Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 2004

Referat fra landsmøde i Kvinder for Fred og Årsmøde i Nordiske kvinders Fredsnetværk 6. - 9. maj 2004 i Frede­rikshavn

6. maj: Efter indtjekning og aftensmad gik vi i gang.

Birgit og Bodil fortalte fra deres 3 ugers deltagelse Human Rights March. Selvom vi har haft lejlighed til at læse om marchen i de sidste numre af Køkkenrullen, var det en utrolig rystende oplevelse at få det fortalt og se deres billeder fra marchen. Det er ufatteligt at den vestlige verden kan lade disse uhyrligheder ske.

At protestbreve kan betale sig gav Birgit et dejligt eksempel på. Hun havde skrevet til Borgmesteren i Jerusalem om de israelske bo­sættelser og fået svar og igen - svaret på borgmesterens brev - se side 12 i Køkkenrullen.

7. maj: Formiddagen blev brugt til et besøg i Frederikshavns multietniske Center. Lisa, som arbejder i Centret, bød velkommen og viste rundt. Saba som er flygtning fra Irak fortalte om sit liv - dels fra Irak og dels fra Danmark. Saba og hendes mand har været i Danmark i 4 år, og deres største ønske er at komme tilbage til Irak, hvor de havde måttet efterlade deres børn, da de måtte flygte fra Saddams regime.

Marina Jakobsen, lektor på RUC og phd i filosofi fortalte om eftermiddagen om "Nødvendigheden af systematisk fredspædagogik". Umiddelbart lyder det jo tungt, men Marina var i stand til at gøre emnet utroligt "nede på jorden" på trods af en akademisk indfaldsvinkel. Det er meget vigtigt, at vi også kan teorierne, når vi giver os ud i debatterne om, hvorfor vi bliver ved med at arbejde i fredsbevægelsen. Marina henviste bl.a. til brevvekslingen mellem Freud og Einstein om krig og fred. (Læs også Einsteins bog Hvorfor krig?) Korte notater fra Marinas foredrag: "Krigen er udtryk for det laveste instinkt. Vejen til fred skabes af uddannelse. Det rationelle kan betale sig, etik er rationelt. Krig er tegn på det etiske sammenbrud".

At krigen i Irak i høj grad skyldes olieressourcerne er vi ikke i tvivl om. Den næste ressource, USA vil kæmpe om, er vand. 50 % USA's vand er forurenet. Det næste angreb USA vil sætte ind vil højst sandsynligt blive Amazonas og deres vandressourcer.

Arne Hansen optog Marinas foredrag, der bliver sendt i Frederikshavn lokal radio.

Om aftenen fortalte Trine Eklund fra Norge, som også har været med på Human Rights March om de projekter, der nu er i gang. Bl.a. at få FN til at arrangere en kvindekonference med focus på Israel Palæstina konflikten. At sponsorere en ung kvinde, så hun kan få sin uddannelse. Det koster 1000 dollars pr. år, og håbet er, at en klub eller forening vil gå sammen og dermed gøre projektet realistisk. Man kan skrive til Rima Tarazi på e-mail: rimatarzi@hotmail.com

Rima taler godt engelsk.

Udover at være Kvinder for Freds landsmøde var mødet også Arsmøde i Nordiske Kvinders Fredsnetværk. På grund af den ringe tilslutning er det tvivlsomt om Fredsnetværket vil fortsætte.

8. maj. Formiddagen blev brugt på Kvinder for Freds Landsmøde.

Regnskabet blev godkendt, men vores økonomi er meget, meget dårlig. Faktisk har vi ingen penge, så det er et spørgsmål om penge/tid før vi må nedlægge os selv.

Der var enighed om, at Køkkenrullen er det der holder Kvinder for Fred sammen, så derfor også en meget kraftig opfordring til at give et støttebeløb.

Vores ringe økonomi skyldes at regeringen ved sidste finansforlig tog portostøtten fra blade som vores. Vi har søgt om at få tilskud fra bibliotekspuljen, men har ikke fået svar endnu.

