Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 8, 2001

Klip fra Information den 3.9.2001.

Danske virksomheder kan levere til raketskjold.

Venstrefløjen kritiserer, at regeringen blåstempler danske leverancer.

Selvom Danmark endnu ikke har taget stilling til det amerikanske raketskjold (NMD), så blåstempler regeringen allerede nu danske virksomheders deltagelse i projektet. Absurd lyder kritikken fra SF og Enhedslisten.

"Forudsat at det sker inden for rammerne af gældende love og bestemmelser, har regeringen ingen principielle indvendinger imod, at danske virksomheder gennemfører leverancer til amerikanske forsvarsprojekter, skriver udenrigsminister Mogens Lykketoft i et svar til Folketingets forsvarsudvalg." Elektronikbranchens Fagavis har tidligere vurderet, at danske elektronikvirksomheder som Terma kan se frem til eksportordrer i milliard klassen, hvis/når raketskjoldet bliver ti! noget.

Regeringens accept af danske virksomheders deltagelse i projektet kritiseres af SF og Enhedslisten.

"At Danmark aktivt skulle arbejde for det her sindssyge projekt er absurd." siger SFs forsvarspolitiske ordfører, Villy Søvndal:

"Vores sikkerhedspolitiske situation bliver forringet, hvis NMD bliver til noget. Derfor er det afgørende, at vi ikke ryster på hånden og blander andre dagsordner ind i billedet. Nogle gange må man også diskutere moral i politik. Danske virksomheder bør ikke deltage i det her projekt." siger Villy Søvndal.

Den samme melding lyder fra Enhedslistens ordfører, Søren Søndergaard."Hvis regeringen lader danske virksomheder deltage i projektet, så bliver man sårbar for pression, når der pludselig står penge og arbejdspladser på spil. I USA har våbenindustrien længe været den bærede kraft bag NMD-projektet, og nu skal danske virksomheder også være med til at hive penge ud af de amerikanske skatteydere." Elektronikbranchens Fagavis skrev tidligere på året, at USA traditionelt har husket at belønne sine "venner". Villy Søvndal tror dog ikke meget på, at Danmark kan se frem til eksportordrer i milliardklassen.

"Hver gang vi har diskuteret våben projekter - lige fra indkøbene af F16-flyene og til i dag - så har dansk industri haft nogle kæmpeforventninger om, at nu kommer den store gevinst. Og når man så til sidst gjorde regnebrættet op, var det så så som så med gevinsten."
ritzau

Positiv tænkning og kultur-
kreativitet.

For tiden udstiller Yann Arthus-Bertrand 120 billeder af Verdens tilstand set fra oven. Fra sin egen helikopter og med 7 ansatte hjælpere har Arthus-Bertrand villet fremme vor bevidsthed om, at jorden og miljøet skal reddes af folket. Han betragter ikke sig selv som kunstner. Han mener nemlig, at kunstnere forsøger at fortolke virkeligheden, mens han kun selv læner sig op ad den.

Yann Arthur-Bertrand er optimist og tror på, at vi kfu'l undgå store miljøkatastrofer gennem folkelig mobilisering. Et stærkt folkeligt pres kan måske få vore politikere til at handle.

De fleste af os erkender, at vor individuelle bevidsthed og tankegang ikke er ganske adskilt fra tidsånden eller det som andre mennesker, som vi respekterer ,tænker - vi er en del af en kollektiv bevidsthed, som binder os til menneskelige væsener overalt - dyb økologisk bevidsthed binder os måske endog til andre levende væsener. Mange oplever, at deres jeg-grænser udvider sig, nogle bliver måske et med et andet menneske, en hel gruppe mennesker, naturen, solsystemet, måske en helt grænseløs bevidsthed dækkende hele universet - En åben holdning over for disse psykiske kræfter eller energier er videnskabelig problematisk i vort vesterlandske virkelighedsbillede. Men erkendelsen vil kunne føre os til en ansvarlighed, der kan blive baggrund for at opbygge en ny og bedre verden. En verden hvor vi vil behandle vor planet ordentlig, fordele vore livsgoder mere retfærdigt og leve bevidste om, hvad vi spiser, og hvordan vi agerer overfor vore medmennesker.

