Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 2005

Side 3-5

Besættelse

Hvis nu nazisterne var blevet i Danmark og besættelsen var fortsat.

Tænk hvis nazisterne havde bygget byer (bosættelser) på alle højdepunkter og forbundet dem med supergode veje, som danskerne ikke måtte køre på. (Det blev kontrolleret med nummerplader af forskellig farve.) Danskernes veje var visse steder pløjet op med mange vejspærringer, store cementblokke eller totale vejspærringer (check-points), hvor bevæbnede vagter ustandselig kontrollerede dansker­nes ID-kort og ofte konfiskerede dem. Vejspærringerne var åbne eller lukkede efter nazisternes humør. Børn kunne ikke komme til skole, arbejdere kunne ikke komme til deres job. Ambulancer kunne ikke komme frem. Mange børn blev født i grøfterne ved disse spærringer.

Tænk hvis nazisterne kontrollerede alle vandboringer og elforsyningen.

Tænk hvis der om morgenen var sat hegn op på din jord, og bevæbnede soldater sagde: "Denne jord tilhører ikke mere dig". Tænk hvis nazisterne kom med kæmpe-buldozere og væltede dit hus. Tænk hvis du ikke havde noget politi at tilkalde og ikke kunne rejse tiltale mod nogen for overgrebene.

Tænk hvis du blev fængslet i årevis uden at komme for en dommer.

Tænk hvis der blev bygget en mur rundt om Århus og det ville tage 4 timer hver vej at komme på arbejde, fordi man morgen og aften skulle have kontrolleret sit ID-kort.

Tænk hvis alle medier kun refererede nazisternes meninger og løgne.

Sådan har palæstinenserne levet i 38 år, og Ariel Sharon har (støttet af USA) bygget mere end 150 ulovlige bo­sættelser i de palæstinensiske områder.

Banana republic democracy

Gila Svirsky fortæller fra valget i Jerusalem. En palæ­stinensisk kvinde stod ved et af valgslederne med en masse bananer og uddelte løbesedler med ordene:

Israel har banan republik demokrati!!!!!

Jeg husker stadig en af borgmestrene på Vestbredden, der sagde til os på INTERNATIONAL HUMAN RIGHTS MARCH.: "lsrael er en tyvestat"

I avisen ser vi, at en dansk statsborger blev fængslet i Israel 6. januar 2005.

Hverken Den danske Ambassade eller en advokat har endnu måttet kontakte ham.

Sikkerhedspatrulje i Gaza

GAZA- Palæstinensiske embedsmænd fremlagde i går en detaljeret plan for indsættelse af fredsskabende sikker­heds­styrker langs grænsen til Israel. "Vi har fremlagt planerne og venter på Israels reaktion", sagde en sikker­heds­kilde. "Vi tror på fred og forhandlinger, og vi ønsker gennem forhandlinger at opnå fred", sagde den nyvalgte præsident, Mahmoud Abbas. Siden tirsdag er der ikke blevet kastet nogen mortergranater mod israelske tropper og bosættelser i Gaza.(Reuters) Politiken 21/1 2005

Karen Henriksen var bl.a. i Jerusalem den 2/1 2005.

Her er uddrag fra hendes mail:

Mohammed Mansour blev arresteret under en demonstration mod yderligere udvidelse af Muren. Kort efter demonstrationens start valgte de israelske soldater at sprede mængden v.h.a. tåregas. Da det foregik i et butiks­kvarter, søgte mange af deltagerne tilflugt i butikkerne. Så skred de tilstedeværende civilklædte politibetjente til anholdelse af 5 palæstinensere, blandt dem Mohammed Mansour. Under denne handling blev Mohammed, liggende på jorden, sparket og slået med geværkolber. Det resulterede i, at han fik sprængt sin ene trommehinde og fik alvorlige kvæstelser i hovedet og på kroppen. Anklagen mod ham lød: "Voldelige overfald på en politibetjent og kast med sten mod soldaterne.".

