Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 2, 2005

25 års jubilæum og landsmøde

Kvinder for fred fejrer 25 års jubilæum 28-29 maj 05. Se næste blad.

Demonstration i Aldermaston

Det 20.århundredes kvinder fandt sammen og fIk fjernet atommissilerne fra Greenham Common (½ times kørsel fra Aldermaston).

Det 21.århundredes kvinder vil samles igen i Aldermaston 2005 og blokere for udviklingen af næste generations masseødelæggelsesvåben inden disse bliver skabt.

Atomvåbenfabrikken AWE Aldermaston producerer sprænghoveder til Trident Atomvåben Missilerne; men vil nu udvide fabrikken og laboratorierne til at eksperimentere med materialer og 2 store supercomputere, der kan analysere testdata. Noget der tidligere foregik under jorden.

Det britiske forsvarsministeriums byggeplaner blev godkendt af en planlægningskommite 23/6 04. Alle demokratiske indsigelser fra enkelte politikere og offentlige høringer er ignoreret af forsvarsmyndighederne.

Derfor har kvinder fra Aldermaston Womens Peacecamp taget initiativ til kampagnen, BLOCK THE BUlLDERS, der har til formål at sætte en stopper for udvidelsen af Atomvåbenfabrikken A WE Aldermaston.

25. - 28 marts 2005

mødes vi i Aldermaston Womens Peace Camp!!!!!!!! !!!!!!!!!

Måske er vi flere, der kan følges ad. Henvendelse Birgit Arrenakke.

Flere oplysninger:

www.blockthebuilders.org.uk
btb@aldermaston.net

Breve sendes til:

BtB clo A WPC, 5 Caledonian Road, London N 1 9 DY. England.
Telefon 0044(0)7969739812. Donationer sendes til:
BtB, 40 A WPC clo 18 Greenway Road Bristol BS 6, 6 SG. England.

Ulla Røder

Brev til Udenrigsministeriet:

Vi er stolte af vore repræsentanter, Grete Møller og Ulla Røder går direkte til Udenrigsministeriet med deres meget saglige redegørelse om Folketingets accept af USA's opgradering af Thulebasen.

Til Udenrigsministeriet

31. januar 2005

Sikkerhedspolitisk kontor

Att. Jesper Vahr

Kære Jesper Vahr

Vi har den 28. januar 2005 modtaget dit svar til Arne Hansen angående beslutningen om opgraderingen af Thule-radaren. I den anledning vil vi fremsætte nogle kommentarer og rejser hermed nogle ganske aktuelle spørgsmål, som vi beder ministeren svare på.

Beslutningsgrundlaget var ikke i orden.

Beslutningsgrundlaget for opgraderingen har været enten fortiet eller fordrejet for såvel de danske politikere som for den danske befolkning. Hele processen, der gik forud for selve debatten i folketinget havde mange punkter, som var kritisable. Den tid regeringen afsatte til en offentlig debat var meget kort, og den farvestrålende folder, som regeringen valgte at sende ud som offentlig information udkom så tilpas sent, at de færreste ville have mulighed for at replicere på en fyldestgørende måde. Derfor udeblev de skriftlige indsigelser da også. Dette var dog ikke et udtryk for, at der ikke var en masse indsigelser, der kunne have været medtaget i beslutningsprocessen, blot et udtryk for at denne beslutning skulle tvinges igennem på kortest mulig tid med så få spørgsmål og så lidt debat som overhovedet muligt. I meget lang tid inden USA’s anmodning endelig kom, havde regeringen besvaret alle henvendelser med et standardsvar: ”at man ikke ville tage stilling til denne opgradering, før der forelå en anmodning herom fra USA”. Da denne anmodning så endelig blev officiel, skulle det lige pludselig gå så hurtigt, at man ikke havde tid til at informere befolkningen ordentligt endsige tage en ordentlig debat på et veloplyst grundlag.

