Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 2004

LANDSMØDE i
KVINDER FOR FRED

sammen med

ÅRSMØDE i NORDISKE
KVINDERS FREDSNETVÆRK

på Frederikshavn Vandrerhjem, Danhostel, Buhlsvej 6, Frederikshavn.

Torsdag d. 6. maj - søndag d. 9. maj. (ikke 10. maj som meddelt i sidste nr.)

Dagsorden:
6. maj.
Vi mødes, de der kan, i løbet af eftermiddagen, tjekker ind og får mad. Derefter begynder vi på mødets vigtigste funktion: Siden sidst og Hvad nu? - Hver af os har ordet.
Film og Aftentur.

7. maj.
Formiddag: Beretninger fra Human Rights March ved Birgit Arrenakke og Bodil Honoré, der begge deltog i marchen.
Kl. 14: Marina Jakobsen, lektor på RUC og phd i filosofi, "Nødvendigheden af systematisk fredspædagogik".
Aften: Film og mere om Hmnan Rights March.

8. maj.
Kl. 10: Annelise Ebbe, forkvinde for Kvindernes internationale Liga samt for Danmarks Fredsråd: "Trafficking - handel med kvinder".
Eftermiddag: Opsamling på Siden sidst og Hvad nu?
Årsmøde i Netværket og i Kvinder for Fred DK.
Aften: Manifestation i byen Frederikshavn.

9. maj.
Formiddag: Presseudtalelser, resolutioner, hilsener m.m. Opbrud inden frokost.

Pris for mødet: 300 d.kr. pr. døgn. Alle 3 døgn: 900 d.kr.
Overnatning i flersengsrum, morgenmad og middagsmad på vandrerhjemmet.
Frokost går vi i byen og spiser.
Ønsker nogen eneværelse, spørg Helga om det er muligt.
På vandrerhjemmet skal man selv medbringe linned og håndklæde. Dog kan det lejes.

Vi har søgt forskellige fonde om økonomisk tilskud.

Tilmelding senest 31. marts til Helga Berg, Sejbjerg 18, DK 7620 Lemvig.
Tlf. 0045 97 89 1691. E-post helga.berg@tele2adsl.dk

Irak-høring
den 30. marts 2004 Kl. 9-16

I Kirkesalen, Studiestræde 38, København.

Høring med deltagelse af Ole Espersen, Claus Haagen Jensen, Bengt-Åke Lundvall, Lone Lindholt, Peter Kemp og en repræsentant for Amnesty International.

Den krig mod Irak, som USA har igangsat og ledet og Danmark har deltaget i, er blevet stærkt kritiseret. Bush og Blair har problemer, men i Danmark synes Anders Fogh Rasmussen og Per Stig Møller at ryste kritikken af sig.

Vi finder det højst uheldigt at de alvorlige anklager mod vore politikere ikke får konsekvenser.

Vi finder det ligeledes højst uheldigt, hvis dette fører til en legitimering af at bryde internationale aftaler og konventioner.

At følge USA i andre "forebyggende" krige.

Folketinget holder nu en høring d. 24. marts, og programmet er lagt frem. Dette tyder på at væsentlige problemer ikke vil blive behandlet. Måske vil grundlaget for at vore politikere gik ind i krigen blive belyst, men den måde besættelsesmagten har opført sig på vil ikke.

Komiteen for en Irak-høring (Jan Birket-Smith, Annelise Ebbe, Toni Liversage, Susanne Thorbek, Knud Vilby, Tim Whyte) og Danmarks Fredsråd afholder derfor en høring d. 30. marts kl. 9,00-16,00.

Vi vil stille følgende spørgsmål:

1. Hvad er det legale grundlag for krigen mod og besættelsen af Irak?
Hvad siger folkeretten?
Har Danmark overtrådt folkeretten?
Hvilket beslutningsgrundlag forelå der for at gå ind i krigen?
Ved Ole Espersen, professor i folkeret og menneskerettigheder, Københavns Universitet

2. Er det foreneligt med folkeretten, at besættelsesmagten privatiserer Iraks økonomi?
Efter besættelsen af Irak har besættelsesmagten grundlæggende ændret Iraks økonomi bl.a. ved at tillade salg af den irakiske stats ejendom til private i ind- og udland. Er dette i overensstemmelse med folkeretten, herunder Haagkonventionen af 1907? Har Danmark i givet fald et medansvar for en evt. folkeretsovertrædelse som deltager i den USA - ledede koalition? Ved Claus Haagen Jensen, professor i offentlig ret og Bengt-Åke Lundvall, professor i økonomi, begge Aalborg Universitet.

