Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 2006

Vend strømmen! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! ! !

For at vende strømmen er det nødvendigt at koordinere pro-demokratiske kampagner. Oplysning kan underminere de multinationale s magt. Hvad er der galt?

Almindelige mennesker og deres repræsentanter bestemmer mindre og mindre, de store koncerner mere og mere. Den offentlige sektor og velfærdsstaten svækkes, medens de multinationale træffer aftaler med kommis­sionen uden demokratisk kontrol. Den tidligere "blandings­økonomi", hvor der var en vis balance mellem statens og kapitalens økonomiske magt er blevet afgørende forrykket til kapitalens fordel.

Her kommer citater fra ATTAC-bogen "ET ANDET EU ER MULIGT".

I årene fra 1974 til 200 l udvikledes en aktiv offentlighed, aktive græsrodsbevægelser, public service orienterede universiteter og nogle politikere, der turde føre politik og gennemføre en række reformer, der resulterede i åbenbare resultater på energiområdet. Med vindmøller, biogas, bolig-isolering m.m. er der lykkedes at undgå stigning i forbruget af fossile brændsler - til trods for at BNP i samme periode er vokset med 70%.

Efter 2001 er denne positive udvikling slut.

Før var der 100.000 andelsejere af vindmøller, nu ændredes dette til enkeltmandsmøller eller "Godsejermøller" .

Før var der ingen profit i selve el-systemet. Det gav de laveste el-priser i hele EU-Europa. Nu skal aktionærerne udefra have deres penge.

Sådan er det gået i postvæsen, jernbaner, flytrafik for eksempel.

Mindst mulig service til brugerne - bare virksomheden giver overskud.

Alle vil have tog til tiden; men ingen tænker på tog­skinnernes vedligeholdelse.

Askov Højskole

ATTAC var med-arrangør af et glimrende kursus i uge 27. I uge 27 næste år vil der igen være kursus med emnet "En bedre verden er nødvendig" Du kan endda påvirke ind­holdet af kurset ved at foreslå en særlig spændende foredragsholder.

Attac i Danmark
Dronningensgade 14
1420 København K
www.attac.dk
sekretariat@attac.dk
tlf.: 32 57 54 57
Telefonisk tirsdag - torsdag kl 16- 18

Colombia

Kul i danske kraftværker kommer fra colombianske miner, hvor fagligt aktive forfølges og myrdes. Sidste år blev 70 fagforeningsfolk myrdet.

I de sidste 15 år har der været ca 3000 politiske mord i Colombia. Kun 6 er blevet opklaret. Dong Energy køber over en million tons kul i Colombia om året til danske kraftværker.

Energiekspert David Gibson mener, at en del af problemet er at DONG' s status som delvis privatiseret selskab. Den danske stat ejer 51 % af aktierne i DONG Energy. Det stiller ekstra krav til DONG Energys etik, at selskabet reelt er et halvprivat monopol. Denne konstruktion gør, at staten får sværere ved at sikre, at menneskerettighederne overholdes og at etikken er i orden. DONG skal først og fremmest tjene penge til aktionærerne, siger David Gibson.

Francisco Ramirez Cuellar, der er formand for mine­arbejdernes fagforening, Futraenergetica, er ikke i tvivl om, hvad DONG bør gøre: Danskerne må indse, at de slår os ihjel. I må kræve bedre forhold eller helt stoppe med at handle med dem.

Kulminen i La Loma ejes af det amerikanske selskab DRUMMOND, som står anklaget for at stå bag mord på 3 fagligt aktive. Retsmøderne foregår i USA til oktober.

DONG's kommunikationsdirektør Peter Arnfeldt siger, at man vil følge retssagen nøje. Bliver DRUMMOND dømt har vi en ny situation. Men selskabet bør ikke have de store forhåbninger om retfærdighed i sager mod fagligt aktive, mener Hilde Hylland fra Americas-gruppen i Internationalt Forum.

Hun er ikke beroliget af, at retssagen mod DRUMMOND foregår i USA.

USA er tæt allieret med Colombias regering og militær, der begge arbej der sammen med paramilitære styrker. Det er disse styrker, der står for langt hovedparten af mordene på fagligt aktive. "Pointen er, at det er billigere at hyre døds- , patruljer, end at betale arbejderne en ordentlig løn ", siger Hilde Hylland.

(Citater fra ARBEJDEREN 24/82006).

Hedebølge afslører a-kraft.

Global opvarmning viser a-kraftværkernes begrænsning. A-kraften ødelægger vores miljø. Tørken i forbindelse med den varme sommer har fået vandstanden i de europæiske floder til at falde dramatisk og truede en overgang tilmed at fremtvinge en lukning nogle a-kraftværker, skriver oneworld.net. Værkerne bruger vand til nedkølingen af reaktorerne. Vandet ledes senere ud i floderne.

For at beskytte dyr og planter er det vigtigt, at "kølevandet" ved udledningen ikke er for varmt. Myndighederne prøver at kontrollere. Frankrig har 58 a-kraftværker, som producerer 80 % af landets elektricitet. 37 afværkerne er placeret langs floder.

I 2003 blev der udledt for varmt vand, som medførte høje koncentrationer af amoniak - der igen forgiftede dyr og planter. Visse a-kraftværker lukkes ned i perioder.

Oplysninger fra ARBEJDEREN 16/8 2006.

