Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 5, 2007

Alle bananselskaber betaler til de
paramilitære

Chiquita Brands Inc., Dole, Del Monte og en række andre colombianske bananselskaber, alle, absolut alle betaler en cent (dollar) per bananklase til de blodbesudlede højreorienterede paramilitære AUC i Colombia.

Chinquita kalder det for en "beskyttelsesafgift af hensyn til de ansatte". Men al statistik fra 1997 til 2004 viser det modsatte. Over 500 bananarbejdere er blevet myrdet i den periode, hvor Chiquita betalte til dem, som i bananregionen Uraba går under navnet "Mochacabezas", halshuggerne. Offeret fik hovedet hugget af og morderne spillede fodbold eller øvede præcisionsskydning med det.

Den 13. april 2007 meddelte landets eneste landsdækkende dagblad, El Tiempo, at over 50.000 pårørende til ofrene for de paramilitære kræver retfærdighed. Nye massegrave graves frem hver eneste dag.

I regionen Uraba vandt venstre alliancen Union Patrotica (UP) i slutningen af 1980'erne kommunalvalget og borgmesterposterne i syv af elleve byer. Men op gennem 1990'erne foregik en systematisk fysisk udrensning af både fagforeningsledere og mere end tusinde ledende medlemmer af UP. De paramilitære dødspatruljer og den 17. brigade af hæren menes at stå bag de fleste massakrer i denne del af landet.

I denne voldsprægede periode var Alvaro Uribe guvernør i provinsen Antioquia. I dag er han præsident, og af de folkelige kræfter stemplet som de paramilitæres, jordejernes og de store virksomheders mand.

Bøde på 25 millioner dollars Chiquita Brands International har fået en bøde på 25 millioner dollars i USA.

Selskabet købte "tjenester" for 1,7 millioner dollars af dødspatruljer tilhørende det paramilitære AUC.

Chiquita accepterede bøden og har erkendt, at have udbetalt penge til AUC siden 1997. Selskabet anklagedes bl.a. også for handel med våben og kokain.

Statspolitikken

menes organiseret af den økonomiske magt og understøttet af militæret. I dag fmdes der over tre millioner interne flygtninge i Colombia. Landets præsident Uribe tilhører de 0,6 procent af registrerede jordejere i Colombia, som sidder på over 60 procent af al registreret landbrugsjord i landet, mens 51 % aflandets fattigste bønder bare har 2,7% af den totale landbrugsjord.

Udredning til EU-parlamentet

Den internationale faglige sammenslutning ITUC fremlagde den 18. april i år for EU-parlamentet en udredning, som viste, at ud af de næsten 2500 faglige medlemmer, som blev myrdet mellem 1991 og 2006, var de væbnede styrker og de paramilitære ansvarlige for 97% af mordene, guerillaen o.a. for 3%.

(Oplysningerne stammer fra ARBEJDEREN 17/4 og 30/5 2007.)

Referat af Landsmøde 21.05-22.05.2007 Hos Birgit Arrenakke i Valby

Igen i år kunne vi holde vores Landsmøde hos Birgit i hendes dejlige hus i Valby.

Tilstede: Birgit, Annie, Aase, Ruth, Grete, Thyra, Unni-Lise, Vibeke og Anita (referent)

Attack kunne desværre ikke stille en oplægsholder til kurset "En bedre verden kræver global velfærd" så tak til Aase, som med kort varsel var i stand til at give et godt billede af Attack og de idealer der ligger bag bevægelsen.

Bevægelsen blev startet i 1972. Attack i Danmark er en del af en global græsrodsbevægelse, der arbejder for demokrati og retfærdighed i verden. Attack er ikke imod globalisering, men forholder sig kritiske til den måde hvor på det sker. Rent vand og mad hver dag, samt uddannelse og menneskeværdigt arbejde skal være en ret for alle - også for de fattigste i den tredje verden.