Generende bosættere.

Mens vi (ca 15 personer) står uden for retsbygningen og venter på at Mohammed skal komme ud, tager en anden stor gruppe mennesker opstilling ved siden afos. Det er bosættere fra Gaza, og de er her i forbindelse med en anden sag. De har plakater, fløjter og tudehorn med. Først ignorerer de os, men langsomt begynder 5 - 6 børn at gå ind mellem os, blæsende på fløjter. samtidig med at de forsøger at dække vores plakater med deres. De bliver mere og mere nærgående, mens de blæser højere i deres fløjter.

Den ældste er ca 14 år og den yngste omkring 8, både drenge og piger. Det er skræmmende at se, hvordan de opfører sig. Deres attitude taler sit tydelige sprog:

De er fuldstændig ligeglade med hvem de generer, for de er i deres fulde ret til at gøre det. Der er ingen tvivl i deres øjne, ingen anger og ingen dybde. De kikker ikke på os, men forbi. De kender ikke Mohammed; men da han kommer ud, lyder det taktfast fra dem (og resten af deres gruppe), at de ønsker, at han dør.

Selvom de er børn, er det ikke en leg, de leger. De er blevet lært at hade, og er ved at udforske den magt, det inde­bærer. Forældrene står få meter derfra, og ignorerer børnenes handlinger. De hører ikke, hvad vi siger til til dem; men skubber os væk, hvis vi forsøger at tale til dem.

Da vi forlader stedet, følger børnene efter, medens de skubber til os og forsøger at hive vores skilte på jorden. Politiet er henne og sende dem tilbage til deres gruppe, men først da de fysisk bliver stoppet af betjentene, vender de om.

At dømme ud fra deres øjne, er det kun deres alder og størrelse, der gør dem til børn De har had nok til at udfylde en fuldt udvokset krop.

Mail fra Norge.

ToriII skriver her i januar 2005, at der nu er 14 palæ­stinensiske studiner på Bil' Zeit universitetet, der har betalt deres skolepenge (6000 dk, kr pr år) af deltagere fra Human Rights March i Israel Palæstina for netop et år siden,

Torill pointerer: Skolepengesponsorater til fattige palæ­stinensiske piger er utrolig vigtigt For det første redder det pigerne fra at dumpe ind i meget tidlige ægteskaber med deraf følgende mange børnefødsler - så vigtige disse end måtte være for landet som helhed, For det andet er uddannelse i sig selv jo et gode.

Mail fra Israel 2. januar 2005.

På nytårstræf i Tel A viv, hvor flere hundrede kvinder fra de ni organisationer i koalitionen af kvinder for fred - israelske og palæstinensiske - mødtes for at summere op, hvad der var nået i årets løb Israelske Gila Svirsky skriver bl.a,:

- I sommer organiserede foreningens kvinder under­holdnings­dage for 500 palæstinensiske børn fra landsbyer, der er blevet adskilt af Muren, l efteråret sponsorerede vi en kvinders dag til at hjælpe palæstinenserne med oliven­høsten, En klar succes i 2004 var, da det lykkedes at få Israel til at tillade UNWRA at genoptage de afbrudte leverancer af fødevarer til Gaza. Også vellykkede "sit down" strejker ved Muren for at forhale dens nuværende forløb - - Og en hel del mere,

AT TÆNKE SIG i Politiken 22/7 2004

Lyninterview Generalsekretær Coffee Annan, hvordan går det med at få Israel til at fjerne det såkaldte sikkerhedshegn?

"Det er som at løbe panden mod en mur".

Side 6

Effektivisering af FN

Et panel arbejder med forslag til effektivisering af FN. De har bI. a. fundet fl:'em til en definition af terrorisme, som indebærer alle angreb på civile. I den anlledning foreslår de en række tiltag i medlemslandene.

