Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 2005

Kvinder i skudlinien

Amnesty International meddeler den 7. marts 2005

Kvinder betaler en høj pris for den farlige og uregulerede millionhandel med håndvåben. Det fremgår af en ny rapport fra de tre organisationer Amnesty International, Oxfam og Aktionsnetværket om håndvåben (IANSA). Rapporten udsendes i forbindelse med kvindemes intemationale kampdag den 8. marts.

Det anslås at der er næsten 650 millioner håndvåben i omløb i verden. De fleste befinder sig i hændeme på mænd. 60% af dem hos private enkeltpersoner. Kvinder og piger er både direkte og indirekte ofre for den væbnede vold:

Hver 18 time bliver en kvinde i Sydafrika skudt af sin nuværende eller tidligere partner. 1 et hjem USA, hvor der er våben i huset, stiger faren for at en person i husstanden bliver myrdet med 41 %, men for kvinder stiger risikoen med 272%. I Frankrig og Sydafrika bliver en ud af hver tredje kvinder, som bliver slået ihjel af deres mand, skudt. I USA drejer det sig om to ud af tre.

Familiedrab er en kategori af mord, hvor kvinder i antal overstiger mænd som ofre.

Den sandsynlige morder er som oftest partneren eller et mandligt familiemedlem.

"Ved visse forbrydelser er kvinder i særlig fare i kraft af deres køn, f.eks. når der er tale om vold i familien og voldtægt. Da kvinder næsten aldrig er købere, ejere eller brugere af håndvåben, er de lidelser de udsættes for fra væbnet vold uforholdsmæssigt store. Det påstås ofte, at våben er nødvendige for at beskytte kvinder og deres familie, men i realiteten forholder det sig omvendt", fastslår Amnesty Intemational.

Rapporten gør rede for de omstændigheder hvor kvinder er i størst fare for at blive udsat for væbnet vold. Rapporten fortæller ligeledes om de resultater der er opnået i lande, hvor man har taget initiativer til våben kontrol. F.eks. faldt antallet af mord på kvinder i Canada på få år med 40%, efter at våbenlovgivningen var strammet.

Amnesty lntemational fører sammen med organisationerue Oxfam og Aktionsnetværket om håndvåben (IANSA) en kampagne for våbenkontrol.

For yderligere oplysninger:
Pressechef Stig Nielsen,
Amnesty Intemational, tlf. 33 45 65 65

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

"Historien bliver nødt til at registrere, at den største tragedie i denne periode af social forandring ikke var menneskers skingrende larmen op, men de gode menneskers rystende tavshed" - sagde Martin Luther King. Jr., som kunne være blevet 76 år 15.1.2005.

KVINDER FOR FREDs landsmøde lørdag d. 28. - søndag d. 29. maj 2005

hos Birgit Arrenakke, Smedebakken 9, Grønfeld, 8400 Ebeltoft.

Grønfeld ligger ca. 8 km sydøst for Rønde, ca. 13 km nordvest for Ebeltoft.

Der går bus fra Århus nr. 123 (hver time) og der sejler færge fra Sjællands Odde til Ebeltoft med bus fra Valby st. kl. 9.00. De, der ønsker det, kan blive hentet i Ebeltoft kl. 12.00.

Birgit har godt nok solgt sin dejlige "Gammelgården " med fraflytning 1. juni, men hun vil alligevel gerne, at vi - som aftalt på sidste års landsmøde - holder vores landsmøde hos hende.

Tak for det!

Vi mødes lørdag før frokost kJ. 12.

Lørdag eftenniddag vil Ulla Røder fortælle om sit arbejde som fredsaktivist. Ulla bruger jo hele sit liv og alle kræfter på arbejdet for freden, mod a-våben og militærmagterne, for afsløring af de mange planer om oprustning og stjernekrig.

Lørdag aften kan vi se nogle af de mange billeder, som Birgit har om fredsarbejde rundt om i verden. Har andre nogle billeder eller video'er, så tag dem med!

Søndag formiddag skal vi så drøfte fremtiden for Kvinder for Fred og for KØKKENRULLEN. Hvad skal vi - hvem kan klare hvad - kan vi?

Vi slutter søndag efter frokosten.

Det praktiske med mad klarer Birgit og Aase. Vi kan ikke sætte nogen pris på forhånd, men blot sige, at det bliver ganske billigt.

