Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 4, 2004

Det kan nås endnu!!!

Tilmelding til Kv.f.F. landsmøde - NKF årsmøde i Frederikshavn 6.-9. Maj 2004.

Jeg vil gerne deltage i mødet.

Navn ____________________________

Adresse ___________________________

Tlf.

e-mail

Jeg ankommer ___dag kl. ___

Jeg rejser ___dag kl.___

Fristen for tilmelding er ganske vist overskredet, men Helga har forhørt på vandrerhjemmet og fået at vide, at der sandsynligvis stadig vil være plads på sovesalen. Det betyder, at det kan nås endnu at tilmelde sig. Ring eller skriv til Helga Berg, Sejbjerg 18, 7620 Lemvig. Tlf. 97 891691. E-mail: helga.berg@tele2adsl.dk.

Vi håber at se rigtig mange både fra Danmark og de andre nordiske lande.

På gensyn

Kvinder for Fred i Danmark

LANDSMØDE i KVINDER FOR FRED
sammen med
ÅRSMØDE i NORDISKE
KVINDERS FREDSNETVÆRK

på Frederikshavn Vandrerhjem, Danhostel, Buhlsvej 6, Frederikshavn.

Torsdag d. 6. maj - søndag d. 9. Maj, 2004.

Dagsorden:
6. maj.
Vi mødes på vandrerhjemmet efter k1. 16, tjekker ind og rar mad k1.l8.30.
Derefter begynder vi på mødets vigtigste funktion: Siden sidst og Hvad nu? - Hver af os har ordet. Film og Aftentur.

7. maj.
Formiddag: Beretninger fra Human Rights March ved Birgit Arrenakke og Bodil Honoré, der begge deltog i marchen.
Kl. 14: Marina Jakobsen, lektor på RUC og phd i filosofi, "Nødvendigheden af systematisk freds pædagogik" .
Aften: Film og mere om Human Rights March.

8. maj.
Kl. 10: Annelise Ebbe, forkvinde for Kvindernes inter­nationale Liga samt for Danmarks Fredsråd: "Krig og handel med kvinder".
Krige og konflikter genererer prostitution og handel med mennesker. Hvordan er den nærmere sammenhæng, og hvad kan vi gøre for at arbejde imod denne omsiggribende kriminelle trafik?
Hvad siger de internationale konventioner og resolutioner? Hvad er dansk/nordisk lovgivning og praksis?

Eftermiddag: Opsamling på Siden sidst og Hvad nu?
Årsmøde i Netværket og i Kvinder for Fred DK.
Aften: Manifestation i byen Frederikshavn.

9. maj.
Formiddag: Presseudtalelser, resolutioner, hilsener m.m. Opbrud inden frokost.

Pris for mødet: 300 d.kr. pr. døgn. Alle 3 døgn: 900 d.kr.
Overnatning i flersengs-rum, morgenmad og middagsmad på vandrerhjemmet.
Frokost går vi i byen og spiser.
Ønsker nogen eneværelse, spørg Helga om det er muligt.
På vandrerhjemmet skal man selv medbringe linned og håndklæde. Kan lejes: 45 kr.

Vi har søgt forskellige fonde om økonomisk tilskud.
Tilmelding til Helga Berg, Sejbjerg 18, DK 7620 Lemvig.
Tlf. 0045 97 89 1691. E-post helga.berg@tele2adsl.dk

Ligegyldigheden er den største trussel mod freden

Elie Wiesel, der fik Nobels Fredspris i 1986, fortæller følgende historie:

En retfærdig mand bestemte sig for at redde den syndigste af alle byer. Han drog derhen, ung og energisk, livskraftig, selvopofrende og bestemt. Han gik gade op og gade ned, fra skole til skole, fra markedsplads til markedsplads og bøn­faldt folk om at forbedre sig og ikke overgive sig til lige­gyldigheden.

I begyndelsen lyttede folk til ham, fordi det morede dem. Men efter en tid lyttede de ikke mere. Mange år senere standsede en ung mand ham på gaden og sagde:

- Stakkels fremmede, hvorfor går du her og råber? Ser du ikke, det er nytteløst?

- Jo, jeg ved det, svarede manden.

- Men hvorfor fortsætter du så da med at råbe?