Gad vist, om de også har fået den definition med, som speciallæge, Helga Berg gør rede for i en polemik med Venstres folketingsmedlem, Troels Lund Poulsen i Kr. Dagblad i et par læserbreve d. 7.12.04 og den 6.1.05. Det er Lund Poulsens i en TVudsendelse gentagne definition på terrorisme (oprørere i Columbia)- jamen, de dræber civile - Helga Berg reagerer på citat "Med den "'definition" er mit velfærdsforbrug også terror. Mit indlæg drejer sig om "splinten i vort eget øje" - eller bjælken.

Ikke om militær, men om stigende militærudgifter. Blot en lille del af verdens stigende militærudgifter kunne gøre større gavn, mht. at undgå civile tab og mht. at sikre basale menneskerettigheder ved at blive brugt til en række konstruktive former for "Marshall-hjælp" i den del af verden, der ligger uden for vore velfærdssamfund.

Jeg beskylder ikke andre for terror, men jeg bruger din "definition" til at spørge, om ikke jeg selv som borger i et vestligt velfærdsamfund er en del af en terroriserende verdensorden, hvad enten jeg vil det eller ej. En verdenshusholdning, hvor millioner af mennesker dør pga. forhold, der let kunne afhjælpes.

Jeg kan slet ikke forestille mig, at danske soldater går efter at dræbe civille. Jeg har også den forestilling, at dansk militær i udstationernngen forskellige steder i verden er engageret i et konstruktivt samarbejde med den lokale befolkning. Men det er meget længe siden, at krige ikke er gået mest ud over civilbefolkningen, uanset hvilken af parterne, der har mest skyld, og det er svært at finde eksempler på, at krig har løst et problem uden at tilføre flere problemer. Derfor også mit ubehag ved høje militærudgifter frem for mere konfliktløsningstræning og ulandlsbistand. "

Side 7

Professor i Konfliktmægling

1. december 2004 blev Vibeke Vindeløv udnævnt som professor i kontliktmægling ved det juridiske fakultet i København. Den eneste afsin slags i Norden Den 57 - årige professor har flere uddannelser, bl.a. er hun jurist og psykoterapeut, foruden et langt liv med kontliktmægling både i ind- og udland.

Sommer 2004 blev det første hold uddannet. De fik en mastergrad i konfliktløsning.

Et nyt hold er i gang, og endnu et skal begynde til sommer.

Konfliktmægling er ikke voldelig kommunikation. Kan også kaldes girafsprog opkaldt efter giraffens store hjerte og store overblik.

Vibeke Vindelev har mange eksempler på kontliktmægling. Bl.a. en talesten.

Er man i en gruppe, hvor det er svært at få ordet, kan en talesten være nyttig. Kun den, som har stenen i hånden, må tale. Det er virkelig svært.

Hun har arbejdet med skilsmisseforældre, der var oppe og toppes om børnene.

Ofte sad hun tilbage med en fornemmelse af, at selvom sagen var afsluttet, var de menneskelige problemer langt fra løst. Fra 1983 blev hun rådgiver ved Mødrehjælpen. Her gik hun sammen med andre rådgivere, og de fik begge parter tiLat komme. Det blev en tornl for mægling.

Der kører forsøg ved de 4 danske byretter samt Vestre Landsret med retsmægling, hvor parterne i civile sager tar tilbud om at forhandle sig frem til en afgørelse.


Håbsfortællinger

Hvordan omskaber man fjender til naboer?

Jeg ved ikke, om om det er min opgave at skrive bøger i vanskelige tider, men at skrive under disse omstæn­dig­heder bliver en slags ik­ke-voldelig modstand: mod­stand mod at blive bragt til tavshed, modstand mod at blive gjort til tilskuer, mod­stand mod at give op.

Sådan skriver Mitri Raheb i forordet til sin seneste bog Bethlehem besieged.

Mitri Raheb er præst ved Julekirken, den lutherske kirke i Bethlehem. Siden 1988 har han været den dynamiske foregangsmand i et team af unge palæstinensere, som nægter at acceptere voldens og destruktionens metoder. Samtidig vægrer de sig mod at blive gjort til ofre, som ikke selv kan handle og påvirke forholdene i en konstruktiv retning. De vil bygge, og deres redskab er håbet.

