Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 4, 2006

Kvinder for Fred har haft et landsmøde, som skulle opleves.

Bente Grue holdt et glimrende lysbilledforedrag fra Israel/Palæstina-rejsen og Bo Richard fortalte om livet i Fredsvagten. Så så vi filmen ARNAS BØRN om mure der bygges og tillid, der rives ned. Hvor gør det ondt at se palæstinensernes lidelser, at sidde her hjemme og høre om alle vores problemer, og at skulle trækkes med en ubrugelig regering, der blot udsteder endnu flere love; sender endnu flere i krigstræning, og uddanner endnu flere mennesker til rød/blå terrorteams, der skal kommandere og kontrollere folk til underdanighed.

Fredsvagtens Bo siger kontrol er godt; men tillid er bedre og det kan vi tilslutte os i Kvinder for Fred.

Tak for et godt landsmøde. Endnu et år med mange aktiviteter og en god fremgang for Kvinder for Fred. Vi er her, og vi bliver her. Vi står vagt om fredens sag, og ser det som en pligt til hver en tid, at dæmme op for krigsmagere og troppernes frembrusen. Vi skriver i KØKKENRULLEN, for i disse tider er den en uvurderlig hjælp, når der skal gøres rent i et samfund fuld af svig og krig.
Jeg vil gerne kvittere og takke for denne gang med disse 2 digte.
Fred og kærlighed

Thus says God:

I will be heard! Make flesh of my every word: Give peace, justice, liberty, visible reality;
Feed the hungry, don't just meet and plan, what they will one day eat.
Shelter the homeless, he1p the poor, - the destitute - the insecure.
Preach with your hands, wear out your shoes.
Words alone are not Good News.

Concientious Objector From "Wines from These Grapes", by Edna St. Vincent Millay.

I shall die, but that is all I shall do for Death.

I hear him leading his horse out ofthe stall, I hear the clatter of the barn-door.
He is in haste; he has business in Cuba, business in Balkans, many calls to make this morning.
But I will not hold the bridle, while he cinches the grith.
And he may mount by himself: I will not give him a leg up.

Though he flick my shoulders with his whip, I will not tell him which way the fox ran.
With his hoof on my breast, I will not tell him where the black boy hides in the swamp.
I shall die, but that is all I shall do for Death. I am not on his pay-roll.

I will not tell him the whereabouts of my friends, nor of my enemies either. Though he promise me much, I will not map him the route to any man' s door.
Am I a spy in the land of the living, that I should deliver men to Death?
Brother, the password and the plans of our city are safe with me; never through me shall you be overcome.

Også tak til Thyra Hansen som fortalte om Fredsskattefonden.

Ønsker du fred - men betaler til krig?

- er det en menneskeret at nægte at slå ihjel?
- er det en menneskeret at nægte at betale andre for at slå ihjel?

- I Danmark giver militærnægterloven ret til at nægte at bære våben af samvittighedsgrunde.
- Vi, der betaler skat, betaler for drab ved stedfortræder. Vi har altså ikke den ret at kunne nægte at betale andre for at slå ihjel.

Vi tror, at mange gerne vil kunne støtte freden gennem skatten, hvis det er lovligt, f.eks ved et kryds på selvangivelsen.

Derfor:
Bliv medlem af FREDSSKATTEFONDEN I DANMARK -
årligt kontingent 100 kr. og 150 kr. for en husstand. Gaver herudover går til fonden, til uddeling. Giro nr.6139949, Jellerød Have 66, 2980 Kokkedal.

Henvendelse til Formand:
Kai Lemberg, professor
Sundvænget 9, 2900 Hellerup tlf. 39620032
medlemmer af bestyrelsen:

Ellen Friis tlf. 44442624

kasserer:
Hanne Norup Carlsen, socialrådgiver
Jellerød Have 66, 2980 Kokkedal
e-mail: hanne.norup@c.dk