Kurset på Askov Højskole i tiden 1. - 7- juli har mange spændende punkter på programmet. Program kan rekvireres på tlf. 76961800 - eller læs på www.askov-hoiskole.dk

Diskussionen efter dette indlæg kom naturligt ind på den resterende fredsbevægelse og Ruth gjorde opmærksom på generalforsamlingen i Danmarks Fredsråd 10. juni 2007. Den 27. september holder Fredsakademiet og Pugwash møde i Landstingssalen med emnet: "Mod atomvåben"

Der blev efterlyst mere kontakt med både de norske og svenske fredskvinder. Kvinder for Fred i Danmark har en del kontakt til de norske Bedstemødre for Fred. Kontakten til de svenske kvinder er mere svag.

Karen Henriksen fra Human Rights March viste lysbilleder og fortalte om sin sidste rejse til Israel/Palæstina. Det var både gribende og oprørende at se og høre om de forhold der eksisterer i Israel/Palæstina, og det sker med en hel verdens vidende.

Human Rights March har holdt et par loppemarkeder for at samle penge ind til de mange palæstinensiske kvinder, der sidder i israelske fængsler, hvor de er frataget enhver form for anstændig behandling, og internationale bestemmelser om behandling af fanger bliver overtrådt på det groveste.

De penge loppemarkedet indbringer skal gå til advokathjælp, tandpasta, sæbe, bind/tamponer oelien. da de ikke har penge til personlige fornødenheder.

Læs mere på www.humanrightsmarch.dk

Aftenen sluttede med, at vi så videoen fra Danmarks Radio "Græsrødder 1". Den handler om fredsbevægelsen i Europa i 80'erne, og Kvinder for Fred har en meget fremtrædende rolle. DR har lavet interview med Anita og se efter udsendelsen i Tv-programmet. Den bliver sikkert genudsendt 'hen over sommeren - nu da DR skal spare. Videoen lægges også ind på vores hjemmeside.

Grete forestod gennemgang af vores nye hjemmeside www.kvinderforfred.dk Det er så utroligt, hvad Holger Terp har lagt ind på vores hjemmeside.

Det er alle Køkkenruller, der er historie, kunst og artikler. Vi kan ikke sige tak nok til Holger for hans enorme indsats.

Siden starten i dec. 2006 har der været i alt 3881 besøgende på hjemmesiden, heraf 1900 fra Danmark svarende til ca. 49 % og 1495 fra USA svarende til ca. 39 % (sandsynligvis på kunstsiderne). De sidste 12 % af de besøgende fordeler sig på 48 forskellige lande - mange har kun aflagt et enkelt besøg (den er jo også skrevet på dansk!)

Gennemgangen af hjemmesiden gav naturligvis anledning til mange dejlige historier fra dengang vi bare var rigtig mange kvinder for fred.

Årsregnskabet blev fremlagt og godkendt

Ulla Røder om ikkevoldelig civil ulydighed

samt Ungdomshus og stjernekrig

På [Arne Hansens hjemmeside (red.)] kan man høre et Interview d. 21. april 2007 med Ulla Røder, som forsøgte at inspirere de unge i Ungdomshuset til at gøre deres modstandsaktioner til ikkevoldelig politisk civil ulydighed.

Freds- og ikkevoldsaktivisten og modtager af den alternative nobelfredspris Ulla Røder giver først en øjenvidneberetning fra urolighederne op til Ungdomshusets nedrivning.

Og Ulla Røder ser dernæst politiets barske fremfærd, som en konsekvens af de stadig skrappere antiterrorlove og den generelle militarisering som følge af de amerikanske neokonservatives strategi for USA's militære verdens dominans, som bygger på at opnå den usårlighed igennem raketskjoldet som sammen med rumoprustningens angrebssystemer skal give USA fuld global handlefrihed i kampen om verdens ressourcer og brugen af dem.

Mvh Arne Hansen, Fr.havn Lokalradios Dialogredaktion

Skalkeskjul

De resultatløse møder, sponsoreret af udenrigsminister Condolizza Rice mellem præsident Mahmoud Abbas og ministerpræsident Ehud Olmert er blot skalkeskjul. Medens de skaber en illusion om aktivitet, har Israel travlt med at fuldføre den 700 km langeforsvarslinje, populært kaldet en mur, selvom knap 10 procent af linjen er en mur og resten består af hegn, minefelter, grøfter etc.

