Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 1, 2007

Hvad ønsker jeg mig i 2007?

Ulla Røder:

Jeg ønsker, at min familie og venner fortsat vil være lige så aktive, kærlige og varme som i det herrens år 2006, at de aktivt viser deres ansvar for hjem og arbejde og øser af deres overskud til andre, er kritiske og ansvarlige samfundsborgere, der står sammen om at få skabt nogle strengt nødvendige forandringer i det nære såvel som globalt.

Jeg ønsker at se hælene på præsident Bush, hans administration, de neokonservative tænketanke, alle lobbyisterne og spindoktorernes exit ud af banen efter at have fået det røde kort, at se deres stjernekrigsoprustning blive forpurret af verdensom-spændende protester mod den globale våbenindustris stigende fremmarch, at det vil lykkes at få bremset opbygningen af lagre af USA´s nye små taktiske atomvåben og spredningen heraf i NATO-alliancen og EU, at resten af verdens nuværende atommagter og lande på spring ikke følger med i dette kapløb, at Mellemøsten vælger fredens vej.

Jeg ønsker, at der bliver sat en stopper for den nuværende regerings ansvarsløse politik i det nære såvel som globalt, så vi ikke skal se gabet mellem dem, der har, og dem, der ikke har, blive til en uoverstigelig kløft, at Mohammed og Gud vil gå hånd i hånd og overskue verdens elendigheder, at de højere magter vil kridte banen op og bringe rige og fattige borgere til et møde på midterstregen med fremstrakte hænder efter kampene.

Jeg ønsker, at krigen i Irak slutter, den dag tropperne trækkes hjem, at den begyn-dende borgerkrig vil vise sig at være oppisket propaganda, bortledning af opmærk-somheden fra taberne USA og koalitionen af de villiges nederlag, og at Iraks modstandsbevægelse viste verden, hvordan folket kæmper, når det ender med at stå sønderflået med ryggen op ad muren og med en atomvåbenmagts masseødelæg-gelsesvåben rettet mod sig og alligevel viser viljen og vejen til livet.

Jeg ønsker, at den korte lænke, som Fogh og hans regering med hans nedskæringsreform har spændt om benene på de ringest stillede borgere, bliver udskiftet med en meget lang elastik, lang nok til at kunne deltage i samfundets opbygning som ansvarlige borgere på lige fod med alle andre, at de får deres overførselsindkomst og diverse aktiveringstilbud skiftet ud med reelt arbejde på ordentlige vilkår og til en løn, der er værd at tale om, og at alle arbejdere fra alle verdenshjørner er velkomne på arbejdsmarkedet, så længe de ikke bruges som industriens forlængede arm, som løntrykkere og ballademagere.

Jeg ønsker, at arbejdsløsheden afskaffes, at nye arbejdspladser vil blive skabt ved anvendelse af flest mulige menneskelige ressourcer til afskaffelse af helbredelige sygdomme i de underudviklede lande, at der afsættes midler til afskaffelse af alle de forskellige sygdomme, der følger af under- eller fejlernæring, at forskningen i aids, kræft og andre livstruende sygdomme får endnu højere prioritet, at midlerne skaffes ved nedlæggelse af det militære magtapparat.

Jeg ønsker, at vores samfund vil finde nye og bedre løsninger på verdens kriser, nød og fattigdom end brug af vold og militær magt, at verdens underprivilegerede folk vil blive mødt med ubetinget respekt for deres liv og rettigheder som mennesker, uanset deres sociale status, etniske baggrund eller religiøse overbevisning.

Jeg ønsker en fredelig verden, at de ansvarlige danske borgere vil stille krav om, at de danske tropper omgående trækkes hjem fra Afghanistan og Irak, og at de statsledere, der startede den ulovlige krig mod Irak, med tab af millioner af medborgeres liv til følge, vil blive stillet for krigsforbryderdomstolen i Haag.

Jeg ønsker, at en kommende ny dansk regering vil se dagens lys og vil stoppe Mærsk-dynastiets udnyttelse af danske studerendes og andre arbejderes arbejdskraft til deres og andre i Dansk Industris imperiums samarbejde om gennemførelse af de amerikanske planer om global kontrol og dominans gennem krigsførelse fra rummet og i rummet.

Jeg ønsker, at borgere med lidt længere visioner end pendlen til og fra planeterne, månen og Mars for at opbygge et nyt amerikansk klondike, vil stille danske politikere ansvarlige for at have løjet om Thulebasens anvendelse til Bushs globale krigsførelse og stjernekrigsprojekt, at grønlænderne fastholder de politiske løfter og kræver aftalen ophævet, at Thulebasen bliver lukket og området fremover udelukkende anvendes til civil brug i aktivt arbejde for at redde det grønlandske dyreliv og miljø til de kommende generationer, at isbjørne, hvaler og andre truede dyrearter får en chance for at overleve også i 2007.