Thyra Hansen tlf. 45852696

Ulla Moltved
tlf. 45851171
e-mail: umoltvcd@worldonline.dk

Freds Vagtens Grundlag

FredsVagtens Venner, c/o Bo Richardt, Dagrnarvej 5, 3060 Espergærde, 4913-1887

1. Freds Vagten er en sammenslutning af mennesker, som på tværs af politisk, religiøs og etnisk baggrund tror på at vejen til fred bygger på dialog og global retfærdighed.
2. FredsVagten står, siden 19. oktober 2001, foran Christiansborg hver dag for at markere vores protest mod dansk deltagelse i "krigen mod terror", som risikerer at forværre sikkerheden, globalt som lokalt.
3. FredsVagten holder en Håbets Ild tændt, en symbolsk livsflamme for de mennesker der får knust deres liv, familier og samfund som følge af krig.
4. FredsVagten praktiserer selv freden i sit møde med offentligheden.
5. FredsVagten repræsenteres til enhver tid af de vagter der står der.
6. Freds Vagtens samlede udtryk og holdninger diskuteres og udvikles på stormøder.
7. Freds Vagten kræver ingen andre forudsætninger af sine deltagere, end at stå for fredens sag på ovennævnte grundlag.

www.fredsvagt.dk

Kære Kvinder for Fred - og andre læsere af KØKKENRULLEN!

Ryd op i jeres gemmer - kig efter i skabe og skuffer, i kasser og plastikposer, på lofter og i kældre! Har I papirer, billeder, postkort, pjecer, plakater, bøger, badges eller andet spændende materiale fra Kvinder for Fred's "ungdom", som I måske ikke skal bruge mere, og som I ønsker bevaret for eftertiden?

Send det til Kvinder for Freds nye webmaster, Holger Terp, Strandbyparken 4, 1., tv., 2650 Hvidovre, som vil scanne nogle af oplysningerne og billederne og sætte dem ind på vores nye hjemmeside til inspiration og fornøjelse for hjemmesidens læsere.

Derfra vil materialet blive sendt videre til Kvindehistorisk Samling, Arhus Universitet, Ole Worms Alle 150, 8000 Arhus C.

I kan også sende materialet direkte til Eva Lous, Kvindehistorisk Samling.

Større materialer så som fredsklude, vimpler, dragter og bannere kan sendes til Kvindemuseet, Domkirkepladsen 5, 8000 Arhus C - hvis I så senere får brug for det igen, kan I låne det på museet!

God fornøjelse med oprydningen!

Mange fredelige hilsener fra Grete Møller

KVINDER FOR FRED SKAL HAVE NY HJEMMESIDE

På landsmødet den 28. - 29. maj 2006 blev vi enige om, at Kvinder for Fred skal have en ny hjemmeside.

Vi har jo i mange år talt om, at den hjemmeside vi har på www.fred.dk burde ændres og opdateres og vedligeholdes, men Anita og jeg, som egentlig skulle have gjort det, har altså ikke haft mod og energi til at gå i gang med en webmaster-uddannelse.

Vi er ikke så gode til det med elektronikken!

Holger Terp, som er redaktør og webmaster på www.fredsakademiet.dk har tilbudt at være webmaster for Kvinder for Fred indtil videre - dvs indtil vi finder en kvinde, som vil påtage sig opgaven!

Formålet med vores hjemmeside er først og fremmest at nå ud til mange flere yngre kvinder med vores budskab og få flere kvinder til at arbejde for fred og nedrustning på den fantasifulde, kreative, energiske, optimistiske og autonome måde, som vi har gjort i 25 år!

Holger Terp har lavet et forslag til, hvordan hjemmesiden kan se ud - men det er os, der har det afgørende ord med hensyn til form og indhold, og selvfølgelig også ansvaret for, at den bliver vedligeholdt og opdateret.

Foreløbig har Holger Terp indscannet de første 10 årgange af KØKKENRULLEN samt lagt en del billeder ind på den kommende hjemmeside. Det har været et meget stort arbejde, fordi mange af siderne i de gamle blade næsten havde tabt tryksværten, men det ser fint ud og er meget spændende og inspirerende læsning.

Det vil nok vare 2-3 måneder før hjemmesiden www.kvinderforfred.dk er åben.

I kan godt glæde jer!

Men KØKKENRULLEN skal ikke ophøre med at udkomme! Det er jo stadigvæk ikke alle, som har lyst til eller mulighed for at hente information og artikler på nettet. Vi er stadig af den opfattelse, at KØKKENRULLEN er livsvigtig for Kvinder for Fred.

