Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 2002

Ven af fredsbevægelserne.

I år kunne Oluf Palme være blevet 75 år. Alt for tidligt mistede græsrødder, atommodstandere og fredsfolk en virkelig Ven.

Da det gil op for Oluf Palme at han havde taget fejl med atomkraftværkerne, bedyrede han at de i Sverrig skulle vræe afviklet i 2010.

Tanken om de atomfrie zoenr i Norden er rigtig, udtalte han, ligesom han var imod enhver yderligee atomoprustning i Europa.

Oluf Palme formåede dog ikke at stoppe våbensalg, selv om han mente, at pengene var bedre anbragt i sociale reformer.

Om morgenen før det fatale skud faldt, skrev han til stormagterne om at stoppe de underjordiske atomprøvesprængninger.

Om fredsbevægelserne udtalte Oluf Palme at almindelige mennesker er geåt ud på gaderne og har sagt fra, det giver vældige forhåbninger, og derfor har ingen kunnet sætte medløberstempel på dem, og derfor helelr ikke kunnet udnytte dem. Dette er fredsbevægelsernes styrke.

Da de nordiske kvinder gik i Paris gader i 1981 og jeg så Oluf Palme på et gadehjørne, viste jeg ikke at Lisbet Palme var deltager i marchen, og at han var der, også for at møde hende.

Ingrid Nielsen

Igen har en bitter formørket mand
med en stålsat fure i panden
svoret et had til en indbildt kraft
og hævnet sig - på en anden.

Knapt undes det os et minut eller to
at bort glemme nøden og smerten
før en bitter og stålsat, forblindet mand
har sigtet - og ramt en verden.

Ebbe Rode

ÅRSMØDE 15. - 18. august 2002

Hei på dere i Sverige, Danmark, FInland og Norge Her er informasjon vedr. Årsmøte 15-18 august som vi håper dere vil sende ut til egne medlemmer og informere om så godt det lar seg gjøre.

ÅRSMØTE FOR NORDISKE KVINNERS
FREDSNETTVERK l NORGE 15 -18 AUG. 2002

Årsmøte blir holdt hos Sigrid Schau i Heggedal utenfor Oslo med privat innkvartering i hennes nærmiljø.

Vi regner med en max. pris på Nkr 500,- pr. pers. for mat og losji - avhengig av hva vi far av offentlig støtte.

Vi søker om økonomisk støtte, men forventer ikke endelige svar før i juni.

Sigrid bor i Heggedallike utenfor Asker - ca 30 min. kjøring vest for Oslo sentrum Tog fra Oslo S. til Heggedal hver ½ time, og dere blir hentet/møtt på stasjonen.

Dagbåt fra Fredrikshavn k! 10 hver dag med adkomst til Oslo kl1830 (mand tirsd onsd er mye billigere enn resten av uken) Retur fra Oslo kl 1930. SilfIlebussen flere ganger pr. dag fra Kbh, Stockholm, Karlstad, Gøteborg mm, er billig og grei Båt fra Kbh. og Helsingborg ~ ankommer Oslo kl. 900 morgen og retur kl 1700 hver dag

Agenda:
Torsdag 15/8: Ankomst fra kl. 1700. Middag og hyggelig samvær hvor hver enkelt presentercr seg selv og sine prosjekter/interesser.
Måltider: Frokost hos Sigrid for alle som bor i Heggedal Lunsj ca kl. ] 3 - ]4 og Middag ca. kl. ] 830 spiser vi hos nabo Margaret Vi har egen "kokk" Fredag og Lørdag er fagdager med innledere og debatt
- Søndag før lunsi har vi Årsmøte. Saker som ønskes tatt opp mottas med TAKK!! Også forslag til resolusjoner, brev til Regjeringer osv.