Overnatning: Birgit har nogle madrasser, så de, der vil, kan tage en sovepose med, men der er vandrerhjem i Rønde, så de, der vil have det lidt mere bekvemt, kan bestille overnatning der. Gør det selv på tlf. 8637 11 08.1 skal nok blive kørt dertil og hentet igen.

Vi kan også slå telt op på Birgits græsplæne - det er forhåbentligt varmt og dejligt vejr til den tid!

Tilmelding senest 21. maj til Birgit Arrenakke, Smedebakken 98, 8400 Ebeltoft. tlf. 86365399.

Klip_____________________________________________klip

Jeg kommer til landsmøde:

Navn:______________________

tlf. ____

Adresse:

Jeg vil gerne hentes i Ebeltoft kt. ___

Det følgende er et ganske utilstrækkeligt svar fra udenrigsministeriet på brevet fra Ulla og Grete, som blev gengivet i forrige nr. af Køkkenrullen.

Kære Arne Hansen m.fl.

Tak for den opfølgende mail vedr. Thule-basen af 1. februar 2005, hvor du videresender en henvendelse fra Kvinder for Fred. Da denne er en reaktion på min mail af 27. januar 2005, tillader jeg mig at svare - og at gøre det på en gang til både dig og Kvinder for Fred.

Kvinder for Fred rejser en lang række spørgsmål. Jeg vil kommentere tre forhold:

For det første sættes der i mailen spørgsmålstegn ved, om der var afsat nok tid til offentlig information og debat ifm. den amerikanske anmodning om opgradering af Thule-radaren. Det synes jeg, at der var. Vi modtog den amerikanske anmodning den 17. december 2002 i form af et brev fra udenrigsminister Powell. Herefter fulgte halvandet år med intensive dansk/grønlandske konsultationer, offentlig debat i både Grønland og Danmark (jf. nedenfor) og forhandlinger, inden udenrigsminister Per Stig Møller den 28. maj 2004 kunne svare positivt på den amerikanske henvendelse.

Fra første færd var det regeringens linje, at den amerikanske anmodning skulle håndteres i enighed med Grønland. Det førte til intensive kontakter mellem Danmark og Grønland i første halvår af 2003 mhp. at kunne præsentere en fælles dansk/grønlandsk forhandlingsposition. Parallelt hermed var det vigtigt for regeringen at sikre en åben og gennemsigtig proces omkring de dansk-grønlandske overvejelser. Regeringens redegørelse om missilforsvar og Thule-radaren udkom på både dansk og grønlandsk i marts 2003. Redegørelsen var netop et debatoplæg om missilforsvar og var ikke et udtryk for endelig stillingtagen. Herefter fulgte en række offentlige høringer i både Danmark og Grønland i løbet af foråret 2003, ligesom vi oprettede et elektronisk debatforum om missilforsvar. Desuden er de politiske partier i både Danmark og Grønland under hele forløbet blevet løbende orienteret gennnem Det Udenrigspolitiske Nævn og Landsstyrets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg. Som afslutning på en forespørgselsdebat i Folketinget den 26. maj 2003 udtrykte et bredt flertal støtte til den valgte linje og opfordrede regeringen til sammen med Grønlands Landsstyre at indlede en forhandlingsproces mellem Danmark-Grønland og USA. Med dette brede politiske mandat i ryggen indledtes herefter forhandlinger med USA. Resultatet heraf blev som nævnt i min tidligere mail positivt modtaget af et meget bredt flertal i Folketinget ved en forespørgselsdebat den 26. maj 2004 og først herefter blev den amerikanske anmodning besvaret.

I forlængelse af ovenstående vil jeg for det andet gerne præcisere, hvad Danmark og Grønland egentlig har sagt ja til. Den amerikanske anmodning var ganske klar i sin omtale af, hvad USA ønskede at gøre med Thule-radaren. USA bad konkret om tilladelse til at opgradere Thule-radaren mhp. at tilvejebringe varslingsdata til brug for missilforsvaret. Det blev samtidig understreget, at USA alene forventede mindre ændringer til radaren i form af nye computere, nyt software og yderligere kommunikationslinjer. Det er denne specifikke anmodning - og intet andet - som Danmark og Grønland har besvaret positivt. Den amerikanske anmodning kan i øvrigt findes på vores hjemmeside.