Tre flittige tanter

sender blad på gaden i København. 4 sider med spændende artikler om tidens problemer i ind- og udland.

Verden på gaden

- et modstrøm-blad

Nr. 8, 1. årgang, juli 2006

Vi er tre tanter, engageret i bl.a. fredsarbejde, der finder nyheder udenfor mainstream-medierne.

Redaktion af dette nummer: Birte Nyholm og Anna Rasmussen.

Du kan downloade bladet fra hjemmesiden www.verdenpaagaden.dk hvor du også kan se tidligere numre.

Vi bliver glade for at høre andres synspunkter. Skriv til red@verdenpaagaden.dk. Næste nr. udkommer august.

Vi skriver ikke selv så meget, men vi finder seriøs dokumentation på forskellige hjemmesider, som vi så laver en kort anmeldelse af med henvisning til den hjemmeside man kan læse videre på.

Vores egen hjemmeside www.verdenpaagaden.dk er efterhånden godt besøgt. Antallet af besøgende stiger støt fra måned til måned.

Hvis du har yderligere spørgsmål er du velkommen til at ringe til:

Anna 3323 43 08 eller Doris 33 798084 eller Birte 3539 1025.

Venlig hilsen fra de tre tanter

Birgit Horn havde læserbrev i Politiken 31/7 2006:

Det lader til, at Aldrig Mere Krig er ved at være i mål. Militæret mangler 1.100 soldater, afgangen er stor. AMK' s slogan "Tænk, hvis de lavede en krig og ingen kom" er omsider ved at vinde gehør. Det er ikke et øjeblik for tidligt.

Kristeligt Dagblad skriver 17/7 2006

19 britiske biskopper mod
Atomubåde.

19 biskopper fra anglikanske Church of England har sluttet sig til en stadigt stigende skare afkirkefolk, som appellerer til premierminister Tony Blair om ikke at erstatte flådens atomubåde, når de - forventeligt snart - er slidt ned. I brevet hedder det, ifølge den britiske kristne tænketank Ekklesia, "Trident og andre atomarsenaler truer med at udgøre en langsigtet og skæbnesvanger ødelæggelse af det globale miljø og verdens mennesker. (. . . ) Både besiddelse og brug af våbnene er en handling mod Gud." Både metodistkirken og Church of Scotland har på deres årlige konferencer stemt for deklarationen, som er sendt til Tony Blair.

Fedtspil

De rige landes hykleri har nået nye højder Joseph E. Stiglitz skriver i POLITIKEN 22/806 om sammenbruddet i WTO-forhandlingerne. Under handelsforhandlingerne har USA sagt, at det kun vil beskære statsstøtten, hvis andre som modydelse åbner deres markeder. En minister fra et udviklingsland svarede: "Vore landmænd kan konkurrere med de amerikanske. Men de kan ikke konkurrere med den amerikanske statskasse".

Forhandlingeme strandede i landbrugssektoren, hvor subsidieme er meget større end i produktions industrien. Over 70% af befolkningerne i udviklingslandene er af­hængige af landbruget.

Bilaterale aftaler er en anden mulighed. Her underskrev USA en række aftaler, der er ensidige og uretfærdige overfor udviklingslandene, og det kan få Europa og andre til at gøre noget tilsvarende. Denne del og hersk-strategi undergraver det multilaterale handelssystem, der bygger på princippet om ikke-diskrimination. Lande, der under­skriver disse aftaler, får særbehandling i forhold til andre. Udviklingslandene får næsten aldrig de lovede fordele. De multilaterale aftaler er for værdifulde til, at de skal ødelægges af modvilje fra egoistiske stater.

Atomprøvesprængninger giver
lokalbefolkning kræft.

Frankrig er et af de sidste lande, der anerkender prøvesprængningemes skadelige eftervirkninger. I USA har man f.eks. siden 1988 vedkendt, at 31 sygdomme heraf 25 kræfttyper - kan henføres til, at folk har opholdt sig tættere end 700 km på ground zero.

En ny forskningsrapport fra Florent de Valtaire, som leder Forskningsinstitut Inserms afd. for cancerepidemiologi er blevet lækket for offentligheden. I rapporten påviser han sammenhæng mellem strålingsniveauet i området og forekomsten af kræft i skjoldbrudskirtelen hos patienter, der var børn, da Frankrigs knap 200 prøvesprængninger fandt sted særlig i 1960' erne.

Det er første gang en sådan sammenhæng er blevet bevist. Florent de Valtaire ønsker dokumenter især fra det franske forsvarsministerium. Her hemmeligholde s dokumentionen for prøvesprængningeme stadig af hensyn til den nationale sikkerhed. Ministeriet har indtil videre strittet voldsomt imod ethvert forsøg på at skabe sammenhæng mellem prøve sprængninger og eventuelle følgesygdomme.

Således besluttede ministeriet øjeblikkeligt at anke dommen, da en forhenværende korporal for et år siden fik rettens ord for at hans sj ældne immunforsvarssygdom efter al sandsynlighed skyldtes, at han havde været udsat for radioaktiv stråling fra de franske atomprøvesprængninger i Sahara-ørkenen fra 1962-1964.

Forskningscenteret Observatoire des Armes NucIeaires mener det radioaktive niveau i Stillehavet, da prøve­sprængningeme der fandt sted, var 140 gange stærkere end i den forbudte zone omkring det nedsmeltede ukrainske atomkraftværk, Tjemobyl.