Verden er rig. Det er svig, hvis vi ikke hjælper hinanden til at dele og nyde denne rigdom. Vi må leve efter det sublime sammenspil mellem hvad vi hver især føler og vore medskabningers kollektive signaler.

I en indtil nu ikke erkendte subkultur, hvor vi så småt er begyndt at indføre etiske og økologiske leveregIer, vil vi kunne blive i stand til at påvirke de mange i samfundet. Når først vi bliver ca. 50 millioner mennesker, der har bevidsthed om, at nye samværsformer og normer bør indføres, vil vi pludselig erkende dette som selvindlysende. Vi kender alle til, hvorledes nye ideer går gennem forskellige stadier: først afvises de som latterlige, dernæst kritiseres de, indtil de pludselig er noget vi alle har vidst i lang tid. Dette er temaet i psykologi professorerne Poul I-I. Ray og Sherry Ruth Andersons bog: "The Cultural Creatives", der udkom sidste år og blev en bestseller hos miliøbevidste amerikanere med en næsten panteistisk tankegang.

I befrielsesfilosofien - som kom til orde i Latinamerika i begyndelsen af 70erne - blev det formuleret at fattigdommen på kontinentet ikke skyldtes underudvikling, men afuængigheden eller dependencen. Fattigdom skyldes afhængighed af arbejdsgivere, høje priser og manglende handlekraft hos den enkelte. Befrielsesfilosofien er ikke alene en teoretisk filosofi. Dens vigtigste dele er praksis med henblik på at forandre verden. I forbindelse med folkelige bevægelser forsøger man at lade de fattige og udstødte blive aktører i deres egen historie, altså at gøre dem til subjekter. Begyndende med f.eks. at spørge om, hvad der sker, hvis du bare smider din cykel i grøften, fordi den ikke kan køre mere lige nu. Hvem gavner det, at en ny må fabrikeres i stedet for at du reparerer den gamle?

Det er meningsløst at bekæmpe - for ikke at tale om at udøve vold mod vore nuværende ledere selvom nogle af dem dør, er der masser af andre, der er villige til at træde i deres sted. Det er den kultur som uddanner og vælger de nuværende ledere - ikke lederne selv - man må erstatte. Man må grave langt dybere ind i samfundets normer. Vi må alle sætte spørgsmålstegn ved samfundets ret stive rekruttering af ledere. Det er ikke et raketskjold eller et stærkt forsvar i hele ED eller FN, der vil redde os fra ødelæggelse. Terrorisme kan kun bekæmpes gennem gensidig ansvarlighed. Krig er ikke det vi vanligvis tænkte. Terrorister er næppe interessere i at bruge vanlige masseødelæggelsesvåben våben.

Terrorisme kan ikke bekæmpes effektivt gennem internationale love. Hvis vort internationale samfund når frem til federalistiske love, hvor man udvikler alternativer til nationalisme hen imod en garanti for størst mulig selvbestemmelse i samfundets mindste enheder, har vi måske dele af et redskab mod terror. Gennem fælles nytænkning og global ansvarlighed vil vi nå videre.

Med venlig hilsen
den 26.8.01
Ruth Gunnarsen , lngolfs alle 24 b, 2300 Kbh.S tlf. 3255 5080 ruthgu@mail.tele.dk

Kvinder for Fred har modtaget et brev fra Else Hofman, Karensgade 12 st., 2500 Valby.

Brevet er gengivet nedenfor, og alle er velkomne til at svare. Svar vil blive bragt i Køkkenrullen.