Folderen, som regeringen udsendte, lignede til forveksling den engelske udgave, der dannede grundlag for beslutningen af opgraderingen af radaren i England, Fylingdales Radaren. En beslutningsproces, der blev kritiseret af the Defence Committee, som skrev i deres rapport den 29. Januar 2003: ”The Committee deplore the manner in which the public debate on the issue of the upgrade of facilities at RAF Fylingdales has been handled by the Ministry of Defence”. Den danske regering henviste til briternes godkendelse af opgraderingen af Fylingdales Radaren, som en begrundelse for, at danskerne og grønlænderne skulle følge trop. Fylingdales har haft en MILSATCOM installation opført siden 2001. Denne installation var heller ikke nævnt med eet ord i rapporten, der blev sendt ud til offentlig høring. Ej heller var den vist på tegninger eller billeder, der medfulgte den officielle rapport til politikerne.

Et stort flertal i folketinget stemte for en opgradering af radaren, men folketingsdebatten virkede mere vildledende end oplysende. Dette først og fremmest fordi man undlod at fortælle såvel politikerne som befolkningen, hvilke systemer, der reelt er blevet installeret på Thule-basen. Systemer, som efter en opgradering af selve radaren, muliggør et missilangrebs-system – noget helt andet end det missilforsvar, der blev beskrevet i Ministeriets oplysningsmateriale.

Hvornår har Folketinget godkendt MILSATCOM installationen?

Det fremgik også af debatten, at såfremt der skulle ske en 'senere' udvidelse af Thuleradaren til det populært kaldet amerikanske Stjernekrigsprojekt, som USA opbygger, ville Regeringen og Grønlands hjemmestyre tage dette op, når der forelå en ny forespørgsel fra USA herom. En hel ny forhandling med deraf følgende offentlig debat og beslutning i folketinget ville i så fald blive påkrævet. Det er derfor nødvendigt at få svar på, hvornår og med hvilken vedtagelse, at folketinget godkendte MILSATCOM installationen, som er en hjørnesten i USA's såkaldte Stjernekrigsprojekt? Dette bliver beskrevet meget detaljeret i USSPACECOM’s Long Range Plan.

Imidlertid, hvis denne installation allerede være blevet installeret af USA 'inden' tilladelsen til opgraderingen af selve radaren blev givet, kan dette næppe være sket uden forsvarsministeriets vidende! Det ville være til stor hjælp at få svar på, om regeringen nogen sinde har fået en anmodning fra USA om tilladelse til installationen af MILSATCOM, eller om man forventer en efterbevilling af tilladelse til denne installation? Det kan være regeringen blot håber på, at ingen ville lægge mærke til en sådan oprusting med MILSATCOM, hvis det ikke lige var, fordi fredsbevægelsen altså holder et vågent øje med situationen på dette område.

Det er også af allerstørste bekymring at vide, at MILSATCOM findes på THULEBASEN. Formentlig har den eksisteret nogen tid, da man allerede i december 2004 søgte teknikere til denne installations vedligeholdelse. Vil regeringen redegøre for, hvorfor MILSATCOM ikke figurerede i de redegørelser, der er sendt ud til offentlig høring? Hvornår får den danske befolkning oplyst, at denne MILSATCOM er en direkte del af NATO’s atomvåbensystem, idet de britiske atombevæbnede Trident ubåde får deres kommandoer via MILSATCOM, også til affyring af missiler. Såvel NATO, England som USA har helt klart officielt har givet udtryk for, at ville bruge atomvåben først mod 'slyngelstater', hvis deres vitale interesser eller deres tropper er truede.

Hele grundlaget for denne afstemning foregik i et stort underskud af reel information til befolkningen. Ved nærlæsning af USSPACECOM "The Long Range Plan" omhandler dette til sin tid et fuldt udbygget system til kommando, kontrol, kommunikation, computere, overvågning og rekognisering. (C4ISR - Command, Control, Communications, Computers, Intelligence, Surveillance, and Reconnaissance), hvori MILSATCOM figurerer.

Globalt kontrolsystem brugt i IrakSagt helt firkantet: Dette her handler ikke om et forsvarssystem overhovedet, men et system, der skal overtage global kontrol, med USA’s øverst befalende (CINC), som den der sidder med nøglen til hele kontrollen. Dette store komplekse angrebs og forsvars system skal ikke alene bruges til forsvar af USA, men i høj grad til at holde tropper og materiel i gang i krige, hvor end disse kommer til at foregå - mod alle lande eller oprørere som truer eller blot ser ud til engang at kunne blive en trussel mod den vestlige verdens ”civilisation”. Det skal bruges til såvel kontrol med anti-satellit-systemer, og til at målrette og affyre atomvåben og alskens nye typer af konventionelle våben, der har været under kraftig udvikling og modernisering de seneste år.

