Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 3, 2007

Et hårdt slag mod klyngebomber

24.02.2007: Oslo-konference om klyngebomber blev en succes

46 ud af 49 stater, der deltog i Oslo-konferencen om klynge­bomber, har forpligtet sig til at:

1. Afslutte i 2008 en bindende international lovgivning som:
a. Forbyder brug, produktion, overførsel og lagring af klyn­gebomber, der forårsager uacceptabel skade på civile, og b. Etablere en ramme for samarbejde og assistance, der sikrer tilstrækkelig omsorg og genoptræning til overlevere og deres samfund, rydning af forurenede områder, oplysning om risikoen samt ødelæggelse af lagre af forbudt klynge­ammunition.

2. Overveje nationale tiltag for at adressere disse problemer

3. Fortsat at behandle de humanitære udfordringer fra klyngebomber inden for rammen af Folkeretten og i alle relevante fora.

4. Mødes igen for at fortsætte deres arbejde, herunder i Lima i maj/juni, i Wien i november/december 2007 og i Dublin i begyndelsen af 2008, og at hilse Belgiens tilbud om at organisere et regionalt møde velkommen.

Folkekirkens Nødhjælp mener:

Et forbud mod klyngebomber er inden for rækkevidde

Generalsekretær Henrik Stubkjær, Folkekirkens Nødhjælp, glæder sig over, at 46 lande på Oslo-konferencen har forpligtet sig til at forhandle et internationalt forbud mod klyngebomber:

"Vi er utrolig glade overe at mødet i Oslo førte til så aktive og positive skridt for et forbud mod disse afskyelige våben," siger Henrik Stubkjær.

Selv de lande, der forsøgte at trække tiden ud - herunder Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Canada, besluttede sig til at arbejde aktivt med i Oslo-processen.

''Vi håber, at endnu flere lande kommer med. Dette er en meget positiv udvikling og virkelig godt nyt her, hvor det drejer sig om at forebygge, at klyngebomber får endnu flere civile drab og lemlæstelser på samvittigheden," fastslår Henrik Stubkjær.

Også Danmark spillede en positiv rolle i Oslo-processen og er officielt gået med, men Henrik Stubkjær opfordrer re­geringen til at støtte et forbud mod klyngebomber endnu mere aktivt:

''Vi så jo gerne, at Danmark var den regering, der virkelig aktivt hjalp nordmænd, belgiere og østrigere med at få den­ne internationale konvention mod klyngebomber i hus - så hurtigt som muligt."

En af metoderne ville være et erklæret dansk nationalt forbud, mener Henrik Stubkjær:

"Når vi indfører sådan et nationalt forbud, er vi med til at gøre klyngebomber til våben, som man ikke bruger, hvis man vil kalde sig et civiliseret land. Vi taler jo om et våben, der i forvejen koster langt flere civile end soldater livet, ag danskerne kunne gøre en stor indsats for at påpege dette også over for vores amerikanske allierede.

Belgien har jo indført et forbud, og Belgien er trods alt NATOs hovedkvarter!"

"Det her viser klart, at folkelige organisationer i sam­arbejde med positive regeringer virkelig kan gøre en for­skel," understreger Eva Veble, der leder Folkekirkens Nød­hjælps Humanitære Minerydning. Hun sidder i ledelsen for Koalitionen mod Klyngebomber, CMC, og deltog på konfe­rencen sammen med regeringer, ICRC og eksperter fra nær og fjern.

"Bevisbyrden for" at klyngebomber ikke forårsager "uaccep­table skader" på civile, ligger helt klart på regeringerne,'" understreger Eva Veble. "Vi ved bare, at alle klyngebomber indtil nu har forårsaget uacceptable skader, og at de burde forbydes."

Folkekirkens Nødhjælp ser - i modsætning til den danske regering - ikke selvdestruktionsmekanismer som en løsning på spørgsmålet:

"De klyngebomber, der blev brugt i Libanon, havde den slags mekanismer, og de virkede jo ikke!" fastslår Eva Veble.

"Vi er en folkelig organisation, der ønsker at forebygge, at endnu en humanitær krise som Libanon kan finde sted i morgen," siger Eva Veble: "Det er på tide, at verdens regeringer begynder at tage beviserne fra konftiktområder med i deres vurdering af klyngebomber og ikke blot stoler på våbenfabrikantemes opgivelser om fejlprocenter.

Disse våben skal forbydes!"

Stine Leth-Nissen
i Folkekirkens Nødhjælps blad "nød'' nummer 4 april 2007'

All ways for peace!