Kære Kvinder for Fred

Tanken om at henvende mig til Kvinder for Fred kom til mig, da jeg hørte en kvindelig tolk Mimosa tale om alle de frygtelige vidnesbyrd de voldtagne mishandlede kvinder (flygtninge) fortalte. Jeg har mange gange tænkt, når jeg så TV, fra krigsskuepladser mellem Israel og Palæstina - hvor er de Kvinder: Mødre - søstre - hustruer, der slutter sig sammen over grænserne som det skete i Nord Irland, hvor kvinderne fik nok af elendighed, snigskytter, overfald (yderst fejt af mænd med elefanthuer) Hvor er I henne som organisation? I skal jo i FN, EU etc., etc. Og tale med uddannede kvinder fra Israel og Palæstina og andre steder. Det er som om vi er blevet gennemsigtige.

Jeg er selv desværre selv snart 67 og alene, men når jeg tænker på, at de fleste unge, yngre og gamle i dette land af kvindekøn går mere op i deres familie og job - og det er jo det samme i andre lande. Men alle de voldelige hooligans alle vegne, hvor er deres mødre??

Er de bare fødemaskiner og madmor??

Der fødes jo alt for mange børn - når klimaet som vi ødelægger, ødelægger regnskovene og forurener havene - sprøjter gift alle vegne - så er det da nærmest en forbrydelse at føde så mange (krigsgale) mænd og når kvinderne gemmer sig "for familiens skyld", konfliktsky som mange kvinder desværre er.

Hvad synes Kvinder for Fred?

Venlig hilsen Else B. Hofman

Kære Kvinder for Fred og Køkkenrulle-læsere.

Så er det tid at betale for medlemskab og abonnement på Køkkenrullen.

Prisen er 150 kr. for 1 år. Der er vedlagt et girokort i bladet, som venligst bedes benytte.

Mange venlige hilsener fra Anita Petersen, kasserer

Brev fra Ulla Røder.

Den 25.8 2001.

Jeg sidder i Corton Vale igen. Jeg skal i retten den 3.9. Jeg blev arresteret for en uanselig aktion i Coulport den 10.8. Dommeren gav mig kaution, men anklageren ankede tii Højesteret Her skulle de blot høre mit navn, sagde min advokat, så var beslutningen taget: varetægt Da anklageren har valgt at tage alle mine aktioner i Coulport og Faslane siden februar samlet, skal jeg på én dag forsvare 9 anklager fra 6 forskellige aktioner. En af disse aktioner er aktionen, hvor jeg malede USELESS på Vanguard ubåden. Jeg kan ikke se, hvordan vi kan nå alt det på én dag.

Forhåbentlig vil min advokat komme med et bedre forslag, men det betyder, at jeg skal være fængslet i varetægt lige så længe. øv. Anklageren var lidt for smart denne gang. Nå, pyt. Der er nye friske kræfter parat til at fortsætte.

Under August-lejren havde jeg stor fornøjelse af at give alle mine ideer videre til nye folk. Vi kunne mobilisere ikke mindre end ti aktive svømmere og Dave lykkedes at komme bag bommen og 50 meter fra ubåden. Så der er håb.

Eric Wallace og Dorethe vil komme og besøge mig i dag. Jeg får besøg hver dag og blomster. Jeg har en ren og pænt stor celle denne gang med eget toiletrum.

Der er både TV og radio og kedel, så jeg kan lave kaffe og the.

Den ny bygning er lys og mere støjdæmpet, så alt i alt er det ikke så hårdt denne gang. Jeg er heldig at være blandt de 6 personer, der må benytte den rolige dagligstue.

Inger, jeg har ikke fået tilladelse til at få dansk litteratur ind denne gang, så udklip fra danske aviser er meget velkomment. Jeg skulle jo helst ikke glemme mit sprog.

Angie er i Palæstina ("Kvinder i sort har taget ophold i palæstinensernes hjem og protesterer ved forskellige check points) Hun vil blive der en måned mere.Her har hun arrestordrer, så der er kun fængsel for hende at vende tilbage til.

Ellen Moxley besøgte mig den anden dag. Hun vil snart komme og give mig selskab. Hun fik en bøde på 250 dollar for februarblokaden, som hun nægter at betale.

Jeg er stadig klar til at tage aktion mod "Star Warsystemet." Vi venter blot på, at alle er på fri fod samtidig Det synes at være noget af et problem disse dage.