3. Overtræder besættelsesmagten ved sin behandling af fanger i Irak Genève-konventionerne?
I lejre og fængsler i Irak sidder krigsfanger, kriminelle og "politiske fanger" blandt hinanden. Har krigsfangerne krav på løsladelse? Er det i overensstemmelse med folkeretten, at fangerne sidder på ubestemt tid og ofte uden at kende de anklager, der skal rejses mod dem?
Hvilke retskrav har fangerne: Krav på at blive stillet for en dommer? Krav på juridisk bistand? Krav på løsladelse?
Har offentligheden og pårørende krav på at vide, hvem der er fængslet /indsat i lejre og hvor de befinder sig?
Ved Dr. Kathleen Cavanaugh (Irland) eller Özlem Dalkiran (Tyrkiet) (begge Amnesty International ) Ikke bekræftet

4. Koalitionens kontrol med NGOer i Irak.
Et nyt direktiv udsteder retningslinier for, hvorledes NGO'er kan godkendes eller forbydes, som led i udviklingen af et nyt irakisk civilsamfund.
Koalitionen vil kontrollere den proces, der som led i en demokratisk udvikling skal stimulere folkelige og uafhængige organisationer. Har koalitionen ret til at styre og kontrollere en demokratisk udvikling og et frit civilsamfund, der ideelt skal vokse op nedefra? Hvad er Danmarks medansvar som medlem af koalitionen?
Ved Lone Lindholt, seniorforsker, Institut for menneskerettigheder.

5. Det etisk-politiske perspektiv.
Om politikernes ansvar for undermineringen af den internationale retsorden.
Om ansvaret for krigen i Irak som "forebyggende krig" og krig uden forudgående realistisk vurdering af følgerne.
Om ansvaret for mistænkeliggørelsen af FNs sikkerhedsråd, FNs våbeninspektører og den folkelige modstand mod en krig uden FN - mandat.
Ved Peter Kemp, professor i filosofi ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og leder af Center for Etik og Ret, København.

Ved høringen anvendes et kvarter efter hvert oplæg til spørgsmål fra Panelet, der består af Ole Espersen, Peter Kemp, Claus Haagen Jensen,

Dagen afsluttes med spørgsmål fra salen.

Vi er så langt fra de eneste der afholder Irak høringer/ tribunaler. Vor høring er led i en international kæde af høringer /tribunaler med sessioner i Hiroshima (depleted uran og cluster bomber), Bruxelles (hvilke motiver og interesser ligger bag angrebet på Irak), New York, Tyskland, og et afsluttende tribunal i Istanbul. England har holdt en juridisk høring og indklaget Tony Blair for ICC (Den internationale straffedomstol). Materiale herom kan tilsendes ved henvendelse pr. e-mail til sus.thorbek@get2net.dk.

Hvis du vil støtte høringen med dit/jeres gode navn så send os en mail.

Høringen støttes af Fredsfonden og 1. Maj Fonden. Vi mangler fortsat penge til annoncering og forhåbentlig rejser til en person fra Amnesty. Vi beder jer derfor om at indsætte 100 kr i Lån og Spar
Konto: Irak-høring
Kontonummer:0400-4012028291

Uddrag af artikel i Samvirke af Lasse Nørgaard:

Bhutans konge, den 48-årige Jigme Singye Wangchuk er højt elsket og respekteret for sine visioner og sine ideer til reformer.

I et interview med en vestlig avis sagde han: "Jeg bekymrer mig ikke så meget om mit lands bruttonational-produkt som om mitfolks bruttonational-lykke."

Kongen har for alvor åbnet den lille bjerg stat i Himalaya mod omverdenen efter mange års selvvalgt isolation, og han presser på for demokrati og kontrolleret udvikling. Men udviklingen skal ikke kun handle om økonomisk rigdom, men også om at gøre folk glade.

Kongens 700.000 undersåtter tog ideen om bruttonationallykke til sig og begyndte straks at definere, hvad det egentlig var for en størrelse. Man blev enige om 4 elementer:

- en social og økonomisk udvikling, der blandt andet skal sikre: at alle børn kan gå i skole, og at folk har adgang til rent vand og gode sundhedsklinikker.
- bevaring af Bhutans helt unikke miljø og natur.
- bevaring af landets særegne kultur.
- god regeringsførelse, altså en grundlov, der sikrer, at alle har indflydelse, og at alle er lige for loven.

Alt i alt en konge og en regering, som ser på helheden.

