Side 3-6
23. maj 2002 sendte Ulla Røder denne E-mail:
Kære venner.
Jeg sender denne uofficielle meddelelse til jer for at
fortælle, at jeg tager til Fylingdales i næste uge for
at starte en fredslejr ved foden af pyramiden, som skal opgraderes
til Bushes Star War Planer, så vi kan vise dem, at vi ikke
vil acceptere deres vanvittige planer om at gøre os alle til
atombombemål.
Vi vil gøre alt hvad vi kan for at stoppe våbenindustrien og militæret i at starte et nyt våbenkapløb på bekostning af denne jords sultne og fattige befolkninger.
Vi kalder lejren for "Fylingdales Star Peace Camp".
l kan derfor ikke kontakte mig på E-mail en tid. Breve vil blive videresendt fra Wiston Lodge, så l kan stadig skrive dertil.
Der vil blive udsendt officiel pressemeddelelse mandag, og jeg vil sørge for at Arne, Grete og Holger vil få denne meddelelse E-mailed.
Jeg iler videre.
Kærlig hilsen Ulla
|
Den 7. juni skrev Bente Bundgaard, Informations korrespondent følgende artikel til Information under overskriften STAR WARS: FREDSFOLKETS Den danske aktivist Ulla Røder har plantet et telt, et skilt og en gasflaske midt ude på heden i Yorkshire. Hun vil have en debat om USA's missilforsvar. I stiv modvind FYLINGDALES - Det er næsten ikke til at se det, hvis man ikke er varskoet i forvejen. Men lytte stationen Fyllingdales i det naturskønne Yorkshire Dales har fået sig en international freds-lejr. Den består p.t. af to små, blå telte med et menneske inden i hvert. Teltene er placeret nær nogle træer, der yder begrænset beskyttelse mod den hæsblæsende vind. Til den ene side hænger et stort, gult skilt, der meddeler forbikørende, at her ligger fredslejren. der protesterer mod militariseringen af samtlige forhåndenværende elementer fra land over vand til luftrummet. Dem har man alle sammen tæt på her oppe under lyttestationens åsyn tæt ved det vestlige Yorkshires kyst. "Det er ikke koldt, men det blææææser," siger Ulla Røder, den danske fredsaktivist, som har etableret fredslejren. Efter et par dage alene ved fronten har hun nu fået følgeskab af endnu en aktivist, men livligt er der nu ikke i Fylingdales skygge. Landskabet er bakket, og lyttestationen troner på den nærmeste bakketop. I bedre vejr er her postkortsmukt især om efteråret, når lyngen blomstrer. I regn og blæst kommer Baskervilles Hund til kort på uhyggens rangliste. Men Ulla Røder fØler sig ikke alene. "Der er mange mennesker, som kommer ned og taler med os. Forleden var der nogen fra nationalparken (Fylingdales ligger midt i en naturpark, red.), politiet kommer ofte, nogle gange stopper folk bilerne og kommer forbi og så videre. jeg føler mig absolut ikke isoleret," siger hun. Politiet checker Mad og vand får hun kørt op af lokale sympatisører, der også tager sig af vasketøj og andre praktiske gøremål. Hun håber snart at få en transistorradio og prøver at skaffe en avis "et par gange om ugen". Politiet kommer hver aften og checker, at hun nu også er der. Og hun er ikke bange for at sove i et lille telt midt ude i ingenting, siger hun. "Der holder politi oppe på bakken og henne på parkeringspladsen. Der er ingen, som tør gøre os noget her," siger hun. Ulla Røder har i forvejen gjort sig bemærket flere gange i den britiske fredsbevægelse - bl.a. har hun bedrevet hærværk på en militær forskningsstation i Skotland. Faktisk er det kun lidt over en måned siden, at hun kom ud fra sit seneste fængselsophold. Og hun har adskillige retssager i gang, hvor i det mindste nogle af dem kan sende hende bag tremmer endnu en gang. I alt har hun siddet inde i otte måneder gennem de seneste tre år. Hun er helt på det rene med, at hun nok kommer i fængsel igen. Sådan er det, når man er fredsaktivist. Men ligefrem en behagelig oplevelse er det ikke. "Det tager altid lidt tid at komme ovenpå igen. Jeg har lige haft en måned, hvor jeg kun gik og lavede havearbejde. Men nu er jeg klar igen til at gøre noget," siger hun. Denne gang bliver det dog ikke aktiviteter, der indebærer at ødelægge noget - med efterfølgende retssager og risiko for fængsel. Der er i forvejen for mange eksisterende sager, og desuden skal Ulla Røder være bedstemor for første gang i september. Hun håber at kunne komme hjem til Danmark i den forbindelse og så kan det ikke nytte noget, at hun f.eks. bliver anholdt endnu en gang i Storbritannien. "Jeg forsøger at gøre rent bord inden," som hun siger. Fylingdales er valgt som mål for hendes protest denne gang, fordi lyttestationen skal opgraderes, hvis USA går videre med sit National Missile Defence program - et