Jeg ønsker, at vor planets og det ydre rums ressourcer kun vil blive brugt til fredelige formål, og at alle tiltag til kommerciel udbytning af vore universelle fælles goder vil blive mødt med et universelt forbud, at overtrædelse af et sådant forbud vil blive betragtet som forbrydelser mod menneskeheden og straffet derefter.

Jeg ønsker, at 2007 vil blive året, hvor borgerne får deres ytringsfrihed tilbage og vil bruge fløjterne flittigt, når de møder magtmisbrug og uretfærdighed i samfundet, at alle uden undtagelser skal have et sted at bo og midler til deres forsørgelse, at det nye år vil være året, hvor bøtten bliver vendt, hvor folk vil vende sig mod enhver mishandling af andre og vores omgivelser i krig, ved tortur eller misrøgt, at ignorance over for hjemløse og andre nødlidende bliver strafbart, at virksomhedernes ledelser kan stilles personligt til ansvar for det hærværk, de giver ordrer til at begå mod mennesker og natur med deres hensynsløse rovdrift i jagten efter større og større fortjenester.

Jeg ønsker, at en generation af unge får alle de bedste muligheder for uddannelse, så vores samfund har en ny generation til at fortsætte en videre udvikling af vores samfund, at de unge vil tage ved lære af de tidligere generationers fejltagelser i deres jagt efter rigdom og magelighed på bekostning af moder jord og vil være ansvarsbevidste og videreføre og kæmpe for bevarelsen af de goder, der findes, hospitaler, plejehjem, skoler og andre institutioner, at Ungdomshuset, Folkets Hus, Christiania, og andre fristeder vil holde stand i 2007 og vil få al mulig opbakning, at Ritt Bjerregård og politikerne på Rådhuset bliver deres samfundsansvar bevidst, trækker sig tilbage og indrømmer deres fejl ved salget af Ungdomshuset.

Jeg ønsker, at borgere verden over vil danne ikkevoldelige aktionsgrupper, at de vil træne og arbejde for at skabe en bæredygtig verden, at de sammen vil skabe et modstandsmiljø, der ved brug af civil modstand vil vise politikerne, at verdens borgere tager deres ansvar alvorligt og ikke fortsat lader sig affærdige med tomme valgløfter, at det skal være slut med politikere, der klistrer til deres taburetter i årevis, hvis de ikke dur, at vi er færdige med blot at stå og flagre med en stofklud og blive tæsket, skudt, jævnet med jorden eller muret inde, som det palæstinensiske folk og mange andre er blevet det. Jeg ønsker, at det danske politikorps vil lære noget af ikke-voldelige aktivister i 2007 og hjælpe borgerne med at skabe et sikkert og fredeligt samfund, der er værd at opholde sig i.

Jeg ønsker at rigtigt mange vil melde sig som militærnægtere i 2007 og i årene fremover vil være med til at afskaffe alle producenter af krigsmateriel og våben samt militære anlæg og kaserner, hvor de end måtte befinde sig, at alle vil følge deres samvittighed, stå frem og nægte at lade sig tryne til lydighed, at folk vil få modet hertil i troen på en verden fyldt med dejlige mennesker, der vil gribe ind og støtte dem til hver en tid, hvor end civil modstand er nødvendig.

Jeg ønsker i 2007, at det danske retssamfund vil komme til at fungere, så vi igen kan være os selv bekendt som danskere, at alle flygtninge kommer ud af deres tomrum i flygtningelejrene, at de vil blive sat fri i samfundet og vil tjene dette efter bedste evne, at de svageste og syge vil blive hjulpet til et tåleligt liv. Jeg ønsker, at integrationsmyndigheder og folk, hvor end de bor, vil se på fremmede som venner, de endnu ikke kender.

Det, jeg mest af alt ønsker i 2007, er at få mulighed for at være en ansvarlig borger – uden at blive arresteret, slæbt i retten, fængslet og undertrykt af Bush, Blair, Fogh og alle deres medløbere og håndlangere i det ny århundredes krig mod alle aktive modstandsfolk. 2007 er året for folkefrontens frigørelse, og hvor viljen til proaktiv civil modstand vil sejre over tyrannernes nye globale imperiebygning. Landet, vandet, luften og universet tilhører hele menneskeheden. Godt nytår!

Ulla Røder

@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@

Ulla er ukuelig.

Ulla Røder bruger al sin tid på arbejde for freden. Hun ernærer sig som ”himlens fugle fra hånden og i munden”. Men mad skal hun have !!!!!!!!