Mange fredelige hilsener fra redaktionsgruppen Anita Petersen, Vibeke Aagaard, Birgit Arrenakke og Grete Møller

HIROSHIMADAG 6. AUGUST 2006 PÅ ASKOV HØJSKOLE

DANISH NATIONAL PUGWASH GROUP

Den danske Pugwashgruppe ( www.pugwashsh.dk ),SGI-Danmark ( www.sgi-dk.org ), Det Danske Fredsakademi ( www.fredsakademiet.dk ) og Danske Læger mod Kernevåben ( www.dlmk.dk ) holder en mindedag d. 6. august 2006. Det sker på årsdagen for bombningen af den japanske by Hiroshima. Arrangementet bliver afboldt på Askov Højskole Maltvej 1, 6600 Vejen www.askov-hojskole.dk Programmet er stadig under udarbejdelse, og vil løbende blive opdateret på hjemmesiden

I sidste KØKKENRULLE (nr 3) gengav vi Kirsten Grosens åbne brev til Udenrigsminister Per Stig Møller angående aktuelle krænkelser af menneskerettigheder i Israel/Palæstina. Her kommer ministerens svar:

Følgende brev sendt til samtlige danske aviser fra aktive fredskvinder.

Kære Chefredaktør.

Har du nogensinde hørt om 4 kvinder i alderen 60-82 år som har realiseret en 12 timers støtteaktion på Rådhuspladsen i København på under 48 timer??

Incl. politi/kommunetilladelse, pressemeddelelse (se vedlagte), informationsmaterialer, underskriftlister, lys, telte, borde etc, mail-indkaldelse af hjælpere fra medlemskreds etc.!!

Det lykkedes faktisk lørdag den 1. juli d.å. k1. 11-23 trods sommerferie, med hjælp fra yderligere 3 medlemmer og nogle herboende palæstinensere.

Vi fik talt med en masse mennesker, incl. turister, med vidt forskellige meninger og holdninger, uddelte informationsmaterialer på dansk og engelsk, fik underskrifter(liste vedlagt), udklippede silhuetter for de fængslede palæstinensiske kvinder og børn og for den israelske krigsfange Gilad Shilat og tændte lys for dem.

Hvorfor tror I vi gad gøre det arbejde - i stedet for at slappe af og nyde sommerens herligheder?

Det gjorde vi fordi vi synes, at medierne i katastrofal grad undlader at informere om de overgreb civile palæstinensere i årevis, har været udsat for, og som både Amnesty International og andre menneskerettighedsorganisationer gang på gang redegør for. Både FN og EU påtaler også overgrebene over for den israelske regering, men desværre uden nogensinde at følge det op med konsekvenser.

Aktuelt synes vi, at det i forbindelse med den israelske krigsfange burde være oplagt at informere om baggrunden for, at palæstinensiske kvinder og børn sidder i israelsk fængsel. (informationsmateriale vedlagt), men vi har ikke set/hørt at nogen har gjort det. Derfor gør vi det.

Ligeledes savner vi at medierne oplyser om de israelske freds- og menneskerettighedsgrupper, som utrætteligt kæmper imod den israelske regerings overgreb på civile palæstinensere. Det er disse grupper vi får vores informationer fra og forsøger at støtte.

Men vi savner også, at medierne fortæller om den ikke-voldelige modstand mod israelske overgreb, der vedholdende sker på palæstinensisk side, f.eks. i B'lin. (materiale vedlagt).

Medierne prioriterer generelt at informere om det dramatiske, som appellerer til aggressive følelser og har dermed et stort medansvar for at forstærke konflikter i stedet for at udnytte mulighederne for at medvirke til at skabe gensidig forståelse.

Kære chefredaktør! Tænker du over, hvor svært det er for os læsere/seere at udnytte vores ytringsfrihed i det offentlige rum? Det er redaktioneme, der har magten til at prioritere.

Vi vil nødig undvære jer. Men hvor er det svært at råbe jer op!

Forhåbentligt har du haft tålmodighed til at læse hertil? Og vi vil være glade for et svar.

Med venlig hilsen. På vegne af Human Rights March og Kvinder i Sort.

Mathilda Feldthaus
Helenekildevej 4,
3220 Tisvildeleje.
Mathilda@Feldthaus.dk

Kirsten Grosen.
Stenleddet 29
4000 Roskilde
kirsten. grosen@mail.dk

Bodil Heinø
Højstrupvej 16
2720 Vanløse
bhe@c.dk

Anne Lund
Absalonsgade 28 A
1658 København V.
anne.lund@ofir.dk

Danmark svigtede i FN

I sidste uge afstod Danmark fra at stemme om en resolution formuleret af Qatar på vegne af en række arabiske lande. Resolutionen krævede et stop for Israels fremfærd i Gaza samt opfordrede de militante palæstinensere til at indstille raketangrebene på Israel og frigive den israelske soldat, som blev taget til fange 25. juni efter ugers uroligheder.