Ingen blandt hverken de grønlandske politikere eller de danske politikere stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor alt NATO materiel bliver udstyret med såkaldt 'New Electronic Warfare Equipment'. Dette gælder alt fra atomvåbensystemer til styring af den enkelte soldat ude i felten. For nylig pralede man ligefrem med, at danske F16 fly var de første i Europa, der havde fået dette udstyr i orden. F16 og senere Joint Strike Fighteren vil blive de førende fly for de kommende små atombomber - der er under fuld udvikling og produktion i såvel USA som England. Dette New Electronic Warfare Equipment blev afprøvet i Iraq og styret fra bl.a. Thule basen.

Er Danmark forpligtet til at huse atomvåben i krise – eller krigssituationer?

Et gammelt spørgsmål, som stadig er ubesvaret af ministeren trænger sig på igen i denne forbindelse, nemlig om Danmark er forpligtet til at huse atomvåben i krise- eller krigssituationer, som jo er en del af NATO’s bestemmelser? Da Danmark jo nu er blevet en krigsførende nation er dette spørgsmål højaktuelt

Danmark havde en helt klar holdning til at have atomvåben på dansk grund. I denne elektroniske tidsalder er spørgsmålet: Hvem har kontrol over affyring af atomvåben missiler. Denne kontrol besidder alene USA. Den konstellation af rumbaserede installationer, der er under opbygning og vil blive videre udbygget de næste 10-15 år , er styret via MILSATCOM, og vil afskære alle andre adgang til rummet efter for godt befindende. En stor del af installationerne vil være i kraft i år 2006 efter planen, når opgraderingen af radarerne er færdige. I år 2016 vil USA have hele kontrollen, og kan videreføre de næste punkter på deres langtidsplan uden at behøve at spørge nogen om lov først. Til den tid vil ingen kunne modsætte sig at samarbejde på alle fronter uden at risikere at blive beskyldt for at være en trussel mod USA’s vitale interesser. De burde give regeringen grund til visse overvejelser, før man haster en beslutning igennem om at give USA grønt lys for et sådant projekt.

Hvilke danske firmaer producerer elektronik til USA`s Stjernekrigsprojekt?

Vil Ministeren også venligst redegøre for, hvilke firmaer, der er givet statstilskud til for igangsættelse af forskning og produktion af elektroniske dele til USA's Stjernekrigsprojekt? Hvor stor en rolle økonomisk spiller disse firmaers eksport for Danmarks samlede export?

Det kan godt være at Danmarks erhvervsliv har valgt at holde sig tæt op ad USA, da dette rumkrigsprogram er en ko, der kan malkes de næste 80 år. Men hvad med befolkningen, der skal finansiere dette med sociale nedskæringer til følge. Hvad forventede og forventer regeringen, at en opgradering af Thuleradaren vil betyde i indtjening til det danske samfund og i særdeleshed til det grønlandske samfund? Måske kunne regeringen allerede nu fremlægge nogle tal eller statistikker for, hvorledes situationen har udviklet sig i så henseende siden beslutningen blev taget. Det kan godt være at man vil prøve at henvise til at grønlænderene selv skal have deres ret til at bestemme i dette spørgsmål, men også grønlænderne må i så fald have ret til at vurdere dette spørgsmål ud fra de fulde informationer, der burde være givet inden beslutningen blev taget. I øvrigt er dette et spørgsmål af international betydning, da dette system er en global trussel mod verdensfreden. Det vil føre til øget oprustning, og mod terrorister har det ingen funktion i virkeligheden, med mindre USA vil sønderbombe det ene land efter det andet under påskud af formodede terrorister i landet.

Hvad foregår der på Thulebasen?

Vi vil anmode Udenrigsministeren om nogle helt klare svar på, hvad det er der foregår på Thulebasen i øjeblikket. Såfremt man skulle nå til samme opfattelse, at der rent faktisk er installeret dele til USA`s Stjernekrigsprojekt under dække af en tilladelse til opgradering af materiel til et missilforsvarssystem, vil vi anmode den danske regering om omgående at træffe foranstaltninger til, at USA kommer med en fuld redegørelse herfor.

