Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 2001

The BIG Blockade

Af Birgit Arrenakke Hansen

Vi var ca 1000 deltagere ved nord- og sydportene i Faslane allerede før 7 om morgenen. Senere var 379 blevet arresteret. Man talte om at det var en af de største demonstrationer i mange år, Blandt de arresterede var adskillige kendte personer bl,a, parlamentsmedlemmerne, George Galloway og Tommy Sheridan samt Caroline Lucas medlem af Europaparlamentet for de Grønne,

Netop i denne tid er det 41 år siden den første påskemarch blev afholdt i 1960. Bodil Koch, daværende kirkeminister trodsede sin chef, Viggo Kampmann og talte til demonstranterne, (Kroniken i Politiken 22/11 1983) Her bringes nogle citater fra talen:

Bodil Koch ville have undret sig, havde hun set disse politikere lade sig arrestere. Som politiker havde hun nok også slået i bordet de rigtige steder~ Demonstrationer har altid været de umælendes sprog. For vore politikere de har da magten! Har de ikke???

Hvad er der sket i de 41 år? vDer har været mange demonstrationer. v8/7 1996 blev atomvåben dømt ulovlige ved den internationale domstol i Haag. Det er lovligt at besidde atomvåben; men brug af og trussel med atomvåben er ulovligt.

23-24/4 1999 blev NATOs koncept vedtaget. Her bringes §62.

62. Det grundlæggende formål med de allieredes atomstyrker er politisk: at bevare freden og forhindre tvang og enhver fonn for krig. De vil fortsat spille en væsentlig rolle ved at så usikkerhed i enhver aggressors sind om karakteren af de allieredes svar på militær aggression. De beviser. at aggression af enhver art ikke er en rationel valgmulighed. De allieredes største sikkerhedsgaranti udgøres af Alliancens strategiske atomstyrker, især USA's: Storbritanniens og Frankrigs uafhængige atomstyrker. som har en selvstændig afskrækkende rolle, bidrager til de allieredes overordnede afskrækkelse og sikkerhed.

Hvad er ordet "Sikkerhedsgaranti" værd, når ven som fjende og alt liv udslettes med disse våben. Den internationale Domstols dom kendes ikke i NATO.

En stor del af' NATOs atomvåben er samlet ved Faslane i Skotland, hvor 7000 ansatte passer på dem, og hegnene om dem er så tætte, at en lillefinger ikke kan presses ind. Skotterne er meget trætte af disse våben Og flere fredsbevægelser arbejder meget aktivt bl.a. Trident Ploughshares. De havde arrangeret denne vellykkede demonstration. Alt klappede - helt ned i detaljen. Ingen vold - ingen provokationer. Da vi fik suppe ved et fint feltkøkken hen på dagen, sagde en af betjentene med anerkendelse i stemmen: "I er virkelig godt organiseret". Alle var i forvejen blevet registreret, inddelt i grupper og orienteret om ikke-vold, og blokadens motto:

STAY SAFE STAY CALM STAY PEACEFUL HAVE FUN

Også betjentene var rolige og godt organiserede. Hver demonstrant blev båret væk af 4 betjente til mange ventende busser, de fordelte folk til 10 politistationer, hvor de blev registreret og varetægtsfængslet, for at blive løslsdt igen 5 - 10 timer senere. Der var status i at blive arresterst. Unge som gamle satte en ære i at blive arresteret.

Heldigvis var vejret fint. Solskin og få graders varme.

Ved 11-tiden skufle der være gudstjeneste ved porten. Flere præster i ornat var til stede. Teksten blev delt rundt og der blev sunget og bedt for freden, Få meter væk var betjentene i gang med at arrestere folk, der lå i bunker lænket sammen, de blev klippet fri med enorme boltsakse. Lidt derfra blev skabt et stort edderkoppespind af uldgarn.

Mange hænder hjalp og der blev sunget og råbt slagord.

Eter gudstjenesten spillede et dygtigt orkester på trommer.

Jeg fornemmede en god stemning nærmest "markedsstemning".

(En af aviserne kaldte dagen efter blokaden for "FARCELANE").

Ved 13-tiden blev alle betjentene udskiftet med et nyt vagthold. Arrestationerne blev intensiveret og noget senere blev demostrationen afblæst. Vi blev gennet til syd-porten af betjentene. Her spillede nogle af de 70 irske demonstranter herlig folkemusik og blokaden var slut.

