Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 2005

Side 3

Ikke alle muslimer er selvmordere

Af Aase Bak-Nielsen

TERROR: I dagene efter den forfærdelige terrorhandling i London kan vi se specielt i læserbreve - hvordan for­dommene trives. Det er som om nogen tror, at muslimeme har et bestemt gen, der gør dem til terrorister. Og der er ingen grænser for, hvad de ganske grundløst udsættes for, bare fordi de stammer fra et muslimsk land.

For få dage siden mindede medierne os om de mange ofre ved den forfærdelige massakre i Srebrenica. Læg mærke til, at det her var 8000 muslimske drenge og mænd, der skån­sels­løst blev mejet ned, og de hovedansvarlige, der kalder sig kristne, går stadig lyslevende omkring her 10 år efter og bliver sågar benævnt "helte" af deres landsmænd.

Drabet på de mange tusinder uskyldige mennesker - muslimer - i Irak, som Danmark desværre har medansvar for, undskylder vi med, at det er beklagelige omkostninger ved vores iver efter at give dem demokrati og frihed. Hvordan kan irakere dog få respekt for og lyst til at overtage vores "demokrati", når de kun møder det i form af besættelse, krig, mord og terror og rige landes kamp for at overtage deres naturressourcer? Det er ikke underligt, at de stritter imod, selv om det er forfærdeligt, at det også ender i terror.

Hvad er værst: en krigspilot, der fra sit sikre sæde i flyet smider bomber, der myrder utallige uskyldige, smadrer boligkvarterer og samfundsinstallationer, så levevilkårene for de efterladte forringes i mange år - eller en selvmords­bomber, der både ofrer sit eget liv og mange uskyldige mennesker og spreder sorg og rædsel? Hvad er værst: israelsk militær, der med fly og tanks bomber palæ­stinensiske boliger, ødelægger deres marker, okkuperer deres land, eller palæstinensere der skyder igen med sten og hjemmelavede bomber på selvmorderes kroppe?

Begge dele er umenneskelig terror.

Desværre har de toneangivende blandt kristne, muslimer, jøder og alle andre folkegrupper ikke noget at lade hinanden høre, hvad had.og terrorisme angår.

Alle kan forklare deres handlinger som gengæld for de andres.

Det fører ingen steder hen at fortsætte hævnen.

Men de uskyldige, fattige befolkninger lider mest, og nogen skal tage initiativet til at standse dette vanvid. De rige vestlige lande og dem, de støtter, har bedst råd til at være dem, der begynder.

Side 4

30-5,05

Brev til Hr. Statsminister Anders Fogh Rasmussen!

Vi er nok mange der ikke forstår din ide om at Danmark skal være klar til krig så snart Bush vil det. Vi er også mange, der et helt liv har kæmpet for en bedre verden. F. eks kort efter 2. verdenskrig at arrangere verdenslejre for 11 årige børn, der så kunne danne livslange venskaber, gået fredsmareher verden over, kæmpet for at vi i Danmark ikke fik atomkraftværker og derfor heller ikke atomvåben,- meget mere kunne nævnes. Nu oplever vi så at du er med til at bombe os tilbage i den grad. Ja vi kan dårligt tro det er sandt.

Hvad vil du gøre for at rette op på dette.? Vi har meget dygtige fredsog konfliktforskere i dette land og i Lund. Brug dem før det er for sent.

Lad ikke Danmark gå i krig mere på udemokratisk vis, uden folket.

Lad os så få EU-traktaten forenklet så også en Stats­minister kan læse den og ikke mindst vi andre. Hele opbygningen af parlamentet er en stor misforståelse. Befolkningerne har aldrig ønsket sådan et overstatsligt foretagende,der sluger så mange penge, men nogle folke­valgte kompetente fra hvert medlemsland, der kunne sætte sig sammen på et gammelt slot i Frankrig eller Tyskland og blive enige om samarbejdets muligheder i al venskabelig­hed.

Dette ment som gode råd fra en gammel kone, der engang blev udråbt som meningsdanner af dine egne partifæller. Dog har ingen hørt på hende.

Ingrid Nielsen,
Krunderupparken 1,
7500 Holstebro.

Svar fra Ministersekretæren, der på vegne af Stats­ministeren takker for min henvendelse, meddeler at Anders Fogh Rasmussen er orienteret om mine synspunkter.

Artikler til næste blad: Inden 1 september til Helga Berg Sejbjerg 18, Nr.Nissum, 7620 Lemvig.

