Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 4, 2007

Satiretegnere for fred

Bladtegnere fra hele kloden mødtes forleden i Paris for at diskutere satiremagernes rolle og ansvar for fred i en stadig mere globaliseret verden.

Hvor går grænsen for, hvad en satiretegner kan tillade sig?

Må1et er at starte en global diskussion om satiretegnernes rolle og ansvar.

Det begyndte i januar i fjor på initiativ af Jean 'Plantu' Planturex og FN's daværende generalsekretær Kofi Annan, men fik først rigtig vind i ryggen, da Muhammmedkrisen brød ud.

I FN' s hovedkontor i New York blev der i oktober i fjor afholdt et stort seminar og en udstilling, og efter Paris drager såvel møde sonl udstilling videre til Bruxelles, Antibes og Atlanta. (Fra POLITIKEN 16/42007)

I bin Ladens navn

Biografien:"In the name of Osama bin Laden" af Roland Jacquard blev bestilt og ankom fra Norge. Da køberen ville betale bogen over netbank, kom følgende ord fra banken frem på skærmen: "Når du sender penge til udlandet, skal du være opmærksom på, at der kan blive givet oplysninger videre til de amerikanske myndigheder - hvis der er mis­tanke om finansiering af kriminalitet eller terrorisme".

Jeg tør derfor ikke udfylde betalingsfeltet og skrive:"Payment: In the name of Osama bin Laden", for myndighederne vil hurtigt formode, at jeg er ansat som hans disponent eller fuldmægtig. Indtil jeg hører nærmere, foretager jeg mig ikke yderligere, men vil nøjes med at undre mig over, hvorfor det dog skal vedkomme folk på den anden side af Atlanterhavet, at jeg vil betale for en bog.
(Fra DATO den 17/4 2007).

Terrorsikringer af havne nytteløs

De mange millioner kroner sonl de danske havne har brugt på terrorsikring giver ingen reel beskyttelse mod ulovlig indtrængen. I både store og små havne kan man vade lige forbi sikringssystemerne og ind i de sikrede områder. Flere havne bekræfter at turister og lystfiskere jævnligt befmder sig på den forkerte side af afspærringerne. (Fra POLITIKEN den 25/4 2007)

Når nødhjælp er terror

"AI-Aqsa har samlet småbeløb ind fra private tilskuds givere til børns skolegang, så de kan købe stilehæfter, skolebøger og skoletasker. Det er så fjernt fra terrorisme, som man kan komme", udtalte advokat Bjørn Elmquist til ARBEJDEREN den 7/9 2006.

I snart fire år har den danske forening al-Aqsa haft spærret sine bank-konti.

Det drejer sig om ca 500.000 kroner. Det var første gang straffelovens terrorparagraffer blev taget i brug i en dansk retssag. De to anklagede - al-Aqsas formand og kasserer risikerede op til 10 års fængsel for at have givet økonomisk støtte til en såkaldt terrorbevægelse.

Gennem næsten et år har der været mange retsmøder. Alle de israelske papirer blev læst op. Stammede de fra ulovlige ransagninger eller fra torturlignende afhøringer? Der blev fremlagt israelske domsafsigelser, selvom de angik arabisktalende palæstinensere, var dommene ikke skrevet på arabisk.

Det er svært at indkalde vidner fra Vestbredden. Gaderne har ikke navne, og der er ikke et rigtigt postvæsen. Når vi ringer til dem, fortæller vidnerne, at de meget gerne vil vidne; men ikke har set skyggen af indkaldelse. Og selvom de fik en indkaldelse ville de ikke få tilladelse til at rejse til Danmark. Forsvarerne har fået indkaldt nogle vidner. Bl.a. Peter Hansen tidligere generalkommissær for FN's organisation for de besatte områder (UNRWA).

Han fortalte om sin tid i området og bI. a. bombningen af flygtningelejren i Jenin.