Bogen bærer undeltitlen Stories of Hope in Times of Trouble.

Vi følger præstefamilien i april 2002, hvor israelske kampvogne beskyder den berømte Fødselskirke, hvor en flok unge militante palæstinensiske mænd havde forskanset sig.

Bogen udtrykker en stærk vilje til at gå mod strømmen, til at bygge op, til at indøve naboskab, til at sikre håb.

(Jeg ved ikke om bogen er oversat til dansk).

Mitri Raheb: Bethlehem besieged,
Fortress Press
, Minneapolis USA 2004
ISBN 0800636538.

Side 8-11

Ulla Røder om opgradering af radaren i Fylingdales

14. januar 2005

Til Censur Nyt, Fredsakademiet og Kvinder for Fred og hvem dette ellers måtte interessere.

I denne officielle rapport som danner grundlaget for det britiske parlaments beslutning om opgraderingen af Radaren i Fylingdales er ikke nævnt at der allerede er installeret en MILSATCOM installation, som indgår i US Space Com Long Range Plan fra 1998 om opbygning af global militær kontrol.

Ann Lee fra den lokale kampagne i Fylingdales og Menwith Hill har udfærdiget en rapport 'Response' til neden nævnte miljø og landudnyttelses rapport (Environment & Land Use Report), hvor dette problem omhandles på de første 8 sider. Der er vedlagt et kort fra planlægningskontoret (fra 1999). Dette kort samt et foto viser Milsatcom installationen. Forunderligt nok figurerer dette kort slet ikke i den otficielle rapport til regeringen, dvs, at man bevidst har udeladt oplysning om denne installation i ord eller billeder i denne rapport: Upgrade to RAF Fylingdales Early Warning Radar Environment & Land Use Report 16. june 2003 http://cndyorks.gn.apc.org/md/index, htm.

I den rapport, som den danske regering sendte ud i forbindelse med Thule Radarens opgradering var der henvisninger til at briterne havde godkendt Fylingdales Radarens opgradering, og derfor måtte det også være nødvendigt at Thule radarens opgradering også blev godkendt. med de helt samme begrundelser som USA og Storbritannien brugte, Derfor må det være de samme spørgsmål, vores politikere nu må besvare, som vores engelske naboer har formuleret i nedennævnte brev af 1 januar 2005 fra Ann Lee og Kvinderne der demonstrerer udenfor US NSA Menwith Hill basen også i Yorkshire til MOD, Missile Defence 2 i Whitehall.

I brevet er rejst en række spørgsmål, som jeg vil give et uddrag af her.

Fra rapporten, der dannede grundlaget for House of Commons beslutning om at godkende opgraderingen accepterede The House of Commons Defence Commitee som en gyldig trusselsvurdering udgivet i 'Missile DeIence' - ("Trusler driver Missilforsvaret" HCDe rapporten og behandlingen i komiteen 28,0103) Disse trusler blev taget i betragtning da HCDe besluttede on man skulle acceptere eller forkaste USA's anmodning om en opgradering af Fylingdales Early Warning Radar Spørgsmålene der blev stillet lyder.

  1. Hvorfor er en vildfaren ballistic missil trussel fra lraq stadig udbredt som et argument, der skal retfærdiggøre UK's samarbejde med USA's opgradering af Fylingdales for US missilforsvar?
  2. Vil the Secretary of State for Defence udsende et tillæg Missilforsvars diskussions dokument?

    Specielt for RAF Fylingdales opgraderingen er det oplyst i 'Missile Defence' (para 62) "A Service Life Extension Programme is also currently underway, which replaces older technology equipment with newer, more reliable, equipment to maintain the current early warning and space object tracking capabilities. (altså nyt og mere driftsikkert udstyr til at vedligeholde den nuværende tidlig varsling og rum objekt observations kapacitet er under vejs for tiden til at udskifte gammelt udstyr)..