Helen John, vores vidunderlige Menwith Hil! kvinde, er taget til Colerado. Hun vil købe et hus der og leve den halve tid i USA og aktionere mod Star War, hvor det sker. Colerado har en stor modstandsbevægelse.

Jeg er glad for, at Green Peace tager sig af Thulebasen. De er stærkere økonomisk til at gennemføre aktioner deroppe.

Flere og flere betjente synes at lide af hukommelsestab disse dage. Godt for os! En dag jeg sad i politiarresten, var der en kvindelig betjent, som fortalte mig, at hun havde besluttet at sælge huset og flytte til et andet område, da hun kun ville gøre tjeneste i det civile. Hun havde sendt en ansøgning og gik og ventede på svar. Så nogle af dem er faktisk begyndt at tænke over, hvad de er med til at opretholde. Det føles godt at vide.

Jeg må slutte nu. Mange kærlige hilsner og stort kram.
Ullla.

En mere symbolsk men ret så herlig lille aktion 31/7 200 j, Fra vores lille missil flåde, Vi blev arresteret for at forsøge at svømme ind på Faslane med vores protest Paraplyen er et "Trident missilskjold", Flaget siger: "There is no Hugs (kram) in Nuclear Arms", Ulla Røder

Dette nr er redigeret af århus-gruppen, som også står for det næste. Dead-line 28/9 eller efter aftale med redaktionen.

Send et brev til præsidenten i USA, hvor du anbefaler stop for missil-forsvaret,da opstillingen er er trussel mod den globale fred.

Husk underskrift, navn og adresse.

Støtte til Havelaar-kaffe

Vi kan medvirke til, at de små kaffedyrkere får en rimelig pris for deres kaffe ved at se efter mærket, MAX HAVELAAR.

Udviklingsminister Anita Bay Bundegaard har netop foreslået støtte til Max Havelaar Fonden, og anbefalet at alle i ministerierne drikker bæredygtig kaffe.

Nordiske Kvinders Fredsnetværk

Netværkssamlingen 2001 fandt sted 30. aug. - 2. september i Stockholm, på Gillingegården.

Til mødet var som talere inviteret Mai Britt Theorin, der talte om "Bidra med kvinnor - inte militarisering avEU!", Drude Dahferup, der talte om "Kvinder i politik - gør de en forskel" og desuden om globaliseringens betydning, Eva Moberg, der talte om" Marmen er biittre an mannssamhållet".

Birgit Horn talte om Riane Eislers bog "Skålen og sværdet".

Derudover bidrog deltagerne ivrigt med indlæg om de sager, de beskæftiger sig med.

Lørdag aften underholdt sångerskan Monika Lilja med dejlige, vedkommende sange.

Der vedtoges resolutioner, som er sendt ud til deltagerne sammen med kopier af foredragene til dem, der ønskede det.

Nordiske Kvinders Fredsnetværk
GENERALFORSAMLING.
Lørdag d. 1. august 2001.

Punkt l.
Siden sidst:
Eva Nordland: Underviser studenter i fredskultur, at skabe gode relationer, der som sommerfugleeffekten spreder sig til storm. Sammen med Berit ÅS arbej der EN med ElJ' s atomdirektiv.

Trine Eklund: Arbejder med kvindegrupper i Ukraine og Baltikum. Holder seminar i Estland i 2-3 uger med en søsterorganisation til Centerpartiet. Det er de lokale som sættes i gang med børnehjem, krisecentre og gadebøm.

Betty Nicolaisen: Sammen med Tulle Elster hjælper børnehjem i Ukraine. Penge til "Women for the Future"-konference i oktober. Udenrigsdepartementet betaler for et lO-dages møde for kvinder i Tjernobyl. De lokale organiserer selv.

Birgit Arrenakke: Samler penge ind til Ulla Røder.

Helga Berg: Hun og Ingrid Nielsen prøver at få borgmestre til at tilslutte sig Hiroshima-forening.

Inger Bjørn Andersen: Er med i Koordinationsgruppen for fredsbevægelserne, Solidarisk Alternativ, Enhedslisten og arbejder fortsat med nej til ED.