Endelig for det tredje MILSATCOM. I lighed med en række andre spørgsmål, der rejses i Kvinder for Freds mail, er der tale om en ganske teknisk substans, som det fortrinsvist er Forsvarsministeriet, der har ressort på. Jeg har derfor bedt Forsvarsministeriet om et svar - og det lyder:

"MILSATCOM er en forkortelse for militær satellitkommunikation. Alle former for kommunikation ud af Thule-basen foregår via satellit, idet der ikke er nogen form for landfast kabel eller mikrobølge antenner. Således vil kommunikation af såvel militær som civil karakter foregå via satellit.

MILSATCOM har i den nuværende form eksisteret på Thule-basen siden begyndelsen af 1994, hvor det amerikanske forsvar startede med at opsende kommunikationssatellitter af typen MILSTAR. I årene efter 1994 blev opsendt i alt 4 satelitter af typen MILSTAR. Hovedfunktionen af MILSATCOM på Thule-basen er at sende radardata fra den store varslingsradar til kontrolcentre i USA, en dataformidling, som kræver meget stor kapacitet og sikkerhed.

MILSATCOM tilstedeværelsen på Thule-basen opfattes ikke som en hemmelighed. MILSATCOM installationen på Thule-basen anses ikke umiddelbart at være omfattet af specielle regler, idet der alene er tale om operativ kommunikationsformidling mellem et varslingssystem og dets operatører i hjemlandet. Det er endvidere opfattelsen, at den primære forskel mellem MILSATCOM og civil SATCOM er, at MILSATCOM hovedsagelig anvender krypterede signaler. Det kan afslutningsvis oplyses, at det danske forsvar ligeledes formidler militære informationer via satellit."

For eventuelt yderligere tekniske detaljer henvises til Forsvarsministeriet, som får kopi af denne mail.

Med venlig hilsen

Jesper Vahr
Chef for Sikkerhedspolitisk kontor
Udenrigsministeriet

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

EU's landbrugsstøtte og u-landene

For EU's 520,8 milliarder støttekroner til landbrug kunne man finansiere uddannelse til alle, nedbringe børnedødeligheden til en tredjedel, betale aids-prævention og behandling i de fattige lande, fjerne landminer, skaffe rent vand, fordoble investe-ringerne i de fattigste lande osv. Og endda have rigeligt med penge til at nedskære de afrikanske landes gæld Siden 1992 har Ghanas kyllingeproducenter mistet 90 % af hjemmemarkedet på grund af hovedsageligt europæiske kyllinger med eksportstøtte.

Senegals lokale tomatproduktion er faldet med 70 % på grund af støttede italienske dåsetomater.

20.000 af de fattigste landmænd i Den dominikanske Republik har slagtet deres malkekøer under pres fra sødmælkspulver fra Arla, solgt med eksportstøtte fra EU.

Inf. 9/4.05.

BREV FRA EN AMERIKANER

"Hver gang, der sker noget i eller på grund af mit land, tænker jeg på jer i Europa og forestiller mig jeres diskussioner... Jeg forstår ikke mentaliteten i halvdelen af dette land.

Men dette er mit beskedne forsøg på at minde jer om, at den anden halvdel af denne nation består af mennesker, der har kæmpet med alt, hvad de havde i sig, for at sparke Bush ud af Det Hvide Hus.

Mange af os bruger hele vort liv på at slås mod vort lands gerninger og vil fortsætte med at gøre det de næste fire år. Glem os ikke, når I med rette bander over dette land." Hillary Ronen, San Francisco. 3. november 04. (Information 4.11 2004)

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

Mærsk har på 6 år fået ordrer på 11 mia. kr. fra USA-forsvar
Ritzau 4. okt.2004.

Det danske rederi A.P. Møller-Mærsks amerikanske datterselskab, Maersk lne., er nummer 52 på listen over selskaber, der har modtaget de største ordrer til det amerikanske forsvar gennem de seneste seks år. Det fremgår af en undersøgelse, som det amerikanske institut for undersøgende journalistik, Center for Public Integrity, har lavet.

Maersk har i perioden 1998-2003 modtaget ordrer fra USAs forsvarsministerium, Pentagon, på i alt 11,5 mia. kroner, viser undersøgelsen. Det drejer sig typisk om forskellige transportopgaver.

Instituttet har fundet frem til, at 737 selskaber i perioden hver har modtaget samlede ordrer på over 100 mio. dollar. Af dem er 95 udenlandske.