Enhver opgradering i Thule og andre steder bør ske under streng iagttagelse af de gældende demokratiske danske principper for vedtagelse af sådanne beslutninger. Dette synes ikke at have været tilfældet i denne sag. En vedtagelse om opgraderingen af Thuleradaren til et Missilforsvar, der er opnået ved afgivelse af forkerte oplysninger eller med tilbageholdelse af vigtige detaljer for helhedsforståelsen, og derfor er godkendt under andre forudsætninger, bør erklæres for ugyldig. Derfor henstiller vi til regeringen, at en redegørelse overfor politikerne, såvel som en debat i folketinget herom rejses omgående med krav om at alle installationer til udbygning af USA’s Long Range Plan, herunder MILSATCOM installationen bliver fjernet, så længe der ikke ligger en folkelig og parlamentarisk beslutning til grund for dette udstyrs indsættelse på basen.

En sag for Den internationale domstol i Haag.

Grunden til at installationen bør fjernes helt er, at funktionen af denne installation er i strid med gældende international lov. Ifølge 'The Nuclear Posture Review' er der lige prioritet med hensyn til brug af offensive våben som defensive våben i infrastrukturen af de nye strategiske kapaciteter. USA har i dette dokument indrømmet, at de har indsat offensive atomvåben. Dette er en indrømmelse mod deres egne interesser ifølge professor i international ret Frances Boyle, som har udtalt, at dette kan sende USA’s regering direkte til den internationale domstol i Haag. Dette vil også gælde den danske regering, såfremt det bliver konstateret, at regeringen har været med til at dække over disse ulovlige planer om offensivt brug af atomvåben. Brug af og trussel med atomvåben er og bliver ulovligt i henhold til gældende international lov.

Det er på høje tide, at den danske regering forholder sig til dette, og kommer med nogle helt klare meldinger om i hvilken udstrækning Danmark er USA behjælpelig med opbygningen af Thulebasen til en atomvåbenbase.

Endelig må regeringen også gerne komme med en redegørelse for sin stilling til placering af våben i rummet, da dette spørgsmål i samme forbindelse er højaktuelt?

Med venlig hilsen

Kvinder for Fred

Grete Møller og Ulla Røder

Ulla Røder får opbakning - tænkte jeg forleden, da jeg på P l hørte fagfolk dlskutere, sætte spørgsmålstegn ved værdien af de a-våben, der findes på Jorden i seks europæIske lande, England Tyskland Holland Italien Tyrkiet - og et mere. Mit indtryk var stor enighed om, at disse våbees placering i Europa er et levn fra den kolde krig. Rettet mod de forkerte - f. eks. Iran, og det kunne være et godt argument, hvis de blev fjernet, når vi i Vesten - specielt USA - vil have andre til at fjerne eller lade helt være med at anskaffe a-våben.

Kernekraft og Nuklear sikkerhed

Fra Risøs rapport om kernekraft og nuclear sikkerhed 2003 i EU's medlemslande.

EU-kommissionens initiativer vedrørende en fælles holdning til nucIear sikkerhed i EU's medlemslande, som blev præsenteret af EU kommissær Loyola de Palacios i november 2002, fik i jan 2003 status af kommissions forslag til to direktiver: et om sikkerheden ved nucIeare anlæg og et om radioaktivt affald. Inden da havdeEU-domstolen den 10. December 2002 afgjort, at de nationale myndigheders ansvar for den nucIeare sikkerhed ikke udelukker EU fra at lovgive på området, Videre hedder det i teksten. EU skal ikke inspicere, men derimod overvåge, at de nationale sikkerhedsbestemmelser gennemføres på en effektiv måde.

Det andet direktiv kræver, at medlemslandene skal udarbejde et program for deponering af radioaktivt affald... man regner med at medlemslandene vil arbejde sammen om løsningen af affaldsspørgsmålene, men det understreges, at intet medlemsland kan forpligtes til at modtage radioaktivt affald fra et andet medlemsland. EU-Iandene skal inden 2008 have fundet et egnet geologisk område til deponering afhøjradioaktivt affald.