Når muren er færdig om et år eller to, vil Israel melde klart ud.

Kun få israelere har forståelse for den håbløse situation Israel skaber for palæstinenserne. (Fra POLITIKEN den 13/5 2007)

Den Grønne Linie

Israels undervisningsminister vil have Den Grønne Linie i israelske skolebøger. ''Det var et bevidst valg at strege Den Grønne Linie ud. Men jeg mener ikke, vi skal uddanne til uvidenhed". Yuli Tamir, Israels undervisningsminister.

Det lille, aflange stykke land, der omkranses af Middelhavet, Egypten,Jordan, Syrien og Libanon præsenteres på næsten samme måde i israelske og palæstinensiske skolebøger: Som et sammenhængende territorium, uden forvirrende skillelinier. Alfabetet er forskelligt, og visse stednavne varierer, men ellers ligner kortene til forveksling hinanden med en undtagelse. I det ene sæt geografibøger kaldes landet Israel, i det andet Palæstina.

Nu har Israels undervisningsminister fået den revolutionerende ide: Hun vil have nye skolebøger, hvor den såkaldt Grønne Linie - våbenstilstandslinien mellem Israel og Jordan efter krigen i 1948-49, da den jødiske stat blev grundlagt - tegnes ind. Den Grønne Linie "forsvandt" hastigt fra de israelske kort i årene efter Seksdageskrigen i 1967, da Israel efter arabiske angrebstrusler slog til og besatte betydelige landområder fra Egypten, Syrien og Jordan.

Højrefløjen rasede - ikke overraskende - over Yuli Tamirs forslag.

"Den Grønne Linie er ganske enkelt irrelevant og forældet", erklærede en af hendes forgængere på posten som undervisningsminister, Yitzhak Levy fra højrepartiet National-Union/NRP.

Tamir har dog fået forsigtig støtte fra Ehud Olmert, som sagde, at der "ingen grund er til ikke at markere Den Grønne Linie" i skolebøgerne, men at det samtidig må understreges, at en grænse mellem Israel og en fremtidig palæstinensisk stat ikke kommer til at følge 1967-grænsen. (JYLLANDS-POSTEN 24/12 2006)

I en palæstinensisk historiebog står: "Krigen om Palæstina sluttede med en katastrofe, som er uden sidestykke i historien, da de zionistiske bander stjal Palæstina og fordrev dets folk fra byerne, landsbyerne, deres jord og huse, og etablerede staten Israel". (ARBEJDEREN 31/3 2007)

Bodil Heinø ville gerne vide, hvilke grænser Danmark anerkender, så hun skrev brevet på næste side og har nu fået svar.

Danmarks uklare mæle

Bodil Heinø skriver 22/11 2006 i ARBEJDEREN et åbent brev

Til Udenrigsministeriet

På ministeriets hjemmeside læser jeg Udenrigsministerens udtalelse i forbindelse med afstemningen i FN`s sikkerhedsråd den 11. november 2006 vedrørende Mellemøsten.

I den forbindelse rejser der sig nogle spørgsmål, som jeg vil bede ministeriet besvare.

1. 1. I det først afsnit tager udenrigsministeren skarpt afstand fra de israelske angreb ind i byen Beit Hanoun, hvor mindst 19 civile blev dræbt, herunder kvinder og børn.

   I afsnit to opfordrer Danmark parterne til at indstille angrebene og anerkender derefter Israels ret til selvforsvar uden uforholdsmæssig magtanvendelse.