Kerstin Bugge: Gennem 18 år med i Bedstemødre på Stortingsplassen, ny løbeseddel hver uge i 1000 eksemplarer. Med i Gbteborg-demonstrationen, hvor Bedstemødrene vakte stor opsigt. Sendt brev til Forbrugerstyrelsen om radioaktivt affaldsproblem (EU-direktivet).

Anna Lena Danhard: Arbejder ved "Bekymringstelefonen", hvor forældre kan ringe og få hjælp og støtte.

Marianne Skanse: Var på Cuba med til åbning af cykelværksted for kvindelige studerende.

Kvindeføderationen på Cuba har egne huse i hver by som arbejder med uddannelse, skoler - 3½ million kvinder tilsluttet.

Margot Ryhming: Arbejder med ligestilling og for at forsvarsdepartementet bliver til sikkerhedsdepartementet.

Aase Bak-Nielsen: Arbejder i JuniBevægelsens sikkerhedspolitiske udvalg mod EU-militær.

Helga Berg: Har EU-kritisk dialog med Radikale Venstre

Elsa Maria Bergström: Med til K.f F's europæiske møde på Skeppsholmen i Stockholm i august.

Anni Markdahl: Kritik af bevidstløs underholdning for pensionister og mangel på politisk debat i de lokale ældrecentre.

Punkt 2.
Næste år: Næste årsmøde holdes i Norge 22.august til 25. august.

Marianne Fresjarå samler penge ind til børn i Ukraine, som når de forlader børnehjemmene som 16-årige ofte havner på gaden. Rejser derover i oktober for at finde ud af, hvad de selv mener de kan gøre. Norges Fredslag støtter.

Barbro Rönnow og Regine Steinvik opfordrer til at sende stof, informationer og materiale til Tulle.

Birgit Arrenakke ville gerne arbejde mere med EU-direktivet, men føler ikke man kan komme igennem.

Helga har talt med chefen for Institut for Strålehygiejne og agter at fortsætte.

Regine efterlyser nogen, som vil undersøge om udtalelserne i videoen fra Ulla Røder om stjernekrigsprojektet holder vand. Inger Bjørn arbejder selv videre. Elsa Maria og Regine går sammen.

Punkt 3.
Fremtiden for NKF
Lang diskussion omkring fortsættelse af Fredsnetværket i lyset af, at vi mangler LINK.

Konklusionen blev, at det land som holder årsmødet, udsender indbydelse til kontaktpersonerne, som så for hvert land distribuerer til sine medlemmer. Udgifterne dertil inkluderes i årsmødebudgettet.

Der blev valgt nye kontaktpersoner:

SVERIGE:

Birgitta Lindskog Olvonvägen 59, 44277 Romelanda Kungälv, tlf. (+46) (0)303223826
e-mail birgittalindskog@hotmail.com

Kerstin Liljedahl, Frodegaten 23 B, 75325 Uppsala, tlf. (+46) (0)18130641
e-mail kerstinliljedahl@hotmail.com

NORGE

Marianne Fresjarå, Fagerborggate 7, leil.l08, 0360 Oslo, tlf. (+47) 9520 5605
e-mail mariannefresjaraa@hotmail.com

DANMARK Helga Berg, Sejbjerg 18, 7620 Lemvig, tlf. (+45) 9789 1691,
e-mail hbnis@dadlnet.dk

Nordiske Kvinders Fredsnetværks hjemmeside www.oeacelink.nu er oprettet og vedligeholdes af Tulle Elster, som gerne modtager stof dertil på e-mail tulle.elster@peacelink.nu

I næste nr af KØKKENRULLEN kommer flere referater fra mødet i Nordiske Kvinders Fredsnetværk i Stokholm.

En "vittighed" fra At Tænke Sig, Politiken 18/8 2001

Fra det officielle program for den nye israelske ambassadørs ankomst til Danmark:

kI 16.30: Carmi Gillon ankommer til den israelske ambassade, hvor han straks går i gang med at oprette jødiske bosættelser i nabohaverne.