Det skal jeg fortælle dig, sagde manden. I begyndelsen troede jeg, at bare jeg råbte højt nok, så kunne jeg få dem til at forandre sig. Efter al den tid ved jeg, at jeg aldrig vil klare det. Når jeg alligevel fortsætter med at råbe - højere og højere - så er det fordi jeg ikke vil, at de skal forandre mig'

HØNS I MALAWI

Takket være ildsjæle over hele landet er der nu kommet gang i en indsamling til fordel for de 545 fattige kvinder i Malawi, som havde deltaget i et dansk hønseprojekt. (omtalt i forrige nr.) Da Danida trak sig ud i 2002 forsvandt kvindernes mulighed for at sælge æg, men gælden havde de stadig.

I Horsens blev Bjarne Dalgaard Jensen så oprørt over det danske svigt, at han omgående satte gang i en indsamling, da han så indslaget om kvinderne i tv. Her er der indsamlet 83.000 kr. ind, godt hjulpet af politikere. Eleverne på Fåborg efterskole har også startet en indsamling.

Allerede i november sidste år betalte Folkekirkens Nød­hjælp restgælden fra hønseprojektet, men kvinderne er fortsat fattigere, end de var da de lod sig hverve af Danida, fordi de har brugt et års høstudbytte på at betale af på deres gæld, og flere har solgt husdyr for at betale.

Den samlede u-Iandsbistand er på 50 milliarder dollar.

Siden 2002 er USA's militærbudget steget med det samme beløb.

VI ER ALLE MED MADRID.

Under derme overskrift skriver Mads Qvortrup, MA og Ph.D. på Oxford Universitet, i Information 18.3.2004:

"Vi er alle med Madrid. De (terroristerne) har - om ikke dræbt - så såret hele menneskeheden.

Nogle vil se denne tragedie som endnu et argument for at gengælde ondt med ondt.

At forstærke den såkaldte "krig imod terror". Sådan tænker George Bush, Anders Fogh, Tony Blair og den nu afgåede spanske, konservative regering. øje for øje. Tand for tand.

Det er prisværdigt for folkestyret, at det spanske folk viste sig klogere end hårdhjertede statsledere. For valgsejren for det spanske socialistparti i søndagens valg var ikke kun et opgør med en regering, som angiveligt løj om tragedien, og som prøvede at score politiske point på islamisternes umenneskelige ugerning.

En talsmand for den afgåede spanske regering har sagt, at valgresultatet er en sejr for Osama bin Laden, og at "for første gang nogensinde har en terrorgruppe direkte påvirket resultatet af et demokratisk valg". Det er et synspunkt.

En anden "mere klarsynet" konklusion er, at det spanske folk (eller et flertal af dem) dømte, at deres regerings strategi var forkert."

Det er i grunden ikke så dumt at tro godt om menneskene. Det er ikke alene smukt, hvad man plejer at indrømme, men det vidner til og med om en del visdom.

''Menneskene er heldigvis udstyret med den nødvendige fortrængningsmekanisme, som sætter os i stand til at skubbe alle de ulykker til side, som vi dagligt præsenteres for. Uden den evne ville vi ikke være i stand til at overleve i verden, som den er indrettet." Netop - uden den evne ville vi være nødt til at indrette verden, så vi kunne leve i den.

Dansk våbeneksport til USA

Klip fra artikel i Nord. St. skrevet af
Journalist Flemming Junker 3/4. 04.

AALBORG: Det nordjyske teknologiselskab AM3D A/S kom i går meget nærmere en kontrakt, der nemt kan vise sig at være et tre-cifret millionbeløb værd.

Det skete i form af underskrifter på en hensigtserklæring om at verdens hidtil største militære projekt - det ameri­kanske jagerfly F3 5 Joint Strike Fighter - skal have leveret lyd;udstyr fra Terma A/S i Lysttup ved Århus.

Det specielle ved dette lydudstyr er tredimensionel lyd, som kommer fra AM3D i Aalborg. Firmaet er ejet af AM Production A/S - et selskab under NORDJYSKE Holding-koncernen - samt fire forskere med professor Henrik Møller fra Aalborg Universitet i spidsen.

- Det helt afgørende ved hensigtserklæringen er, at alle vores konkurrenter er ude af billedet, fastslår adm. direktør Sven Vestergaard fra AM3D.

Han oplyser, at det nu alene er Tenna og AM3D, som Northrop Grumman Corporation arbejder sammen med om udvikling af lyd systemet iJoint Strike Fighterflyene. Northrop Grumman har kontrakt med Lockheed Martin, der skal bygge flyet.