Forløoig program
Fredag kl. 930: Innledning fra innvandringskvinner fra Mirasenteret "Innvandringskvinners situasjon i Norden". Etter lunsj kommer en fra FOKUS og snakker om de mange prosjektene i Afrika/Latinamerika de har i samarbeid med Norad. Senere p å ettermidagen håper vi at Ellen Alexandra kommer og snakker om kvinnene i India, Chile og Etiopia - som er henne s prosjektområder.
Fredagen vies Innvandringskvinner og deres situasjon i Norden og i Hjemlandet Møteleder: Trine - Lørdag] 7/8: kl: 930 - Berit Ås ? innleder om "Globaliseringens konsekvenser for verdens kvinner" Etter lunsj far vi en innleder til temaet "Terrorisme - hva er det? Møteleder. Sigrid eller Marianne.
Lørdag aften håper vi at Birgitte Grimstad vil komme og være sammen med oss, synge og forlelle historier.
lallefall satser vi på noe kunstnerisk lørdag aften etter middag.

Påmelding til Marianne Fresjarå pr.mail eller adresse Jens Bjelkesgt. 82 a, 0652 Oslo, tlf 47.2] 94.8844. Etter 1 mai også til Trine Eklund, pr. mail eller adr. Munkengveien 1,0376 Oslo, tlf/fax: 47.2214.3062.

Påmeldingsfrist så snart som mulig innen 15 juni. - Vi må vite hvor mange som kommer for overnatting. Siste påmeldingsfrist er 1 august, men da må du regne med å skaffe losji selv.

Velkommen til Heggedal i august - fra Mari, Sigrid, Marianne og Trine

LANDSMØDE 2002 4. - 5. maj

Maj kan være kold, og samtidigt er dette møde jo også festligt - i fineste garderobe, joggingtøj, gummistøvler og gamle vindjakker mødtes vi +/- 12 kvinder igen hos Kate Helweg i skoven ved Sejrøbugten.

"Håb for alle gode kræfter" var den første af alle de gode sange vi sang, det kan der sandelig være brug for også i dag.

Ingrid Steinitz satte os ind i Israel/Palæstina konflikten, som hun oplever det. Selv jøde, boet ialt ca. 16 år i Israel gennem de sidste 40-50 år og kommer der jævnligt. Hun ser besættelsen af Vestbredden som hovedproblemet, især bosættelserne. De jøder der bor der har forskellige grunde til det, det er ikke specielt ortodoxe jøder der bor der, mange ortodoxe anerkender ikke staten Israel. Mange opfatter bosættelsen som en hellig handling, som en religionstradition. Det er en planlagt strategi: først konfiskeres jord af militære grunde og efterhånden begynder byggeriet. Der er økonomiske fordele ved at bo i disse enklaver og der er ikke mer usikkert end i Tel Aviv. Pengene kommer mest fra USA, men også danske skatteborgere betaler pg .af fradragsretten for bidrag til Israelindsamlingen, Keren Kajemet Israel. Et palæstinensisk medlem af Knesset (Israels parlament), professor Azmi Bishara har nylig holdt foredrag i Kbh. og sagde bl.a.: "Gid vi havde været besat af Spanien eller Portugal, men vi er besat af et offer" og "Europæerne har aldrig gjort sig deres jødeproblematik klar." Det der må gælde nu er FN-resolutioner, Europa må sige fra overfor Israel og ikke blot vente på at USA tager affære. Det drejer sig ikke om de onde og de gode, heller ikke en religionskrig og begge folk er semitter, men der er de der er besatte og der er besættere. I Sydafrika kom der da mod alle odds en fredelig vending.

Ingrid er i næsten daglig forbindelse med fredsbevægelser i Israel via mail.

Gush Shalom, retfærdig fred, samarbejder med en arabisk fredsbevægelse, Tajuz, og andre, ledes af Rachel og Uri Avneri. Lysistrata, Kvinder i Sort, startede med 4 kvinder, som med deres stædighed var medvirkende til at Israel trak sig ud af Libanon - fx bruger mobiltelfonstorm til de indkaldte sønner: at nu skal de altså komme hjem! indtil det blir så forstyrrende for hærledelsen at de blir sendt hjem. Samarbejde med palæstinensiske kvinder der har mistet deres børn i konflikten, fæ/lesmarcher med israelere og palæstinensere. Høringer på universiteterne om krigsforbrydelser med vidneføring, ikke som Sydafrikas forsoningshøringer, snarere som Russeltribunalet i forbindelse med Vietnamkrigen. Andre høringer om militarisme og dens effekt på mennesker. Militærnægtning er ikke et nyt fænomen, men en samlet proklamering som den for nylig har chokeret mange, det er et opgør med loyalitet, en kompliceret beslutning mod værdier man er vokset op med, forsvarsvilje, kærlighed til den lille stribe land bag den grønnelinjes grænse og at man ikke med sin samvittighed kan leve med den agressive besættelsespolitik ens land fører - det er mytteri og landsforrædei, de er i fængsel; mens få oprøres over alle de der bare siver ud af landet og emigrerer fx til USA. Kfar Shalom, Fredens oase, har bl.m.a. fælleskurser og seminarer i konfliktløsning, at komme væk fra fastlåste fjendebilleder.