Disse oplysninger er fra POLITIKEN den 7/8 2006.

Dette nr af KØKKENRULLEN er redigeret af Valby-gruppen. Næste nr udformes i Holstebro. Materiale sendes til Helga Berg inden 15. september eller efter aftale.

Unnilise Paus skriver:

l det sidste nummer af "Køkkenrullen" (hvad med at kalde den "Kage-rullen" i stedet! begge navne appellerer til humoren..) var der to tekster jeg understreget og over­streget i, samt kommenterede på fripladsen rundt dem.

Den ene er Patrick Mac Manus" (samme navn som en af de kendteste norske modstandsfolk, der iøvrigt ikke magtet freden-friheden).. er navnet medfødt eller i beundring adopteret?, jeg har læst en af PMM tekster i Helsinki­komiteens blad for en tid siden, denne var nummer to, og noget mindre vold-som end den første.

Problemet er, at jeg ikke finder PMM homogen. Hans accept af vold og "modstandsretten", hvor langt kan/hør man gå, hvornår, hvor, hvorfon? Hvor meget indflydelse har De Forenede Nationer i PMMs strategier for retfærdighed, folkeret, frihed og fred?

Da jeg var aktiv i politiske organisationer i 70-erne, oplevede vi (som er beskrevet i Stasis, CIA's Mossads, med fleres metodelære) at mennesker der havde dobbelt dagsorden, blandt andet havde som opgave at kompromitere Venstrefløjen, ved at udtale at voldelig modstand var acceptabelt. Det kunne i al sin dumhed blive til knuse vinduer, smide brosten, brænde biler, vælte containere, ødelægge eller forstyrre hvad man definerede som småborgerlige symboler.

Når grafiti blev visionært, smukt, opmuntrende, blev den overmalet med hadefulde eller groteske symboler.

Når jeg advarede BZ-ere, der som bekendt var infiltrerede af politiet, mod at bruge vold, samle på 'tyvegods (i huse hvor man iøvrigt ventede på politiets "besøg"), eller skrive dødssyge selvforagtende, meddelelser på transparenter de hang udenpå deres huse, osv, blev jeg angrebet for at være "småborgerlig", af de til anledningen ansatte infiltratører.

Jeg advarer igen, hvis man ønsker at vække et flertals forståelse for at vi må ændre verden, fra dyb uret, til retfærdighed, fra egoisme til fællesskab, samt påpegning af at klasse/kastesamfundet bør opløses, ikke fornyes med nye klasser, må vi hindre de udspekulerede "tjenester" i at forvirre og vildlede aktivister til at begå handlinger der fører til isolering fra de mange vi ønsker at få med på "vognen" der fører til fremtiden, i stedet for fortiden.

Greenpeace er det bedste eksempel på positive strategier. Man bør samvirke med kloge, erfarne, mediebevidste medmennesker, der ved hvordan vi kan nå/overbevise det travle, stressede, skeptiske flertal om at vi er nødsaget til at ændre retning, hvis vi og planeten jorden skal kunne overleve.

Selvmordsbomberne i Israel, er desperate, og vil have hævn. De bliver af staten Israel benyttet som alibier for militære grusomheder uden grænser, som USA manglede inden krigen mod Irak. Derfor fik de "Hollywood" til at lave et fiktivt alibi, iscenesatte en historie om og med den kuwaitiske ambassadørs datter; der grædende fortalte at hun havde arbejdet som sygeplejerske på en fødeklinik i Kuwait, og oplevet hvordan irakiske soldater massakrerede de nyfødte. Den opdigtede historie, bevægede hele det amerikanske folk til at anerkende behovet for en retfærdig krig mod ondskabens akse (der flytter sig så den passer med angribernes behov for alibier).

Når ulla Røder maler bogstaverne "USELESS" på en atomubåd, gør hun en modig indsats, der vækker berettiget opmærksomhed og beundring.

Når en aktivist (hans baggrund kendes ikke) smider rød maling på statsministeren, er symbolet begribeligt, det er blodet fra de mange ofre i den krig han har sagt ja til at deltage i, som halehæng til USA's imperialistiske ud­skejelser i uskøn forening med det imperialistiske Israel.

Selvom symholet er klart, er det lige klart, at det var uklog handling, som også vi som er enige i at statsministeren nu er i klasse med forbrydere mod FN og Menneske­rettighederne, beklager.

Havde man i stedet hældt malingen på statsministerens bils hjul, havde det skabt den nødvendige symblik, og opmærksomhed, med bid af besk/bitter satire.

Jeg vil ønske, at dygtige og modige formidlere,som Jesper Jensen, Hausgaard, Rifbjerg, Preben Wilhjelm, Hanne Vibeke Holst, og et utal af andre kendte og sproglig begavede mennesker vil danne en gruppe som aktivister kan henvende sig til, og få råd hos.

Jeg har selv mange erfaringer med hensyn til formidling, og står gerne til rådighed. også med stærke advarsler mod infiltratører, provokatører, destabilisatører, intrigemagere, forrædere. Jeg har i mange år kæmpet for at få ørenslyd, om disse for demokratiet mod bydelige metoder brugt mod alt og alle der betragtes som "sten i skoen" på det magtapparat som samvirker med alle reaktionære kræfter i hele veren, om at fremme kapitalismens totale styring af verdens gang henimod uret, krig og undergang.