Bhutan har en miljøpolitik, der kunne tjene til eksempel for resten af verden. Der er næsten intet affald på gaderne og alle skoleelever bliver undervist i miljø mindst en måned om året Hver borger har kun ret til at fælde et træ om året og skal samtidig plante to nye, det uanset at næsten % aflandet er dækket af skov. En V. af Bhutan er udlagt til nationalpark.

Slanger i Paradis.

Bhutan ligger klemt inde mellem verdens to folkerigeste nationer, Indien og Kina. Det lille land har været nødt til at vælge en af de to som alliancepartner.

Valget er faldet på Indien, der i dag er Bhutans største donor og handelspartner, men det er der en pris for. Udenrigspolitik skal koordineres med Indien, og der er både indisk militær og paramilitær i landet. Officielt for at træne Bhutans egne soldater og for at bygge veje, men antallet af indiske soldater tyder på, at de også har andre gøremål.

Samtidig har Bhutan selv været udsat for international kritik for sin håndtering af en etnisk konflikt i slutningen af 80erne og begyndelsen af 90erne, der resulterede i, at 70.000 bhutanesere af nepalesisk afstamning måtte forlade landet, selvom de havde levet der i generationer. De har siden levet i flygtningelejre i Nepal.

Ny international rangliste?

I dag befinder Bhutan sig et sted mellem middelalder og MTV. Som led i at beskytte og bevare kulturen går næsten alle klædt i det nationale klædedragter.

Under den store asiatiske årtusindekonference i Seoul skulle alle lande præsentere deres visioner for fremtiden. Det skortede ikke på megastore udødelighedsprojekter eller højteknologiske effekter. Men der blev stille, da Bhutan præsenterede visionen om bruttonationallykken. Repræsentanten fra Singapore tog ordet og sagde, at det var den bedste præsentation af alle, og at det var vigtigt, at de alle huskede ikke at glemme noget så enkelt og oplagt som at gøre borgerne lykkelige.

Måske kommer der en dag en international liste, hvor alle lande bliver rangeret, ikke efter bruttonationalproduktet, men bruttonationallykken.

Kongen af Bhutan
eller Fogh Rasmussen.

Måske kunne vores egen statsminister lære af Bhutans konge.

Hvis man går på Internettet og ser under Folketingsdebatten 3.2.04, hvor der er spørgsmål til statsministeren vedr. Irak-krigen, kan man se, hvordan Fogh håndterer vores bruttonational-Iykke, som kunne være at have tillid til magthaverne.

Uanset hvad spørgsmålene fra S, SF og Enhedslisten går ud på, så svarer statsministeren i samme rille: - at "tingene er lagt åbent frem" blev sagt 9 gange, - at "grundlaget for beslutningen ikke var masseødelæggelses våben" blev sagt 12 gange, - at begrundelsen for krigen udelukkende var "at Saddam nægtede at.samarbejde med FN' s Sikkerhedsråd" blev sagt 24 gange.

Det sidste uanset, at ordet masseødelæggelsesvåben i beslutningsforslaget var anvendt 9 gange bare på de to første sider, og at Blair' s og Bush' begrundelse var masseødelæggelsesvåben.

Med hensyn til de åbne kilder, så har SF krævet 18 hemmelige Irak-rapporter fremlagt, støttet af Jan Trøjborg fra S.

En statsminister, som i løbet af l time i Folketinget er nødt til at klamre sig 24 gange til en begrundelse, som ikke holder vand, er hårdt trængt. Det er svært at beslutte sig for, om man skalle eller græde.

HØNS I MALAWI.

Ved at ringe til Folkekirkens Nødhjælp på 33 15 28 00 eller klikke ind på www.noedhiaelo.dk/kvllin!!:er kan man gratis få tilsendt hæftet "Høns i Malawi", der handler om konsekvenserne af, at Danmark i 2002 brat afbrød ulandsbistanden til Malawi, Eritrea og Zimbabwe.

Man kan desuden købe filmen "Høns i Malawi" for 50 kr.

Peter Lodberg, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, skriver i bladet "NØD": "Folkekirkens Nødhjælp har valgt at dokumentere effekterne afbesparelserne i håb om at vise en sammenhæng mellem ord og virkelighed og om at få omtalt besparelserne som det, de er: en omfordeling fra de fattige til de [rige]. "

BIKINI 50 ÅR EFTER.

Den 1. marts er det 50 år siden USA bragte historiens største brintbombe med kodenavnet Bravo til sprængning på Bikini. Det voldsomme radioaktive nedfald fik uoverskuelige følger. Bikinis fordrevne folk kæmper fortsat for at overleve.