  3. Hvilket andet udstyr i tillæg til den 'Solid State Phased Array Radar' er det foreslået at opgradere?
  4. Vil the Service Life Extention Programme kræve opgradering af andre strukturer på RAF Fylingdales?
  5. Vil der blive udfærdiget en ansøgning om byggetilladelse til The North Yorks Moors National Park Authority til nogen af disse opgraderinger?
  6. Hvad er the UK Missile Warning Cell?
  7. Vil data blive transmitteret til UK's Missil varslings celle via USA?
  8. Vil the Secretary of State for Defence give en udtalelse til parlamentet, hvorvidt der er nogen som helst mulighed for at the UK's Trident ubåde - atomvåben bevæbnede - kunne tænkes at blive brugt for et angreb på formodede fjendtlige ICBM affyrings steder.

Jeg vil også henvise til den artikel jeg sendte ud på et tidligere tidspunkt. Denne ligger på Fredsakademiets hjemmeside og om USA langtidsplan (The Long Range Plan).

Her blev rejst spørgsmål som alle ansvarlige danske politikere burde forholde sig til også.

Fuser for missilforsvar

Politiken skrev 18/12 2004:

Den første prøveaffyring i 2 år af det kommende amerikanske missilforsvar var ligesom tre af de otte tidligere forsøg - en fuser. Pentagon håber dog stadig formelt at kunne tænde for missilskjoldet inden årets udgang, (altså nu ???) Den danske regering skrev i august 2004 under på en aftale, der giver USA lov til at bruge sin radar på Thulebasen i Grønland som led i missilforsvaret.


Mary Kelly Sagen

Mary Kelly tog en økse og slog et slag for retfærdighed.

Her er en lille historie om Mary Kelly, som vi kan lære af. En stærk og smuk kvinde, der er i stand til det umulige Hun havde med en økse nedrustet et amerikansk B-52 bombefly i den civile lufthavn Shannon i det neutrale Irland anklaget for hærværk for 1.5 mio. Euro. Efter at have været gennem to Jury retssager, hvor juryen ikke kunne blive enige, lykkedes det endelig 3. gang at få sagen i gang

Under den første retssag i 2003 ønskede Mary at føre Mr Ramsey Clarke, tidligere US statsanklager og tidligere US ambassador i FN og den tidligere ledende våbeninspektør i Iraq Scott Ritter som vidner. Dette blev nægtet af dommeren. Den tidligere FN humanitær koordinator i Iraq Dennis Halliday. som var en af de tre humanitære koordinatorer, der sagde op på grund af forholdene for civilbefolkningen under sanktionerne (det rene folkedrab) fik lov at afgive en delvis vidneforklaring, men blev afbrudt, da dommeren mente, at sagen blev for politisk. Dennis Halliday sagde om forholdene i lraq bla "Min regering har bygget på frygt og ignorance, da den forberedte krigen mod Iraq". Sagen endte med en uenig jury, og anklageren forlangte en ny retssag.

Et år senere kørte sagen igen. Denne gang trak Marys advokater sig lige som sagen startede, fordi de ikke ville varetage hendes interesser og insistere på ulovligheden af at bruge en cilvil lufthavn i et neutralt land til krigs­forberedelser for en ulovlig krig. Irlands grundlov forbyder Irland eller irlændere at deltage i krig.

Mary blev truet af hendes advokater, og måtte til sidst indsende en klage over advokaterne, der tilbageholdt hendes dokumenter. Hun bad om og fik en lille måneds tids udsættelse til at finde en anden advokat eller til at forberede sig på at skulle forsvare sig selv. Jeg var oprigtig bekymret for, hvordan hun ville klare dette, men jeg burde have kendt Mary bedre. Hun gjorde det så flot.