Det er kapitalismens frontkæmpere, der aktiverer imperialismen.

Marxes ufuldkomne teorier, og slagordet: "Proletariatets diktatur" undergraver målet: opløsning af alle klasser. Desuden skabes alibier for magtmisbrug der hindrer friheden, menneskeværdet, i at udfolde sig til alles bedste.

Forherligelse af vold, krig, heltemodige drab, hører ikke til FNs målsætninger. Heller ikke til mine.

*****************

Nummer to tekst, i "Køkkenrullen/Kagerullen" jeg fik problemer med var/er citater fra Politiken 15-7, det er Herbert Pundik (jøde, bor i Israel) tidligere chefredaktør af Politiken, som blandt andet udtaler: "Initiativet er overgået til musene/palæstinenserne) Katten, Israel, har mistet kontrollen, og er i den situation at den reagerer på andres handlinger. Ved at bortføre en enkelt soldat, er det lykkes palæstinensiske militante at lokke israelske styrker ind i Gaza... Det er på baggrund af denne (selvdestruktive) handling (israels ultimatum til palæstinenserne) at det israelske angreb på Libanon må anskues. Den israelske hær er krænket, magtesløs og har mistet troværdighed".

Jeg betragter denne "analyse" som hykleri af tredje grad. Israel der sidder på den totale militære, økonomiske og "jordiske" magt i området, med fuld støtte fra USA (og andre af dets lakejer) gør præcis hvad de vil, hvad de finder taktisk klogt, for at tilrane sig stadig mere land,vand og jord.

Desuden sidder Israel på vigtige medier, i alle vestlige lande.

Eller styrer deres holdninger, direkte eller indirekte. De israelske ambassadører, truer til stadighed for eksempel regeringen i Norge, til at omtale Israel med varsomhed. Et maleri på en offentlig kunstudstilling blev fjernet! (apropos Muhammedtegningerne:) fordi der stod et hagekors i nederste hjørne på et billede der henviste til Israels brutalitet og magtdemonstrationer med død og menneskelige katastrofer til følge.

Da Hammasrepræsentanter skulle deltage i et møde i Norge, ville den israelske ambassadør forhindre at de fik indrejsetilladelse. Det er ikke ligetil for en regering for et lille land, at prbtestere overfor en lille nation, der sidder på nakken af USA,samt har indflydelsesrige venner og partnere overalt.

De som ønsker at kende sandheden om Israels hemmelige og offentlige indflydelse, kan læse bøger og artikler herom, og blive overbeviste. om den jødiske magtelites enorme indflydelse,over og under -bagom og ved siden af, de offentlige kanaler. Politiske og økonomiske. Den amerikanske er alment kendt.

FN er eneste mulighed for fredelige løsninger, men det såkaldte Sikkerhedsrådet, med ødelæggende vetoret, må miste sin uhensigtsmæssige indflydelse.

Og medierne i vestlige lande, må miste eneretten til at styre nyhedsformidlingen, ud fra vestlige/amerikan­ske/israelske interesser.. Kapitalistiske interesser.

Kunst og kulturtilbud præges af reaktionære holdninger og menneskers ofte usikre, primitive, forenklede holdninger og behov for at flykte fra virkeligheden og ind i en verden de opsluges af, uden forpligtelser.

Hvis flertallet vågnede op til erkendelse, kan forandringer ske. Men hvordan skabe grobund for erkendelse i de medier vi oversvømmes af?

"Køkkenrullen/kagerullen" gør et forsøg på at informere om forhold de fleste aviser holder ude. Derfor er bladet livsvigtigt.

**************

PS.Mit bidrag til oplysning om forhold de dansk/amerikansk/israelske medier indtil idag har nægtet at skrive om, er beskedent. Men jeg håber I vil finde en times tid en gang iblandt til at følge mig når jeg søger at formidle kundskab om medie- og magtmisbrug af meget alvorlig art.

Selvom både jøder og heltene (eller sønnerne af dem) i den gamle modstandsbevægelse bliver sure, fordi de stadig fører krig sammen med uSA og gamle og nye allierede, som fortalt i bøger vi er blevet præsenteret for i et par af, de sidste numre af "Køkkenrullen" , nummer to og tre, 2006.

Jeg har kopieret masser, og sendt og afleveret over alt, til alle jeg er sikker på har godt af at blive klogere på verden og demokratiernes skyggesider.

Jeg har skrevet og skriver kontinuerligt om mine og andres erfaringer, der er meget vigtige; uden indsigt, kan vi ikke handle eller formidle så kraftigt at flertallet vågner op af deres stressede forbrugs-og arbejdsmæssige virkelighed.

Jeg har opgivet aviserne, og TV er så reaktionært styret, at der er få udsendelser om verdenspolitikken vi bliver klogere af. Dygtige formidlere, ser ud til at glide ud, Tyge Pedersen for eksempel, hvis dokumentarudsendelser blev sendt når flertallet er gået i seng. Men nogle af os der ikke skulle på arbejde næste dag, holdt ud! Når jeg sender hvad jeg skriver om egne og andres erfaringer, om demokratiets mangler, om holdninger der har svært ved at komme til orde i medierne, sender jeg/afleverer jeg, mine "essays" til venner, familie, og folk jeg møder i de mange foreninger jeg er medlem af.

Det jeg sidst sendte til "Kvinder for Fred", inspireret af Bruce Gagnons ordbrug: "Masters of Disasters", fik jeg retur fra Birgit, ulæst, det er jeg ked af. Måske du kunne have sendt det til Ulla Røder, med flere?