Vi fortsatte til Faslane Peacecamp, hvor der bor en del mennesker i farvestrålende campingvogne. Der var bål at varme sig ved.

Små busser kørte os til Helensburgh, hvor vi tog toget tilbage til GIasgow.

Alle mødtes i FRIENDS MEETING HOUSE i Glasgow centrum. Her fulgte man med i alle arrestationerne. Når folk blev løsladte kom fredsfolkene og hentede dem ved da forskellige politistationer.

Der blev serveret varm mad. De mange deltagere sad alle steder med deres tallerken og spiste, - op ad trappen og langs væggene. "Husk at aflevere din tallerken når du er frdig med at spise, så vi kan bruge den igenn!"

En nydelig ældre herre sad hele aftenen og ventede på sin kone, der var arresteret. Han sagde til mig: "Nu husker I vel Ulla Røder hjemme i Damnrk. Hun gør et stort stykke arbejde her i Skotland. Det er vi meget taknemmelige for".

Jo, Ulla og jeg havde ind til da kun sagt "Hej" til hinanden.

Dagen efter fik vi snakket meget sammen. Vi var bl.a. til retsmøde i Helensburgh. Her hilste vi på Angie, der med UIls og Ellen lavede den største aktion i 1999. Retsmøderne er utallige.

Transporten er kostbar. Og Ulla har kun, hvad folk giver hende. En pengeseddel - et måltid mad. Et besøg hos tandlægen kan der ikke blive tale om. Ulia er beskeden, men jeg føler vi må støtte hende. Jeg: har nu oprettet en konto i Arbejdernes Landsbank, samme bank hvor Ulla har visa-kort. Så bliver pengene overført til Ullas konto, og hun kan hæve dem uden omkostninger i Skotland.

Nyhedsbrev fra Ulla.

Kære Venner.

Her kommer en lille hilsen fra Faslane Peace Camp, hvor jeg har opholdt mig siden vores store blokade. En ung kvinde, Fungus skal føde, så jeg bliver i Faslane Peace Camp, indtil hun er klar til at genoptage hendes sædvanlige opgaver i lejren og hjælper hende.

Vi ser frem til at få en lille ny fredsaktivist blandt os. Det er også en påmindelse om, at der er en fremtidig generation, som har en ret til et liv uden trussel fra Trident og en ret til et liv uden risiko for at blive forgiftet af radioaktivitet fra atomvåben.

Vi gjorde vores under blokaden for at stoppe trident, som nogle af jer måske allerede har set billeder fra i fjernsynet. Jeg skulle have tilsluttet mig en gruppe ved den nordlige indgang, hvor jeg havde en cykel parat til at hægte sammen med andre cykler. Desværre viste det sig, at politiet ikke ville tillade biler at stoppe nær den nordlige indgang. Derfor startede de andre allerede om natten kl. 01, kørte en bil ind med cykler sat sammen i et sindrigt system og blokerede den sydlige indgang i stedet for. Jeg ankom kl. 07 om morgenen og forsøgte at få en cykel igennem, men politiet ville ikke tillade nogen adgang på dette tidspunkt, idet de havde travlt med at tage folk ned fra et "Tripot" (3 lange stænger, der krydser hinanden med en eller aktivister siddende i toppen). Det var lykkedes at sætte en af to planlagte tripots op også kl. 01 om natten.

Jeg skyndte mig derfor til den nordlige indgang og fik låst mig til et missil, som Jan Oliver fra Wiston havde konstrueret. Det virkede ret effektivt. Politiet havde dannet ring rundt om forskellige grupper og marcherede frem og tilbage, mens de bar folk væk. Jeg så blokaden fra jord højde (mest sorte bukseben fra politiet'men ind imellem dukede gamle venner op, som jeg ikke havde set i lang tid, og det er jo altid dejligt at mødes igen. Jeg fik at vide, at folk var blevet lukket ind til Sydindgangen, og ca. 200 blokerede denne indgang.

Deriblandt en stor gruppe fra Irland, der også stod for musik, dans og sang ved Sydlågen.

Til sidst kort før jeg blev arresteret kom en gruppe præster og holdt en ceremoni og mange af dem blev arresteret. Der var trommer og sang omkring os hele tiden og en stor gruppe fra Socialist Worker Party råbte "Shut down Faslane" og andre slogans.