I den 3 retssag blev hun nægtet retshjælp, men takket være god støtte fra folk klarede hun de store omkostninger til at få sagen forberedt. Det var der gjort en hel del for at forhindre Marys forsvar, men Mary talte hendes sag på en måde, der helt sikkert ville gøre enhver fredskvinde stolt. Rolig med bestemt insisteren magtede hun trods nerverne at få lov at tale om det hun havde sat sig for.

Hun argumenterede Irlands neutralitet, og at det irske parlament var blevet vildledt til at gå med til at yde støtte til USA

Folk ville ikke udlevere Mary til skafottet. De stod bag hende og udtalte blandt andet: Vi borgere lader os ikke så let narre.... Vi vil ikke blot lade stå til og tillade den Irske regering at bruge Mary Kelly som syndebuk til at dække over deres egne kriminelle handlinger. Den tidligere våbeninspektør Scott Ritter udtalte om Mary Kelly: "Mary Kellys kamp er ikke om en enkelt person: Det er om en nation: Irland. Det er om et fællesskab: Europa. Det er om et større fællesskab: Det internationale samfund. Det handler om International lov Har du brug for et samlet råb? Mary Kelly er et samlet råb. Hun har gjort noget modigt. Hun har gjort noget til forsvar af højere principper. Hun behøver jeres hjælp".

Heldigvis var vennerne der og det lykkedes da også til sidst for mig at få budskabet, da hun langt senere fik sin dom: 2 års betinget fængsel. Alle åndede lettet op.

Mary kunne risikere op til 10 års fængsel i denne sag, så det var en meget mild dom. Alligevel var hun ikke helt tilfreds hermed, og selvfølgelig skal også tages i betragtning, at hendes rettigheder havde været krænket gennem hele sagen. "Nu vil jeg appelere, og helt frigives", sagde hun. Mary har nu fået nye advokater. I vil høre mere, som sagen udvikler sig. Ellers er der nok af læsestof på Internettet. Breve kan sendes til: P.O Box 9260, Dublin I, lreland Email. keltoi@graffitinet Freds Forsvar Fund International Bank Account Number(IBAN) lE 45ULSB 9860 2050 4000 07

Blok bygningsarbejderne i Aldermaston.

Bygningen af den nye laserfacilitet begynder i næste måned og fortsætter til ca. år 2007 ifølge relativt pålidelige kilder. Det 20. århundredes kvinder fandt sammen og fik fjernet atommissilerne fra Greenham Common Vil det lykkes det 21. århundredes kvinder at samles igen i Sydengland i Aldermaston blokere for udviklingen af næste generations masseødelæggelses­våben?

En meget stor blokade 'Block the Builders' finder sted den 25.-28. Mans 2005 Lad denne direkte opfordring til blokade blive spredt vidt og bredt. En verden af kvinder kan igen samles og måske ændre verdens situationen for de næste generationer Vi kan alle blive ofret: vi kan alle blive ramt: vi har alle et valg at stoppe dette syge våbenkapløb; vi kan alle vælge selv ikke at ville tage del heri ved at udøve vores demokratiske ret til ikke-voldelig protest. Men vi må vise dette ved handling, at vi altså mener dette her alvorligt.

Et godt budskab - men enlig svale gør ingen sommer.

De mange protester i USA har bevirket at Bush og hans folk i administration og våbenindustrien blev bremset lidt i deres fremtidsplaner. Kongressen gav ikke de forventede bevillinger til at få igangsat en produktion af mini-atomvåben. Det var jo ikke så dårligt endda. Dette kan vække glæde alle, der har prøvet at få disse våben afskaffet for tid og evighed.

Men vi må ikke glæde os for tidligt. Både USA's og NATO's og Storbritanniens langtidsplaner indeholder desværre både førsteslags strategier med atomvåben og planer om hurtige krige både her og der. Hele plattenslageriet i forbindelse med godkendelsen af opgradering af Fylingdales radaren får altså heller ikke mig til at hoppe højt af lutter glæde over at Bush ikke fik lommepenge til nogle mini-nukes.