2 gode eksempler: Marie Thøger og Wangari Maathai

Gandhis danske discipel

1) Den sydafrikanske ærkebiskop Desmond Tutu,

2) Den norske fredsforsker Johan Galtung.

3) Den danske lærer og forfatter Marie Thøger, hvad har de til fælles?

Jo, alle har de modtaget den indiske pris fra:"Fond Jamnalal Bajaj Foundation" Prisen omfatter kr 65.000 og fire forgyldte figurer med armene om hinanden.

Fonden begrunder valget af Marie Thøger med, at hun tror på sekularisme og på et samfund helt fri for forskelle i kaste, religion, nationalitet og lignende. Hendes engagement til menneskelig tjeneste og universel fred er eksemplarisk.

Marie Thøger gav straks ved modtagelsen de 65.000 kr videre til velgørende formål i Indien.

l 1954 blev Marie Thøger tor første gang sendt til Indien af Unesco på et ni måneders uddannelsesprojekt i Sydindien. Hun blev uddannet til at bekæmpe analfabetisme og udarbejde undervisningsprogrammer.

Senere gjorde mødet med Ghandis inspirerende pigeskoler et uudsletteligt indtryk på hende. Det var "Basic Education"' baseret på selvforsyning og simpel levevis. Praktiske hverdage som eleveme kendte fra landsbyeme med supplerende teoretisk viden.

Marie Thøgers forfatterskab omfatter mange letlæselige bøger rettet mod unge samt geografisk litteratur.

40 millioner træer

Kenyas vicemiljøminister modtog i december Nobels Fredspris for 2004.

Prismodtageren har i 30 år mobiliseret fattige kvinder til at plante træer for at forhindre landbrugsjord i at blive til ørken. Miljøorganisationen "Det grønne bælte", som hUll har startet, har plantet mere end 40 millioner træer og har inspireret til lignende bevægelser i andre lande.

Hendes navn er Wangari Maathai. Hun er 64 år og regnes for den første hinde i 0stafrika med akademisk doktorgrad. Som demokrati forkæmper vovede Wangari at opponere mod Kenyas daværende præsident, Daniel arap Moi, der styrede landet med jernhånd i 24 år. I alle årene er Wangari konstant blevet overvåget af civilklædte politifolk. Hun har flere gange været i fængsel.

I motiveringen for tildelingen af prisen hed det bl.a.:

"Fred på jorden er afhængig af, at vi formår at sikre livsmiljøet. Maathai er blandt dem, der går forrest i kampen for miljøet, demokratiet og kvinders rettigheder" .

Wangari Maathai fortæller: "Mit liv forandrede sig fra den ene dag til den anden. Pludselig vil alle høre det budskab, som vi i 30 år har kæmpet for at få ud. Jeg har hundreder af breve liggende, min e-mailboks er fuld og jeg har fået hundreder af indbydelser fra hele verden. Jeg bliver spurgt om alt. Også om emner, jeg ikke ved noget om".

Efter prisoverrækkelsen stiller en journalist hende spørgsmålet: "gør USA"s krig mod terror verden et sikrere sted?" Wangari Maathai svarer diplomatisk: "Vi må finde en bedre måde at løse problemer på end ved at skade hinanden".

Dette blad er redigeret af Bodil og Birgit i Århus. Ålborggruppen står for næste blad. Materiale sendes til Åse Bak-Nielsen inden 15. marts 2005

Israel - Palæstina

Vold avler vold. Etnisk forfølgelse har mange fremtoninger.Den groveste, vi kender til i nutiden, er vel udryddelsen af millioner af jøder under 2. verdenskrig. --- Lad os aldrig glemme det.

At det så netop er det jødiske folks skiftende regeringer i Israel, der siden 1948 har praktiseret etnisk forfølgelse - med andre midler - må retfær digvis siges.

Forfølgelsernes omfang har i stort omfang været skjult takket være "militær censur", som Yossi Melman skriver om i Politiken 23/1 2005.