Bent Sørensen, professor, læge, seniorkonsulent for international Rehabilitation Council for Torture Victims. Han fortalte om dagligliv i israelske fængsler og eksempler på tortur. I Gaza og Ramallah er der hjælpecentre for torturofre, hvor ofrenes fortællinger registreres. Vi hørte om bl.a. "shaking"og "sleepdeprevention".

Repræsentanten for den engelske al-Aqsa vidnede om en tilsvarende sag i Storbritanien. Her sendte man straks en observatør til Vestbredden for at undersøge om bidragmodtagerne havde tilknytning til terror. De tiltalte blev frifundet og fik en undskyldning og en erstatning.

Advokaterne Bjørn Elmquist og Laue Trabjerg Schmidt redegjorde i deres procedure for hele sagen. Her er løsrevne sætninger fra proceduren.

"Hvis sagen tålte dagens lys, var de ansvarlige fra Israel selv kommet til Danmark" (Alle dokumenterne stammede fra en anonym "hr Kupelwasser") USA er protektor for Israel i de palæstinensiske områder. Pentagon plan for propagandakrig, som en del afBush's krig mod terror. Nyt departement i Pentagon: "Kontor for strategisk indflydelse" planter hemme­ligt nyheder/historier i udenlandske medier også kaldet "sort propaganda".

Siden 1967 er 650.000 palæstinensere tilbageholdt. Det er 20 % af den palæstinensiske befolkning og 40 % af den mandlige befolkning. 95% er fundet skyldige. USKYLD FOREKOMMER IKKE VED ISRAELSKE DOMSTOLE.

ALLE SAGER FORUDSÆTTER FORMODNING OM SKYLD. Chancen for palæstinensisk retfærd er lig nul. Dommerne har ca 10 sager om dagen. 97 % af tilståelserne sker ved "studehandler". Palæstinensiske advokater kan ikke være med. Umuligt at komme til retsmøder i Israel. øverste dommer er både anklager og dommer. Advokater har forbud mod at kommunikere med dem, der ikke har tilstået. Israel har et dobbelt juridisk system: - et system for bosættere og israelere og - et andet system for palæstinensere. Afhøringer foregår på utilgængelige steder. Enhver soldat kan anholde en palæstinenser på skyldformodning.

Det officielle svar på krænkelser af 4. Genevekonvention er: "Konventionen omfatter ikke Israel, da de er besættere".

Bjørn Elmquist omtalte i proceduren en meget vigtig bog om Israels retssystem og militær fra Universitetet i Santa Barbara, Californien.

Courting conflict: the Israeli military court system in the West Bank and Gaza / Lisa Hajjar. - Berkeley : University of California Press, c2005. -xxiii,312 s.:maps 24cm. ISBN: 0520241932; ISBN 0520241940 Adgang via internet (Contributor biographical information) Adgang via internet (Publisher description) Emne: Military courts ; West Bank Military courts ; Gaza Strip War and emergency powers ; Israel Rule of law ;Israel Palestinian Arabs ; Civil rights Israel-Arab War, 1967 ; Occupied territories

Efter dommen 27/3 2007 skrev Birgit Arrenakke og Ingrid Steinitz følgende læserbrev som svar på et andet indlæg i Politiken. (læserbrevet kom ikke i avisen).

SAGEN ER IKKE SLUT --- D0MMEN ER ANKET!!!!

Når dommen nu skal ankes, mon Israel så sender originale doms dokumenter til Danmark. ???? Hvilke vidner får lov at komme? Palæstinensere fra Vestbredden????

(Fra palæstina orientering nr 4, dec. 2006)

På næste side ses et af Israels 54 bemandede check-points.