Side 5

Interview med Jan Øberg i Kristeligt Dagblad, 5. august 2005
Da mennesket gjorde sig Gud lig
Fredsforsker efterlyser læren af Hiroshima. Af Else Marie Nygaard.

"TFF er en tænketank og en hjemmeside. Vi arbejder for fred - dvs at lære at håndtere konflikter med stadig mindre brug af vold. Vore værktøjer er nye ideer, god lytten, forskning, konflikt-lægning, uddannelse og folkeoplysning. "

Jan Øberg Ny bog om EU, 5. august 2005
Fremmer EU freden?
Hovedkonklusioner og hvordan du downloader den.
http://www.transnational.org/forum/meet/2005/Oberg_FremmerEUfreden.html

TFF

The Transnational Foundation
for Peace and Future Research

arnehansen. net,

Foto Jette Jacobsen Jan Øberg

Director and co-founder Direktør og medstifter

Drude Dahlerup om TFF & NyAgenda bog, 1. august, 2005 Fremmer EU freden - om et seminar og en ny bog Jan Øberg's "Fremmer EU freden - Analyse, kritik og alternativer" udkommer den 4. august 2005. Traktatforslaget er ikke halvt så visionært som den nu 60 år gamle FN-pagt. At EU er et fredsprojekt er en myte, også selvom unionen ikke er en ny militaristisk supermagt Se her hvorfor! Øberg fremlægger 25 forslag til hvorledes EU skulle kunne blive en freds-union. Seminar i København. Bogens hovedindhold mm.

Side 6-7

1000 Women for the Nobel Peace Prize 2005

[Logo opdateret september 2006].

1000 Women for the Nobel Peace Prize 2005 har i anledning af, at det i år er 100 år siden, den første kvinde nogensinde modtog Nobeis Fredspris, fundet frem til 1.000 kvinder på verdensplan, de mener gør sig fortjent til at modtage prisen, og har indstillet kvinderne samlet. Samtlige 1.000 kvinder er herefter blevet gransket nøje af Nobel-komiteen, og alle er sluppet igennem nåieøjet og er blevet godkendt til en egentlig nominering.

Med mere end 40 års arbejde for fred og kvinders rettigheder i bagagen er Annelise Ebbe blandt de 1.000 fredskvinder i verden, der nu er nomineret til saonmen at modtage dette års Nobels Fredspris

Annelise Ebbe, der er vicepræsident i den internationale organisation Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og præsident for den danske sektion.

"Det er i mødet med stærke kvinder i lande som f.eks. Bosnien, at jeg bliver bekræftet i, at vores arbejde er vigtigt - og at det nytter at engagere sig," siger hun.

Små pluk fra Informations Ulrikke Moustgaards artikel, også på Danmarks Fredsråds hjemmeside.

Foto: Martin Zakora/Polfoto

Der er nu indstillet 4 nordiske Kvinder til Nobels Fredspris -

Danmark: Annelise Ebbe. Se artikel.

Norge: Ingrid Eide.

Ålandsøerne: Barbro Sundbach.

Sverrig: Erni Friholt.

Nu er det så at jeg kan gå ind i mine gamle papirer og se Erni og Ola Friholts navne som deltagere i den stort nordiske fredsmarch til Minsk i 1982. Med 350 deltagere kunne vi desværre ikke lære hinanden at kende. Men med et sammenhold, der holdt marchen igennem lærte vi meget om os selv og det russiske folk. Som vi tit sang på turen "Det kommer an på os på dig og mig". Som Erni stadig siger "freden findes i et sammenhold der stræber efter frihed for sult, frihed for vold, frihed for had og mistænksomhed, hvem har ansvaret for at bygge dette op?" Vær med til at bygge en fredelig verden. Fredspris til Erni Friholt!!!

Ingrid.

KØKKENRULLEN er ikke det eneste fredsblad der er tilbage 'Ligaen's blad FRED & FRIHED udkommer fortsat som medlemsblad med meget stof som supplerer vores - medlemskab koster som 2 x Køkkenrulle.

Se også www.kvindefredsliga.dk

1325 - folder med Annelise Ebbes tekst fås fra Kvinderådet. Danmarks engagement i SCR 1325 findes der nu en redegørelse for på Udenrigsmin. hjemmeside

Side 8-9

Om SASAKI SADAKO og foldede TRANER

af ULLA RØDER

Sasaki Sadako var en japansk pige, der var to år gammel da atombomben faldt den 6.august 1945.