Han fortæller, at han skrev 2 artikler i 2 versioner om fængslingen af den danske statsborger. Han blev overrasket over, at censuren forbød trykning af begge versioner. Historien blev så sendt til Ekstrabladet i Danmark, hvor den straks blev bragt. Men selvom alle udenlandske medier nu kendte historien, måtte den ikke bringes i israelske medier. Artiklen slutter: "Det er trist, at de sædvanligvis grundige og selvsikre israelske medier bøjer af for pres og trusler fra sikkerhedstjenesterne, militæret og censuren".

Radioaviserne i Danmark har oftest bragt de løgnagtige og censurerede telegrammer, hvor Sharon har udtalt sig.

Derfor er det mere nødvendigt end nogensinde, at vi fortæller om palæstinensernes forhold. Fredsvagter og andre, der kommer hjem fra Vestbredden, er bange for at udtale sig, da de senere kan blive nægtet indrejse i Israel.

Derfor er det fint, vi har fået en rapport:

Observatørrejse til Vestbredden og Israel

20.-26. november 2004 af

Lars Nonnann Jørgensen, generalsekretær, Amnesty International DK
Gitte Seeberg, MEP, Det konservative Folkeparti.
Torben Lund, MEP, Socialdemokratiet, program direktør DK4.
Bent Sørensen, professor, læge med særlig kendskab til tortur.

Rapporten fortæller om alle uretfærdighederne. Vi bringer her uddrag:

Det er vores klare indtryk, at Israels bosættelsespolitik udgør den væsentligste hindring for at nå en varig løsning på den israelskpalæstinensiske konflikt. Bosættelsernes tilstedeværelse og forsatte udbyggelse vil inden for kort tid umuliggøre eller har allerede umuliggjort oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat......... EU's og medlemslandenes(FN) bestræbelser på at føre kritisk dialog med Israel har vist sig som en virkningsløs fremgangsmåde over for landets bosættelsespolitik, der til stadighed intensiveres........ .det er derfor afgørende, at Danmark presser på for, at EU træder mere effektivt ind i rollen som konfliktløser og sætter reel vægt bag unionens egne ord om, at Israels bosættelsespolitik er ulovlig og må bringes til ophør, samt om at regionens stabilitet ikke kan tages som gidsel af vold og terror........ . Danmark og EU er juridisk og moralsk forpligtet til aktivt at lægge pres på Israel for at opgive bosættelsespolitikken og nedlægge de eksisterende bosættelser.

Og til slut i den rapport ovenstående uddrag er taget fra står der... det er i den forbindelse opmuntrende, at en majoritet af Israels borgere ifølge mange iagttagere er villig til at opgive bosættelserne.

Dit lokale bibliotek printer gerne rapporten ud til dig. Den er på 20 sider.

Der skal søges under Amnesty.

Din retfærdighedssans vil komme på en hård prøve. Man bliver bare så vred under læsningen.

Vred blev Hanne Vibeke Holst også

-da hun som FNs goodwill ambassadør var rundt i verden her i begyndelsen af det enogtyvende århundrede. Det har hun skrevet en brandgod bog om. stærke kvinder fra så forskellige lande som Nicaragua, Vietnam, Ægypten,'Uganda og Rusland.

"Da jeg blev vred" Livshistorier fra kvindernes verden.

Birgit Arnakke Hansen
Smedebakken 9
8400 Ebeltoft

Vedr. Radioavisens dækning af konflikten Israel / Palæstina

Kære Birgit Arnakke Hansen

Tak for henvendelsen til Radioavisen og tak for dine generelt pæne ord om DR-radio.

Du skriver, at palæstinenserne nærmest er usynlige i Radioavisen. Det har jeg svært ved at forstå. Vores dækning af konflikten i Mellemøsten er meget intensiv. Vi har en korrespondent i området og ofte udsendte medarbejdere, som rejser rundt i Israel og de besatte områder.

Vi har fortalt, at Israel bygger videre på muren og planlægger nye bosættelser på trods af våbenhvilen. Med hensyn til observatørrejsen beskæftigede vis os med den, da de fire nævnte deltagere vendte hjem fra deres rejse.

Med venlig hilsen

Jens Holme
Nyhedschef

DRNyheder
Radioavisen

Radiohuset
1999 Frederiksberg C.

TIf. 35205800
Dir. cif. 35205810
Mobiltlf. 40155810
Fax 3520 5827 e-mail:
jhe@dr.dk