Indsamlingskontoen eksisterer stadig med det samme nummer, så hvis du har en skærv til Ulla, indsæt pengene i

ARBEJDERNES LANDSBANK
kontonr.: 53940674093
”Ulla Røders venner”,
c/o Birgit Arrenakke Hansen,
Højbovej 2, 2500 Valby.
Tlf.: 36465399.

Syv millioner mennesker går efter fred, og man hører ikke om det?

Hvis Du har fået nok af de dårlige nyheder, så er der et alternativ her:

Krig og vold får hele opmærksomheden. Det er sjældent, de gode historier om fred bliver skrevet. I kølvandet fra krig og folkedrab i Burundi en af de gode historier fra Afrika. Det er formodentlig en af de mest bemærkelsesværdige fredsprocesser i verden.

TFF (Den Transnationale Stiftelse for Fred- og Fremtidsforskning, Lund) har med afbrydelser været engageret i det hjerteformede land med 7 millioner indbyggere siden år 2000.

På bare nogle år har Burundis hutu- og tutsibefolkninger bevæget sig langt ad vejen til forsoning. Indbyggernes vilje til fred er stor og bevægende at opleve.
(http://www.transnational.org/area_Index_Burundi.htm.)

Burundi har brug for – og fortjener – langt større international opmærksomhed og hurtig økonomisk og humanitær hjælp. Hvis der kommer for lidt, kan Burundi stadig risikere at falde tilbage i voldens mørke.

FN har gjort og gør et bemærkelsesværdigt arbejde. Det egentlige FN findes ude i marken, ikke i magtens hus i New York. Den historie burde nogen fra medierne fortælle os – og gøre det fra Burundi!

TFF arbejder med analyse af konflikter og forebyggelse af dem og giver kurser i fredsundervisning og øver færdigheder. Frem for alt har vi oprettet en Fredskoalition bestående af 13 førende NGOér: Amahoro Fredskoalition. Vi arbejder sammen om at oprette et Amahoro åbent center. Det skal være et fællesskabs- og fredsundervisningscenter, det første af sin art i Burundi.
(http://www.transnational.org/SAJT/forum/meet/2005/Amahoro Coal_Center Prop.htm)

Burundi er fredshistorien der har ventet på at blive fortalt i årevis...alt om det findes på vor nye hjemmeside – samtidig en vigtig kilde om Burundi:
(http:www.transnational.org/area_Index_Burundi.utm)

Link bibliotek
(http://www.transnational.org/Resources_Links/burundi.htm)

Fotos fra dette smukke land og dets mennesker:
(http://www.transnational.org/art/photoseries/burundi_index.htm)

Vort arbejde i Burundi støttes af TFF´s venner og deres bidrag og af det svenske Folke Bernadotte Academy.

Amahoro – fred.

Jan Øberg

@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@

OBS! I 2006 udkom KØKKENRULLEN kun med 7 numre.

Jyske buspassagerer støtter Israels besættelse

”Det offentlige selskab, Midttrafik, har lavet en aftale med et franskbaseret busselskab, som nu skal til at køre midtjyderne rundt. Busselskabet driver også en sporvognslinie i Jerusalem - en linie, som Israel bruger til at sætte sig på flere palæstinensiske områder”.

Således skriver journalisten Jo Falk Nielsen i Nyhedsavisen 6/12.06.

Det betyder, at jyske buspassagerer uafvidende bliver medskyldige i Israels fortsatte besættelse af palæstinensiske områder og i at bryde international ret.

Sporvognslinien skal gå fra centrum i det israelske Vestjerusalem ud til de ulovlige bosættelser omkring det palæstinensiske Østjerusalem og derved omringe og i praksis indlemme Østjerusalem i Israel.

EU’s udsendinge i Østjerusalem advarede i efteråret 2005 om Israels ulovlige aktiviteter, som vil forhindre den såkaldte Køreplan for Fred. Men EU’s udenrigsministre gjorde intet for at forhindre dette.

Så nu påtaler skribenten, at de jyske buspassagerer - gennem benyttelse af transportselskabet Connex, der også opererer andre steder i landet - bliver taget som gidsler for indirekte at støtte Israels besættelse og brud på international ret.

@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@

Den etbenede liga

Reglerne for den angolanske liga for etbenede fodboldspillere er enkle: Der er frispark for at bruge krykker på bolden og til tacklinger. Markspillerne må kun have et ben. Målmanden må kun have en arm…

Landminer lammer Angola og tvinger mange til at spille fodbold i den etbenede liga.

@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@

”Venlighed er svær at give væk. Man får den som oftest tilbage”.
Mark Ortmann, amerikansk forfatter.

”Alle smukke følelser i verden vejer mindre end en enkelt venlig handling”.
J.L.Lowell, amerikansk forfatter.

@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@

Vi skal for resten hilse fra kassereren og spørge, om I lagde mærke til girokortet i forrige nr. af KØKKENRULLEN. Det er til betaling af kontingentet, 150 kr.