Også Greenland Contractors er med på listen som nummer 301. Det grønlandske selskab har modtaget ordrer til en samlet værdi på knap 1,6 mia. kroner.

aaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaa

Det "befriede" Irak

Da Paul Bremer forlod lrak i juni 2004 efterlod han sig en masse lovbekendtgørelser. Blandt dem er nr. 81, som i praksis indebærer, at de irakiske . landmænd forbydes at bruge deres egen såsæd, som de har gjort det gennem generationer. Fremover må de reelt kun anvende den såsæd, der er patenteret og som udbydes af multinationale selskaber som f.eks. Monsanto.

Måske vil også danske frøfirmaer som DLF Trifolium, kunne få gavn af den nye lov.

Se Tidsskriftet Global Økologi dec. 2004 s. 7

Birgit Arrenakke har sendt denne opfordring:

"Israelsk civilret - israelsk militær lov"

I Køkkenrullen nr. 2, 2005 skrev jeg disse ord på forsiden uden dokumentation.

Den findes i rapport fra "Observatørrejse til Vestbredden og Israel" omtalt i samme Køkkenrulle side 10.

Hvis man vil læse om flere åbenlyse uretfærdigheder mod palæstinenserne bør man læse Herbert Pundiks artikel i POLITIKEN 13/3 2005, "Bosættermaftaen har skabt en stat i staten".

Læs heri bl.a.:

I Israel har højtstående embedsmænd begået ulovligheder og handlet imod regeringsbeslutninger for at hjælpe bosætterbevægelsen. Der er tale om et indflydelsesrigt netværk i bl.a. forsvarsministeriet, boligministeriet og undervisningsministeriet.

Der er udviklet et alternativt Israel, hvor israelsk lov ikke respekteres, hvor overgreb mod arabere ikke straffes, og hvor den såkaldte civile besættelsesadministration opererer med 2 normer, en for israelske bosættere og en anden for arabere. Altså bosætterbevægelsen har etableret sig i regeringsapparatet og her begået ulovligheder for at fremme deres politiske mål: fuld kontrol med det hellige land.

Afsløringerne kan ses i en rapport af juristen Talia Sassoon. Rapporten handler om over 100 bosættelser, der ikke blot er illegale ifølge folkeretten, men også ifølge israelsk lov.

Rapporten har været 8 måneder undervejs og blev hemmeligholdt for offentligheden en hel måned, afslører, at højtstående embedsmænd, ofte bosiddende i de besatte områder, har udstyret forposter med mobile huse, tilknyttet vand- og elforsyningen, anlal:,rt veje - alt sammen uden de fornødne tilladelser, og finansieret afkonti med overskrifter som "forskellige udgifter i forbindelse med udvikling".

Ordet "røveri" nævnes om jorden, som helt eller delvis har været ejet af palæstinenserne.

Talia Sassoon anbefaler, at statsadvokaten indleder under­søgelser mod de navngivne embedsmænd i bosættermafiaen.

Endnu et dokument som bevidner de overgreb og uretfærdigheder, som vi oplevede for lidt over et år siden på INTERNATI0NAL HUMAN RIGHTS MARCH for Women.

Fra Trine Eklund har vi fået to rapporter fra Israel:

ISRAEL'S MANGE DILEMMAER

Å reise i Palestina er en flott opplevelse. Palestinere er vennlige, gjestfrie og blide, med stor integritet og stolthet. Man fòler seg vel i deres selskap, og de pa sin side er glade for a fa oss pà besòk.

Velkomsten èn blir mòtt med nàr flyet lander pa Israelsk jord, er derimot hverken vennlig eller hyggelig

Dilemma 1

Israel vil gjerne ha turister, òkonomien er skral og arbeidslòsheten stor. Manglen pa turister er katastrofal for turistnèringen. Allikevel behandles alle turister som kommer til Ben Gurion flyplass som potensielle terrorister med passkontroller og forhòr som minner om kommunist­landene fòr 1989. Hvis den unge kvinnen i ett av de mange glassburene ikke liker deg eller måten du svarer på, blir du forvist til et hjòrne eller et rom hvor du venter i 4 lange og 4 brede mens passet ditt sjekkes.

Så et nytt forhòr - aven annen person. De samme spòrs­målene - om igjen og om igjen. Spòrsmål som ikke har noe med sikkerhet à gjòre. Så nok engang sjekking av pass - igjen venting - og en 3. person som fortsetter på de samme tåplige spòrsmålene og kommentarene. De unge forstår nok at dette berer galt avsted, for i sin frustrasjon slenger de ut: "Hvis du er med i en demonstrasjon - kommer du aldri inn i Israel igjen". Ordet demonstrasjon har ikke vert nevnt tidligere.