Vi vil undersøge, om vi på nogen måde kan minimere udgifterne til bladet.

På trods af den dårlige økonomi var vi optimistiske. Vi laver kun 8 nr. i år og vedtog redaktioner som følger:

Nr. 5 og 6 i 2004 Vesterbro

Nr. 7 og 8 i 2004 Holstebro

Nr. 1 og 2 i 2005 Aarhus

Nr. 3 og 4 i 2005 Aalborg

I 2005 har vi 25 års jubilæum. Årsmødet holdes 28. og 29. maj hos Birgit Arrenakke (overnatning på vandrerhjem). Jyderne står for arrangementet, men allerede nu kan det afsløres, at der bliver nostalgi på programmet.

Helga efterlyste en opdateret hjemmeside. Grete og Anita vil prøve at få nogle kurser, så vi kan få egne "web-mastere". Er der nogen der allerede kan det, så ring 33 31 1749.

Birgit fortalte om Ulla Røder. I næste nummer af Køkkenrullen kommer der mere.

En stor opfordring til alle: Skriv til Danmarks Radio om at bringe afsnittet med Ulla Røder i serien Magtens billeder. (Det er efterfølgende sket.

Udsendelsen blev vist onsdag 2. juni på DR1 kl. 20.00) Det samme gælder Stig Dalagers film Mørke og forsoning.

Se Birgit Horns forslag til brev på side 7. Grete udarbejder resolution til aviserne, som du kan læse på side 5.

Om eftermiddagen fortalte Annelise Ebbe, forkvinde i Kvindernes internationale Liga samt for Danmarks Fredsråd, om krig og handel med kvinder. Igen fik vi et foredrag med en masse utrolige nyttige oplysninger, og der var tid til at diskutere, så man fik sine tvivl be- eller afkræftet. Et par korte bemærkninger fra Annelises foredrag: "Overalt i konfliktområderne stiger voldtægterne med eksplosiv hast.

Krig og soldater genererer prostitution og bordeller. På verdensplan er der tale om milliardhandel (i dollars) med kvinder".

Om denne handel er der 31.10.2003 vedtaget en resolution i FNs Sikkerhedsråd (resolution 1325). Du kan få den ved at ringe til Udenrigsministeriet tlf. 33 92 00 00. Husk at sige, du vil have den på dansk.

Så kunne vi ikke rumme mere, så fra referenten skal lyde en stor tak til arrangørerne for et utroligt udbytterigt landsmøde. Anita

Udtalelse fra Kvinder for Freds landsmøde.

KAMPEN MELLEM DEMOKRATI OG DIKTATUR

Det bliver mere og mere pinligt, at være vidne til den danske regerings fortvivisde krumspring for at holde sig inde i varmen hos præsident Bush og hans rådgivere - og samtidig forsøge at lægge afstand til det, der foregår i Irak.

Alle løgnene om Saddam Husseins masseødelæggelsesvåben, trusler mod verdensfreden og støtte til terrorgrupper er afsløret. Og diktatoren er væltet og taget til fangel Hvad skulle så forhindre USA og dets allierede - her iblandt Danmark - i at trække sig tilbage i god ro og orden?

Man vil indføre demokrati i Irak - siges der! Hvilket demokrati?

USA har demonstreret, at demokrati kan være lige så modbydeligt, undertrykkende, retsløst og brutalt, som et diktatur

Et år efter, at Bush har erklæret krigen for afsluttet, har besættelsen udviklet sig til en katastrofe - først og fremmest for det irakiske folk - men også for folkeretten, demokratiet, de såkaldte demokratiske lederes troværdighed samt for de krigsførende landes etik og værdighed.

Præsident Bush og Donald Rumsfeld var bestyrtede over de amerikanske fangevogteres afsløring af den grusomme tortur, der foregår i fængslerne i Irak. - Var det afsløringen eller torturen, de var mest chokerede over? Det vil retssagerne mod nogle af fangevogterne måske afsløre. - Men de har nu forbud mod at medbringe mobiltelefoner/kameraer i fængslerne!