Resolutionen betød meget for de arabiske lande, og skuffelsen var følgelig stor, da den blev nedstemt. Man havde sagt til borgerne, at dette var det eneste man kunne gøre for palæstinenserne. Qatars udenrigsminister, Hamad Ben Jassem var på den arabiske nyhedskanal AI-Jazera i forrige uge for at forklare betydningen af resolutionen og hente opbakning til den. (Nidal Abu Arif i Politiken 20/7 2006)

Terrorsag bygger på israelske papirer

I maj og juni har der været mange retsmøder i Københavns Byret og sagen vil fortsætte hen over efteråret.

De to tiltalte er formand og kasserer i AI-Aqsa Foreningen. Ifølge anklageskriftet sendte de i sommeren og efteråret 2002 godt en halv million kroner til organisationer, der på den ene eller anden måde er knyttet til Hamas. AI-Aqsa Foreningen havde i flere år indsamlet penge til organisationer i Mellemøsten, da Folketinget med den første anti-terrorpakke i 2002 gjorde det strafbart at støtte terrororganisationer økonomisk. Begge de tiltalte har erklæret sig uskyldige. De siger, at pengene er gået til velgørende organisationer, der bl.a. hjælper forældreløse børn. Anklagemyndigheden mener, at pengene er gået til efterladte efter selvmordsaktivister.

Israel har udleveret dokumenter og efterretningsrapporter til den danske anklagemyn dighed. Det drejer sig om kopier, nogle uden dato andre med 2 datoer. Nogle på arabisk - andre på hebraisk - oversat til engelsk, som igen er oversat til dansk. Nogle af de arabiske tekster er nedfotograferede, så de arabiske tolke ikke kan tyde dem.

Der er også sendt domsudskrifter, som angår palæstinensere i israelske fængsler. Selv om deres sprog er arabisk er retsudskrifterne på hebraisk, de oversættes så til dansk.

Dokumentationen virker ikke korrekt for dansk ret.

Når man overværer retsmøderne, tænker man lov og tak for det danske retssystem.De to forsvarere Bjørn Elmquist og Laue Trabjerg Smidt har styr på detaljerne og de rigtige oversættelser af begreberne.

Danmarks Radio P 1 Orientering har en dygtig journalist til at referere, sidst den 26. juni 2006.

Dette nr. af KØKKENRULLEN er redigeret af Valby-gruppen, som også redigerer næste nr. Ideer og indlæg sendes til Birgit Arrenakke inden 15. august 2006.

Israel udøver statsterrorisme

14/7 Læserbrev i Politiken, Kaj Dalsgaard, Odder: "Ved begravelsen i 1994 af Baruch Goldstein, der spadserede ind i en moske og med et maskingevær dræbte 29 palæstinensere og sårede 125 andre, sagde prædikanten:
"En million araberes liv er ikke så meget værd som en jødes fmgernegl" Denne racistiske holdning afspejles i Israels angreb i dag på den palæstinensiske befolkning"

20/7 i Politiken. Antallet af drab på civile i Libanon, Israel og Gaza er så omfattende, at der kan være tale om krigsforbrydelser. Det siger FN's kommissær for Menneskerettigheder, Louise Arbour. Hun påpeger, at folkeretten klart fastslår behovet for at beskytte civile i enhver konflikt.
"Denne forpligtelse er også udtrykt i den internationale straffelov, som definerer krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden", siger kommissær for menneskerettigheder, der advarer om at enkeltpersoner kan stilles til ansvar

I disse dage er der utallige eksemper på uretfærdigheder og ubalance omkring Israel. Har endda læst at man er nødt til at være så hård ved sine omgivelser, da landets eksistens stadig ikke er accepteret af de omgivende lande.

Men for at tage eksemplet med VAND. Er det nu nødvendigt at vandet fra de palæstinensiske områder konsekvent ledes til Israel eller fra flygtningelejrene til bosætterområderne. Her er der tit springvand i haverne, medens der måske i flygtningelejrene kun er åbent for vand få timer om dagen. Ved den nuværende konflikt gik Israel straks ind i Gaza og bombede elværk og vandforsyning. F.eks. skriver Zead Most fra Gaza i Politiken: "Folk må stå i kø i timevis for at købe vandflasker" I hans by Khan Yunis er der 4 vandværker, der afsalter grundvandet og leverer drikkevand til 3000 indbyggere.