- Aftalen om alene at arbejde med vores lyd i det store fly­projekt er uvurderlig for Vores selskab og en bekræftelse på, at vi har verdens bedste produkt.

- Selvfølgelig er der altid politisk usikkerhed omkring store projekter, men efter vores opfattelse er der en meget høj sikkerhed for, at vi får opgaven, og at den endelige kontrakt underskrives allerede i år, siger Sven Vestergaard.

Ikke kun militær

Han er overbevist om, at 3D-lyd efterhånden vil blive en fast bestanddel af alle militære kommunikationssystemer. Fra piloten i jagerflyet til kampvognsføreren og landsoldaten.

Ved hjælp af firmaets lydsystern kan man med to højtalere eller et sæt hovedtelefoner opleve lyden i alle dimensioner, akkurat som i det virkelige liv:

- Blot er det i vores system computerskabt. For jagerpiloten betyder det, at han f.eks. kan lytte sig til, hvor et missil kommer fra. Det reducerer hans reaktionstid med flere sekunder, hvilket kan betyde liv eller død, påpeger Sven Vestergaard, som også nævner andre og mere fredelige anvendelsesmuligheder.

MEN

er det da ikke forbudt for dan­ske virksomheder at eksportere våben til lande i krig?

KRITISK SITUATION FOR MEN­NESKERETTIGHEDERNE I IRAK.

Amnesty-rapport udsendt 18. marts 2004. Heri står bl.a.: "Det seneste år er snesevis af ubevæbnede irakere blevet dræbt afkoalitionsstyrkernes voldsomme eller unødvendige hrug af skydevåben ved offentlige demonstrationer, kontrol­poster eller husundersøgelser. Tusinder er blevet arresteret under barske forhold, mange har været udsat for tortur og nogle er døde under forvaring.

Ingen amerikansk soldat er blevet retsforfulgt for ulovligt drab af civile irakere. En ordre, udstedt af de USA-styrede myndigheder i Bagdad, forbyder de irakiske domstole at gennemføre høringssager mod soldater og officielt udsendte fra udlandet. Det betyder reelt, at bl.a. de amerikanske tropper opererer uden risiko for at blive straffet for over­greb." Yderligere oplysninger: Pressechef Stig Nielsen, Amnesty International, tlf 33 45 65 65.

VOLDENS MANIFESTATION.

Uddrag af leder i Information I 3- I 4. 3. 2004:

"Hver dag dør der mennesker i verden. Hver dag dør børn den langsomme sultedød, og hver dag dræbes civile i krige og borgerkrig verden rundt. Aids og andre sygdomme kræ­ver mange gange flere ofre end terrorismen, fortæller al­verdens statistikker os".

"Terroristerne dræber for at vise, at de kan. Den afvejning mellem mål og midler, mellem angrebet og den forventelige politiske og folkelige reaktion, der tidligere har fået organi­sationer som ETA til at "begrænse" sine drab på tilfældige civile, er borte. Eskaleringen er en realitet, og man kan være forvisset om, at hvis de moderne terrorbevægelser ser muligheden for at slå til med nukleare, biologiske eller kemiske våben, vil de heller ikke vige tilbage for det.

Derfor giver det sin egen absurde mening, at Grækenland nu officielt har anmodet NATO om at bistå med be­skyttelsen af de Olympiske Lege:'

Styr på atomsprængninger

To kilometer rør og fem hektar jord er der gået til den seneste målestation, som Danmarks Meteorologiske Institut driver. Målestationen, som er gravet ned i Qaanaaq nord for Thule i Grønland, skal indgå i et verdensomspændende net af målestationer, som kan afsløre atomprøvesprængninger.

Stationen kun 1.383 km fra Nordpolen er den 18. af i alt 60 infralydsmålestationer, der indgår i et netværk med 321 målestationer. FN's kommission for overholdelse af det alt­omfattende forbud mod atomprøvesprængninger (CTBTO) har betalt for opførelsen, der har stået på i fire år. DMI skal stå for driften for CTBTO's regning.
(Ritzau)

Det demokratiske mot-eksemplet - eller den gang Colombia lærte verden demokrati

Et afsnit af en tale, holdt af Dag Seierstad på Nordisk Folkerigsdag, aug. 2003. Klippet fra Frit Norden, 2003, 3.