Hvis man ved, hvad der foregår i Irak og ikke ændrer politik, er man også ansvarlig, siger FN"s tidligere humanitære koordinator i Irak, Hans-Christof von Sponek. Han trak sig fra sit job som koordinator, fordi FN"s sanktioner bLa. var skyld i, at omkring 500.000 irakiske børn døde af sult og sygdom.

De fleste irakere har det værre nu end under Sad dam. Manglen på rent vand, mad, elektricitet, medicin, hospitalsudstyr - og sikkerhed - er katastrofal.

Et stort flertal ønsker besættelsesmagten ud af landet. De har mistillid til den amerikanskvenlige, midlertidige regering. De er ikke trygge ved FN, fordi Sikkerhedsrådet tidligere har vist sig, at være et instrument, som kan misbruges i Vestens interesse. De vil selv vælge deres regering, de vil selv styre deres land - og de vil have magten over deres egne oliekilder!

Præsident Bush og statsminister Anders Fog Rasmussen har lovet irakerne fuld suverænitet!

Vi håber, de holder, hvad de lover - men vi er desværre lidt skeptiske!

Alle afsløringerne i forbindelse med afklaring af grundlaget for invasionen peger på, at krigen mod Irak blot er et skridt på vejen for USA"s plan om at få kontrol over olieressourcerne og få opbygget militærbaser i området, så USA kan beskytte Israel og holde Kina i skak. De næste limde påBushregeringens liste over "slyngelstater" - er formentlig Iran og Syrien, som har fået alvorlige advarsler af USA, fordi det menes, at landene har masseødelæggelsesvåben eller støtter terrorisme. (Er der noget, som lyder bekendt?)

Kan man kalde et land som USA demokratisk, når dets regering ser stort på FN og det internationale retssystem?

Har det, der kaldes krig mod terrorisme ikke medført, at menneskerettigheder krænkes under det påskud, at de skal forsvares?

Når magt bliver ret, bliver demokrati og menneskerettigheder ofret.

Dette ses meget tydeligt i konflikten mellem Israel og Palæstina Den israelske regerings undertrykkelse, overgreb, ydmygelse og drab på civile palæstinensere er eskaleret siden krigen mod terrorisme blev indledt.

Og med accept og økonomisk støtte fra USA opfører israelerne nu en mur på det palæstinensiske territorium - rundt om de ulovlige bosættelser og med en bred sikkerhedszone omkring, så Vestbredden bliver delt i snesevis af små områder og en palæstinensisk stat derfor LImuliggjort.

FN' s generalforsamling har fordømt muren og krævet den fjernet. 144 lande stemte for og kun 4 - bl.a. USA - stemte imod.

Israel bygger videre på muren, så en levedygtig palæstinensisk stataldrig kan blive en realitet

Både USA og Israel regnes for demokratiske lande'

Mon ikke den danske regering skulle tage op til overvejelse, om USA er den rette koalitionspartner?

Vi vil opfordre regeringen til hurtigst muligt, at trække de danske soldater hjem fra Irak, før Bush-regeringen får trukket Danmark endnu længere ned i hængedyndet i Mellemøsten.

På vegne af Kvinder for Fred,

Grete Møller
Bådsmandsvej 13,
2660 Brøndby strand

FORUDSIGELIG FIASKO

Kan stærkt anbefales

Forudsigelig fiasko - Irak
af Jan Øberg

Pris: DKK 268,00

Levering: 0-5 hverdage

Forslag fra Birgit Horn til brev til DR vedr. visning af Stig Dalagers dokumentarfilm "Mørke og forsoning".

Til DR-TV's chefredaktion.

På Nordiske Kvinders Fredsnetværks og Kvinder for Freds årsmøde i maj 2004 blev Stig Dalagers dokumentarfilm "Mørke og forsoning" vist. Den var venligst udlånt af Folkekirkens Nødhjælp.

Filmen er blevet afvist af DR's ledelse. Men vi må kræve, at den bliver sendt på DR1, som alle har mulighed for at se, og naturligvis i den bedste sendetid kl. 20.00.