missilforsvar, der skal kunne imødegå langtrækkende rnissilangreb. "De kalder det et nationalt missilforsvar, og det er det også. Men kun i første fase. I sidste ende handler det om kontrol med rummet, hvorfra USA vil kunne ramme et hvilket som helst mål på jorden," siger Ulla Røder. Noget af kontroversen over missilforsvaret var oprindelig, at det muligvis kunne give anledning til et nyt våbenkapløb mellem USA og Rusland. Den frygt er nu stort set væk efter det efterhånden totaloptøede forhold mellem de to tidligere koldkrigsfjender. Men der er nok at være bange for alligevel. "Der er jo stadig store lagre af atomvåben, ligesom der er ved at blive videreudviklet nye typer. Og så længe verden har radioaktivt materiale, kan terrorister jo få det i hænde," siger Ulla Røder. "Det er der skrevet en del om i de danske aviser, men ikke i de britiske. Det er svært at få oplysninger ud og en debat i gang." "Det er vigtigt, at dette her kommer ud i den otTentlige debat, så vi kan få alle slags meninger på bordet," siger Keith Mollison fra det lokale Fylingdales Action Network, der er med til at organisere protesterne mod opgraderingen af lyttestationen. "Men der er ikke den samme brede protestbevægelse som tidligere. Den nuværende er ligesom blevet mere elitær. Jeg driver en butik - jeg kan ikke sådan bare tage en uge fri og tage til Prag," siger han. At få folk til at tænke over, at nedrustning måske er bedre end en våbenoprustning, der foregår lige under deres egen næsetip, er langt vanskeligere. Ikke mere sikker Egentlig er det paradoksalt, at de selvsamme fredsfolk, der drev kampagne mod striden mellem de to supermagter under Den Kolde Krig nu gør det samme, hvor det modsætningsforhold faktisk er løst med Berlinmurens fald. Men verden er efter deres mening ikke blevet mere sikker af den grund. "Efter koldkrigen tor USA ind og fyldte hullet op. Men der er altså andre måder at håndtere Jorbindelserne til andre lande på end at dominere dem totalt," siger Keith Mollison. Netop slutningen af Den Kolde krig indvarslede nye tider for fredsbevægelserne. De tahte terræn. "Det var som om, at folk gik videre til andre ting. Miljøbevægelsen og dyrerettigheder for eksempel, " siger Nic Lewer, der leder programmet for kontliktforskning på University of Bradfords center for fredsstudier. Om den anspændte situation lige nu mellem Pakistan og Indien, der begge har atomvåben kan tænde fredslunten igen, vil vise sig. "Det er ganske interessant, at den situation bliver præsenteret som et lokalt problem mellem Pakistan og Indien. Der er stort set ingen debat om, at vi alle sammen har et prohlem, hvis der bliver atomkrig mellem de to. Det er som om, at folk regner med, at vinden nok blæser den rigtige vej, og at det ikke angår os," siger Nick Lewer. Spørgsmålet er dog, om to telte i skyggen af Fylingdales kan få folk op af stolene. Lokalt synes der at være en vis ambivalens i forhold tilfredsaktivismen. De få lokalt engagerede, der findes, har vidt forskellige dagsordener. I den ene ende er der antiatomvåben-aktivisterne, og i den anden er der de folk, der ønsker at sikre sig, at en opgradering af Fylingdales ikke går ud over nationalparken. Der er i hvert tilfælde næppe lokal opbakning til en decideret lukning af lyttestationen. "Fylingdales skaffer en hel del beskæftigelse," siger Andy Hall, en af de lokale beboere i Whitby, den nærmeste by. "Jeg tror ikke, at fredsaktivisterne har den helt store støtte. Det er ikke et særligt politisk område," siger han. Spørgsmålet er så, om det kan blive det. Antiatomvåbenkampagnen CND - Campaign for Nuclear Disarmament - planlægger en stor demonstration ved Fylingdales næste weekend. Busser kommer op fra London og andre steder med folk, der vil protestere mod opgraderingen af lyttestationen. Fredsfolket håber naturligt nok på, at der vil komme rigtig mange. Måske endda lige så mange som i f.eks. tresserne og halvfjerdserne til lignende protester. Protesterne var ikke større dengang, Greenham Common (en stor, nu nedlagt kvindefredslejr i Sydengland, red.) startede, som vi gør her nu. Der var kun få kvinder i lang tid. Men en dag stod der over 30.000 mennesker. Man ved aldrig, hvornår noget sker. Det er ikke sikkert, at det vil ske igen. Men hvis det sker, vil det ske helt af sig selv," siger Ulla Røder. I |
USA har nye a-våben klar
NATO
|
USA's modernisering
af sine atomvåben
kaldes nedrustning
Den islandske hovedstad Reykjavik er igen rammen om et møde, hvor traditionelle fjender indgår en aftale, som påstås at tjene freden.