Angie Zelter tog fra uddelingen af Den alternative nobelpris i Stockholm direkte til Ramallah, den ene ikke-voldsaktion i verden hører sammen med de andre.

Tilbuddet om at spørge Ingrid om alt muligt blev flittigt brugt.

Brev fra Bodil Honoré med den sydafrikanske biskop Desmond Tutus tale i Boston for nylig om situationen i Det Hellige Land i dag fulgte siden uplanlagt op på formiddagens samtale.- (jeg foreslår vi oversætter den til Køkkenrullen).

Attac og det nylige møde i Porto Alegre i Brazil - For fred og social retfærdighed - gav INGRID STEINITZ os derefter en omfattende redegørelse for. Det drejer sig om en vågenhed overfor hvad der i verden - de 100 største økonomier er store firmaer, resten er en række banker og nogle lande.

Sammenkøring af officiel økonomi og den skjulte er i fuld gang. WTO arbejder med at alt kan privatiseres, nationale regeringer tillades ikke at gå ind og sætte restriktioner for internationale firmaer. Demokratiet risikerer at blive en parentes på 200 år. Mer en anden gang. Se også www.attac.org.

Videoen Keep space for peace så vi om aftenen. Teksten findes udskrevet.

Vor danske så elskede Ørsted-satelit - projekt indgår i spillet om magten i rummet og Therma-direktøren smiler huldsaligt. Danske arbejdspladser og know-how.

Blandt så mange andre tiltag der blev nævnt de 2 dage:

Skotland 5. - 19. august ser de gerne så mange som muligt være med.

Aktionsuge 4. - 11. oktober Global Network - Keep Space for Peace.

Indsamlingen til Ulla Røder.

Først vil jeg på Ulla Røders vegne sige mange tak til alle dem der, siden oprettelsen af kontoen, har støttet indsamlingen.

Trident Ploughshares fik 2001 års RIGHT LlVELlHOOD PRIS. De tre, Angie, Ellen og Ulla fik opgaven og æren at hente prisen i Stokholm. (Køkkenrullen nr 9 2001)

Men - - pengene gik til Trident Ploughshares, og her er de ca 150 aktivister til at dele. Pengene går til alle de fælles aktioner og aktiviteter.

Ulla har altså ikke fået noget af prisen til sigselv. Derfor opfordrer jeg alle de glade givere til fortsat at slutte op om indsamlingen. Ulla har brug for at kunne ringe til sine børn i Danmark og andre personlige fornødenheder.

Kontonummeret i Arbejdernes Landsbank:

5394 - 0674093

Zeppelinen i arbejde.

Den er blevet udstyret med radar og en masse andet teknisk grej. Afprøvet i England og arbejder nu i Kosovo. Der er planer om at udruste 5 luftskibe. Den kan arbejde også i uvejsomt og skovdækket terræn og lokaliserer miner mange gang hurtigere end konventionelle metoder se http://www.airforce-technology.com/projects/mineseeker/ og Køkkenrullen nr. 4 / 2000

Fra Ruth Gunnarsen ruthgu@mail.tele.dk har vi fået brev om

Venezuela og børnehaver.

Med et exempel fra Venezuela, hvor så meget ligesom i verden er forfærdeligt og svært, glæder hun sig over at Hugo Chavez igen er præsident og håber hans alfabetiseringsbestræbelser gennem gratis, offentlige børnehaver fortsætter. De har fremmet integreringen.