   • Hvad vil ministeriet anse som et forholdsmæssigt rimeligt selvforsvar?
   • Anerkender ministeriet palæstinensernes ret til selvforsvar?
   • Vil ministeriet oplyse, hvilke landområder man anser, at Israel har ret til at forsvare. Her tænker jeg på, inden for hvilke grænser Danmark har anerkendt den israelske stat?
2. Ministeren nævner, at resolutionen ikke er afstemt med parterne.
   • Hvilke parter tænkes der her på?
   • Er det almindelig praksis, at Sikkerhedsrådet afstemmer sine udtalelser med de stater/befolkninger, som de omhandler?
3. Udenrigsministeren giver udtryk for ønsket om fred gennem en forhandlingsløsning. Som forudsætning for forhandlinger om en fredsløsning kræver ministeren, at en palæstinensisk samlingsregering opfylder Kvartettens krav. Kan ministeriet oplyse om

• Kvartetten forlanger, at en palæstinensisk regering - ud over de kendte krav - skal forhåndsgodkende de forbehold over for Køreplan for Fred, som den israelske regering har taget, og som USA`s regering støtter?
• Kvartetten stiller forhåndskrav til den israelske regering, som for eksempel at anerkende en levedygtig og sammenhængende palæstinensisk stat, at anerkende Jerusalem som fælles hovedstad, at ophæve besættelsen af Vestbredden, fjerne bosættelserne og give palæstinensiske flygtninge ret til at vende tilbage/få erstatning?
• FN og landene inden for Kvartetten er enige om, på hvilket grundlag der kan indledes fredsforhandlinger om Palæstina og Israel.

Efter flere forespørgsler fIk Bodil Heinø fra Udenrigsministeriet svaret, som bringes på de næste sider.

UDENRIGSMINISTERIET
Mellemøsten og Nordafrika

Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +4533920369
Telefax +45 33 92 03 49
E-mail: mena@um.dk
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06

Bilag

Journalnummer 119.K.1.d.

Kontor MENA

12. marts 2007

Vedrørende henvendelsen angående situationen i Mellemmøsten

Kære Bodil Heinø,

Tak for dine henvendelser vedrørende afstemningen i FN's Sikkerhedsråd den 11. november 2006 vedr. Mellemøsten samt dine opfølgende spørgsmål af bredere tilsnit, der ligger i forlængelse af tidligere henvendelser til udenrigsministeriet og ministeriets besvarelser heraf.

Indledningsvis er det vigtigt at slå fast, at udenrigsministeren tog skarp afstand fra konsekvensen af det israelske angreb ved Beit R'lnoun, der ulykkeligvis kostede 19 civile livet. Og nu til dine spørgsmål:

1. Retten til selvforsvar følger af FN Pagtens artikel 51, der bestemmer at intet i Pagten begrænser den naturlige ret til selvforsvar mod et væbnet angreb. Heri ligger, at en stat har ret til at forsvare sig mod væbnede angreb på dets territorium og mod dets befolkning. Det er fastslået i Den . Internationale Domstols (ICJs) praksis, at et sådant selvforsvar skal være proportionalt. Proportionaliteten må vurderes konkret fra sag til sag, men generelt gælder at selvforsvaret ikke må gå videre end, hvad der er nødvendigt for. at stoppe det påbegyndte angreb og beskytte sig mod overhængende risiko for fremtidige angreb. Som udgangspunkt tilkommer retten til selvforsvar under FN Pagten alene stater. Det må dog antages, bl.a. henset til den universelle anerkendelse af de palæstinensiske folks ret til selvbestemmelse, at også de palæstinensiske selvstyreområder i tilfælde af et væbnet angreb fra en anden stat har ret til at forsvare sig selv. I relation til selvforsvars handlinger mod Israel reguleres spørgsmålet også af Genevekonventioneme, der i nærmere omfang fastlægger hvilken ret til selvforsvar, der eksisterer i en besættelsessituation.

Dannark har i øvrigt illlie anerkendt israelsk territorialhøjhed over de besatte områder, men har tværtimod afvist Israels tilkendegivelse af annektering af Østjerusalem. Endvidere har man fra dansk side tilsluttet sig en række FN- generalforsamlingsresolutioner, der karakteriserer bosættelserne i de besatte områder som værende i strid med Genevekonventionerne. Dette er dog ikke ensbetydende med, at Israel ikke lovligt kan forsvare bosættere, der udsættes for væbnede angreb.

2. Når du spørger til forhandlingsforløb i FNs Sikkerhedsråd, er det i udgangspunktet formålstjenligt at føre konsultationer med de berørte parter. Det giver de bedste resultater ved at fremme forståelsen for Sikkerhedsrådets stillingtagen og styrke effekten af resolutionerne. Den konkrete resolution fandt man ikke fra dansk side i tilstrækkelig omfang konsulteret med parterne.