Hvordan kan halvannet hundre land fatte vedtak slik at de store og mektige ikke overkjører de små ob svake?

Dette er et grunnspørsmål i diskusjonen om hvordan en kan organisere verdenssamfunnet demokratisk – eller for ikke å ta i alt for hardt: slik at noen minstemål av demokrati er oppfylt. De fleste vil erkjenne at WTO er et vrengebilde på internasjonalt demokrati. Men internasjonale forhandlinger kan foregå helt annerledes – også med dagens maktforhold mellom rike og fattige land.

Det viste en miljøvernminister fra Colombia i januar 2000.

Det skjedde under forhandlinger som var like viktige, like vanskelige og der uenigheten var like stor som i WTO. For­skjellen var at forhandlingene ble organisert helt anner­ledes – med en fast vilje til at alle land skulle delta mest mulig på like fot og med samme mulighet til å ha oversikt over hva som foregikk under forhandlingene.

Dette oppsiktsvekkende demokratiske moteksemplet fant sted i sluttfasen av forhandlingene om den såkalte ”bio­trygghetsprotokollen”. Denne FN-protokollen handler blant annet om hvordan internasjonal handel med genprodukter (frø, planter, fôr og mat) skal foregå.

Forhandlingene starta i 1996 og varte i fire år. Utgangspunktet var vanskeligst mulig. USA sto steilt på at det skulle være full frihandel med alle slags genmodifiserte produkter. For å sikre slik frihandel skulle det ikke være noen som helst krav om at genprodukter skal merkes.

Motsetningene var store – så store at forhandlingene kunne ha brutt sammen. Men så overtok Colombias miljøvern­minister, Juan Mayr Maldonado, som forhandlingsleder. Han overtok i februar 1999 og fikk på plass et helt nytt forhandlingsopplegg. Som det sies i årsrapporten fra UNDP (FNs utviklingsorganisasjon) for 2001: ”Med en kombinasjon av åpne, innovative metoder og en aktiv, upartisk for­handlingsleder kunne en av de mest omstridte forhand­lingene i internasjonal rett føres fram til en lykkelig slutt.”

Statene ble gruppert – ikke etter verdensdel eller inntekt – men etter interesser og standpunkter.

Deretter valgte gruppene talspersoner som møtte til forhandlinger på vegne av gruppene sine. Store grupper hadde flere talspersoner enn små grupper. Siden de fleste u-land sto sammen i ei gruppe, hadde de mange tals­personer i forhandlingene. U-land med andre oppfatninger slutta seg til andre grupper.

Men det viktigste var at forhandlingene mellom talspersonene ikke foregikk bak lukkede dører. Alle statene kunne ha observatører i det rommet der for­handlingene foregikk. Alle kunne derfor selv høre hva som ble sagt. Ingen var prisgitt hvordan gruppas talsperson valgte å rapportere tilbake.

Delegasjonene fra de frivillige organisasjonene og for andre internasjonale organisasjoner enn FN, kunne følge for­handlingene direkte på storskjerm i et nabolokale. På det avsluttende møtet i Montreal i januar 2000 slapp de inn i selve møterommet.

Som UNDP-rapporten konkluderer: Denne framgangsmåten gjorde det mulig å balansere mot hverandre tre hensyn som ofte står i motsetning til hverandre:

- å la alle land delta i forhandlingene,

- å holde de stramme tidsrammene som slike forhandlinger nødvendigvis må ha,

- og å sikre innsyn og åpenhet slik at alle delegasjonene visste hva som foregikk.

Resultatet av forhandlingene ble også oppsiktsvekkende: Import av genvarer kan det enkelte land regulere etter egen nasjonal lovgivning – og lovgivningen kan legge føre-var-prinsippet til grunn. USA ble til slutt helt isolert – og hadde støtte fra sju land med 126 land mot seg. Norge spilte en avgjørende rolle for å få til dette flertallet. Men det er en annen historie.

FREDSMÆGLERE.

Uddrag af Augustus Earie's dagbog: Narrative af a Residence in New Zeeland, 1827,

"Selvom jeg på grund af min stadig bedre sprogfærdighed var i stand til at føre længere samtaler, så kunne jeg ikke afdække, at new zeelænderne havde nogen fælles form for regering, Så vidt jeg kunne se, var der ingen offentlige institutioner eller andre funktioner, som blev anvendt af folket. Hver høvding så ud til at besidde absolut magt over sine egne slaver, og der endte hans autoritet. Rigdom gjorde ham frygtet af hans fjender, men den gav ham ingen indflydelse på hans venner.