@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@

Dette nr. er redigeret af Gandrup/Nibe, der også redigerer næste nr. Deadline 20. febr.

Stor sejr for begrænsning af våbenhandel

Control Arms Amnesty International vandt torsdag en stor sejr i Control Arms kampagnen, da 139 lande stemte for en FN-resolution om at indlede arbejdet med en international våbentraktat. Kun USA stemte imod.

Som det eneste land i verden stemte USA sent torsdag imod et forslag i FN´s generalforsamling om at indlede arbejdet med at skabe en ny våbentraktat, der skal kontrollere den internationale handel med konventionelle våben. 139 lande stemte for, mens 24 lande stemte blankt.

Dermed har et stort flertal af verdens regeringer taget et afgørende første skridt på vejen mod at sikre en juridisk bindende aftale, der kan regulere import og eksport af våben. Støtten var særlig markant fra landene i Afrika, Sydamerika og Europa. Desuden har 15 vindere af Nobels Fredspris bakket initiativet op i den forløbne uge, deriblandt Dalai Lama og Desmond Tutu.

Afstemningen er en stor sejr for Control Arms kampagnen, som Amnesty International siden 2003 har kørt i samarbejde med Oxfam og IANSA. Over en million mennesker fra 170 lande har underskrevet Control Arms kampagnens opfordring til at lave en international våbentraktat, og underskrifterne blev i juni overrakt til FN´s generalsekretær Kofi Annan.

"Den overvældende støtte til en global våbentraktat er en historisk mulighed for at verdens regeringer til at tage hånd om den plage, som den umoralske og uansvarlige våbenhandel udgør. En troværdig traktat må forbyde de våbenhandler, som giver næring til de systematiske drab, voldtægter, tortur og fordrivelse af tusindvis af mennesker", siger Kate Gilmore, der er vicegeneralsekretær i Amnesty International.

Resolutionen opfordrer FN´s generalsekretær til at indlede arbejdet i begyndelsen af 2007 for at klarlægge holdninger og krav fra samtlige medlemslande til indholdet af en kommende våbentraktat. Resultatet skal fremlægges for FN´s generalforsamling i slutningen af 2007, hvorefter en ekspertgruppe formentlig i 2008 skal komme med et konkret bud på, hvordan en ny traktat skal skrues sammen.

Control Arms kampagnen
Klip fra amnesty@amnesty.dk 301006

@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@

"Den stigende handel med illegale våben forværrer konflikter, forårsager flygtningestrømme, underminerer retspraksis og skaber en kultur af vold og lovløshed”
Kofi Annan, FN’s nu afgåede generalsekretær.

En bog man bliver vred af.

Den svenske freelance-journalist og forfatter Michael Nyberg har skrevet en bog, jeg bliver vred af.

Da jeg havde læst mig igennem det 504 sider lange værk, havde jeg været gennem et følelses register, som jeg kender fra gysere, kriminalromaner, spionhistorier og dybt interessante fagbøger.

Bogen hedder ”kapitalen.com. Myten om det postindustrielle paradis.”

Oversætteren Dino Knudsen har suppleret med et efterskrift på 20 sider med egen litteraturliste.

Bogen har udførlige noter, omfattende litteraturliste og særdeles nyttigt register. Derved bliver den et godt værktøj.

Vreden og følelserne udspringer af bogens indhold, der – ifølge forlaget Tiderne Skifter – giver en radikalt anderledes analyse af globaliseringen og dens virkning i Skandinavien. Det ”postindustrielle paradis” er en myte. Stik imod, hvad folk tror, eksisterer samlebåndene stadig og kører hurtigere end tidligere og omfatter nye dele af økonomien. Selv sociale serviceydelser og uddannelse industrialiseres. Og i samfundets top samles svimlende rigdomme.

Michael Nyberg argumenterer for, at der siden 1950ernes og -60ernes velfærds-kapitalisme med dens sociale ingeniørkunst er sket et skifte til vore dages forgudelse af markedet.

Det, der vækker min vrede, er den fordækte måde, hvorpå det foregår. En lille, meget rig overklasse rager uhæmmet til sig på befolkningens og miljøets bekostning.

Jamen, er det da en konspirationsteori?

Nej, her får man nye brikker til billedet af, hvorfor EF i sin tid opstod. Man læser om de transnationale ”tæskehold”, der sørger for, at verdens rigdomme ender helt oppe i toppen af det globaliserede samfund, og for, at den anden ende af samfundet bærer byrden af industrialisering, lønpres og sociale nedskæringer.

Hvem er ”tæskeholdet”? Det er bl.a. EU-kommissionen, Verdensbanken, IMF, OECD og de mere ukendte: Den Trilaterale Kommission (USA, EU og Japan), Aspen-instituttet, Bilderberg-gruppen, Round Table of Industrialists, - for lige at tage i bunken.