Frikendt for at smadre militærfly.

En irsk jury har frikendt 5 fredsaktivister, der i 2003 ødelagde et amerikansk krigsfly på vej til Irak. Aktivisterne blev frikendt, fordi irsk lov giver plads til "nødret" til at forhindre drab på andre.

Da 5 fredsaktivister en våd og mørk februarnat angreb et amerikansk krigsfly ved den vestirske Shannon-Iufthavn med hammere og landbrugsredskab er, handlede de i en større sags tjeneste - og reddede derved irakere i at dø.Det var dommens konklusion, da de 5 Pitstop Ploughshares blev frifundet.

Aktivisterne erkendte åbent at have forhindret flyet i at lette ved at hamre på det; men blev frikendt med henvisning til begrebet "lawful excuse", på dansk: nødret.

Efter dommen fremsatte aktivisterne følgende erklæring om juryen og om Shannon lufthavnen, hvor 300.000 amerikanske tropper mellemlandede i 2005.

"Juryen er sammensat ud fra det irske samfunds samvittighed. Regeringen har intet folkeligt mandat til at lade den amerikanske krigsmaskine bruge den civile lufthavn i sin illegale invasion og besættelse af Irak. Ladjuryens beslutning være et budskab om, at Irland ikke vil tage del i krigen mod det irakiske folk".

De 5 Pitstop Ploughshares er tilknyttet den kristen-anarkistiske Catholic Worker Movement. Aktionen foregik natten til den 3. februar. I Irland er det natten efter den såkaldte Skt. Brids dag, som er opkaldt efter "fredens helgen".

Den amerikanske ambassadør i Irland, James C. Kenny, udtrykte efter retsagen skuffelse over udfaldet og erklærede, at han ville mødes med den irske regering for at diskutere sagens betydning.

Forfatteren Jesper Jensen har sendt os følgende digt:

LAD ØJNENE LYNE

(mel.: Brødre, lad våbnene lyne)

Nu skal de underste trynes:
Nedslidte kvinder og mænd.
Nu skal de rige forsynes:
Lavere skatter igen!

Løfterne blomstred i kampen.
Vi gav dem stemmer og magt.
Se, hvor de suger som svampen
Alle de ord de har sagt.

Sig vi har brudt vores lænker.
Tal om reformernes frø.
Her står de gamle og tænker
På hvad det koster at dø.

Sig, det er jer, der bestemmer -
Sig vi skal helst holde kæft:
Her står et folk og fornemmer
Stanken af rådden geschæft!

Skal man på aftægt som tyende
Opbrugt, kasseret og træt?
Søstre, lad øjnene lyne!
Brødre, forsvar vores ret!

Tabte de målet af syne?
Glemte de fremtidens kår?
Vis dem, at øjne kan lyne
Vis dem hvad enhed formår!

ARBEJDEREN skriver 22/8 2006 fra lederen i svenske Proletaren:

Den internationale styrke, som nu skal placeres i det sydlige Libanon er i praksis en besættelsesstyrke, der skal aflaste Israel, så de kan koncentrere sig om Vestbredden og Gaza. Derfor nej til svensk deltagelse. Den dag FN indsætter en styrke til at beskytte palæstinenserne mod Israels terror, vil vi ændre standpunkt. (forkort.)

Palæstinensiske kvinder og børn i israelske fængsler

POLITIKEN den 23/7 2006 ved siden af lederen.

I et læserbrev af 10.ds. undrer Hedevig Bjerre sig over, at hun ikke ved daglig avislæsning har fundet information om de palæstinensiske kvinder og børn, som forlanges løsladt som betingelse for frigivelse af en israelsk soldat, der er taget til fange af en palæstinensisk milits.

Undertegnede er medlem af en gruppe danske kvinder, som siden 2003 har samarbejdet med israelske og palæstinensiske menneskerettighedsorganisationer, der støtter de politiske fanger i israelske fængsler. I denne gruppe har vi derved fået en viden, som jeg gerne vil delagtiggøre Hedevig Bjerre og andre interesserede i.

For kvindernes vedkommende bygger vi især vores viden på rapporter fra israelske "Women's Organization for Political Prisoners."(WOFPP), mens "Defence for Children International/PS" (DCI), og "Red Barnet", Sverige er vores hovedkilder vedr. børnefanger. Andre kilder er "Addameer" og "Mandeia Institute for Human Rights".

Det skal understreges, at vi ikke tager stilling til, om kvinder og børn er skyldige i det, de anklages for, men udelukkende til den umenneskelige behandling, de udsættes for og som er i strid med de internationale konventioner, Israel har tiltrådt og som bl.a. siger, at en besættelsesmagt ikke må flytte fanger fra det besatte område til andre territorier.

Palæstinensiske kvinder i israelske fængsler.

De israelske sikkerhedsstyrker arresterer jævnligt palæstinensiske kvinder, hovedsageligt i alderen 18-30 år, men enkelte yngre - ned til 14 år - og ældre. Kvinderne bliver brutalt behandlet under arrestation og afhøring, som foregår i militærlejre eller centre i israelske bosættelser på Vestbredden, hvor politistationerne normalt er placerede.