Men fordi de nu kun har elektricitet 4 timer om dagen, skal vandet afsaltes ved hjælp af strøm fra generatorer. Det betyder, at der er alt for lidt drikkevand, for der er ikke brændstof nok til generatorerne.

I vandkøen bliver der kun udleveret meget lidt vand til hver. En ældre mand siger:
"Det er Israel, der tvinger mig til at stå her. De bekæmper os nu ved at tage vores vand" I samme artikel fra 11/7 fortælles om grænseovergangen Rafah mellem Egypten og Gaza, hvor folk er begyndt at dø. Der sidder stadig tusinder af palæstinensere på den egyptiske side af grænsen, der ikke kan få lov at komme hjem til Gaza. Mange af dem er gamle og syge, der har været i Egypten for at gå til læge.

Ahmed Aloah (35 år) sidder her med sin gangbesværede far. De har siddet på grænsen i 16 dage, og han siger, at lugten af snavs hænger ved alle, der sidder der. De beder om hjælp. Men 78-årige Abu Dauad og 60-årige Mohammed Abu Shorad er døde på den egyptiske side. Den ene er allerede begravet i Egypten; men det andet lig prøver familien at få begravet i Gaza. Israelerne siger, der er sikkerhedsproblemer.

"Men sig mig, hvordan kan en død mand være et sikkerhedsproblem", siger han.

Da europæerne stadig var her som observatører, var grænsen åben mellem kl 8 og 16 hver dag. Aftalen var, at der skulle sidde ED-observatører sammen med de palæstinensiske grænsevagter,og at der var installeret videokameraer, så israelerne kunne se alt, hvad der foregik. Men i de seneste uger har grænsen været lukket, og Euobservatørerne er trukket væk på grund af sikkerhedstrusler.

Om denne sag havde Bodil Heinø 14/7 et læserbrev i Politiken, hvor hun bad Per Stig Møller om at komme disse mennesker til undsætning.

30/6 fortalte Zead Most om angsten hos hans 2 børn, når de vågner om natten og hører helikoptere og F-16 fly. De var nødt til at holde vinduerne åbne, så de ikke blev ødelagt af lufttrykket fra eksplosionerne. Det 3-årige barn især var skræmt fra vid og sans og jamrede, at de ville slå hende ihjel.

I Politiken 16/7 skriver Alain Gresh fra Le Monde at Genevekonventionen af 1949 fastslår i artikel 54 i første tillægsprotokol: "D dsultning af civile som krigsmetode er forbudt", Det er også "forbudt at angribe, ødelægge, fjerne eller ubrugeliggøre genstande. Der er uundværlige for civilbefolkningens overlevelse", Gazas kraftværk havde en værdi af 650 millioner kroner og ved bombningen fik 750000 palæstinensere afbrudt strømmen - - her i sommervarmen.

64 medlemmer af Hamas's politiske gren er kidnappet, inklusive 8 ministre og 22 medlemmer af palæstinensernes lovgivende forsamling. Kan én soldats liv retfærdiggøre ødelæggelser af dette omfang.

Få israelske soldater er taget til fange; medens tusinder af palæstinensiske mænd, kvinder og børn sidder i israelske fængsler.

Hvis man vil forstå palæstinensernes desperate situation, er det en ide at se filmen: "Paradise now". Her fornemmer man 2 selvmordsbomberes beslutninger, deres fortvivlelse og håbløshed.

I vores del af verden har vi været så heldige at kende begreberne:"Lighed for Loke så vel som for Thor" for ikke at tale om: "Lige værdighed i borg og hytte".

I Kristeligt Dagblad 20/6 skriver Anna Marie Aagaard om lige værdighed i forhandlingerne. Hun citerer politikeren Hanan Ashrawi:"Det afgørende spørgsmål drejer sig ikke om Hamas' anerkendelse af Israel. Palæstinenserne er ligeglade.

De beder ikke Hamas om at anerkende Israel. Vi ønsker et politisk program, der er i overensstemmelse med ordnet, national, palæstinensisk autoritet og PLO. Med arabisk, ordnet autoritet og det arabiske fredsinitiativ. Hvis anerkendelse af Israel er et biprodukt af dette, gør det ikke noget....".