Her beslutter ”kapitalen”, hvordan den kollektive bevidsthed skal takles, hvordan offentlighedens infrastruktur skal indrettes, hvordan massesamfundets skal styres, hvordan lønmodtagerne skal disciplineres med begreber som ”just-in-time”, ”management by stress”, ”trimmet produktion”. Resultat: det frie markeds profitable forbrug og nedslidning af mennesker.

Det er håbløst at yde bogen rimelig retfærdighed i så kort en omtale. Jeg vil derfor opfordre til, at man selv læser den og forholder sig til den. Derfor vil jeg slutte omtalen med et citat fra side 371:

”Siden 1980erne har der været to punkter på den europæiske monopolkapitals program. Det første er trediedelssamfundet, et system, hvor de største virksomheder frit kan udnytte resten af samfundet. Det andet er det europæiske sværd, en krigsmagt, der kan forsvare de store koncerners verdensomspændende interesser. De nationale demokratiske institutioner udgør en hindring for begge mål. Småstatens suverænitet vanskeliggør en fortsat koncentration og centralisering af kapitalen og den militære koordinering. Demokratiet er et overskud, der må reduceres, hvis det offentlige sikkerhedsnet skal kunne afvikles, arbejdslivet gøres fleksibelt og tropper rustes til korstog i fremmede lande.”

Geo Horn

@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@

Nyhedsbreve fra Støttekredsen for Flygtninge i Fare

http://www.stoettekredsen.dk

I udelukkelseslejrene Avnstrup og Sandholm og Kongelunden sidder irakiske flygtninge fast. En del af irakerne fik afslag på asyl, imens Saddam Hussein endnu var ved magten.

Dengang var begrundelsen, at Flygtningenævnet ikke fandt irakiske borgere på flugt fra Saddam-regimet i risiko. Så blev krigen indledt imod Saddam Hussein, fra Danmark forsvaret med, at det irakiske folk skulle befries fra Saddam-regimets forfølgelser. De irakiske flygtninge var stadig bange for at vende tilbage, for nu var der krig i Irak. Nu begrundede flygtningenævnet mange af afslagene med, at krigen i Irak ikke var en borgerkrig. Nu er der borgerkrig i Irak. Hvorfor får de irakiske flygtninge så ikke asyl?

Igennem det seneste halve år er det blevet endnu værre end tidligere. Ligegyldigt hvor stor risiko asylsøgernes liv udsættes for i hjemlandet, får de afslag på alt. Uanset om deres liv er i risiko grundet forfølgelse, alvorlig sygdom eller begge dele. – Yderligere har Danmark igennem denne sommer opstartet masseudsendelser af flygtninge. En handling, der mest af alt virker som en ren straffeaktion. En grusom straffeaktion efter at der kom mediefokus på, hvordan Danmark inden for egne grænser behandler flygtninge, der kommer hertil. Regeringens devise synes yderligere at være ”ude af øje ude af sind” - få dem så langt væk, så danskerne ikke kan se dem, og ellers benægte, hvad vi sender flygtningene ud til. Regeringen har hidtil benægtet, hvor slemme forholdene er i Irak. Først nu, hvor det grundet de nye store flygtningestrømme ikke længere lader sig benægte, erkender regeringen, at det måske alligevel er lidt slemmere end først sagt. Alligevel sidder irakerne fast i danske flygtningelejre på 7. og 8. år med henblik på at blive tvangsudsendt til Irak. Sri Lanka: krigen er blusset op igen. Hvem vil begive sig ind dèr og risikere knoppen for ved selvsyn at konstatere, at en tamilsk asylsøger eller to er i fare, når de udsendes af Danmark?

Hent de udsendte Kosovo-flygtninge tilbage til Danmark!!!

Og så er der Kosovo. Tilsyneladende fredeligt og alligevel så spændt i en for området uløst situation. Netop hjemkommet fra Kosovo og besøg hos mange af de udsendte familier, kan jeg kun konstatere, at udsendelserne af kosovarerne ligner en ren og skær straffeaktion, efter at flygtningene i foråret og sommeren stod frem i medierne og fortalte åbent om, hvordan de nedbrydes af livet i de danske udvisnings-ghettoer. Nu er mange af dem sendt ud, og til det de frygtede allermest: Sult og nød og den stille daglige forfølgelse, der fastholder dem i sult, nød, sygdom og frygt.