For tiden sidder ca. 125 kvinder i israelske fængsler. Det anslås, at halvdelen af kvinderne tilbageholdes administrativt - og uden at der rejses tiltale. Ofte kan de heller ikke få advokathjælp.

Disse fanger holdes indespærret på ubestemt tid, mange i 2-3 år og nogle endnu længere.

Når de løslades, får de ingen undskyldning endsige kompensation.

Et eksempel er 42-årige Etaf Alyan, der har et barn på 18 måneder. Den 22. december 2005 blev hun hentet af israelske soldater i sit hjem i Ramallah og ført til Hasharon fængslet. Det er her de fleste kvindelige fanger sidder. En appel blev imødekommet og hendes tilbageholdelse på 6 måneder blev ændret til 4 måneder. Den 23. februar 2006 blev hun flyttet til Neve Tirza fængslet, som er kendt som værre end Hasharon. En overførsel hertil bruges som afstraffelse.

Den 26. april, hvor hun skulle løslades, gav forsvars­ministeriet ordre til, at hendes administrative tilbage­holdelse skulle forlænges med seks måneder.

Etaf har tidligere været langtidsfange. Hun har været fængslet på forskellige tidspunkter i sammenlagt 10 år. Mellem arrestationerne har hun oprettet adskillige sociale projekter i Betlehem, blandt andet et center for kvinder og en børnehave. Da hun giftede sig, flyttede hun til Ramallah, hvor hun åbnede en internetcafe for kvinder.

De øvrige kvinder er dømt ved israelske militærdomstole, som følger andre spilleregler end de civile domstole i Israel. For eksempel accepteres tilståelser, som er fremkommet under tortur, og forsvareren kan nægtes at føre vidner eller fremlægge bevismateriale til fordel for den anklagede.

Ofte anklages kvinderne for forbrydelser eller medvirken til planlægning af forbrydelser mod besættelsesmagten, som kan medføre op til livsvarigt fængsel. Hvis kvinden nægter alt, og der ikke er beviser, kan dommeren foreslå, at kvinden tilstår en mindre overtrædelse og denned slipper med et par års straf. I mange tilfælde skal der i tilgift betales bøder.

Begrundelse for anholdelse af kvinder er i nogle tilfælde, at der skal lægges pres på ægtefæller evt. brødre, som er under mistanke og som tilbydes en "handel" til fordel for kvinden.

Nogle af kvinderne har små børn, som må passes af familien og enkelte er gravide ved arrestationen og føder under fængselsopholdet. Babyerne kan blive hos moderen op til 2 års alderen. Det giver store sundhedsmæssige problemer, da hygiejne og kost i fængslet er under al kritik.

Den 1.maj d å modtog vi en beretning fra Mandeia instituttets advokat Buthayna Duqmac om en Fange, Samar fra Talmond/Hasharon fængslet, som skulle føde ved kejsersnit på et hospital.

Advokaten havde haft kontakt med fangen, der var gravid, da hun blev arresteret i september 2005.

Hendes mand var allerede administrativt tilbageholdt. Advokaten havde fået afslag på en ansøgning om, at enten fangens mand eller moder måtte være til stede ved fødslen. Hun var derfor selv til stede på hospitalet, da fangen ankom lænket på hænder og fødder. Lænkerne blev ikke fjernet, da fangen blev ført ind i fødestuen og advokaten fik ikke lov at være hos hende.

Lignende beretninger findes der flere af

Beretninger om forholdene i fængslerne er i det hele taget rystende. Cellerne er overfyldte og fugtige, plaget af mus og insekter. Der er slået metalplader for vinduerne, så der ingen dagslys er.

Om sommeren er der ulidelig varmt og om vinteren meget koldt. Der er for få tæpper og ved sidste vinters begyndelse viste det sig, at fangernes vinterbeklædning og tæpper var ædt af mus.

Der er en kantine, hvor fangerne kan købe toiletsager, supplerende kost o.lign. Hver fange har en kantinekonto knyttet til Israel Postal Bank, hvor det palæstinensiske selvstyre har indsat beløb, men efter Hamas's valgsejr bliver mange af fangernes konti spærret med begrundelsen, at det er "finansiering af terror".

Der anvendes disciplinære straffe over for kvinderne, hvis de klager over forholdene eller i grove tilfæfde sulte­strejker. Straffene kan være bøder, isolationscelle, fratagelse af besøgsret og modtagelse af post. Tåregas og oversprøjtning af cellerne med vand forekommer. Elektriske apparater, som kvinderne selv har anskaffet, fjernes, eller der slukkes for elektricitet. Grov fysisk afstraffelse og sexuelle krænkelser er ikke usædvanlige. Lægelig behandling er mangelfuld.

En livstidsfange, Amne Mounah, der har været talsmand for kvinderne, er særlig hårdt ramt.

Er hyppigt i isolation, og har været udsat for krav om at klæde sig nøgen for vagterne, som ville kropsvisitere hende. Da hun nægtede, blev soldater tilkaldt. De rev tøjet af hende, sprøjtede hende med tåregas og gennembankede hende. Hun blev holdt i isolationscelle i 7 dage med begrundelse, at hun havde angrebet 3 fangevogtere. Hun fik et beroligende middel, men ingen lægehjælp.

Dette er blot et eksempel af flere, som findes i rapporter fra ovennævnte organisationer, samt fra Amnesty og i en rapport fra "The Public Committee Against Torture in Israel", som i 2005 blev afleveret til FN's komite for afskaffelse af diskrimination mod kvinder.