Israel ønsker tid til ensidig fastlæggelse af muren / grænserne, således kan Israel overtage halvdelen af det land, der skulle have været palæstinensisk stat. På længere sigt

går det slet ikke uden Hamas som et socialt ansvarligt parti og som deltager i en fredsløsning af konflikten slutter Annna Marie Aagaard sin kronik.

Herbert Pundik skriver i Politiken 15/7 2006 at Israel har placeret sig i en selvgjort fælde. Det er umuligt at etablere en terrorbalance mellem en konventionel hær og dødsforagtende guerillaer. Den israelske regering og general stab en er rådvild. De befinder sig i en musene-Ieger-med-katten-situation. Initiativet er overgået til musene. Man har mistet kontrollen og er i den situation, at man reagerer på andres handlinger. Ved at bortføre en enkelt korporal er det lykkedes et par hundrede palæstinensiske militante at lokke israelske styrker ind i Gaza. Israel har stillet et selvdestruktivt ultimatum. Vi bliver i Gaza til I frigiver den bortførte soldat.

Det er på denne baggrund, at det israelske angreb på Libanon må anskues. Hæren er krænket, magtesløs og har mistet tro værdighed.

Da redaktionen af Køkkenrullen sluttede 20/7 er krigen mellem Hizbollah og Israel frygtelig omfattende. Sydlibanon bombet sønder og sammen. Utallige døde og sårede.

Nyhedsbrev: Støttekredsen for Flygtninge i Fare.

For nylig har børnefamilierne i Sandholmlejren fået brev om, at der ikke er mulighed for at lave mad i Sandholm, men at de kan flytte til Avnstrup og komme med under kostpengeordning der. Det er et valg mellem "pest og kolera" børnefamilierne har fået. Det er klart, at de fleste familier er syge for at få lidt penge til selv at købe ind og kunne administrere deres egne måltider. Men skal de flytte til Avnstrup for at få udbetalt kostpenge betyder det, at børnene atter en gang skal rykkes op og kun for at flytte ind i et andet center. Mange af børnene har været flyttet 7-8 gange mellem forskellige centre i de år de har været i Danmark.

Støttekredsen foreslår: Ophæv apartheidssystemet i Danmark: Giv flygtninge asyl og en bolig og lov til at tage del i det danske samfundsliv.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Støttekredsen for Flygtninge i Fare
nyt@stoettekredsen.dk

Kontaktperson presse:
Mona Ljungberg,
Skoleholdervej 41,1.
2400 København
Tlf.: 28 83 13 18

Sammen kan vi gøre noget, som vi ikke kan gøre hver for sig.

Bliv medlem af støttekredsen.

Støttebidrag indbetales på vores konto i Merkur Bank. Reg.Nr. 8401 103 8399

15.07.06 Patrick Mac Manus taler ved protestmødet hos de sultestrejkende asylsøgere.htm

Christiansborg Slotsplads 15. juli 2006

'Krigen mod terror er i disse år også bIevet forvandlet til en 'krig mod flygtninge'. Det er ikke længere flygtningen, der skal beskyttes, men staten. Ikke længere den svage, men den stærke.

Mens 'krigen mod terror' har undermineret Genèvekonventioeen af 1949 om behandlingen af krigsfanger, har krigen mod flygtninge på lignende vis undermineret Genevekonventionen af 1951 om flygtnmgenes beskyttede status.

At beskytte er at tage vare på de svage. At give sikkerhed til dem, der flygter fra usikkerhed. At skabe lindring for de sårede i krop og sjæl. At tage imod med en generøsitet, som vi selv ville ønske at blive mødt med. Dette er ikke tilfældet i dag.

En sådan beskyttelse for de flygtende i verden er blevet til et fjernt minde om en tid, der måske aldrig har været. Den er blevet til en utopi i en fjendtlig tid.

I stedet skabes udsigtsløshed, isolation og ydmygelse. I stedet forødes dyrebare menneskelige ressourcer. I stedet skabes fysisk og psykisk lidelse, opgivenhed og selvmord. Det sker iblandt os. Det sker i lejre iblandt os. Og en dag vil de lejre blive kaldte med rette navn, og den dag er her måske allerede.

Den danske regering og dens højreradikale støtteparti fører an i denne brutale flygtningepolitik, og ønsker ret beset at frigøre sig helt for flygtningekonventionens bindinger.