I en lille landsby skjult bag porten og i resterne af det hus, der var engang, sidder en familie med 4 børn. Jeg kender dem alle fra Avnstrup. De tør ikke gå ud. Børnene går derfor heller ikke i skole. De fortæller, at vejen er usikker, for de bliver overfaldet med stenkast og gennemtævet. - Jeg kan ikke sige, om det vil gentage sig 5 år efter at de flygtede, og familien tør ikke selv gøre forsøget. Forståeligt nok. Denne familie har haft så forfærdelige oplevelser under krigen, så alene rædslen ved at være tilbage og skulle leve omgivet af de mennesker, der udsatte dem for tæv, voldtægter og mange grusomme overgreb, er psykisk tortur. – Og der sker stadig overgreb på etniske minoriteter i Kosovo. For ikke at beskrive de forhold familierne sendes tilbage til – udbombede og udbrændte huse – kun ydermurene står, med ødelagte tage, der hverken giver læ for kulde og regn. Heller ikke de gabende tomme vinduer uden ruder. Kulden er allerede begyndt at holde sit indtog i Kosovo, og snart vil temperaturen være nede på minus 20 – minus 30 grader.

I en lille bjerglandsby et andet sted i Kosovo sidder Adisa på 12 år, hændervridende og fortæller. Det er et chok at møde Adisa tilbage i Kosovo. – Og Atmana, Dalila, Djemila og alle de andre børn. Synet af børnene og deres forældre får det til at køre inde i hovedet, hvordan kunne Danmark gøre det, hvordan kunne vi, den danske befolkning lade det ske? Hvordan kunne den danske stat begå noget så grusomt? Hvorfor stoppede ingen udsendelserne? – Var det fordi, det kom så pludseligt, og alle var i chok? Magelighed? Dovenskab? Autoritetsskræk? Hvordan kan vi finde os i dette og bare se på? Forholdene for de tilbagesendte flygtninge er så forfærdelige, så kravet må være, at Danmark henter de udsendte kosovarer tilbage til Danmark. Det drejer sig om ca. 300 voksne og børn. Kravet må også være, at de, der sidder i de danske lejre endnu, får asyl. Kravet må være at de forbrydelser, Danmark har begået mod menneskeheden igennem denne sommer ved at sende flygtningene ud, aldrig må gentage sig. Kravet må være ophør af afvisningspolitiken og beskyttelse af flygtninge.

Kravet må være, at Venstre og Dansk Folkeparti kommer til at stå til ansvar for en grusom udvisningspolitik. Over for danskerne i nuet – og i fremtiden, når historien skal skrives.

Mona Ljungberg, Kontaktperson for Støttekredsen Flygtninge i Fare.

Dødsstraf

Danskernes holdning til dødsstraf har ændret sig markant det seneste år. Tidligere undersøgelser viste, at 92 % af danskerne var imod dødsstraf. Nu er det kun 80 %.

I Danmark blev dødsstraffen afskaffet i 1930 - undtagen i den militære straffelov. Den blev genindført efter 2. verdenskrig med tilbagevirkende kraft! Derefter blev 46 landsforrædere henrettet. Dette var i strid både med Grundloven og med Menneskerettighederne, hvorefter man kun må bruge den straframme, der er gældende i gerningsøjeblikket.

Dødsstraf blev igen afskaffet i Danmark i 1978, og endelig i 1993 underskrev Danmark FN’s konvention, der forbyder dødsstraf og forpligter landet til at arbejde mod dødsstraf.

Nu går en femtedel af danskerne ind for dødsstraf, altså ikke bare fundamentalistiske muslimer, men også mange ”gammeldanskere” er tilhængere af denne barbariske strafmetode. De, der har skiftet mening, er sikkert påvirket af dødsdommen over Saddam Hussein.

Det viser noget om, at det er nemt nok at være imod dødsstraf, når det er noget ”langt væk” enten i tid eller sted. De danske landsforrædere var tæt på i 1945, og nu skulle deres ugerninger hævnes! Diktatoren Saddam Hussein, der har myrdet tusindvis af uskyldige, er tæt på nutidens danske udenrigspolitik, og nu fortjener han selv at blive hængt!

Men det er netop i sådanne ekstreme situationer, demokratiets retsstatsprincip skal stå sin prøve. Vi må fastholde, at selv den værste forbryder skal dømmes retfærdigt.

Hvis vi begynder at bruge samme metoder som tyrannerne, så har vi tabt og tyrannerne vundet! Så kunne de jo henvise til vores udskridning og retfærdiggøre deres begrundelser for dødsdomme over ”fjender af folket” eller ”håndlangere for statens fjender”.

Man kan ikke blive medlem af EU eller Europarådet uden at erklære sig som modstander af dødsstraf, fordi det er en vigtig del af vore danske og europæiske værdier.

Men hvordan kan den danske regering så uden blusel støtte dødsstraf-tilhængeren Bush?