Dokumentarfilmens tekniske kvalifikationer bør ikke være en hindring for at sende en så væsentlig dokumentation af en situation, hvor forældre på begge sider, som har mistet sønner og familiemedlemmer, finder sammen i fælles forsoning.

I den nuværende situation med krig, terror, tortur som problemløsning, er det nødvendigt, at et så væsentligt medie som Danmarks Radio og TV viser, at der findes mulighed for konfliktløsning og forsoning.

På vegne af LINK Nordiske Kvinders Fredsnetværk og Kvinder for fred

Dato, navn og adresse

*************************************************

Ulla Røder har sendt et indlæg til Arne Hansen den 28. mai 2004 som omhandler USA's krigsførelse. Og den kan I læse i sin helhed på hjemmesiden:

http://www.arnehansen.net/040528UllaRoder.En-lille-historie.htm

Læs også om sagen mod Ulla Røder for hendes· sabotageaktion for at få de ansvarlige politikere til at besinde sig inden de startede krigen mod Irak Og hendes reportage fra millionfredsdemonstrationen i London d. 15. februar 2002
http://www.arnehansen.net/radio/ullaroderdemo.htm

Læs og hør om Ulla Røders Stjernefredslejr på bla.
http://www.arnehansen.net/020724UllaRoder-stjernefredslejr.htm
http://www.arnehansen.net/020607Stiernefredslejr-Fylingdales.htm
http://arnehansen.net/radio/ullaroder.htm
http://lwww.arnehansen.net/020531Roder-stjernefredslejr-Fylingsdale.htm

og om kampen mod atomvåbenoprustningen på
http://arnehansen.net/011206ulla-roder-moder.htm
http://www.arnehansen.net/radio/ullaroder.htm
http://www.tridentploughshares.org/

Når I får dette nummer af Køkkenrullen har DR1 sendt udsendelsen Magtens billeder - Ullas vrede, og I kan læse DRs foromtale her:

Ulla Røder er vred. Så vred, at hun er villig til at gå i fængsel for sine synspunkter. Hun har nu i en årrække været fredsaktivist i Skotland, hvor hun har lavet adskillige civile ulydigheds aktioner mod blandt andet et U-båds laboratorium og et jagerfly! Se det personlige portræt af en kvinde, som fører en ulige kamp med store menneskelige omkostninger.

Tjemobyl gjorde hende til aktivist

Ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i 1986 blev en skelsættende begivenhed for Ulla Røder. Hun blev klar over at verdenens skrøbelige tilstand betyder, at der skal så uendelig lidt til, før balancen i verden tipper til den forkerte side. Ulla Røder rejste til Skotland for at protestere over tilstedeværelsen af militære anlæg, som besidder atom-våben. Og hun har siden været involveret i bevægelsen 'Trident Ploughshares'. som bekæmper udviklingen af det atomare ubådsprogram 'Trident'.

Raserede Ubåds-Iaboratorium

Hun blev kendt i Skotland og Danmark i 1999, da hun sammen med to midaldrende 'medsøstre' bordede et flydende ubåds-Iaboratorium og raserede det til ukendelighed. Det kostede en million kroner at reetablere. Den efterfølgende retssag fik et ganske overraskende forløb og resultat. Ullas forsvarer påberåbte sig en kendelse fra den Internationale domstol i Haag fra 1996, som fastslog, at al brug af atomvåben var ulovlig og brugen vil være en forbrydelse mod menneskeheden. Det blev vurderet, at Ulla havde begået en handling af civil ulydlighed, og hun forsøgte, ved hjælp afen mindre forbrydelse, at forhindre en meget større. Dommen fik stor moralsk betydning for fredsbevægelsen i Storbritannien.

Mange bække små...

Ulla og resten af aktivisterne fra Faslane Fredslejr forsøger dagligt at genere og bryde ind til de militære installationer på Faslane U-bådsbase. - Filosofien er at forstyrre det militære system så meget, at det til sidst ikke fungerer. For hver dag vi kan holde en u-båd tilbage på basen, jo mindre fare udgør den på verdenshavene. Det hele sker i en forholdsvis fredsommelig stemning. - Forskellen på os og terrorister er, at vi altid vil benytte os af fredelige midler til at opnå vores mål. Vi vii aldrig skade et andet menneske med vores aktioner - kun militært isenkram, siger Ulla Røder.