Amerikanerne råbte Bravo, men fiskere og øboere begyndte at dø. (Information 1.3.04)

Thule som "fredens base"!

Aase Bak-Nielsen

Danske og grønlandske politikere har gennem de seneste mange måneder diskuteret, hvordan de bedst kan komme af sted med at sige ja til USA' s krav om udbygning af Thule-basen, selvom et flertal af grønlænderne er imod.

Der er stor frygt for, at et missilskjold vil øge usikkerheden i verden, da såvel Kina som Rusland mener, det i realiteten er rettet mod dem - og ikke bare mod "slyngelstaten" Nordkorea. Derfor vil følgen blive, at først Kina vil føle sig presset til at følge efter, dernæst Indien og så Pakistan - og oprustningskapløbet er sat i gang, selvom også amerikanske eksperter ikke ser nogen reel begrundelse.

"Der foregår en bevidst overdrivelse af truslerne, så nogle våbensystemer kan blive retfærdiggjort", siger lederen af forskningen i masseødelæggelsesvåben ved et institut i Washington.

Den "hobbyknivs-iværksatte" terror, som har opildnet amerikanerne til at genoptage stjemekrigsforberedelserne, kan jo ikke standses med rumraketter og missilskjold.

Den kan kun standses med indførelse af en anden verdensorden, der bygger på retfærdighed, ligeværd, gensidig respekt og menneskerettigheder.

Danmark har hovedansvaret for udenrigs- og sikkerhedspolitikken i Grønland, og selvom nogle af folketingspolitikerne deler frygten og usikkerheden angående følgerne af missilskjoldet, tør et flertal alligevel ikke sige nej til USA. Regeringen vil hellere holde sig gode venner med superstaten. Såvel Radikale som Dansk Folkeparti nedtoner betydningen, selvom både europæiske og amerikanske eksperter på området advarer stærkt mod det globale militær-diktatur, som USA stræber efter for at "dominere den rummæssige dimension af militære operationer for at beskytte amerikanske interesser og investeringer" (den amerikanske rumkommandos Vision for 2020).

At Thulebasen er stærkt udsat som bombemål i en konflikt i rummet, som samme rumkommando anser for uundgåelig, kurme høres ved en debat i Folketinget i april 2001, hvor en engelsk ekspert udtalte, at man i en konflikt "normalt først fjerner øjnene i et system".

Derfor burde man i Danmark tage alvorligt, at man med et ja til missilskjold påtager sig et stort medansvar for en optrapning af ufreden i verden. Som et lille land kan vi ikke forhindre stormagternes slagsmål, men vi kan som en suveræn stat sige nej til at medvirke gennem tilladelse til USA's udbygning af Thulebasen.

Det har nogle politikere i Grønland gjort, idet Selvstyrekommissionen har udarbejdet en rapport om Thule-basens fremtid. Mærkeligt nok har ingen i Danmark forholdt sig til den - heller ikke modstanderne af missilskjoldet - og endnu mærkeligere: landstyreformanden Hans Enoksen end ikke nævner den. Han er givet presset af de grønlandske politikere, der godt vil give USA lov til at udbygge basen, bare de betaler godt for det!

Rapporten er ellers nok værd at bemærke; for den foreslår, at Grønland skal påtage sig medansvar for verdensfreden ved at overlade Thule-basen til FN. Med sin unikke placering på jordkloden kan man fra basen overvåge, om de internationale nedrustningsplaner bliver overholdt. Thule er perfekt som international varslings- og satellitsporingsstation. Såvel øst som vest kan overvåges derfra.

Selvstyrekommissionen ser også store muligheder for basen som et forskningscenter, der kan drive rumforskning og arktisk forskning under FN-flag - altså i fredens tjeneste.

At det også vil være en god udvikling for den grønlandske befolkning, at der kan drives videregående forskning i hjemlandet - og altså en tilskyndelse til unge veluddannede grønlændere til at blive i Grønland, lægger kommissionen ikke skjul på, og det er da også en god sidegevinst.

Landstingsmedlem Johan Lund Olsen, viceborgmester i Qaanaaq, hvortil Thuleboerne blev tvangsforflyttet i 1953, og medlem af Selvstyre gruppen peger på, at FN's nedrustnings- og fredsforskningscenter i Geneve selv peger på Thule-basen som et oplagt sted til overvågning af verdens freden.