Enhver fornærmelse, som en klan udsættes for, bliver øjeblikkelig fulgt op af gengældelse fra den krænkede part, og hvis stammen er for svag til at kæmpe mod krænkeren, så søger den hjælp hos en anden stamme, Men hvis krænkelsen er af meget alvorlig art, og den rammer adskillige familier, så indkalder man til et høvdingemøde. De samles i deres forter, og efter en diskussion træffer de beslutning om en fredelig ordning eller om en ud­ryddelseskrig. På denne måde ødelægger disse vildførte væsener hele tiden hinanden på grund af indbildte krænkelser.

Jeg blev bekendt med nogle få ærværdige mænd af virkelig ædel og rosværdig karakter; mennesker som ville hædre enhver tidsalder, ethvert land og enhver religion. De havde tilbragt hele deres liv med at rejse fra den ene høvdings boplads til den næste i forsøg på at genoprette fred mellem dem, der er ved at kaste deres klan ud i krigens rædsler. Jeg har ofte mødt disse menneskekærlige mænd på vej gennem landet på deres fredsstiftende missioner. To gange under mit ophold har de haft held til at forhindre blods­udgydelser.

Skønt new zeelænderne er så glade for krig og har en meget krigerisk opførsel, så betragter man alligevel disse fredsstiftere med den største respekt, selvom de ikke besidder noget helligt embede. Faktisk findes der ikke noget præsteskab blandt disse indfødte."

Hvis jeg skal acceptere voldsløsninger i film, skal jeg også anerkende vold i hverdagen. Og det gør jeg ikke.

Dette nr. er redigeret af AalborglNibe. Næste nr. redigeres af Vesterbro. Stof dertil bedes indsendt senest 3. maj til Anita Petersen.

CITATER FRA MICHAEL MOORE: "Dude, where's my Country"

Side 101: "Saddam bør fjernes sammen med hans regime." (skrev Wolfowitz, William Kristol, Rumsfeld og Perle fra Tænketanken, The project for a New American CentuIy (PNAC) i et åbent brev til Clinton 26.1.1998.) Side 116: Vi har brug for beskyttelse mod vore egne millionærer, selskabsterrorister, dem, som snupper vore pensioner, ødelægger miljøet, forøder uerstattelige fossile ressourcer i profittens navn, nægter os vor ret til et almindeligt sundhedssystem, og tager folks job, når det passer dem. Hvad kalder du en 19% forøgelse af de hjemløses og de sultnes tal fra 2001 til 2002? Er det ikke terroristiske handlinger? Koster de ikke menneskeliv? Er det ikke alt sammen en del af en kalkuleret plan til at påføre de fattige og de arbejdende fattige smerte, bare for at nogle få rige mænd kan blive endnu rigere?

Side 154: Den eneste reelle værdi, dit liv har for de rige, er, at de har brug for din stemme på valgdagen for at få de politikere, de har betalt for, valgt. Det kan de ikke selv gøre. Vi har det her forbandede system, der tillader, at landet styres af folkets vilje. Det er en dårlig handel for de rige, for de udgør kun 1 % af "folket".

Man kan ikke gennemføre skattelettelser for de rige, når de rige ikke har stemmer nok til at gennemføre dem. Det er derfor, de rige hader demokratiet. Det sætter dem i den absolut ufordelagtige position at være den mindste af minoriteterne.

Derfor skal de på en eller anden måde narre og købe over 50% af befolkningen for at få det flertal, de har brug for til at "køre forretningen". Og det er ikke let.

Men man har set det gjort. Man kan få medierne til at gentage ens udsagn, som om de var sande, og sikre, at der næsten ikke stilles spørgsmål. Det er en af metoderne.

En anden er at skræmme folk. Det virker godt. Det samme gør religion.

Det værste ved krig er, at den gør os ligesom de mennesker, vi bekæmper.

(Aldons Huxley)

Menneskenes kamp mod magten er hukommelsens kamp mod glemslen".

(Ib Michael: Kilroy s. 57)

Tragedien var ikke, at en mand havde mod til at være ond, men at millioner ikke havde mod til at være gode.

(John Fowles)