"Palestine, Peace not Apartheid"

Jimmy Carter, tidligere præsident i USA har skrevet bogen, der vækker megen debat i USA og Israel. Bogen beskriver ærligt, hvad Carter har set og oplevet i det besatte Palæstina. I kapitlet "Muren som fængsel", beskriver han, hvad den israelske politik går ud på: "Udover at afskære omkring 200.000 palæstinensere fra deres slægtninge, ejendom, skoler og forretninger, er Muren beregnet til at fuldende et opdelt Palæstina, som er en lille del af sin oprindelige størrelse, gjort til sektorer, opdelt i kantoner besat af israelske sikkerhedsstyrker og isoleret fra omverdenen".

To af de mest fremtrædende ledere blandt Demokraterne, Carters eget parti; Nancy Pelosi, som er leder i Repræsentanternes Hus og Howard Dean, formand for Demokraternes Nationale Komite, udsendte hurtigt skriftlige erklæringer, hvori de tog afstand fra Carter og udtrykte deres uforbeholdne støtte til Israel. Flere medlemmer af Carter Centerets bestyrelse er trådt tilbage.

IKKE-EKSISTERENDE DEBAT I USA

Carter siger, at han vil skabe debat, da en åben diskussion om Israels politik i de besatte områder bogstaveligt talt er ikke-eksisterende i USA. Hvis nogen vil vælges eller genvælges til Kongressen ville det være utænkeligt, at de sagde:"Hvis jeg bliver valgt vil jeg indtage en afbalanceret holdning til Israel og palæstinenserne" eller de ville sige "Jeg vil håbe, at Israel vil trække sig tilbage fra besat område og overholde international lov" eller "Jeg vil sikre mig, at palæstinensernes menneskerettigheder bliver overholdt". Der til er AlP AC (American Israel Public Affairs Committee), en stærk pro-israelsk interesseorganisation for magtfuld.

Det er ikke de amerikanske jøder, der står bag den censur, som de amerikanske medier må indordne sig under, når det angår den israelske besættelse.

Det er de højreorienterede kristne (altså præsident Bush's kernevælgere).

Trods megen kritik fastholder Jimmy Carter, at Israels apartheid politik er værre end, hvad man så i Syd Afrika. (fra PALÆSTINA NYT april 2007).

Besættelses-tanker

I Israel-Palæstina-konflikten er besættelsen i dag hovedproblemet, og før det bliver ophævet, kommer man ikke en fred nærmere.

Det er ganske utroligt, at nlan kan blive ved med at flytte på alle andre brikker end den, der afgør det hele:

Palæstinenserne skal anerkende Israel ( en tom gestus så længe ingen ved, hvad det er for et Israel, der skal anerkendes, og så længe Israel ikke afkræve s en tilsvarende anerkendelse af palæstinensernes ret til deres hjemland og en overholdelse af relevante FN-resolutioner). Palæstinenserne skal indstille al voldsanvendelse (god ide, men det samme krav bør stilles til israelerne)

I 40 år har man nu pillet ved den ene detalje efter den anden, og situationen er kun blevet værre og værre. Det eneste man ikke har forsøgt sig med, er at ophæve den israelske besættelse af de i 1967 besatte palæstinensiske områder. Selvom israelerne for et par år siden trak bosætterne ud af Gaza, opretholdes en de factobesættelse af området med den fulde kontrol til lands, til vands og i luften. Gaza er med en kliche - verdens største fængsel.

Alt, hvad der foregår af diskussioner om Hamas, boycot eller ej, har udelukkende til formål at trække tiden ud, forhindre en bare nogenlunde retfærdig fredsaftale, får flere og flere - især veluddannede - palæstinensere til at forlade området i erkendelse af, at de jo kun har et liv, alt imens de over 400.000 bosættere og den daglige ekspropriering af palæstinensisk jord gør enhver tale om to stats løsning utopisk. Det virkelig tragiske er, at der ikke er nogen vinder i dette spil.

Israels neokonservative støtter i USA og i Danmark gavner ikke den israelske befolkning, hvoraf over halvdelen i mange år har ønsket fred, ophør af besættelse og bosættelser - med andre ord et normalt liv, så heller ikke de behøver at udvandre.