Der var en rettergang mod Saddam, men den var mangelfuld. Dommerne havde travlt med at dømme ham på én sag, som var slem nok: massakren på 148 shiamuslimer. Men hvor er de tusindvis af andre uskyldige irakere, som han har udryddet med koldt blod? Hvorfor er der ikke boret i disse forbrydelser? Er det, fordi Saddam så kunne få lejlighed til at bevise, at en stor del af dem blev begået med vestlige landes velsignelse - eller i hvert fald med kemiske og bakteriologiske våben, som han kun kunne udvikle med hjælp fra f.eks. USA, Storbritannien og Tyskland? Skal de medskyldige ikke også stilles for en dommer?

Hvis man havde brugt metoden fra apartheidstyret med en Sandhedskommission, hvor udredningen af skyldsspørgsmålet var det vigtigste, ikke hævn og straf - men grundlag for en forsoning mellem de stridende befolkningsgrupper, så kunne man måske have undgået den rædselsfulde borgerkrig, som ”koalitionen”, incl. den danske regering, må tage medansvar for.

Det er grotesk, at der nu er irakere, der ønsker sig tilbage til tiden under Saddam. Dengang havde de rent vand, el og god kloakering. Kristne blev ikke forfulgt, kvinder måtte uddanne sig og skulle ikke gå med slør - og så havde de en diktator, der myrdede dem, der sagde ham imod!

Nu har de ingenting, der fungerer i det daglige, og nu er det medborgerne, der myrder løs på hinanden og på ”koalitionens” tropper, der ville belære dem om demokrati!

Uafhængige eksperter vurderer, at i de seneste tre år er der myrdet dobbelt så mange uskyldige som under Saddams 24 års diktatur!

Mellemøsteksperter frygter, at den dødsdom, der nu er afsagt, vil bevirke, at Saddams tilhængere - de findes jo og bliver flere og flere, fordi han kæmpede mod fremmede besættelsestropper - at de vil hylde ham som frihedshelt, og han kommer på listen over martyrer!

Hvor kan irakerne finde håb til fremtiden?

Aase Bak-Nielsen

@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@@

Nobels Fredspris til de fattiges bank

Nobels Fredspris 2006 gik til 66-årige Muhammad Yunus fra Bangladesh og banken Grameen Bank, som Yunus grundlagde i 1976. Yunus og Grameen har ifølge Nobel-komitéen været med til at sikre "økonomisk og social udvikling fra bunden" og fundet en vej til at bekæmpe fattigdom. Grameen Bank har specialiseret sig i at yde lån til de fattige for at bryde den onde cirkel. Det er problemer, som kendetegnes ved lav indkomst, lav opsparing og forsvindende få muligheder for at investere. Med mikro-kreditter får de chancen for at komme i gang og slipper for ågerrenter hos andre pengeudlånere.

Yunus har studeret økonomi i Bangladesh og på Vanderbilt University i USA og blev i 1972 økonomi-professor på Chittagong University. I 1976 lånte han sine første penge ud til fattige landsby-kvinder i den lille landsby Jobra. Dermed etablerede han Grameen Bank, som låner penge ud til fattige kvinder.

I dag har banken 3,2 millioner lånere i Bangladesh og har i sin levetid lånt over 25 milliarder kroner ud. Næsten alle lånene betales tilbage.

Fredrik S. Heffermehl: ”Hvem sa, at FRED er umulig?”

(Genesis forlag)

Boganmeldelse v/UnnilisePaus

Heffermehl var, indtil den [norske] borgerlige regering standsede støtten til freden, leder af Det Internationale Fredsbyrå. Han nåede at invitere 28 bidragsydere, der har været og er engagerede i FRED, til at beskrive erfaringer og visioner under overskriften: ”Er fred mulig/umulig?”

Blandt bidragsyderne er:

Nelson Mandela, Mikhail Gorbatsjov, Dalai Lama, Lee Butler, Tulle Elster, Heffermehl og den populære og modige/udskældte Jostein Gaarder!

Det bidrag, der både forbavset, forfærdet og glædet mig mest, var den tidligere øverstkommanderende for USA’s atomvåbenprograms gribende og hudløst ærlige skildring af det enorme ansvar, han havde haft som præsidentens nærmeste rådgiver med hensyn til atomvåben, både den luft-, sø- og landbaserede.

Han skriver blandt andet: ”Vi oplevet at være fanget i en situation, hvor den fornuftige reaktion på et atomangreb ville være at svare med et atomvåben. . . . . . Det er logik uden fornuft. Svigten ligger i selve idéen om afskrækning. . . . . . Det findes intet håb om redning eller genoprettelse. Det vil betyde det endelige punktum, et dilemma som jeg følte helt ind i dybet af min sjæl”.

”Kubakrisen var ikke den eneste gang, verden var nogle millimeter fra udslettelse. Der var mange lige farlige situationer; en tilbagevendende type fejl handlede om fejlfunktionering i det elektriske pejle- og sambandsudstyr. Det er et under, at vi kom gennem denne tiden i live. Atomafskrækning er et spil, som vi en eller anden gang kommer til at tabe!”