Vores missil var nu omringet, og vi gjorde os klar til at blive arresteret, det vil sige vi viklede os sammen bedst muligt og dækkede bedst muligt over vores arme og missilet. Politiet ankom og kikkede lidt men forlod os igen for senere at vende tilbage med en mega storboltsaks. De begyndte at vikle os fra hinanden. Det tog lidt tid, og jeg kunne se, at det var tyndet ud i rækkerne rundt omkring os, men der kom stadig flere til og satte sig. Til sidst fik de os fri og bar os til politibilen, som var fyldt med venner, da jeg ankom omkring omkring kl. 11. Jeg hørte senere, at den nordlige indgang var blokeret til ca.kl. 14.30, og den sydlige indgang blev ryddet kort derefter.

Efter endeløs venten i tre timer i politibilen udenfor procescentret på Birch Street i Glasgow kom vi omsider indenfor, hvor vi gav navn og adresse og afleverede vores ejendele. Der var total kaos.

Busser holdt i køer udenfor med ventende aktivister. Da en af kvinderne skulle lukkes ud for et toiletbesøg glemte vagten nøglen i døren, og jeg benyttede lejligheden til at gå ud i den friske luft.Der var ingen der ænsede det, bortset fra beijentene i de ventende busser. Jeg gik ind igen (ville ikke svigte vennerne idenfor)og sad og lyttede til de skotske sange, som et par gode sangere blandt os underholdt med. Vi blev anbragt 3 kvinder i en enecelle. Madrasserne var sluppet op, da jeg skulle have en, så jeg måtte sove på stengulvet. Men trætheden havde meldt sig og jeg fik en god lur indtil aften måltidet. Ved midnatstid blev vi lukket ud. Politiet opgav at anklage os og vi blev løsladt uden at have fået taget fingeraftryk eller foto, som ellers er standard procedure, når vi bliver arresteret.

De havde stavet mit navn forkert på computeren (Rodger i stedet for Røder), og jeg tror det reddede mig fra at blive tilbageholdt Jeg havde et tilhold mod at komme nærmere end 100 meter fra hegnet i Faslane. Det er herligt. Fri igen til endnu et par aktioner for at stoppe Trident. Der blev arresteret dobbelt så mange i år som sidste år, og vi er klar til at fortsætte vores aktioner. Næste store aktioner bliver i Aldermaston 11. til 18. maj.

Vi blev kørt tilbage til vores mødested, hvor der ventede en masse mennesker og et dejlligt varmt måltid. Næste dag tog Birgit fra "Kvinder for Fred" og jeg sammen til retten i Helensburgh for at støtte 3 kvinder, der var blevet fremstillet, deriblandt min gode ven Angie.Hun var blevet anholdt, fordi hun ikke var mødt til en tidligere retssag. Det viste sig hun havde modtaget et brev fra retten, at det var et indledende møde, som hun ikke behøvede at deltage i.Retten havde glemt at anføre reference nr. i brevet, så det var den forkerte sag, hun var udeblevet fra. Det gav lidt anledning til latter i retten, og hun blev løsladt igen. Det samme gjorde de to andre.

Vi havde en morsom episode i Wiston, hvor jeg bor,forrige uge.

Det kan være forvirrende at holde styr på alle de retssager. Politiet ankom, og en af de andre ansatte meddelte mig, at politiet ville tale med mig. Jeg ventede en arrestation, så jeg gik ud.Det viste sig det var Jean, som også arbejder på Wiston, de var ude efter. Hun kom og spurgte be~enten."Hvilken af sagerne drejer det sig omJ' Betjenten opgav os og grinede, idet han afleverede en stævning.

Hvor mange er I her, spurgte han, mens han forsøgte at stoppe en latter.

Jeg fulgte Birgit til hendes vært for natten og sagde farvel, hvorefter jeg tog til Faslane igen.

Dagen efter var der endnu 3 retssager, hvor blandt andet Jenny blev fængslet for en tidligere sag. En af aktivisterne blev frikendt uden begrundelse. Han erklærede sig ikke skyldig og dommeren sagde blot godkendt. Måske var det det milde forårsvejr, hvem ved?

Hvilket minder mig om, at jeg må tilbage til Faslane Peace Camp igen. Så pas på jer selv og hinanden. Jeg sender et nyhedsbrev,når der er lidt at skrive om igen.

En stor tak til alle jer, der har sendt mig brev og penge at leve for.

Det er en kæmpestor hjælp. Nu skal vi igang med at stoppe to andre Trident relateret baser- Menwith Hill og Fylingsdale. Vi skal forhindre USA's planer om opgradering af baserne til deres NMD (National Missile Defence System) "Son of Star Wars". Jeg ved, at der allerede er gang i protesteme i Danmark mod dette system i relation til Thulebasen.