Palæstinensiske børn i israelske fængsler.

Det er væsentligt at vide, at Israels retsvæsen har andre alderskriterier for palæstinensiske børn end for israelske børn. Israelske børn betragtes som børn til de er 18 år (i lighed med FN' s børnekonvention). Palæstinensiske børn betragtes kun som børn til de er 12 år.

I marts 2006 udsendte DCIIPS en beretning om situationen vedr. de israelske besættelsesstyrkers tiltagende arresta­tioner af palæstinensiske børn. Det drejede sig om flere end 230 børn siden begyndelsen af 2006, hvilket bragte antallet af palæstinensiske børn i israelske fængsler op på næsten 400, hovedsageligt drenge.

I interviews med DCl/PS-advokater har børn fortalt om, hvordan de - efter at de er blevet arresterede - bliver lagt i håndjern og får bind for øjnene, inden de bliver gennet ind i en militærjeep og bragt til forhørscentre, der ligger i bosættelser eller militærlejre i nærheden. Mens de stadig er omtumlede og forvirrede, fordi de er blevet arresterede og ofte slået af soldaterne i jeepen, bliver børnene med det samme bragt til afhøring. Her bliver de overfuset, truet og nogen gange sparket og slået, for at man kan få en eller anden form for tilståelse ud af dem. Tilståelser, der kommer frem under en så rå proces, bliver af de israelske militære myndigheder betragtet som tilstrækkeligt bevis til ikke blot at sigte barnet, men også at sigte andre, der bliver inddraget i tilståelsen.

Efter afhøring bliver børnene indespærret i overfyldte og usle tilbageholdelsescentre, der ligger på det meste af Vestbredden, hvor de venter på at komme for retten. Kun en håndfuld bliver løsladt mod kaution. Der findes flere beretninger om voldsomme fysiske - også sexuelle overgreb mod børn helt ned til 12 års alderen. - - Selvom sådanne centre bliver klassificeret som midlertidige opbevarings­steder, har DCI/PS advokater bemærket, at der er en tendens til, at børn, der har fået en dom på 6 måneder, sidder tiden ud i disse centre, der mangler helt basale ting som ordentlige spise- og badefaciliteter, og hvor børnene desuden er frataget muligheden for at få kontakt med familien og sundhedssystemet.

DCIIPS slutter beretningen med en appel til det internationale samfund om at intervenere og kræve, at Israel overholder de internationale menneskerettigheder og sikrer, at disse overtrædelser af palæstinensiske børns rettigheder ophører med det samme.

Hvis man vil vide mere om enkelte børn, findes der flere skildringer af deres skæbne på de nævnte organisationers hjemmeside.

Desuden er der kommet bemærkelsesværdig dokumenta­tion fra en forening af hjemsendte israelske soldater "Breaking the Silence", som har lavet en udstilling og en DVD om de overgreb, de har deltaget i, samt udgivet et hæfte med mundtlige beretninger og oprettet en hjemmeside www.breakingthesilence. org

Hvordan gik det til, at israelske kvinder begyndte at støtte de palæstinensiske politiske fanger?

Det skyldes en bemærkelsesværdig kvinde, Hava Keller. Hun blev født i Polen i 1929 og kom i 1941 til Israel sammen med sine forældre. Da hun var færdig med skolen, var hun med til at oprette en kibbutz og sluttede sig til Haganah militsen, som bekæmpede briterne, og senere deltog hun i krigen mod araberne. I 1949, da krigen var slut, gik hun hver dag forbi en forladt arabisk landsby med smukke huse og træer. Hun regnede med, at de flygtede beboere snart ville vende tilbage, men en dag opdagede hun, at hele landsbyen var jævnet med jorden af israelske soldater og dermed var beboerne udelukket fra at vende tilbage. Den dag ophørte hun at være Zionist. Hun blev gift, uddannede sig til historielærer og var aktiv i kvindebevægelsen. En dag ved et kvindemøde i 1988 i begyndelsen af den første intifada, kom en kvinde styrtende ind og fortalte, at en kvinde fra Gaza, var blevet arresteret, for at politiet kunne lægge pres på hendes mand, og da retten gav ordre til at løslade hende, kunne hun ikke skaffe kaution. Hava Keller og de andre kvinder skaffede pengene og fik hende løsladt. Men så hørte de om den ene sag efter den anden og dannede WOFPP, og de sørgede for, at løsladelse af alle palæstinensiske kvindefanger indgik i Osloaftalen. Da nuværende Intifada begyndte, blev kvindefængslerne igen fyldt op og organisationen måtte genoptage sit sørgeligt nødvendige, men beundringsværdige virke.

Lige nu overskygger de voldsomme militære angreb med død og ødelæggelse i området alt andet.

Hvordan ville det være gået, hvis det palæstinensiske krav om løsladelse af fængslede kvinder og børn som betingelse for frigivelse af den israelske soldat var blevet imødekommet?

På vegne af "Human Rights March. Kvinder i Dialog. Palæstina - Israel - Danmark".

Kirsten Grosen.
Stenleddet 29, 4000 Roskilde.
www.humanrightsrnarch.dk

Kilder: www.wofpp.org , wwwdci-pal.org , www.mandela-palestine.org , www.rb.-se www.addameer.org ; www.stoptorture.org.il , www.amnestv.dk.