Professor Frances Boyle udtaler, at "The Nuclear Posture Review" har lige prioritet med hensyn til offensive våben og defensive våben i infrastrukturen i den nye triade af stratetiske kapasiteter (land -luft og søværn). Med andre ord har USA regering officielt indrømmet, at de har indsat offensive atomvåben. Det er hvad en advokat kalder en indrømmelse mod interesser (Admission against Interest). Dette kan sende US regeringen direkte til Haag, mener professor Frances Boyle.

USA vil ganske givet modsætte sig nedrustning af atomvåben under de næste forhandlinger med henvisning til slyngelstaterne med Iran og Nord Korea højt prioriteret, nu Iraq ikke længere er så farlig med hensyn til masseødelæggelsesvåben. Farligheden af de uhyrligheder, der stadig foregår i lraq har jeg ikke plads til at uddybe her. Vi skal dog ikke glemme at trussel med atomvåben er en terror handling i sig selv og i hvert fald øger mere end mindsker risikoen for at terrorister selv får våbendueligt plutonium i hænde og producerer en bombe i USA en skønne dag.

Rygterne svirrer om hvor USA sætter deres opfanger missiler op. Bliver det Fylingdales eller kunne det tænkes, at de villige Polakker vil lægge jord til? Det finder vi nok snart ud af. I Fylingdales ser det ud til at der foregår forskellige aktiviteter, der godt kunne pege i retning af Fylingdales ifølge uofficielle kilder. USA vil nok også foretage test af deres nye mini- atomvåben inden længe; Og Storbritannien skal forsvare, hvordan udskiftningen af Trident kan kaldes nedrustning i god tro til endelig afskaffelse af alle atomvåben, som lovet ved under­skrivelsen af ikke-sprednings traktaten (NPT- artikel 6). De forhandlinger skal nok bryde sammen eller ende i nogle udvandede paragraffer, der så igen kan blive diskuteret de næste 30-40 år. Intet nyt fra den front i år er jeg bange for. Det kan godt være at folk tror, når den amerikanske kongres ikke har bevilget penge til de nye mini-nukes at faren er drevet over, men efter nedrustnings­forhandlingerne i dette forår bliver det hverdag i våbenindustrien igen, og den får masser af tid til at slippe de fri markedskræfter fri.

Indtil dato er der udelukkende blevet oprustet til mere og mere inhumane våben, herunder disse nye mini-nukes in spe. (B61.11 'bunker buster' bomberne har længe været brugt og enkelte eksemplarer af de nye våben er allerede blevet testet i de sidste krige).

For jer med computer adgang kan I besøge følgende sider på internettet:
http://wwwblockthebuilders.org.uk .

Deres e-mail adresse er:
btb@aldermastonnet

Breve kan sendes til BtB c/o A WPC,
5 Caledonian Road, London NI 9 DY, England.
Telefon 0044(0)7969739812.

Donationer til denne kampagne kan sendes til BtB,
40 A WPC c/o 18 Greenway Road, Bristol BS6, 6 SG, England.

Mere uddybende artikler om Fylingdales, mini-nukes og kommende traktater kan hentes på fredsakademiets hjemmesider.
http://www.getreadingco.uk/story.asp?intid=10628
http://ipsnews.net/interna.asp?id news=26973
http://www.fredsakademiet.dk/library/rumkrig2.htm
http://www.fredsakademiet.dk/library/rumkrig.htm .

Med venlig hilsen
Ulla Røder


Ulla Røder er stadig "under jorden". Vi samler stadig ind til hendes advokater til den store retssag kommer Der står kr 21.069,98 (den 11/1 2005) på kontoen, som stadig er åben for bidrag, Nummeret er:

5394 - 0674093 Arbejdernes Landsbank, Haslevej 17, 8230 Åbyhøj


Dette nummer af KØKKENRULLEN er redigeret af Århus-gruppen, der også står for næste nummer Materiale sendes til Birgit Arrenakke senest 10. februar 2005.

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 2005

Til næste nummer af Køkkenrullen