Kvinder for Fred har modtaget en mail fra
Candice C. Carter, Ph.d.
Editor, Journal of Stellar Peacemaking,
University of North Florida
College of Education and Human Services
4567 St. Johns Bluff Road
Jacksonville, FI 32224-2676
Phone: 1 904 620-1881
Fax:: 1 904620-1025
www.peacemaker.st
ccarter@unf.edu

Hun skriver:

Dette er et virtuelt "Hallo" og udtrykker min tak­nemmelighed over jeres fredsarbejde i Danmark.

Som I kan se af min kommunikation med Holger Terp, er jeg involveret i fredsuddannelse og -publikation. Et af mine projekter er "Journal of Stellar Peacemaking", som er en gratis publikation, der dokumenterer og påskønner arbejde i fredsbevægelsen.

Den har en voksende læserskare, specielt af studenter i freds studie-programmer på universiteter.

Jeg kiggede på arbejdet på hjemmesiden for Kvinder for Fred i jeres region, og fandt, at den var meget interessant og værdifuld. Jeg er særlig interesseret i billederne på hjemmesiden. Er det muligt for mig at opnå tilladelse hos ejerne af disse billeder til at anvende dem i "Journal of Stellar Peacemaking"?

I øjeblikket er jeg interesseret i de billeder, der er vedhæftet nedenfor.

(Det er de to "fredsklude", som Mie Bak Jakobsen har lavet, samt den tyske plakat med slangen og jordkloden.)

Jeg ser frem til at høre mere om det arbejde, I udfører for fred.

I er meget velkomne til at sende en sand historie eller en form for kunst (grafisk eller en forestilling) til offentlig­gørelse i "Journal ofStellar Peacemaking"

Vær venlig at udbrede denne invitation til andre, der er involveret i fredsarbejde.

Jeg ønsker jer alle megen succes i denne meget vigtige sag.

"All ways for peace" ,
Candice C. Carter.

Årsmøde i Kvinder for Fred

Mandag 21. maj og tirsdag 22. maj 2007

Årsmødet forgår hos Birgit Arrenakke i Valby

Overnatning kan arrangeres

Program

Mandag 21. maj

Kl. 12.00

Ankomst og derefter frokost

Kl. 13.00

Attac - historisk og nu
En bedre verden kræver global velfærd

Kl. 15.00

Pause

Kl. 16.00

Human Rights March

Karen Henriksen fortæller og viser billeder fra påskerejsen 2007

Kl. 18.00

Middag

Kl. 19.30

Erfa-runde - siden sidst

Tirsdag 22. maj

Kl. 10.00

Græsrødder/Fredsbevægelsen Video
Vores hjemmeside

Kl. 11.00

Regnskab
Køkkenrullen i 2007/2008

Kl. 12.30

Frokost og afrejse

Tilmelding senest 15. maj til Birgit Arrenakke
- tlf.: 36 46 53 99

Pris for årsmødet er 200,00 kr.

Overnatning kan arrangeres

Artiklen er publiceret på www.arbejderen.dk d. 09-03-2007

Danmark med i a-våbenfly

Ammunition fyldt med kræftfremkaldende forarmet uran skal være en fast bestanddel af det krigsfly, som Danmark poster milliarder i at udvikle

Det nye krigsfly-projekt Joint Strike Fighter (JSF), som forsvarsminister Søren Gade netop har postet endnu to milliarder kroner i, skal udstyres med taktiske atomvåben.

Flyets 25 millimeter-kanoner skal kunne affyre missiler fyldt med beriget uran, når flyet sættes i produktion i 2012. Det indrømmer forsvarsminister Søren Gade i et svar til SF`s forsvarsordfører Holger K. Nielsen.

- Det er dybt problematisk, at danske virksomheder har et medansvar for at udvikle et krigsfly, der skal fragte tak­tiske atomvåben. Beriget uran er jo kræftfremkaldende. Derfor er det også et problem, at regeringen trækker de danske skatteydere med i projektet, siger Holger K. Nielsen til Arbejderen.

Forarmet uran bruges til at smadre igennem stål og beton. Samtidig forurenes luften, jorden og vandet i årtier. Sundhedsvæsenet i Irak, samt i eks-Jugoslavien, hvor der også er brugt store mængder ammunition med forarmet uran, har registeret en markant stigning i antallet af kræftsyge børn og voksen de senere år.

Efter Arbejderens henvendelse vil Holger K. Nielsen nu stille endnu et spørgsmål til forsvarsministeren: Hvordan hænger den danske modstand mod atomvåben sammen med, at danske skattepenge og danske virksomheder er med til at udvikle et fly, der laster atomvåben?