Udenrigsministrene fra de 19 NATO-lande og Rusland mødes for at aftale, hvordan Rusland kommer med i beslutningsprocesserne i NATO. Rusland bliver ikke optaget i NATO der dannes et 19+Rusland råd.
På denne måde tages Rusland så at sige i ed forud for efterårets optagelse af op til syv nye lande i militær-alliancen. Det omfatter de tre baltiske lande og andre af de lande, som indtil 1990 var allierede med det daværende Sovjetunionen.
Umiddelbart før mødet i Reykjavik oplyste USA og Rusland, at man er blevet enige om at nedskære arsenalerne af atomvåben. I dag har Rusland og USA hver mellem 6000 og 7000 atomsprænghovder. Det ...res til mellem 1700 og 2200.
Rusland er gået med til aftalen uden at få garanti for at USA i virkeligheden vil destruere de mange atomsprænghoveder. Talsmand for Det Hvide Hus, Ari Fleicher, har tværtimod gentaget, at »nogle sprænghoveder vil blive ødelagt, mens andre vil blive lagt på lager«, oplyser den britiske tv-station BBC.
USA er igang med at udvikle nye mindre atomvåben - såkaldte taktiske atomvåben - som Bush åbenlyst har truet med at anvende mod de såkaldte »slyngelstater« - Irak, Iran, Nordkorea, Libyen, Syrien og Kina.
Rusland har heller ikke med denne aftale fået rokket ved USAs ensidige beslutning om at opsige ABM-traktaten, som hidtil har blokeret for USA's stjernekrigsprojekt.
Side 7
KVINDER I SORT 
afholder løbende demonstrationer under parolerne mod krig, militarisme og terrorisme
Lørdag den 8. juni var det 35-årsdagen for Israels besættelse af Palæstina. I lighed med en række andre Kvinder i Sort-grupper - bl.a. israelske - blev atholdt en demonstration på Rådhuspladsen denne dag fra kl. 10.30 - 11.00.
Demonstrationen foregik i absolut tavshed. Foruden tavsheden er det at kvinderne bærer sort tøj forskellen i forhold til almindelige demonstrationer. 21 kvinder mødte op, og der var stor interesse omkring den fra de forbipasserende.
KVINDER I SORT er et internationalt netværk af kvinder mod krig og militarisme.
Ideen stammer fra israelske og palæstinensiske kvinder, der mødtes på tværs af kontliktens grænser og demonstrerede, sortklædte og i tavshed.
I 1991 startede Kvinder i Sort i Beograd. Senere er der kommet Kvinder i Sort-grupper i mange lande verden over.
Kvinder i Sort har fået Millenium Peace Prize for Women. Bevægelsen blev også nomineret til Nobels Fredspris i 2001 og er atter nomineret her i 2002.
"Vi mener, at kvinders rolle i freds- og konfliktløsningsprocesser er meget vigtig, men vi ved også, at kvinder og mænd skal være sammen om at løse fredens opgave".
I Danmark er manifestationen arrangeret af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og Kvinder i sort-netværket.
Vil I vide mere kan i kontakte Annelise Ebbe på 39 69 67 75 eller på E-mail aebbe@centrum.dk
|
Årsmødet for nordiske kvinders finder sted i Norge i dagene 15. - 18. august. Har du ikke tilmeldt dig inden 15. juni, så prøv at ring til Helga, 97 89 16 91 (Læs sidste nummer af "Køkkenrullen" nr. 5) |
Side 8
Side 9
FREDSSKATTEFONDENs annoncekampagne
i flere aviser har bragt en del nye medlemmer, og vi håber, at "Kvinder for Fred" vil gøre venner og bekendte opmærksomme på Fredsskattefondens "skattenægteIse" som et af midlerne til at fremme fredsarbejdet.