Desværre må jeg endnu engang konstatere, at mennesker disse dage skal lide under beskydningerne i Baghdad. men fremfor alt må vi fortsætte vores bestræbelser for nedrustning og fred. Vi kan kun bevare håbet og give vores modstand til disse krigsforbrydere og alle deres massemord.

Mange fredelige hilsener fra Ulla og Trident Ploughshares.

Missil - skjold. Nej tak!

Den 8.3. demonstrerer Ulla Røder med Trident Ploughshares ved Menwith Hill ved det planlægningskontor, der skal give tilladelse til opgradering af de to amerikanske baser (Fylingdales og Menwith Hill).

"Kvinder for Fred" har skrevet protestbreve og udtrykt vor bekymring for, at en opgradering af de to amerikanske baser, placeret i Storbritannien, vil medføre en opgradering af Thule-basen i Grønland. "Hvorfor skal den britiske og grønlandske befolkning lide under aggression fra U.S.A.s fjender?"

Hvad kan vi gøre i Danmark? Vi kan i hvert tilfælde skrive et åbent brev til vor forsvarsminister, og vi kan markere "Jordens Dag" den 22.4. med et møde i medborgerhuset.

Rapport fra seminarreise i Baltikum januar 2001

Littauen 21-26 jan

I Littauen er fokus lagt på seminar med betjeningen på institusjoner.

Sosialarbeid innen denne gener, er ny i Littauen. Sosialhøiskolen er bare tre år gammel, og psykologistudiet var tidligere kun basert på kurativ virksomhet innen helsesektoren. Institusjoner som krisesenter, hjem for gatebarn, alene-mor hjem er også av nyere dato, og fortsatt på et prøvestadie. De er derfor svært takknemlige for å få impulser og nye ideer fra omverdenen - ikke minst fra andre vestlige land hvor vi har langt mer erfaring på dette området.

Siden jeg selv har arbeidet hele milt yrkesaktive liv innen helsesektoren og har basert mine seminarer på kommuniksjon, kontliktløsning og alternative modeller. så faller mine temaer inn i det interessefeltet disse institusjonene søker.

I Littauen har jeg en meget dyktig tolk med samme interssefelt. og sammen med henne og overheads, får vi vist alternative tenkemåter og sosialiseringsprosesser.

* «Children's home for Interim Care» er et hjem for hjemløse barn og unge. etablert på privat basis av to energiske og initiatirike kvinner. De får offentlig støtte for hvert barn, samt støtte fra diverse ambassader og utenlandske fonds, 60 ungdommer 7-20 År.

Da jeg kom mandag morgen, hadde de hatt tyveri i helgen, Det andre tyveriet på to uker. Betjeningen var enige om at det var en av deres klienter som var den skyldige.

De ønsket å avlyse, men vi fikk samlet de fleste, og hadde krisemøte istedenfor seminar. Det viste seg i etterkant at det var det første møte hvor staben hadde fått snakket åpent ut om sine tanker og meninger - idet alle ble spurt om å si noe. Det viste seg også at reaksjoner, meningene omkring beslutninger og metoder var høyst forskjellige. En av lederene sa spontant at hun hadde aldri tenkt på at DE trengtc hjelp eller støtte. Personlig ledet jeg kun møte, og passe på at alle kom til orde. Vi ble bedt om å komme tilbake om ettermiddagen for å fortsette. Beslutning ble tatt om å ha møte med barna tirsdag formiddag, og at vi kom tilbake for å evaluere tirsdag ettermiddag. Jeg ble også fortalt at det var første gang på de 2-3 årene hjemmet har eksistert, at nær 100% av betjeningen var tiI stede på et felles møte.

* Tirsdag besøkte vi «Caritas», et ni-trist sted for hjemløse mødre og barn inntil 3 år.

l tillegg har de et «Fritidshjem» for 80 vanskeligstilte barn etter skoletid. Også her var det sosialiseringsprosesser som sto i fokus - og konfliktløsning,

* Onsdag og torsdag besøkte vi for 3 år «Mohers House» - et statlig forsøksprosjekt som er bygget opp med hjelp fra Verdensbanken. Nyopppusset flott hus, med vinduer som ikke trekker, godt og varm, masser av plass og mye betjening. Foruten Verdensbanken, samarbeider de med Sosialhøgskolen i Stockholm hvor de får 10 ukers opplæring og evaluering av prosjektet. Dette hjemmet er kun for voldsutsatte kvinner med barn - krisesenter med høy standard. Min tvil er hvor effektivt de utnytter de 6 rnånedene til å forberede klientene til en tøff tilværelse utenfor, når de må flytte. Første dag fikk noen av mødrene være tilstede, men ikke andre dag ---.