”Clintonadministrationen foretog en analyse i 1993; den gik på ingen måde langt nok og undgik med hensigt de større og vanskeligere spørgsmål om hvad som er rigtig politik.”

”Et første praktisk skridt, som vi foreslog i Canberra-rapporten, er, at atomvåben må tages ud af det topberedskab (hairtrigger alert) de fortsat er i, stridshovederne må fjernes fra raketterne og lagres trygt.”

”Atomvåben/krigen er et rasende umætteligt uhyre med instinkter og appetit, som vi lader som om vi forstår, men ikke har mulighed for at styre!”

Jostein Gaarder, som har tilladt sig at benytte ytringsfriheden til at kritisere Israels handlemåde og eksistensberettigelse og bliver truet fra samtlige Israel-venlige grupper med alverdens repressalier (hans forlag vil ikke mere udgive hans globalt populære bøger) skriver blandt andet: v”For to hundrede år siden påpeget Immanuel Kant, at det var/er et nødvendigt moralsk imperativ, at alle lande forenes i et ”Folkenes Forbund”, som sørger for fredelig sameksistens mellem nationerne.”

”Hver eneste dag ser vi eksempler på, at det er vigtigt med regler, som alle stater er forpligtet til at respektere. . . . . Uden vil det ikke være muligt at stille mennesker til ansvar for krigsforbrydelser mod menneskeheden. Der er sat generelle universelle grænser for, hvad den enkelte stat kan betragte som et indre anliggende. Menneskerettighederne må fortsat forsvares mod brutale krænkelser og overgreb. . . . Selve forestillingen om menneskers naturlige rettigheder vidner om menneskehedens gradvise udvikling fra tyranni og vilkårlighed hen imod frihed og humanitet.”

”Hvor længe kan vi tale om ”rettigheder” uden samtidig at fokusere på den enkeltes ”forpligtelser”. Vi trænger en ny universel erklæring; tiden er moden for en ”universal declaration of human obligations.” v”Det giver ikke længere mening at tale om rettigheder uden samtidigt at fokusere på den enkelte stats og det enkelte individs forpligtelser.”

”I dagens verden har vi hundredvis (tusindvis) af organisationer, som ivaretager menneskers rettigheder, men kun en håndfuld som er optaget af menneskers forpligtelser.”

”Kyotoaftalen repræsenterer en forsmag på hvad som må erobres af overnationale forpligtelser med redning af miljøet, af jordens ressourcer og et bæredygtigt livsgrundlag for mennesker og dyr.”

”Vi låner denne planet af vore efterkommere og efterlader os en klode, som er mindre værd end den, vi lånte.”

Jostein Gaarder fokuserer i sit bidrag på mange aktuelle forhold som raceadskillelse, magtforhold, kønsproblematik, generationskonflikter med mere. Og stiller flere spørgsmål: ”Hvilken forandring i bevidsthed er nødvendig for bærekraftig visdom? Hvilke værdier er de egentlige værdier” Hvad er det gode liv? osv… Hvordan kan en ny global etik fremtvinge en ny politisk kurs?”

Jostein Gaarder begrunder ikke sine valg og holdninger i nogen religion. Han er filosof og forsvarer af menneskerettigheder og forpligtelser, der gælder alle uanset trosforestillinger. Hvis vi læser evangelierne, vil vi se, at Jostein Gaarder og Jesus har mange visioner fælles! Tjen hinanden, hersk ikke over andre, tag vare på ”alt” levende, elsk din næste og skab retfærdighed. Du må ikke føre krig, ikke dræbe, ikke skade nogen. Du må ikke vidne falsk, men søge sandhed.

Jeg har læst, at Jostein Gaarder støtter mange gode tiltag. At han søger at leve, som han anbefaler os alle, forsøge at nærme os et liv, hvor de universelle menneske-rettigheder og forpligtelser er vejledende for vore handlinger og vor medfølelse, gør det forståeligt, at han reagerer kraftigt over for Israels brutalitet og manglende vilje til at rette sig efter FN-resolutioner og Haagdomstolens afgørelser. Jeg forstår ham fuldt ud!

Når han sætter spørgsmålstegn ved Israels besættelse af Palæstina er han i sin fulde ret, selv om vestlige lande forærede Israel/jøderne et land, de stjal fra et homogent folk, som i 1920 bestod af ca. 89 % palæstinensere. Et folk der så frem til at blive fri for engelsk overherredømme/administration.

Jostein Gaarder bør støttes og ikke forfølges. Læs hans bidrag i den meget vigtige bog, som Heffermehl har inviteret 28 engagerede fredselskende mennesker til at videregive erfaringer og visioner i.