Derudover har Lund Olsen i samarbejde med de forflyttede Thuleboerne udarbejdet et forslag, der har to punkter:

1) Thuleboerne skal have deres muligheder for at kunne leve i deres gamle ornråde tilbage. Tidligere kunne de leve af deres jagt og fiskeri, men det har knebet meget efter de blev flyttet. Desværre har USA's luftbase forurenet det sårbare miljø i uoverskuelig grad. Det er beskæmmende for den danske regering, at kun et utilsigtet "læk" fra forsvarsministeriet til Greenpeace afslørede de mange giftige lossepladser på basens område. Både de grønlandske og de danske politikere må - trods Miljøstyrelsens løfte om selv at rydde op efter amerikanerne - hæve, at Thulebasen afleveres renset for al affald. Derefter må beboerne have støtte til at genopbygge deres livsgrundlag i Thule.

2) Området skal gøres til et attraktivt turistcenter. Dertil hæves først og fremmest, at flyvepladsen bliver civil, så charterfly får adgang. Der er mulighed for eventyrlige oplevelser af mange slags, og med den rette ledelse kan det foregå på en måde, der ikke belaster det skrøbelige miljø.

Som et forskniIlgscenter, observationscenter og turistcenter kan Thuleområdet blive et betydningsfuldt led i udviklingen for Grønland, så det kan blive fri for den "kolonistatus", som - trods hjemmestyre i 25 år - stadig hænger ved med store tilskud fra Danmark.

Der er selvfølgelig den lille "hage" ved det, at Danmark skal opsige aftalen med USA fra 1951 om amerikansk brug af Thule, men i betragtning af at USA selv så ofte ensidigt har opsagt aftaler, skulle det vel ikke være så svært for Danmark for en gang skyld at gøre det samme?

Desværre har det set ud til, at de førende politikere såvel i Danmark som i Grønland hellere på kort sigt vil være skødehunde for USA end på langt sigt være selvstændige foregangsmænd for verdensfreden og for en sund udvikling for den grønlandske befolkning.

Måske kan de seneste ugers afsløringer og intense debat om virkeligheden bag både missilskjold og miljøet på Thulebasen ændre sagerne og give politikerne mod til at stille de rimelige krav, selvom det er til verdens eneste supermagt.

Retten må gå forud for magten.

(Ovenstående oplysninger bygger på artikler dels fra dagbladet Information 25/4. - 5/5. 03 og dels fra den grønlandske avis, Sermitsiak, 25/4. 03)

Sidste nyt om Thulebasen

"Grønland vil under ingen omstændigheder - heller ikke mod betaling - tillade, at Thule Air Base kommer til at spille en rolle i USA 's planer om et nyt raketforsvar, det såkaldte NMD-raketskjold ".

Således udtalte det grønlandske venstreorienterede parti, lA (Inuit Fællesskab) sig i 1999, da de amerikanske planer for Thule blev kendt.

lA er ved de seneste valg gået meget frem i vælgertilslutning netop på grund af modstanden mod raketskjoldet. Efter sidste valg er lA i regering sammen med Siumut (Socialdemokrater) men Siumut har stadig flertal i regeringen og ligesom den danske regering modsætter de sig ikke USA's ønsker, blot prøver de på at fa så stor økonomisk kompensation som muligt.

Udtalelsen fra 1999 er nu trukket frem igen i den grønlandske avis, Sermitsiak 20/2.04, og avisen udtrykker forventning om, at det skal lykkes for dem at forhindre det forhadte missilskjold.

Årsagen dertil er, at nu har både Canada og Norge tilbudt USA at give plads til missilskjoldet! Det er grove løjer, synes jeg nok - frivilligt!

Verden bliver jo ikke mere sikker af, at Nordnorge og Canada bliver første bombemål i stedet for Thule, men at modstanderne i Grønland fryder sig, er der ikke noget at sige til.

En anden årsag til, at de måske kan slippe, er at USA stadig siger nej til det store erstatningskrav, som Hjemmestyret fastholder. USA frygter, at hvis de giver efter her, så vil andre lande, som også rummer USAvåbeninstallationer, måske finde på at hæve deres økonomiske krav.

Det anføres, at et nej til missilskjoldet vil koste mange arbejdspladser og 100 mio kr. i mistede skatteindtægter. Det er godt at møde et folk, som sætter demokrati og selvråderet over penge og leflen for de store. Godt, at nogen tør sige stormagten imod. Det turde grønlænderne også, da de efter at have faet hjemmestyre stemte Grønland ud af EF.

Nu må lA så arbejde for - skriver avisen - at USA forlader Thule i den stand, som de i sin tid overtog stedet!

Et rimeligt krav, som enhver grønlandsk og dansk regel1ng bør støtte fuldt ud.