Drop derfor den forvrøvlede snak om jøder og muslimer i Mellemøsten og fjern den største hæmsko for en ordentlig sameksistens globalt og lokalt imellem vore kulturer, nemlig besættelsen af Vestbredden og Gaza.

DET KAN IKKE GÅ HURTIGT NOK, FOR EN NY KATASTROFAL FLYGTNINGESITUATION I OG UDEN FOR IRAK SKRIGER PÅ VORES HJÆLP. OG I LYSET AF DEN KATASTROFE KAN EN LØSNING AF ISRAEL-PALÆSTINA-KONFLIKTEN FOREKOMME NÆSTEN OVERKOMMELIG.
(Fra POLITIKEN den 2/5 2007)

Denne Køkkenrulle er redigeret af Valby-gruppen. Stof til næste m sendes til Birgit Arrenakke inden 1. juni 2007.

Fra bomber til tomater

Mens vore soldater har forsøgt at skabe sikkerhed omkring Basra, har Ole Stokholm Jepsen sørget for tomater. Han er landbrugsrådgiver og ved hvordan en tomat skal ordnes - plantes, vandes, plejes og plukkes.

Han har kørt rundt i Basra-provinsen og givet irakere en hånd. Slet og ret.

Og tomatdyrkningen viser, at irakerne ikke er uinteresserede i at få deres jordbrug i gang Igen.

Alene Danmark har anvendt 2 milliarder kroner på at deltage i konflikten i Irak. Tre fjerdedele af pengene er gået til militæret, resten til den civile indsats og diverse. Når de fleste danske styrker rejser hjem til august, er det meningen, at Irak skal klare sig uden fremmede soldater. Men de kan ikke klare sig uden tomater.

Hvor ville det være flot, hvis Danmark, i bare lige så lang tid som den hidtidige krig har varet, brugte lige så mange penge med lige så stor ildhu bare på genopbygning. Fra tomater og derudad.

GIV DET EN CHANCE.

Der er mennesker over hele Irak, der beder om hjælp - og kan bruge hjælp. I Nordirak har kurderne sat den flotteste udvikling i gang. Deres økonomi vokser. Flere provinser er faktisk på vej. Sæt nu, at hver soldat, der trækkes hjem, bliver byttet med en ekspert i både tomater og dadler og rent vand og alt muligt andet, for det er lige præcis, hvad irakerne har brug for: alt muligt.

Sæt nu, at hver million anvendt på militær blev efterfulgt af endnu en million i civil rådgivning, investering i nye arbejdspladser og så videre. Og sæt nu, at andre fulgte trop. Saudiarabien ved også noget om at dyrke tomater og dadler i ørkensand.

Kuwait og de andre Golfstater ved noget om at banke by og business op af ingenting.

Når det hele er overstået vil Irak være en af Mellemøstens rigeste stater, fordi det har masser af vand og olie.

På langt sigt er det ikke penge, irakerne har brug for. Men på kort sigt har de brug for praktiske håndsrækninger. De har brug for at deres nære arabiske naboer iværksætter Mellemøstens hidtil største kampagne mod politisk vold og religiøs ekstremisme. Brug for, at al-Jazeera, al-Arabiya og alle de andre nye tv-stationer flytter focus fra dagens bombe til dagens tomat.

Hvor ville det være flot, hvis FN og Den Arabiske Liga og EU også kvitterede for Malakis løfte om at overtage sikkerheden ved at overgå hinanden i løfter om civil hjælp.

Man ser det for sig: at den saudiske konge lovede massiv broderlig hjælp fra hele den arabiske verden. At FN's generalsekretær lovede hærskarer af civile rådgivere. At EU forpligtede sig til at sende massevis af konsulenter af sted.

Næh, her skal sandelig ikke spares på noget.
Fra POLITIKEN den 20/42007.

Undersøg Danmarks
samarbejdspolitik med USA.