Forhindrede jagerfly i at lette

Programmet følger Ulla Røder i efteråret 2003, hvor hun venter på at retssagen skal starte i forbindelse med hendes seneste spektakulære civile ulydighedsaktion. Hun forcerede hegnet til Royal Airforce Base i Leuchens, hvor hun formåede at kravle op i cockpittet på et jagerfly og ødelægge vitale dele. Hun nåede desuden at ødelægge noget på vingerne, så flyet med sikkerhed ikke kom i luften i nær fremtid. Efter pågribelsen blev hun varetægtsfængslet i fem måneder, og hun venter nu på, at den egentlige retssag skal gå i gang.

Forsvundet fra jordens overflade

Da retssagen endelig skulle starte var Ulla Røder forsvundet. Ingen vidste, hvor hun er blevet af. Politiet begærede en arrestordre mod hende i oktober 2003. Hun gav et livstegn fra sig i december 2003, hvor hun forklarede om sine bevæggrunde til at blive væk fra retssagen. Hun følte ikke, at hun ville blive givet en fair retssag. Efter den spektakulære frifindelse i 1999 er det juridiske system blevet lavet om, så man ikke kan påberåbe sig international lov i forbindelse med hærværk på militære installationer, og desuden er det blevet svært at føre vidner for den anklagede i sådanne sager. Desuden mener Ulla Røder ikke, at hendes advokat ydede hende den nødvendige hjælp. Hun ventede derfor på en advokat, som ville hjælpe hende med den rette bistand, og så var hun klar til at indlede retssagen. Al dette forklarede hun foran kamera, da det lykkedes tilrettelæggerne at få et interview med Ulla Røder i den dybeste hemmelighed.

Retssagen er stadig ikke gået i gang.

Dokumentarserien "Magtens billeder" er en dokumentarserie bestående af elleve dokumentarfilm, der sætter billeder på magtens væsen. Filmene er resultatet af et samarbejde mellem Det Danske Filminstitut og DR TV.

Ullas vrede er produceret af Lars Mortensen TV-Produktion for DR1.

Da Birgit havde modtaget borgmesterens brev, kvitterede hun således:

(Birgit har oversat brevet til dansk til vor orientering)

Til Borgmesteren for Jerusalem.

Kære hr. Uri Lupoliansky.

Jeg takker Dem - som borgmester for Jerusalem - for at svare på et brev fra en bedstemoder i Danmark, som er meget optaget af fred i verden. Og jeg tillader mig at svare og fortælle, hvorfor jeg er så interesseret i "ulovligt byggede" huse.

Fra 20/12 2003 til 10/I 2004 tog jeg del i INTERNATIONAL HUMAN RIGHTS MARCH for WOMEN til Israel og det besatte Palæstina. Vi var næsten 100 kvinder fra 15 lande fra hele verden. V i blev vist og fik fortalt en masse om, hvad der foregår i området. Vi var i Tel Aviv, Jerusalem, Ramallah og mange landsbyer: Abud, som er jævnet med jorden, Kabia, Nalin. Endvidere Bethlehem. Hebron, Qalqilya, Tulkarem, Jenin, Kabati, Birgin, Golan Højdeme, Nazareth, Beersheba og Negev Ørkenen. V i tilbragte en hel dag ved check point Erez ved Gaza.

I alle byer blev vi modtaget på rådhuset af borgmesteren, der fortalte om deres vilkår.

Vi besøgte mange flygtningelejre og hørte om deres liv. Vi passerede en mængde check points og mange soldater. På bakke- og bjergtoppe så vi mange af de ca 150 ulovlige settlements V i så, hvordan de var bundet sammen af super gode veje. som palæstinenseme ikke måtte benytte. De brugte dårlige veje med cement blokke og checkpoints, der stoppede trafikken. Vi hørte, at disse settlements er planlagt og økonomisk støttet af Israel. Og planlagt hvor vandet er. Disse ulovlige settlements forhindrer også muligheden for oprettelse af en palæstinensisk stat.