Læs selv artiklen i Politiken 23/7 og bemærk, at der er klippet/censureret mange afsnit ud.

Israel skylder os et klart svar

Retsstaten

Af Peter L. Stephensen,

arkitekt

VED AT læse Kirsten Grosens tilsyneladende omhyggeligt dokumenterede gennem-o gang af mange kvinders og børns behandling i Israel er jeg kommet i tvivl om, hvorvidt Israel kun er et demokrati og ikke også en retsstat.

For at kunne tage stilling til, om den danske regering med rette har stillet sig på Israels side, bør Israels ambassadør svare på følgende spørgsmål: Er det rigtigt:

- at ca. 60 kvinder tilbageholdes uden at være stillet for en dommer?

- at forsvarsministeriet har lovmæssig ret til at tilbageholde 'borgere på ubestemt tid? - at administrativ, fængsling er lovligt?

- at tortur er lovligt?

- at der kan nægtes forsvarsadvokater ret til at føre vidner og fremlægge beviser til fordel for den tiltalte?

- at kvinder kan tages som gidsler, så israelske myndigheder kan lægge pres på deres ægtefælle og familier?

- at der sidder tusind 'sikkerhedsfanger' i de israelske militære fængsler?

- at der sidder 8.700 'sikkerhedsfanger' i de civile fængsler?

- at det er umuligt at få oplyst, hvor mange af disse fanger der har været stillet for en civil dommer?

- at de israelske fængsler er brutalt umenneskelige?

- at de indsatte bliver straffet, hvisde klager over forholdene?

- at kvindelige fanger har fået frataget muligheden for at købe de nødvendige toiletartikler?

- at israelske børn jurdisk betragtes som børn, indtil de fylder 18 år?

- at palæstinensiske børn juridisk betragtes som børn, indtil de fylder 12 år?

- at der bliver anvendt tortur mod palæstinensere som, hvis de havde været israelere, ville være blevet betragtet som børn?

Hr. ambassadør: Jeg ser frem til Deres svar, som sikkert vil hjælpe mig og mange andre til bedre at kunne tage stilling til den permanente konflikt, som eksisterer i Israel.

Begge artikler sendte jeg til den israelske ambassade med oplysning om, at alle Politikens læsere, de 2 forfattere og undertegnede så frem til et svar.
Birgit.

Fredag den 4. august blev en sorgens dag for fredsgruppeme.

Mathilda og Jørgen Feldhaus blev involveret i en frygtelig færdselsulykke, der medførte Jørgens død. Mathilda ligger stadig på Rigshospitalet, men er i bedring.

4. august døde Ingeborg Christmas-Møller, der har betydet meget for Kvinder for Fred. Ulla Røder skriver om Ingeborg:

Endnu en STOR fredskvinde er afgået ved døden. Det er Ingeborg Christmas-Møller.

Hun har været min veninde, mentor og store støtte lige siden vi på Nytorv gik rundt og samlede underskrifter ind mod de franske atomprøvesprængninger i 1995. Vi har deltaget sammen i mange små demonstrationer for en atomvåbenfri verden.

Ingeborg, led af en uhelbredelig lungesygdom, som blev forværret de sidste 15 år. Trods store smerter og anstrengelser formåede Ingeborg til hendes sidste dage, at bevare sit varme smil. I hendes øjne var en sjælden glød, der udstrålede al den kærlighed til vores verden hun rummede i alt hvad hun gjorde og sagde. Ingeborg kunne kun være positiv, selv i hendes livs kriser. At være sammen med Ingeborg i hendes 'grønne familie', og have kendt et menneske som hende, betyder alt for mig. Det mod hun gav mig til at blive aktivist vil aldrig svigte mig. Ingeborg vil altid være med i ånden på enhver aktion for fred, miljø og retfærdighed i denne verden.

Ingeborg forlod denne verden lidt grønnere, lidt mere frugtbar og gjorde sit for at fa den gjort lidt mere fredelig også, Jeg sørger meget over at denne verden er blevet endnu et fredeligt og kærligt menneske mindre. Jeg er overbevist om, at de frø Ingeborg såede på hendes vej, vil vokse sig store og stærke og rejse mange nye fredselskende kvinder efter hende. Vi skal blot huske at vande frøene hele tiden.

Tanker og trøst til lngeborgs ægtefælle og søn, som trofast har været ved hendes side igennem den lange tids sygdom. Ingeborg har faet fred nu. Farvel og tak for alt du gjorde Ingeborg for mig og for verden.

Ved Ingeborgs begravelse blev bl.a. læst fra Mikas bog kapitel 4,3 De skal smede deres sværd om til plovjern og deres spyd til vingårdsknive. Folk skal ikke løfte sværd mod folk, og de skal ikke mere oplæres til krig.

Endvidere blev John Lennons Imagine sunget. Her gengives sidste vers på både engelsk og dansk.

Imagine no possessions
I wonder if you can
No need for greed or hunger
A brotherhood of man
Imagine all the people
Sharing all the world ...
you may say I'm a dreamer
But I'm not the only one
I hope someday you'll join us
And the world will be as one.

Forestil dig ingen besiddelser.
Mon det er noget du kan?
Ingen grådighed eller hunger.
Et fællesskab af mennesker.
Forestil dig at alle mennesker
deler vor fælles jord...
Du kan kalde mig en drømmer,
men jeg er ikke den eneste
Jeg håber du en dag vil slutte op,
og at verden vil forenes.