Udviklingen af krigsflyet kan hurtigt blive endnu dyrere end de tre millioner kroner, som Danmark foreløbig har postet i flyet. For øjeblikket findes der ikke almindelig konventionel ammunition til flyene.

- Det er noget der skal udvikles, siger direktøren for JSF-flyets internationale program, Jon Schreiber til det amerikanske tidsskrift The Flight International.

Derfor må den danske forsvarsminister sandsynligvis igen finde checkhæftet frem igen. Regningen for udvikling af almindelig ammunition til flyet skal nemlig betales af de lande - Australien, Danmark og Norge - som ikke ønsker at bruge den atom-ammunition, der hører til det amerikanske JSF-fly.

USA vil tage sig godt betalt for at godkende en ny ammunitionstype til JSF-flyet. Det vil koste op imod 12 millioner kroner, oplyser forsvarsministeren. Et norsk firma er nu gået i gang med at udvikle ammunition uden forarmet uran. Dette arbejde vil koste cirka 40 millioner kroner, spår ministeren.

Arbejderen forsøgte i går at få en kommentar fra Terma - den danske storleverandør til Joint Strike Fighter projektet. Men Termas direktør Jens Maaløe ønsker ikke at deltage i et interview om, hvorfor firmaet er med til at udvikle atomvåben-flyet.

DANMARK TOG I GÅR et skridt nærmere mod en væsentlig opgradering af luftvåbenet. På den amerikanske ambassade i København underskrev forsvarsminister Søren Gade (V) en aftale, der forpligter Danmark til at poste yderligere to milliarder kroner i det såkaldte Joint Strike Fighter-kampflysprojekt. S/9

BLINDE MÆND

Jeg var blind for det

Min mand
vores venner
hele byen
var blinde for det

De eneste som så
At der ville blive krig
Var de blinde
Med våben i hånd

Fra digtsamlingen Den blinde rejsende fra Sarajevo af Milena Rudez

Forfatterforlaget Attika 2002

På dansk ved Anne Marie Bjerg og Tom Liversage

FN's Menneskerettighedsråd er i fare

Støt Amnestys globale underskriftsindsamling!

UNHRC Amnesty International har i samarbejde med 10 øvrige regionale og internationale organisationer taget initiativ til en global underskriftsindsamling vedrørende FN's Menneskerettighedsråd for at sikre rådets fortsatte uafhængighed.

Skriv under

I øjeblikket drøftes rådets såkaldte specielle procedurer, som dækker over Menneskerettighedsrådets arbejds­grupper, særlige rapportører og uafhængige eksperter. Amnesty International frygter, at resultatet af drøftelserne kan føre til forringelser af de specielle procedurers effektivitet og evne til at fremme og beskytte menneske­rettighederne. Flere lande har nemlig stillet ændrings­forslag, der begrænser FN-eksperternes uafhængighed og stiller krav til deres arbejdsmetoder.

Amnesty International mener, at de specielle procedurer er en af de få uafhængige mekanismer, der på internationalt niveau kan lægge pres på lande, som udøver menneske­rettighedskrænkelser. I over 40 år har de uafhængige eksperter foretaget interventioner vedrørende tusindvis af individer, hvis liv og fysiske integritet har været i fare. Gennem deres missioner og studier i forskellig lande har de fremsat anbefalinger vedrørende forbedringer af menneske­rettighederne på nationalt og internationalt plan, og de har opmuntret til forbedring af lovgivning på menneske­rettighedsområdet

Deres arbejdsområder dækker hele rettighedsspektret fra kampen mod terrorisme, tortur, vilkårlige henrettelser, racisme og vold mod kvinder til respekt for retten til sundhed og mad. De hjælper med at beskytte individer og grupper - blandt andet mindretal og oprindelige folk - ved at tage sig af brud på menneskerettighederne både globalt og i de enkelte lande.

Vi håber derfor, at du med din underskrift vil hjælpe med at støtte de specielle procedurer. Underskriftsind­samlingen foregår på hvor du også kan finde yderligere information om de specielle procedurer.

http://www.amnesty.ca/specialprocedures/

Alle underskrifter vil blive afleveret til Menneske­rettighedsrådets formand.

Amnesty International takker på forhånd for din støtte.

Dette nummer var redigeret af Vesterbrogruppen.

Næste nummer står Valbygruppen for, og materiale hertil skal sendes til Birgit Arrenakke senest torsdag 3. maj 2007

"En bedre verden -
kræver global velfærd"

- debatteres i en sommeruge på Askov Højskole

Grydelapper. Altid gode at have ved hånden, når noget brænder på.