En synes mest synd på de unge - og på den Israelske befolkningen som er så naget av frykt og usikkerhet.

Dilemma 2

Israel og Israels venner hevder at Israel er Midtòstens eneste demokrati. Det som imidlertid mòter en, er en militærstat hvor tungt bevæpnete soldater peker på deg med sine mitraljòser. Ikke serlig hyggelig eller turistvennlig. Soldatene er der overalt - på gaten, utenfor butikker og magasiner, ved inngangen til restauranter. De sjekker passet ditt og deg - lar deg gå gjennom detekior for a komme inn. Alt av sikkerhetsmessige årsaker". Selv fòler jeg meg ytterst utrygg med alle disse pur unge med ladde geværer og utstyrt som månemenn. Jeg unngår TeI Aviv og Vest Jerusalem, og holder meg til den palestinske delen av òstJerusaIem hvor menneskene oppfòrer seg normalt og vennlig.

Dilemma 3

"Sikkerhet" blir brukt som motiv for enhver ekstraordinær handling. Som f.eks. alle kontrollpostene og checkpointene. Det vrimler av soldater som alle har sin mening om hva begrepet "kontroll" innebærer. Dermed er du helt prisgitt den soldaten som stopper deg. Noen enser deg ikke, andre smiler og prater, en titter på passet og slipper deg gjennom. Atter andre lager oppstyr, ringer hit og dit, ber om ekstra papirer som han/hun forsòker à forstå. To soldater spòr hvordan vi har sluppet gjennom tidligere sperringer - "Slapp dere gjennom checkpoint"? "Nei - vi flòy over ", svarer vi.

Ett sted vil de slippe oss turister gjennom, men ikke sjåforen som de påstår er israeler, (Sivile israelere har ikke tillatelse til å reise inn i okkuperte byer - "av sikkerhetsmessige årsaker"). Vår sjåfor er palestiner og bor i Jerusalem. Bor han i Jerusalem, må han vère israeler !! Vi får kjòre med eskorte til neste kontroll post - hvor overordnete ikke vet hva han skal gjòre. 2 timer tar det å få klarert oss via IDF (Isr.-defence-force), tiltrods for at de tidligere har klarert oss.

Vi prater med soldatene i mellomtiden, og de lar oss forstå at de er grundig lei hele skuespillet.

De har ikke personlig imot palestinere, vil helst kaste geværet og bli med oss --

Inger Bjørn Andersen (1923-2005)

Mindeord

Holger Terp:

Inger Bjørn Andersen, en af Kvinder for Freds meget aktive ildsjæle, er gået bort efter nogen tids svær sygdom.

Jeg erindrer Inger som en glad og omsorgsfuld fredsaktivist, fuld af liv og en masse gode ideer.

Hun havde også stor erfaring med tredsarbejde, som jeg har lært meget af Efterhånden som jeg tIk ryddet op i hendes arkiv blev jeg stadig mere overrasket over, hvor aktiv Inger på mange forskellige idealistiske områder havde været i store dele af sit liv.

Jeg håber at mindet om Inger kan være med til at vise nu­tiden og fremtidens Kvinder for Fred, hvor rigt og mang­foldigt fredsarbejdet er.

Drude Dahlerup:

Jeg ser til min store sorg, at Inger Bjørn er død. Hun vil blive savnet.

Jeg har altid været dybt imponeret over hendes engagement og ihærdighed. Hun var den, der skrev til udenrigs­ministeren personligt, når hun havde kritik. Hun var den, der altid havde energi til arrangerede møder og manifestationer i fredssagens tjeneste. Hun var ofte den, der havde størst kundskab om internationale traktater og forhandlinger. Hun overraskede ofte folk, der ikke kendte hende, med sin store viden.

Aase Bak-Nielsen:

Som person var Inger et ængsteligt menneske, der satte tre låse for sin dør og aldrig lærte at gå roligt over gaden af angst for, at lyset skulle skifte til rødt, inden hun kom over - som person var Inger et meget beskedent menneske, der glad kunne give så meget til andre, fordi hendes egne krav til materielle ting var små.

