntgenlokalet, sad en kvinde på min alder med næsen knust. Hun havde ikke set at politiet kom løbende ind fra en sidegade med knipler. Andre steder var der sammenstød med politiet som desværre kostede en ung mand livet. Vores del nåede i samlet optog tilbage til Forum men gadekampe og tåregas i byen fortsatte til sent ud på aftenen med nedbrændte banker og al bustrafik indstillet.

Den store manifestation lørdag 21/7.

(Overnatnings)teltene ude på stadion havde været næsten tomme med vores soveposer som spredte farveklatter på den grønne plæne. Tidligt torsdag morgen startede store flokke stilfærdigt at strømme ind så både telte og korridorer blev fyldt op. Arrangørerne havde regnet med 200.000 deltagere i lørdagens støre march, planlagt som en fredelig ikke-voldelig manifestation hvor familjer og alle roligt kunne være med.

Marchens første timer langs revieraen blev virkeligt festlige og kolonorm i omfang med 3 demonstrationstog sideløbende ned ad boulevarden og promenaden: et fyrværkeri af musik, sang, slogan og bannere. Jeg mødte desværre ikke danskere men 15 fredsfolk og nogle unge Attac medlemmer fra Norge.

Dc næste par timer blev mindre behagelige. Den gruppe jeg gik i, Jubilee South, nåede at få tåregas tre gange mens vi som del af menneskehavet bevægede os op gennem den flere km flotte allé. Der kunne nemt være gået panik i mig men den unge leder af vores gruppe advarede mod at løbe og opfordrede os til at holde tæt sammen mens hun sørgede for at uddele citronekstrakt til at smøre i ansigtet.

Italienske demoer virker ekstremt festlige, farverige og totalt udmattende med 3-4 timers march uden pauser i bagende solskin.

Walden Bello, tidligere generalsekretær for UNCTAD, sagde i sin opsummering sondag at lørdagens manifestation var den hidtil største (200.000 deltagere) og mest voldelige mod G8 nogensinde (Seattle 50.(00) Flere talere mente at politiets agressivitet havde været planlagt fra starten. Dels er der dokumentation for tæt forbindelse og infiltration af voldsgruppen 'Sorte Box' og politiet. Walden havde oplevet at en gruppe pacifister fredag pludselig så sig terrorriseret af en politibil der slingrende vildt fra side til side så optoget blev spredt mens paeifisterne klemte sig op ad murene for ikke at blive ramt.

Politiet gik helt agurk kl 23 lørdag aften hvor de pludselig lavede razzia på medieeentret hvor Walden og andre journalister var ved at rapportere hjem til aviserne. Politiet smadrede computere og materialer mens de holdt journalisterne belejret i flere timer.

Hvad gør vi ved volden? Og hvorfor bliver den stadigt optrappet?

En italiensk professor forklarede at G8 føler sig i defensiven efter Seattle og efter blokeringen af MAI aftalen. Deres legitimitet er blevet tvivlsom. Som modtræk prøver G8 at delegitimere bevægelserne for 'En Anden Verden Er Mulig' ved at drukne budskabet i vold. Så kan alternativer til de multinationales verdensorden affærdiges som et udtryk for voldsmagere.

Græsrodsbevægelsen er oppe mod 2 slags vold: dels politiets planlagte vold, dels socialt frustrerede samfundsgrupper som 'Sorte Box' der ser vold som eneste middel mod den uretfærdige verdensorden.

Spørgsmålet om vold er vigtigt - vi må lære af Ulla og andre. Men det skal ikke overskygge alt andet. Derfor lød der fra flere sider en kraftig opfordring om at komme til Porto Allegro, Brasilien jan 2002 - NGO'ernes alternativ til magtelitens Davosmøde. Ingen demonstrationer mod noget men tid og ro til at udarbejde alternativer og ideer. Arrangørerne regner med at vi bliver ca ½ million deltagere.

Jeg er ved at lære portugisisk for at forstå lidt mere.

Kærlig hilsen Ingrid


Hurra for de skotske betjente!

Fra Den store Blokade i Skotland 12/2 2001 vil jeg fremhæve de skotske betjente. De var rolige, disciplinerede, høflige og hensynsfulde.

Arrestationerne af de 379 personer foregik med humor og venlighed.

Birgit Arrenakke

Side 10-11

De nordiske Regjeringer
Statministerens kontor

Stockholm 02092001

Konflikthåndtering

Bruk kvinner og forhandlinger - Ikke opprustning og militarisme

EU, USA og NATO ruster opp som aldri før - bruker milliarder på nye våpen - JASplan, u-båter, stridsvogner og elite-soldater, framfor full satsing på sosiale og fredsbevarende tiltak og humanitær forebygging.