Vi ble imidlertid enige om at jeg neste gang kan ha samlingsgruppe med mødrene i tillegg. Hvordan bruke tiden effektivt gjennom samtaler og gruppeterapi, ble hovedemnet disse to dagene. Gruppetrening er enda lite brukt. og lite forstått. De ansatte trivs nok best med individsamtaler og rådgivning, hvor de selv har kontrollen.

Estland 26-28 jan.

Også i år ble helgen brukt til seminar med politisk intereserte kvinner.

Det er kvinnegruppen til Estland's pt. nest største politiske parti, som er min samarbeidskontakt. Moodukad sitter i koalisasjonsregjering med to andre partier, har 5 av 15 Ministre og 17 av 101 representanter i Parliamentet.

Det er 5. året jeg besaker Moodukads kvinner med kurs og alltid i en ny lokalgruppe.

Denne gang i Narva, en liten grå, russisktalende by helt inntil den russiske grensen. 40 lokale kvinner møtte opp og min tolk var russisktalende studine med gode engelskkunnskaper, men hun snakker ikke estlandsk.

Øst-Europa har for meg en merkelig politikk på dette området - de har bl.a. fortsatt separate skvler for sine minoriteter. Både i Ukraina og i Estland har de store befolkningsgrupper som kun snakker russisk og hvor annengenerasjon, barna, ikke lærer landets offisielle språk hverken på skolen eller hjemme.

* Narva: Det var stor interesse blandt deltagerene om alternative ledemodeller.

Hvordan komme i kontakt med og å kommunisere med ledere - vekk fra den tradisjonelle hierarkiske èn-veis kommunikasjonen - mot mer demokratiske virkemidler. Frykten for å bli oppsagt hvis du sier noe - eller kommer med forslag sitter fortsatt dypt. Den russiske delen av befolkningen synes ha de samme symptomene på dette feltet som i Ukraina, og er et større problem blant den russiske befolkningen enn i andre deler, selvom frykten for å miste jobben generellt er en sterk hemsko for videre demokratiseringprosess på grasrotplan. Det ble derfor mye kursing på konfliktløsning og kommunikasjon denne lørdagen.

* Tallinn: Søndag had de jeg en gruppe Moodukad-kvinner i Tallinn. Vi møttes på «Senter for Kvinneforskning» som er etablert av Susanne Lie ved UiO, og ledes av en amerikansk kvinne med røtter fra Estland. Gruppen var mest opptatt av sosialiseringsprosesser - om kulturelle kjønnsroller og oppvekstmodeller kan endres og hvordan.

Her var det greit å ha en estlender oppvokst i Amerika som tolk og med-debattant.

Hun er selv aktiv i Moodukad, og er ikke redd for å komme med kontroversielle forslag og meninger innen partiet, noe som sikkelt inspirerte de illldre.

Budgett og Regnskap

l år hadde jeg et meget stramt budgett pga. sviktene bevilgninger fra UD.

Jeg brukte derfor et minimum på semianardelen. Kvinnene i Øst-Europeiske land har ikke penger, så for å greie å organisere noesom helst, må de få penger fra annet hold.

Kontrakten lod derfor i år på at utgiftene til seminarene måtte holdes nede, uten for mye lunsj og kaffe, og helst lokaler uten Ieie. Da mat og det sosiale er svært viktig for kvinnene i Øst-Europa, så er dette vanskelig å forstå. Varmlllnsj og ofte kaffe m/ kaker forventes, og tradisjoner er sterke virkemidler.

Takket være gode venner i Norge, og Danmark, kunne jeg gi noe ekstra til utsatte grupper. Det også forventes, og det er vahskelig å reise i disse landene uten ektra DM eller USD til gaver eller ekstra tilskuldd.

Regnskapet er revidert utifra minstekravet for reise, opphold og seminarutgifter.

Takket være BFD, Birgit Wiig's Stiftelse og Ambassaden i Kiev, så lot reisene seg gjennomtore også i år. Oppfølging og videreutvikling er like viktig for dem som for oss. Jeg har derfor lovet å komme tilbake i 2001, såsant jeg får nødvendig reisestøttc.