I Venezuela er der en meget blandet befolkning med mange forskellige sprog og stor forskel på fattig og rig. Hun appellerer til at vi her i Danmark får enkle retningslinier for hvad børn i børnehaver og -klasser med leg og lyst skal lære, som en hjælp for samarbejdet mellem pædagoger og lærere.

Anmelselse

Karin Utas Carlsson: Lära leva sam­man : Undervisning i konflikthan­tering

Teori och praktik. KSA Konfliktliöisning i skola och arbeta. 2001. 349 s. Pris Danske kr. 200 + porto eller 240 svenske kr. + moms.
Email: karin.utas.carlsson@telia.com.
tel.: +46-42 34 82 37 eller 070-2545005
Davids vag 16, S-263 92 Jostorp, Sverige.

Af Holger Terp

Svenskerne er heldigere end os danskere. De har internationalt anerkendte fredsforskningsinstitutter i en række universiteter og på den anden side af Øresund er der også undervisning i fredsundervisning, en stort set ukendt pædagogisk disciplin i Danmark.

Den svenske pædagog Karin Utas Carlsson har fået udgivet sin doktorafhandling: Lära leva samman. Carlsson lægger ud med at beskrive FNs fredskulturtiår som baggrund for afhandlingen.

Karin Utas Carlsson håber, at konflikthåndtering bliver obligatorisk i læreruddannelsen. I en næsten leksikal gennemgang af den hidtidige forskning i konfliktløsning beskrives i den teoretiske del aggression og den menneskelige natur.

Carlsson refererer eksempelvis til psykologer og etnologer som Berkowitz, Lorenz, Freud, Fromm og fredsforskeren Galtung. Hun konkluderer, at aggressivitet som tjener livet er noget helt andet end destruktivitet, som kun har til formål at ødelægge.

Der er stærke beviser for, at destruktivitet ikke er medfødt hos mennesker, som kan have en fredelig levevis, skriver Carlsson i en opmuntrende delkonklusion. I dette afsnit savnes den tyske læge Nicolais værk om det fredelige menneske, Krigens Biologi, som også kom i en svensk udgave. Menneskernes grundbehov beskrives af Maslow og er sikkerhed, tilhørsforhold, kærlighed, selvfølelse og selverkendelse; og dermed evnen til at tænke. Galtung går videre og skriver om gruppebehov og dermed muligheden for at foretage generelle prioriteringer. Desuden diskuter fredsforskerne om grundbehov er universelle, eller kulturbetingede.

Carlsson mener, at nogle mennesker er meget modstandsdygtige over for aggressioner, og anbefaler mere forskning i emnet. For Carlsson dækker arbejdet med konfliktløsning et grundlæggende behov til at genvinde ens eget selvværd.

Human Needs Theory er en alternativ teori om tænkning udviklet af den australske diplomat John W. Burton, som kom frem til en række faktorer som årsager til konflikter: rædsel og trusler, ikke-deltagelse i beslutninger, oplevelse af uretfærdighed osv. Interessekonflikter er subjektive og ny erfaring og kundskab kan få parterne i en konflikt til at kommunikere sammen.

For Burton er menneskets grundbehov en rolle, som hvis den ikke kommer til udfoldelse fører til et socialt sammenbrud, men mennesker søger at tilfredsstille deres grundbehov uden hensyn til omstændigheder og omkostninger.

Galtung mener ikke, at Human Needs Theory ikke forklarer fattigdom og elendighed, men at teorien hjælper med til at prioritere det som er grundlæggende. Andre forskere mener, at teoriens begrebsapparat kan være med til at løse væbnede konflikter som den mellem israelere og palæstinensere.

Carlsson mener, at Human Needs Theory kan bruges som et teoretisk udgangspunkt for forståelse af konflikter både på mikro- og makroniveau. Konflikter opstår, ifølge Galtung, når parternes mål eller værdier er uforenelige. Konflikter opfattes som negative, hvilket får dem til at vokse uhæmmet. Men man skal arbejde positivt med konflikter for at lære af dem gennem konfliktløsning uden vold, se sammenhæng mellem konflikter på mikro- og makroniveau, forstå magtparadigmet gennem socialisering og gruppe­påvirkning, komme fra fortrængning og magtesløshed til handlekraft.