- Kvinner er så godt som fraværende i den sikkerhetsmessige planlægning og beslutningsprosess. Det til trods for at det er verdens kvinner som bærer de tyngste konsekvensene av den ekstreme maskuline tankegangen som militarismen utgjør
- Kvinner er dyktige meglere og forhandlere
- Kvinner utgjør mer enn 50% av Europas og Verdens befolkning
- Kvinner har krav på å bli oppnevnt i utvalg, komiteer og andre besluftende organer, og reft til å bli hørt og seft på lik fot med menn.

Dette gjelder ikke minst i fora der nasjonal og intemasjonal sikkerhetspolitikk diskuteres og vedtas.

May Britt Theorin som er leder av Europaparliamentets komite for kvinnerettigheter og likeverd, har utarbeidet en rapport om «Kvinnors deltagende i en fredlig lösning av väpnade konflikter» - en strategi for intergrering av likestilling i alt europeisk sikkerhetsarbeid.

Kvinner tenker, ser og snakker forskjellig fra menn, og har helt andre erfaringer enn menn, ikke minst hva angår seksuell adferd.

Nordiske Kvinners Fredsneftverks årsmøte 30/8 - 2/9 - 2001, støfter Maj Brift Theorins fredsløsningskonsept gjennom å kreve:

a) Like mye penger til fredsarbeid som til forsvarsarbeid
b) Kvinnelig deltaging i all konfliktløsning med min. 40%
c) Kvinnelige fredsovervåkere (40%)
d) At voldtekt klassifiseres som krigsforbrylelse - tillegg i Genevekonvensjonen
e) FN som verdens eneste felles fredsorganisasjon
f) Kvinneorganisasjoners reft til å delta i fredsbyggende arbeid
g) Konfliktløsning som naturlig del i alle utdannelsesplaner
h) En klar policy for bruk av konfliktløsning i stedet for militær inngripen

Fred - i demokratisk betydning - kan bare oppnås om kvinner fullt ut tar del i hele fredsprosessen.

Med vennlig hilsen
Nordiske Kvinners Fredsnettverks årsmøte

Aase Bak-Nielsen Danmark

Barbro Rönnow Sverige

Trine Eklund Norge


Kvinner for Fred
De nordiske Regjeringer
Statministerens kontor

Fredskatt

Nordiske Kvinners Fredsnettverk - samlet til Årsmøte i Stockholm 30/8-2/9 - 2001 krever at De Nordiske Regjeringer bevilger like mye penger til fredsarbeid som til forsvarsarbeid.

Fred- og forsvarsorganisasjoner har hver sine samfunnsoppgaver som har krav på å bli Iikestillt og bli behandlet likeverdig.

Vi vil også fokusere på begrepet Fredskatt.

Alle må vi betale skatt til militær opprustning og til vårt militære forsvar.

Vi er mange, inkl. vårt nordiske fredsnettverk som er sterkt imot å støtte enhver form for militarisme. Vi ønsker å overføre våre skatteinnbetalinger som går til militære formål til et Fredskattefond. Fredskattefondet skal brukes tiloppbygging av fred - bl.a. gjennom OSCE - opplæring i konfliktløsning, informasjon om fredskultur og mellommennesklig samarbeid.

Årsmøte oppfordrer finansministe'rene i de Nordiske Regjeringer å utarbeide en plan for overføring av militære skatteinnbetalinger til et fredskattefond.

Med vennlig hilsen

Aase Bak-Nielsen Danmark

Barbro Rönnow Sverige

Trine Eklund Norge


Annonce:

Vil du have fred, men betaler til krig!

Hvad er løsningen på den konflikt, som det ulykkelige terrorangreb i USA har medført? Siden 2.verdenskrig har vi oplevet utallige væbnede konflikter. Krigene i Afrika, Iraq, Kosova, Makedonien, Israel o.s.v. viser, at krig ikke skaber fred. Derfor:

Bliv "militærnægter" via selvangivelsen!

FREDSSKATTEFONDEN I DANMARK støtter projekter for fred og arbejder for at lovliggøre, at den enkelte skatteyder på selvangivelsen kan anføre, at den andel af vedkommendes skat, som nu går til militæret, anvendes til ikke-voldelig konfliktløsning og til forebyggelse af konflikter.

sæt kryds: .... - giv din underskrift på at du støtter sagen, eller
.... - bliv medlem af foreningen, FREDSSKATTEFONDEN I DANMARK: 100 kr. årligt giro nr. 6 139 949 Gaver modtages med tak!

navn: .............................................. adresse.......................................................

sendes til Erik Lau Christensen, Slagelsegade 7, 2, 2100 København Ø

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 2001

Til næste nummer af Køkkenrullen