Jan Øberg skriver fra Lund i Sverige:

Regeringen, der ønsker at fremme forståelsen for vores udenrigspolitiske relationer før og nu, bør snarest oprette en uvildig kommission, der skal udrede USA's konstruktive; men også destruktive rolle i det internationale system herunder undersøge danske regeringers, diplomaters, mediers, forskeres og industriens mulige medansvar gennem direkte politisk og militær støtte til USA. herunder spredning af misinformation, og indirekte støtte ved aldrig at tage afstand fra de destruktive elementer. Læs det kortfattede forslag med motivering her:

Vi har brug for et Verdensparlament

Ideen blev første gang luftet i 1842 af forfatteren Alfred Tennyson. Siden er tanken dukket op flere gange. Kampagnen for at få et nyt FN-parlament lanceres netop nu over hele verden. Den støttes af næsten 400 parlamentsmedlemmer fra 70 lande, kunstnere og intellektuelle - herunder Günter Grass og Karl-Heinz Stockhausen - adskillige ministre og partiledere, seks tidligere udenrigsministre samt en tidligere FN-generalsekretær. Efter 160 års latterliggørelse ser Tennysons idé i dag ikke helt urealistisk ud.

Vi, der ønsker et Verdensparlament, bliver ofte beskyldt for, at vi vil indføre en global regeringsmagt. Men FN's Sikkerhedsråd, Verdensbanken, Den Internationale Valutafond og Verdenshande1sorganisationen træffer allerede beslutninger, der berører os alle. OG DE GØR DET UDEN VORES SAMTYKKE.

Formålet med et Verdensparlament er at stille de internationale organer til ansvar. Det er ikke nogen patentløsning. Det vil ikke gøre hverken Den Internationale Valutafond eller FN's Sikkerhedsråd til demokratiske institutioner, for henholdsvis den største aktionær og de permanente medlemmer har vetoret.

De kan kun gøres demokratiske, hvis man river dem ned og genopbygger dem fra Grunden.

I dag er der ingen politiske spørgsmål, der går til den nærmeste landegrænse.

Alt fra klimaforandringer, terrorisme over statslige aggressioner og handel, pengestrømme, demografiske forandringer til udtømmelse af naturressourcer kan man kun konfronteres med på globalt plan. Spørgsmålet er ikke, om det er nødvendigt at træffe beslutninger på globalt plan. Spørgsmålet er, hvordan man kan sikre, at beslutningerne træffes på demokratisk vis.

Det, der springer i øjnene, når man læser listen over de personer, der støtter tanken om at etablere en global forsamling, er antallet af afrikanske navne.

I Afrika findes en voksende bevidsthed om, at et Verdensparlament vil give den bedste - måske eneste - chance for, at de fattiges bekymringer bliver hørt. Et

Verdensparlament vil sikre, at de fattiges røst ikke skal gå gennem bugtalere som Bob Geldorf og Bono og G8-landenes ledere. Folk får mulighed for at tale selv.
(Fra POLITIKEN den 26/4 2007)

Vi vil dyrke det, vi spiser - og spise det, vi dyrker!!

"EU buldozer Afrika", skriver Doris Kruckenberg i ARBEJDEREN den 3/52007.

"Hvorfor er EU så forhippet på at gennemføre EPA (økonomiske partnerskabs aftaler ) med de afrikanske lande? De understreger hele tiden, at det er til vores fordel; men når vi tøver, insisterer de".

Sådan sagde en delegat fra Congo ved mødet, som Friends of the Earth holdt om "Food Sovereignty" på World Social Forum i Nairobi i januar.

Temaet EPA fyldte meget på årets WSF, store og små kampagner imod disse "frie" handelsaftaler pågår overalt i Afrika. Nye folkebevægelser er opstået på den konto; men det er jo bare folket, som protesterer.