I den praktiske del handler undervisningsprogrammet om forebyggelse af vold og løsning af konflikter. Selv efter omfattende litteratursøgninger i Danmark må det konstateres, at også på det felt er vi langt bagefter svenskerne.

Carlssons eget undervisningsprogram om konflikthåndtering og konstruktiv konflikthåndtering i klassen handler om respekt for børnene og arbejde med følelser, eksempelvis vrede, for at løse konflikter i skolen, eksempelvis mobning, der er et stort problem i danske skoler. Der er mange andre eksempler på konstruktiv pædagogik, som kan lette hverdagen for undervisere og elever. Jeg savner, at der i den ellers omfangsrige doktorafhandling ikke blev plads til den latinamerikanske befrielsespædagogik. Måske pædagogikforskning kan være genstand for en ny afhandling?

Dette ændrer dog ikke ved det faktum at vi har endog meget at lære af svenskerne på det fredspædagogiske område, og Karin Utas Carlsson hjælper godt på vej.

Gid denne gode bog måtte blive læst, forstået og anvendt som pligtlæsning for pædagoger, undervisere, fredsforskere og folk med almindelig interesse for at løse konflikter på det personlige plan, så vel i international sammenhæng her i lille Danmark.

Innehållsförteckning och två kapitel i boken finns på natet:

www.tradet.org/ksa

Där finns också uppgifter om adresser och kostnader.

Anti-militaristisk protestuge

4-11 oktober 2001

Inger Bjørn Andersen, Gladsaxe

I videoen »Keep space for Peace«, siger Bruce Gagnon, koordinatoren for »Global Network Against Weapons & Nuclear Power in Space«, at Pentagon, rumfartsindustrien, NASA, energiministeriet og atomforskere arbejder sammen om at udvikle atom- og militæroprustning i rummet.

»Vi står over for en vision om total kontrol og dominans i rummet med laser-satellitter i kredslsløb omkring Jorden«. siger Bruce Gagnon. Præsident Bush lader hånt om FN' s månetraktat, der siger, at ingen individer, firmaer eller lande kan gøre krav på månen eIler andre himmellegemer, og at der ikke må oprettes militærbaser på månen.

Den 7.oktober 2000 blev valgt som protestdag mod militariscringen af rummet. Der blev demonstreret i 16 lande og 65 steder over hele verden. I 2001 blev der demonstreret i 19 lande og 115 steder.

»Kvinder for Fred« i Danmark demonstrerede ikke i 2000, men takket være fredsaktivist Ulla Røder var vi med i 2001. Ulla havde deltaget i et seminar i Leeds i England, hvor hun hørte Brucc Gagnon holde foredrag om militariseringen i rummet og opfordringen til at være med i en global protestdag.

Ulla sendte videoen til »Kvinder for Fred«, der fik den forsynet med danske undertekster. Videoen gjorde/gør stort indtryk på os.

Forleden fik jeg så tilsendt materialer fra Bruce Gagnon om protesten 2002. Nu er det udvidet til en protestuge. 4.-11. oktober. Vi må snarest i gang med at planlægge indholdet i den protestuge. Personlig vil jeg arbejde videre med skamstøtten til våbenfabrikken TERMA.

FREDSMARCHEN TÆNDTE HÅB OG STYRKEDE VILJEN TIL MOD­STAND MOD KRIGENS GALSKAB.

En hjertelig tak til alle der deltog i Fredsmarchen

Fredsmarchen i København den 20. april blev en storslået manifestation af dansk fredsvilje. På den internationale aktionsdag mod krig og racisme, der især kom til at fokusere på Israels krig mod palæstinenserne, viste hundredtusinder verden over - fra Det Hvide Hus i Washington over Australien til Tokyo, fra Gøteborg og Madrid til hovedstæderne i Latinamerika, den samme vilje til at kæmpe for freden.

Mindst 5000 deltog i Fredsmarchen i København

På Dag Hammarskjölds Alle vis-a-vis USA's ambassade, foran Christiansborg og på Rådhuspladsen lød budskabet om behovet for fred - farverigt, facetteret og indtrængende.