Men når Inger havde en sag at kæmpe for - og hun havde mange: fred, nedrustning, alternativ energi, fair handel, ulande, økologi - så var hun hverken ængstelig eller beskeden: hun gik frejdigt og med faste skridt lige til toppen - til politimestre og departementchefer, til ministre og generaler - og så stillede hun krav! I skrift og i tale stillede hun dem til regnskab for politisk, økonomisk og etisk uretfærdighed og mangel på omsorg for både medmennesker og miljø. Og Inger havde sat sig grundigt ind i sagen, før hun skred ind, så de var tvunget til at tage hendes krav alvorligt.

Inger rejste uden betænkeligheder til Greenham Common, til END's verdenskongresser, til Skotland, hvor hun støttede Ulla Røder og Trident Ploughshares, men hun var også nærværende i det lokale, hvor hendes "hjertebarn" var Fredshaven, som hun indrettede på den plads, kommunen havde udlagt til massegrav i tilfælde af atomkrig i Danmark Hvert år er der plantet en rose derude - og Ingers datter bragte blomsterne fra hendes båre derud. Ingers sang til rosenhaven udtrykker hendes varme hjerte og nære omsorg. Sidste vers lyder:

INGER BJØRN ANDERSEN - TIL STEDE

Inger var den opfindsomme fredaktivist, som aldrig gav op og altid var på vej med et nyt initiativ, som hun enten opfandt selv eller tilsluttede sig og gav sine ukonventionelle ideer til. Og hele vejen igennem var det jo Kvinder For Fred.

Hun var en iværksætter, helst sammen med andre, men hvis de ikke ville, gik hun i aktion alene F.eks. da hun ene kvinde stillede sig på Magistrenes Pensionskasses general­forsamling og forlangte, at enhver investering i våben­industri straks ophørte. Eller når hun gik rundt i sit bolig­kvarter og indsamlede aluminiumsaffald - til gavn for gen­brug & miljø.

Et utrætteligt menneske er en, som overvinder sin træthed og sit mismod, og det var præcis hvad Inger gjorde, igen og igen Hun besøgte fredslejren i Greenham Common, rejste til Skotland for at støtte Ulla Røder, optrådte med dristige happenings på den store kvindekonference i Oslo, var med til at stifte Bedstemødre mod Atomvåben og Gymnasielærere for Fred. Hun aflyttede Echelon og plantede roser i en fredshave, hun havde fået gennemtrumfet på et område i Gladsaxe, der var udset til massegrave i tilfælde af atomkrig.

Inger talte Roma midt imod og havde højt oppe i alderen dette hurtige kast med nakken, når hun blev vred, som en trodsig ung pige. Hun lod sig uddanne til konfliktvejleder på Center for Konfliktløsning, men foretrak så langt ikke­voldelig aktion frem for ikkevoldelig kommunikation. Hun lavede sit hyggelige hjem om til et græsrodsværksted, som hun kaldte "Spurven", "lidt kan man vel gøre."

Inger var samtidig et privat menneske, som elskede sin familie højt, og hun var min gode ven. Her sidder jeg med en stak dyrebare breve, åndfulde og mærkværdige, meget "Inger". 7.december 1994 skriver hun: "Jeg har i mange år haft en uklar fornemmelse af, at der er en anden sammenhæng i mil liv end den rent hiografiske, men at sanse sammen­hængen er helt nyt for mig. Jo mere jeg får låst op i mit indre, jo mere mod får jeg på livet, og jo mere livsglæde oplever jeg. Citat af en zen-huddhist "før hentede jeg vand og huggede brænde, og efter min indsigt henter jeg vand og hugger brænde. "

Vores venskab begyndte i 1990, da den 1. Golfkrig truede - Inger fik den ide, at vi jo da kunne få Dalai Lama til at mægle mellem Saddam Hussein og den første præsident Bush.

Som sagt så gjort - vi taxede indtrængende breve til de to herrer, "vi har næppe en chance for al overleve, hvis vi prøver atlose konflikter med krig og stadig gnlsommere våben, i sledel for at vise sandt mod ved at forhandle opfindsomt, åhent og intelligent ". Sådan skrev vi, men kamphanerne havde ikke rigtig tid til at svare. Dalai Lama derimod sagde ja til vores opfordring. Dermed startede et årelangt samarbejde mellem den tibetanske eksilregering og Center for Konfliktløsning. Inger satte meget i gang!

Jeg og sikkert mange andre har så meget at takke Inger for. Hun var på uforglemmelig vis til stede i sin tid, og hun er stadig til stede i mange hjerter - og det hun gjorde, sagde og satte i gang, det spreder sig naturligvis - den slags dør jo slet ikke.

Else Hammerich