At EPA'erne vil gavne de transnationale fIrmaer med base i de europæiske lande er klart, og at en lille afrikansk elite af mellemhandlere og vest-snobber vil blive rigere er klart. Men de 80% af Afrikas befolkning, der lever af jorden deres sult vil kun blive værre, for hvordan skulle de alle kunne levere varer, som EU vil have? En simpel udregning viser, at den slags emballage EU kræver, koster i stil med det, der spares på EPA's toldfrihed.

At vores overskudsproduktion toldfrit kan udkonkurrere et fattigt lands egne varer, det er et lige så enkelt regnestykke.

Med EPA-handelsaftalerne vil afrikanske småbønder i endnu højere grad end nu blive tvunget ind i byernes slumkvarterer, ligesom jorden i endnu højere grad vil blive udpint af monokulturer til de europæiske lavprismarkeder.

Jeg spørger: "Er vi ikke snart mætte nok?"

En kenyansk bondekvinde sagde: "Hvad vi har brug for, er bare at få lov til at dyrke det, vi spiser - og spise det - vi dyrker".

Nestlé putter blod i din kaffe

Den multinationale virksomhed Nestlé er anklaget for alvorlige krænkelser af menneskerettigheder herunder mord på fagligt aktive og anvendelse af børnearbejde. Disse forhold får nu Enhedslistens afdelinger til at gå på gaden for at få forbrugerne til at undlade at købe varer fra NestIé. Samtidig stiller Enhedslisten forslag i Folketing, regioner og kommuner om at boycotte Nestlé og andre virksomheder, der krænker ansattes rettigheder. (Fra ARBEJDEREN 18/42007).

www.kenddinvare.dk

Kvinder for Fred
cyklede i Mellemøsten

250 kvinder fra hele verden cyklede i april 2007 sammen for fred og forståelse i en konfliktfyldt region under overskriften: "Follow the Women". Cirka halvdelen af deltagerne er fra Mellemøsten, resten kommer fra Europa, Nord- og Sydamerika.

"En kvinde, der arbejder for fred, er en nyhed. Men en million kvinder, der arbejder for fred, skriver historie. Siden jeg søsatte Follow the Women, har bevægelsen vokset sig større og større, og hvem ved? Måske er vi med til at påvirke fredsprocessen i den rigtige retning", siger Detta Regan stifter af cykelløbet Follow the Women. vIdeen opstod for knap 5 år siden. Detta Regan, der arbejdede med unge og ungdomsudveksling over hele verden, havde været tovholder for et udvekslings projekt mellem israelske og palæstinensiske unge. Efter projektets ophør blev palæstinenserne ved med at holde kontakt til hende, for de følte, at det internationale samfund ignorerede dem. Regan arrangerede nogle måneder senere et projekt om kvinder og demokrati i Jordan. Tre palæstinensiske kvinder skulle deltage; men de kom 3 dage for sent til åbningskonferencen. En rejse, der tager alle andre 2 timer, havde taget kvinderne 3 dage. De kunne ikke komme gennem grænser, ventede syv, otte og ni timer, blev sendt to skridt frem og fem tilbage og endte deres tur på æselryg over bjergene i Jordan. Regan tænkte: "Verden skal vide, at nogen skal gå gennem ild og vand for at komme fra A til B. Det er ikke retfærdigt. Og bingo. - Man sætter kvinder - mange kvinder til at cykle sammen".

Løbet i år var 3. gang. De to foregående løb har Follow the Women kun gået gennem de arabiske lande og de palæstinensiske selvstyreområder. Det var genstand for en del kritik fra de deltagende landes koordinatorer. Den danske koordinator Kit Nørgaard er blandt dem der agiterer for, at israelske kvinder også skal have støtte og opbakning til at arbejde for en varig fred. For som hun siger: "Hvis man på forhånd udelukker nogen, får man aldrig snakket sammen på tværs af konflikten, og så fastholder man det mønster, man gerne vil bryde. Læs mere: duus@kristeligt-dagblad.dk