Hun var en stærk, modig og atletisk pige. En dag i 1954 under hendes træning til et løb blev hun svimmel og faldt om på jorden.

Hun havde fået "atombombe sygen". Hun døde afleukæmi i 1955.

Sadakos bedste veninde havde fortalt hende en japansk legende: Alle som folder 1000 papirtraner får et ønske opfyldt.

Sadako foldede 1000 traner, og ønskede at hun ville blive rask så hun kunne løbe igen, men snart begyndte hun at folde og ønske videre: At alle hendes kammerater på hospitalet ville blive raske og ikke længere skulle lide af deres sår efter atombomben, at der aldrig mere skulle bruges atombomber, og at der aldrig mere skulle være krig igen.

14 måneder senere døde hun. Da havde hun foldet yderligere godt 300 traner af indpakningspapiret fra hendes medicinflasker og andet papir som hun kunne finde. Hendes kammerater på hospitalet startede hurtigt at folde de sidste af de 1000 traner som hun havde sat sig for at folde.

Efter hendes død publicerede hendes venner og skole­lærere en samling af breve, og fik samlet ind til at bygge et mindesmærke for hende og alle børn der døde i Hiroshima som ofre for atombomben. I 1958 blev der rejst en statue af Sadako der holder en gylden trane.

Sadakos 1000 traner findes nu på museum i Fredsparken i Hiroshima.

Hver dag lægger skoleklasser deres bidrag af ranker med traner. Hver uge siden da er der blevet leveret millioner af traner under Sadakos statue i parken. (En populær version af historien fortæller at Sadako nåede at folde 644 traner inden hun døde, og at hendes venner gjorde de sidste færdig og begravede dem med hende).

Der er også en statue af hende i Seattle Peace Park. Sadako er blevet et symbol på virkningen af atomkrig.

Vi i FREDSVAGTEN vil folde mange traner - og håbe folk begynder at forstå meningsløsheden i krig og atom­våben­oprustningen, som desværre stadig foregår - i dag også ved hjælp af den danske regerings og USAs støtte til de danske universiteters forskning og dansk industri.


NAGASAKI markerer 60 års dagen for atombomben

Årene går og vi glemmer ... Det var dengang og det var nok mindst 1 atombombe for meget - "Littie boy" og "Fat man" , de ord giver andre associationer i en dansk nutid, en skulptur i et museum og en herlig entertainer.

Men for 260,000 a-bombeoverlevere og for den 74 årige Fumie Sakamoto, jævnaldrende med mig, som overlevede en 10 m. lufttur og da hun vågnende i haven så sit smadrede hjem og byen reduceret til ørken, var det en oplevelse de har båret med sig resten af livet.

Hun talte ved mindehøjtideligheden i Nagasaki 9. august som repræsentant for overleverne og svor at utrætteligt fortsætte at kræve at Nagasaki blir det sidste sted en a-bombe falder.

Nagasakis borgmester, Iccho Itoh, talte til USA: " Vi forstår jeres vrede og frygt i erindringerne om 9-11 terrorist angrebenes skræk"sagde han, " Men bliver jeres sikkerhed større af jeres regerings politik med at opretholde 10.000 kernevåben, fortsætte prøvesprængninger og udvikling af nye "mini" kernevåben?"

- man kunne jo også tænke over at vi i disse år så ofte nævner eller tænker på terrorskrækken efter 11. september - angrebet på USA, mens vi næsten har glemt hvor forfærdeligt atombombeangrebene 6. og 9. august - 1945 var ....

Nagasaki er en havneby. I dag en den genopbygget og kun få ruiner står som minde. Byen har en lang historie om handel med især Holland. Den var i flere hundrede år den eneste by i Japan som var åben for udlændinge.

Helga og bl.a. International Herald Tribune

Side 10-11

- bare en husmor fra BESLAN...

En håndfuld kvinder, mødre, fra Beslan blander sig nu i den retssag der foregår mod en overlevende gidseltager.

De forlanger ham løsladt, frikendt!

Hvordan det hænger sammen blev der talt om i morges i P1, 3. august.

Denne mand har andet at fortælle om hvad der egentlig gik for sig end nogen officiel version. Det giver grund til at forstærke de spørgsmål der af og til blev stillet fra starten - hvorfor blev der ikke forhandlet? hvorfor brød taget sammen? hvor kom de sprængstoffer fra? hvad var det for våben 'befrierne' brugte? hvem var gidseltagerne? hvem har ansvaret?