Attacs fire krav.

Bevægelsen Attac er ikke noget politisk parti. Derfor har de heller ikke et partiprogram, men i stedet fire mærkesager:

- Indførelse af en global skat på valutahandel.

- Gældslettelse til de fattigste lande.

- Stop for skattely.

- Krav om etiske investeringer fra
pensionskassernes side.

Den 15.maj år 2000 holdt Magistrenes Pensionskasse sin 40. generalforsamling på H.C.Andersens Hotel i Odense.

Fremmødet var rekordstort (182 medlemmer) sammenlignet med fremnødet i 1980 - 2 medlemmer foruden bestyrelsen, som bestod af fem medlemmer.

1999 var et godt år for Pensionskassen økonomisk set, sagde formand Kaj Thomsen. Aktieafkastet i 1999 var på over 4 milliarder kr. "Beslutningen om at investere i udenlandske aktier har således vist sig at være fornuftig" sagde Kaj Thomsen.

På generalforsamlingen var emnet investering i våbenfabrikker lige oppe at vende. Jeg tog ordet, men det kom der ingen debat ud af, men det er der kommet siden.

Jeg citerer fra referatet fra generalforsamlingen:"Efter bestyrelsens beretning ville Inger Bjørn Andersen gerne drøfte det etiske i investeringerne.

Hun var uforstående over for, at man havde ændret i de etiske retningslinier, så det ikke mere fremgår direkte, at MP ikke investerer i våbenproduktion. Kaj Thomsen understregede,at der ikke var sket en ændring i praksis. MP investerer fortsat ikke i våbenproduktion. Men MP investerer i f.eks .IT-virksomheder. Og IT indgår som bekendt både i husholdninger og i høj grad også i forskellige landes forsvar. Det er derfor svært at undgå indirekte investeringer i våbenproduktion" forklarede formanden.

Med referatet fulgte til min overraskelse en liste over alle virksomheder, som Pensionskassen har aktier i.

Geert Grønnegaard og Tom Påmand fra "Aldrig mere Krig" og jeg har arbejdet sammen. "Aldrig mere Krig" har gennem mange år udarbejdet et arkiv over alle våbenfabrikker på kloden.

Fra "Svenska Freds- og Skiljedomsföreningen har vi fået en oversigt over, hvem der investerer i krigs materiel. Femten svenske virksomheder investerer i General Eletric, U.SA Det gør vi også i MP.

General Electric har produceret (producerer?) atomvåben.

I Pensionskassens årsberetning 1999 s. 11 står der i rubrikken "Retningslinier for MPs investeringer", at Pensionskassen har til hensigt at overholde de internationale love, som Danmark har tiltrådt.

Den internationale lov af 1996 forbyder atomvåben.

Mon ikke vi i Pensionskassen skulle opsige General Electric - aktierne og investere i noget mere fornuftigt og noget, vi kan være bekendt. F.eks. Westas Windsystem og 0ko Invest.

Jeg ser hen til Pensionskassens generalforsamling i maj.

Landsmøde 5. til 6. maj 2001

Som vi skrev i februarnummeret af KØKKENRULLEN holdes dette års landsmøde i Kate Helwegs sommerhus, Knarbovej 6 i Fårevejle.

Programmet er endnu ikke færdigt, men det kommer helt sikkert til at handle om missilskjold, forarmet uran, atomubåde og ATTACmed vægten lagt på, hvad vi hver især er optaget af og ønsker at fortælle om eller drøfte med hinanden.

Vi begynder ved frokosttid lørdag den 5. maj (Danmarks befrielse 1945!), så de, der bor i Jylland, kan nå frem - og vi slutter søndag efter frokost som vi plejer!

Tilmelding: Anita Petersen
tlf.33311749
Svend Trøsts Vej 5, 1.
1912 Frederiksberg C

Man kan komme med tog via Odsherredbanen fra Holbæk til Fårevejle.

Derfra er der 8 km til sommerhuset, som kan klares med bus - eller I kan blive hentet af os, der kommer i bil til mødet.

I Køkkenrullen i april får l en mere nøjagtig beskrivelse af, hvordan man finder Kates sommerhus.

Dette blader redigeret af Gladsaxe. Næste bald redigeres af Nørre Nisum og Holstebro, Ingrid Nielsen, krunderupparken 1, 7500 Holstebro Deadline 31.marts.