Det skal siges til dem, der vil sende mennesker tilbage til lande, hvor husene og tagene er splintrede og haverne og æbletræerne er oppløjede og børnene ligger som blodige bylter.

Skal vi selv først bløde før vi kan føle for de sårede? Skal vi selv blive hjemløse før vi kan føle med dem, der har mistet alt? Skal vi miste vore egne børn før vi forstår forældrenes sorg? Skal vi selv tvinges på flugt før vi kan føle med de flygtende?

Sulten er et oprør. Sulten er de svages våben, kroppen er det, der er tilbage, når der ikke er andet tilbage. At skade sin egen krop er afmagtens desperate selvbestemme!se, når al anden mulighed for selvbestemmelse er svundet ind. Sulten er den 'fortvivlelsens selvhjælp', der træder til, når anden vej ikke gives. I 1849 talte det oprørske borgerskab i dette land netop om 'fortvivleisens selvhjælp', om modstandsretten, om det berettigede i oprøret, når magten ikke ville give sig på anden vis. I disse år og under tilpasning til stormagtens økonomiske, politiske og militære strategi bliver denne politiske tradition likvideret.

Og sammen med frihedstradltionen likvideres også den anstændighed, der i dens egen selvforståelse kendetegnede den borgerlige livsform. En humanistisk tradition, hvis kerne er, at intet menneskeligt er den fremmed, er brudt sammen.

Den viger for fremmedangst, for fjendskab, for inhuman administration.

Der skal skabes en ny sensiblitet i dette land. Det er et land der er blevet hårdere, mere lukket, mere afvisende over for verden. Vi skal åbne dette land.

Vi skal åbne det med vores længsel, vores smerte, vores sult.

Patrick Mac Manus +45 22 41 45 78

Selv er jeg pensjonert og går i mitt 78ende år. Mange ting har gått galt i de siste årene. BI. annet har neo-liberalistene overtatt Kvinneuniversitetet på Løtren og kjørt det i konkurs. Meg sa de opp for flere år siden. Jeg fikk ikke forelese lenger på deres kvinne- lederskapskurs, som plutselig ble helt bedriftsøkonoimisk, samtidig som de la om til å gi kurser til militære (i stedet for til fredsforeninger !) og til topp- leder-kvinner av det helt gale slaget. Solidaritetstanken forsvant og styrene ble fiksert på økonomi. Nå selges hele institusjonen og hadde jeg hatt 3 millioner kroner så hadde jeg kjøpt det tilbake og begynt på nytt.

Men jeg er frisk og har vært med på å stifte et Intemasjonalt Feministsik Universitet (IFUN)med sete i Treviso, Italia, sammen med en flott italienerinne Paola Melchiori. Hun laget i 1974 et kvinneuniversitet i Milano- - som gjhennom de siste 1O-årene nesten led den samme skjebne som kvinneuniversitetet i Norge.

IFUN har hatt flere fakultetsmøter og et snes med styremøter og vi har lagt opp til et sommer seminar av større lengde enn dette - en gang i framtiden jeg syns ikke jeg har tid til å vente. Dessuten har jeg / vi hatt behov for å prøve ut noen ideer vi har om å konsolidere og prøve ut noen av de feministiske temaer som vi har diskutert. Av den grunn har jeg - alene - laaaagt opp til dette seminaret i Syd-Sverige på den Nordiska Høgskolan, der rektor har gitt meg en veldig lav pris for oppholdet og mat og utstyr pr. person for 1500 norske kroner fra mandag 7.august lunsj til lørdag 12. august med lunsj. (Se pamfletten)

Fordi vi aktivt forsøker å få med kvinner fra alle de 13 nordiske regiuonene har vi sagt at det meste av kurset må gå på engelsk.

Det kommer imidlertid "Kvinner for Fred" både fra Gotland og Stockholm, og fra Internasjonal Kvinneligas for F og F. (IKFF) " fra både Norge og Sverige, så jeg håper vi kan få et innblikk i hvordan kvinne freds-arbeidet står i Skandinaviea. Og slikt gruppearbeid kan jo skje på skandinavisk.

Mange hilsener Berit Ås

Nordiska folkhögskolan
Oluf Palmesvag 1
SE-44231 Kungalv, Sverige
www.Nordiska.fhsk.se
TIf: 0046 303 20 62 00
E-mail:info@nordiska.fhsk.se
Forstander: Stewe CIaeson