Det gør så disse mødre: stiller spørgsmål, nægter at få stukket blår i øjnene, nægter at blive ført bag lyset.

"Men hvad kan en lille flok kvinder stille op mod det? ", spørger den ene journalist *. " Nej kun hvis det når længer end til de lokale medier, der er langt til Moskva og Verdensopinionen .. men nu fortæller vi da i hvertfald om det her", siger den anden journalist **.

* Katrine Nyland Sørensen

**Thomas Bindesbøll Larsen, historiker og formand for Støttekomiteen for Tjetjenien


Andre kvinder rører på sig rundt om i verden.

EKSEMPLER PÅ HVAD DER
BLIVER GJORT inspireret af
sikkerhedsresolution 1325.

se også www. womenwarpeace.org og
www.peacewomen.org

Norqe her er der dannet et samarbejde FORUM NORWAY 1325 mh på at arbejde for gennemførelse af resolutionen, gå i aktiv dialog med Udenrigsministeriet og tilskynde Regeringen til at arbejde for resolutionen og dens intentioner.

Forum er åbent for organisationer, institutioner og enkeltpersoner som vil arbejde for dette.

Startet af den norske sektion af Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed og tilsluttet af Care, Likestillingssenteret, Norsk Folkehjælp, Amnesty International og FOKUS (Forum for kvinder og udviklilng).

OSCE 20. juni i Wien holdt den svenske delegation ved Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa i forbindelse med den årlige konference et seminar mh på at drøfte hvordan OSCE kan arbejde med SCR 1325 . Seminaret blev holdt i samarbejde med Folke Bernadotte Akademiet. Rapport herfra. se fx.
www.folkebernadotteacademy.se

ISRAEL/PALÆSTINA 26 - 28. juli mødtes 35 kvinder, palæstinensiske, israelske og internationale i Istanbul under ledelse af UNIFEMs leder Noeleen Heyzer. Det lykkedes dem at overvinde modsætningerne og enes om at danne The International Women's Commission, som med henvisning til SCR 1325 skal arbejde for at sikre kvinders fulde deltagelse i både formelle og uformelle fredsforhandlinger mellem israelere og palæstinensere således at kvinders erfaringer, kvinders perspektiver og rettigheder kommer med i fredsprocessen. se www.un.org/news søg IWC

FN Sikkerhedsrådet bad i 2004 hver FN afdeling om at udvikle plan for gennemførelsen af Resolution 1325 således at der til oktober 2005 kunne foreligge en handlingsplan omfattende hele FN-systemet.

Department of Peacekeeping Operations er -'omsider' - kommet igang hermed.

Siden februar 2005 har DPKO arbejdet på at nå frem til detaillerede arbejdsprogrammer for hvert enkelt kontor. Vicegeneralsekretæren har udsendt et politikpapir (gender policy statement), 3 ligestillingskonsulenter er blevet ansat og har holdt møder med de enkelte medlemmer af staben for at afdække resurser og mangler. Ansatte i alle funktioner og kompetencer, også overordnede, inkluderes i disse drøftelser. Der planlægges 52-dages arbejdsmøder (workshops) mhpå at 'fylde hullerne' så hvert kontor kan få sin arbejdsplan udarbejdet. Afdelingen, DPKO, formulerer herefter den overordnede 'Departmental Action Plan' som vil blive overvåget og bedømt af ligestillingsenheden hvis leder -'Gender Advisor', hedder Comfort Lamptey , email: lampteyc@un.org www.peacewomen.org/un/pkwatch/pkindex.

Comfort L. blev ansat i sin nuv. stilling nov. 2004. Hun har lang erfaring for arbejde med og for kvinder i forskellige FNsammenhæng - se sept.2004 : www.peacewomen.org/news/1325News/lssue47.html#Peacekeeping

CYBERDIALOG 27. - 30. oktober holdes 10. Internationale Forum ledet af Association of Women's Rights in Development AWID i Bangkok. Her holdes 23 cyberdialoger om 1325 -erfaringer. Se 1325 peacewomen e-news issue 65, jvf. ovennævnte www.adr.

PÅ OLDNORDISK OLDENGELSK OLDTYSK
BETØD FRED DET SAMME
SOM KÆRLIGHED OG VENSKAB.
EN VEN VAR EN FRÆNDE
KÆRLIGHEDSGUDINDEN HED FREJA
OG IKKE F.EKS. KRIGA.
BENNY ANDERSEN.

Tilbage til forrige nummer af Køkkenrullen

Tilbage til 2005

Til næste nummer af Køkkenrullen