Vi hørte, hvordan man kommer om natten og sætter hegn op på palæstinensisk jord.

Og om morgenen står der bevæbnede soldater, som siger: "Dette er ikke mere din jord'. Vi hørte, at soldateme konfiskere palæstinensemes ID-kort som det passer dem. Vi så, at soldateme kunne åbne og lukke check points, som det passede dem.

Bøm kunne ikke komme til skole. Folk kunne ikke komme på arbejde. Ambulancer kunne ikke passere. Mange børn er blevet født i grøften ved et check point.

Soldateme kan skyde palæstinensere uden at blive retsforfulgt. Vi hørte, at soldateme lavede et "stand up" for 200 personer i 40 dage i en kirke i Bethlehem. Der var ingen lægehjælp og en person døde. Vi fik mange andre eksempler.

I Hebron så vi, hvordan 400 israelere var beskyttet at 2000 soldater. Blandt mange andre bygninger havde de taget 3 skoler, og 2000 elever måtte så fordeles på andre skoler i byen.

Vi kunne ikke sende breve til vore lande fra f.eks. Tulkarem.

Ved check point Erez, Gaza så vi sidst på eftermiddagen, hvordan tusinder af mænd kom hjem fra arbejde. De måtte vente i kø på flere hundrede meter i timevis for at vise deres lD-kort. Næste morgen måtte de op ved 2-tiden for at passere check point i rette tid for arbejdet.

Jeg ved, at alt dette er ikke Jerusalem. Siden 1967 er 7000 huse og 3 landsbyer i og omkring Jerusalem blevet jævnet med jorden. Vi hørte, at palæstinensere kan ikke få byggetilladelse uden de betaler 25.000 dollar. De må vente fra 5 til 28 år på tilladelsen. Palæstinensere må bygge 2 etager; men israelere må bygge 13 etager.

I flygtningelejren i Jerusalem så vi et meget stort hul i jorden. Her ville man gerne bygge Sports Center og Swimmingpool, men kunne ikke få byggetilladelse.

Vi hørte, at 50 år gamle oliventræer fra Jericho er plantet i en park i Jerusalem.

Vi hørte, at palæstinenserne er isoleret i 3 områder i Jerusalem. Netop som Ariel Sharon planlagde fra 1973. Han sagde da i et interview om, hvad han ville gøre ved palæstinenserne:" Vi vil lave en pastrami sandwich af dem, vi vil indsætte en stribe jødisk settlements ind imellem palæstinenserne, og så en anden stribe jødisk settlement tværs over West Bank, så om 25 år vil hverken De forenede Nationer eller USA være i stand til at trække dem fra hinanden" (Fra pressen hører jeg, at nogle få settlements vil blive forladt).

Vi hørte, at palæstinensiske sagførere ikke kunne få retssager for domstole, fordi de var et besat folk. Vi hørte. at 5.892 palæstinensere er i israelske fængsler ( 8. juli 2003), men kun 1.462 er blevet dømt.

Når folk ikke får retfærdighed ved domstole, "tager de selv retfærdighed" helt ude af kontrol Særlig unge mennesker bliver helt desperate, når de ikke har noget håb, ingen drømme om fremtiden. De bliver deprimerede over ydmygelserne, afstraffelserne, arbejdsløsheden, fattigdommen og husødelæggelserne.

Når der ingen fremtid er, tænker mange på selvmord og ønsker samtidig at ramme så mange israelere som muligt.

Alle disse selvmords bomber er som en cancer, der spredes i hele området, og til mere fredelige dele af verden.

Du skrev til mig:" Du bor ikke i Jerusalem, så husødelæggelser er ikke dit problem:' Jo, fred i verden er også mit problem.

Vi besøgte mange flygtningelejr, og ofte sagde man til os:"Vi ønsker ikke godgørenhed, vi ønsker solidaritet:' Med håbet om fred for de kommende generationer.