Fredsskattefonden arbejder på at arrangere et stormøde med andre fredsbevægelser i eftersommeren om emnet:
"EUs dagsorden under den nye verdensorden"
sammen med både EU-tilhængere og -modstandere.
Vi sigter mod lørdag d. 21. september, men yderligere besked vil følge. Notér for en sikkerheds skyld dagen.
Kortet giver ikke et fuldstændigt billede af USA's militære netværk. USA har adgang til havne i et stort antal lande, som for eksempel Kina, Rusland, Brasilien og Argentina. Kortet viser heller ikke de strategiske atomubåde, der er bevæbnet med atomvåben, og som krydser rundt i verdenshavene.
Side 10
EU uden for global fiskeriaftale.
I 1995 vedtog FN en fiskeriaftale, som skulle forhindre rovfiskeri og sikre at tilstrækkelig mange nationer godkendte reglerne, der skal beskytte truede fiskearter mod et for hårdt pres fra verdens fiskere.
WWF Verdensnaturfonden oplyser, at af verdens 20 største fiskerinationer, som tilsammen står for næsten 80% af fangsterne, har kun fem ratificeret. EU - og dermed Danmark, som er den 13. største fiskerination - er ikke blandt dem.
FN-aftalen er godkendt af blandt andre USA, Canada, Island, Norge og Rusland. Derimod holder store fiskerinationer som Kina, Peru og Japan sig uden for det gode selskab sammen med EU. Aftalen handler primært om fiskeri uden for de enkelte landes egne farvande.
Derfor græmmes man ved at EU med den ene hånd giver penge (de senere år 300 millioner euro) til en række regeringer i det vestlige Afrika - og med den anden hånd fjerner livsgrundlaget for de lokale fiskere. De må i små åbne træbåde søge længere og længere væk efter fangst; medens EU-flådens højteknologiske trawlergarn har taget de fleste fisk.
Denne moderne kolonipolitik er Danmark med til at støtte via medlemskabet af EU. For eksempel har Spanien EU's største fiskeriflåde og er EU's største modtager af statsstøtte. Halvdelen af den fiskeristøtte, der udbetales i EU både direkte fra fællesskabet og nationalt - tilfalder spanske fiskere og var i perioden 1994 - 1999 på 7,5 milliarder.
Oplysningerne er hentet: POLITIKEN den 18/12 2001 og DET NY NOTAT nr. 1045.
Grafikeren Palle Nielsens (1920 - 2000) billedverden voksede ud af den kolde krigs slagskygger og fandt sin form op gennem 5o'erne. Det er dystre billeder som udsprunget af en ond drøm, prægede som de er af efterkrigsmenneskets angst for den store krig - atomkrigen. Bombe- og granatsprængte huse, smadrede byer og rædselsslagne mennesker på panisk flugt gennem kraterfyldte gader og myldrende hen over endnu åbne pladser og farbare broer fylder hans grafiske billeder.
Side 11
International nedrustnings lejr.
Tag til international nedrustnings-lejr i Skotland 5. - 19. august 2002.
Lejren ligger ved den smukke Peaton skov overfor atomvåbenbasen Coulport.
Det begynder med en blokade af Faslane flåde base den 5. august.
Trident Plougshares inviterer dig til at tage del i den femte årlige internationale sommer-nedrustnings-lejr.
Lejren er en forberedelse til det senere direkte nedrustnings-arbejde ved Faslane og Coulport baserne.
I lejren skal vi også styrke vores evne til godt samarbejde for at få nye folk ind i kampagnen for at forny visionen og forpligtelsen. Og så skal lejren også være et muntert og sjovt samvær.
Faslane er basen for de undervandsbåde. der transporterer Trident missiles og Coulport oplagrer atomvåben-sprænghoveder her.
Du må medbringe dit eget telt og sovepose. Maden er organiseret fællesspisning. Der er forbud mod alkohol og narkotika. Hver må deltage i det daglige arbejde i lejren. Når du ankommer til lejren og bliver registreret kan du vælge, hvilken arbejdsgruppe du vil være i.
Det foreløbige program:
|
3. og 4. august |
Opsætning af telte m.m. |
|
5. august |
Blokade |
|
6. august |
Hiroshima-dag |
|
9. august |
Nagasaki-dag |
|
19. august |
Lejr-afslutning |
Mere information og briefing pakke
+44 1259753815
mobile: 07876593016
E-mail: tp2000@gn.apc.org
Website: www.gn.apc.org/tp2000/
|
Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen, og materiale til
augustnummeret bedes også sendt til Vibeke Aagaard, Slippen
3, 2791 Dragør eller e-mail |
|
|
|
|