Fredsmarchen byggede bro over etnisk forskellighed og fik mange, der til daglibt står hver for sig, til at forene kræfterne. Socialdemokraten Lasse Budtz understregede i sin tale på Rådhuspladsen, at "situationens alvor har bragt mange forskellige kræfter og bestræbelser i kampen for fred til at rykke sammen"

Fredsmarchen blev en gribende manifestation af situationens alvor, af sorg over massakrer og krigsforbrydelser, og udtrykte håb for en mere harmonisk verden og en bedre fremtid.

Hundredvis af aktører, kunstnere, fredsaktivister og talere udførte et kæmpearbejde for at fa det store arrangement til at fungere. Men først og fremmest bidrog deltagerne - med deres skilte, udklædning, sange, talekor og værdige optræden til at dagen blev en smuk markering for ønsket om fred.

FredsVagten afleverede et åbent brev til den amerikanske præsident ved USA's ambassade - og udtalelsen til regering og folketing vedtaget foran Christiansborg understregede alle deltagernes fælles budskab:

STOP KRIGEN - NEJ TIL DANSK KRIGSDEL TAGELSE.

Uvist af hvilken grund blev Fredsmarchen i høj grad overset af medierne, der ikke alle fandt det fornødent at oplyse læsere, seere og lyttere om afboldelsen af århundredets hidtil største fredsmanifestation Næste gang vi marcherer sammen må vi blot gøre det endnu større!

At marchen inspirerede til fortsat aktivitet og kamp for freden fremgår også af den kendsgerning, at 54 nye aktivister meldte sig til at deltage i den permanente FredsVagt foran Christiansborg.

Arrangørerne bag marchen, STOP TERRORKRIGEN og de øvrige organisationer i arrangementsudvalget, ønsker at takke alle for deres bidrag til dette vigtige skridt på vejen mod en fredelig løsning af problemerne i verdens brændpunkter.

STOP TERRORKRIGEN - et netværk for fred

ÅRSMØDEUDTALELSE.

Kvinder for fred har holdt landsmøde 4-5 maj og vil gerne udtale følgende:

5 års besættelse var frygteligt for Danmark. Nu har Palæstina været besat i 35 år, er det ikke længe nok. Situationen i Israel minder om Bantustan med opsplitning af det palestenensiske selvstyreområde. Historien viser at vold og terror ikke løser konflikter.

Vi appelerer til at Israel anerkender og opfylder internationale love og konventioner. K.F.F. støtter initiativet om at sende en internationalobservationsgruppe i FNregi til beskyttelse af civilbefolkningen. K.F.F.har i mange år haft mottoet" Våbenmilliarderne til mad.

Desværre er det stadig aktuelt.

Britisk oprustning i rummet

Af Holger Terp

Det britiske firma Paradigm Secure Communications har vundet en ordre på to milliarder £ på kommunikations­satellitter til det britiske forsvarsministerium.

Programmet hedder SKYNET 5 National, som er det britiske forsvarsministeriums største privatfinansinitiativ, Public-Private Partnership (PPP).

SKYNET 5 vil ifølge det britiske forsvarsministerium bidrage med fortsat satellitkommunikationsservice til de britiske styrker med kapacitet til at møde den forventede vækst i trafikken frem til år 2018.

Paradigm Secure Communications er en del af Astrium­koncernen, hvis to moderselskaber er The European Defence and Space Company. EADS har omkring 75 procent af aktierne i Astrium og den engelske våbenfabrik BAE Systems (tidligere British Aerospace plc) ejer de resterende 25 procent af aktierne. Europas største

Astrium, Europas største rumfartsfirma, blev grundlagt i maj 2000 ved en sammenlægning af Matra Marconi Space og DaimlerChrysler Aerospace.

Våbenfabrikken har over 7.500 ansatte i Frankrig, Tyskland og Storbritannien og en årlig omsætning på omkring to milliarder Euro.

Andre involverede våbenfabrikker i SKYNET 5 er: Logica, Lockheed Martin Missiles Space, Motorola, Nortel Networks, Serco, Cable & Wireless, TRW and SEA.