3. Regeringen vil fortsat arbejde for, at EU og FN i forhold til parterne opfordrer til en forhandlet to-statsløsning med udgangspunkt i bl.a. respekt for menneskerettighederne og folkeretten, FN's Sikkerhedsråds resolutioner og Køreplanen for Fred.

Der eksisterer ikke i dag en selvstændig palæstinensisk stat, og Israel har dermed ikke anerkendt en palæstinensisk stat. Det afgørende er, at Israel gennem sin accept af Oslo-fredsaftalerne og Køreplanen for Fred har anerkendt det palæstinensiske selvstyre og princippet om en tostatsløsning med et Israel og et Palæstina side som side i fredelig sameksistens. Køreplanen for fred foreskriver de enkelte og gensidigt forpligtende, parallelle skridt, som både Israel og palæstinensere skal tage for at nå frem til målet om en palæstinensisk stat. Det grundlæggende princip i køreplanen er således, at ingen part må betinge sig implementeringen af sine egne forpligtelser på, at den anden handler først. Køreplanen er opdelt i tre faser med angivelse af specifikke tidsrammer, der desværre ikke har holdt. Israel og den palæstinensiske ledelse accepterede formelt planen den 4. juni 2003 ved et topmøde i Aqaba i Jordan. Den 19. november 2003 fik planen opbakning fra et enigt Sikkerhedsråd i FN, da sikkerhedsrådsresolutionen 1515 blev vedtaget.

I øvrigt er det en reel udfordring, at en organisation som Hamas, der fortsat er opført på EU's liste over terrororganisationer, tager aktivt del i ledelsen af de palæstinensiske områder. Imidlertid er Hamas en politisk realitet med en betydelig folkelig opbakning. Og ansvarliggørelse og politisk inddragelse af bevægelser som Hamas vil kunne styrke den demokratiske proces. Men samtidig må det stå klart, at Hamas skal anerkende Israels ret til eksistens, skal give afkald på brugen af vold samt skal afvæbnes. Der er også en fundamental og uforenelig modsætning mellem deltagelse i den demokratiske proces og opretholdelse af en milits. Både Hamas, Fatah og en række andre partier har i dag sådanne militser, der er en væsentlig destabiliserende faktor, der sværger til brugen af vold. Mvæbningen af de palæstinensiske militante grupper vil blive en meget vigtig opgave for det palæstinensiske selvstyre, som imidlertid ikke hidtil har magtet og ligeså ikke vil løse den.

4. På trods af den ofte omskiftelige situation i regionen, er der i dag international konsensus om, hvordan en forhandlet løsning på den israelsk-palæstinensiske konflikt bør se ud. Der er således ikke tvivl om, at Køreplanen for Fred fortsat er et grundlag for den videre freds proces og at målet er oprettelsen af en levedygtig, uafhængig og demokratisk palæstinensisk stat og dermed en endelig fredsløsning mellem Israel og palæstinenserne. Oprettelsen af en palæstinensisk stat vil efter Danmarks og EU's opfattelse udgøre den bedste garanti for Israels sikkerhed. I dag forsøger den internationale kvartet igen at få aktiveret fremdrift i gennemførelsen af Køreplanen, der fortsat udgør det samlende grundlag for løsningen.

Jeg håber at ovenstående bidrager til at klargøre regeringens tilgang til den ulykkelige og komplicerede konflikt mellem palæstinensere og Israel.

Med venlig hilsen

Thomas Anker Christensen
Kontorchef

[Skred i sideombrydning af brevet fra Udenrigsministeriet red.]

Løgnens vilkår

"Vi må aldrig glemme, at den første lille løgn, der fortælles for sandhedens skyld - den første lille uretfærdighed, der begås i retfærdighedens navn den første lille uansvarlige handling, der accepteres ud fra ansvar for helheden - kort sagt det første lille skødesløse svigt i den almindelige årvågenhed betyder den visse begyndelse til enden;'siger Vaslav Have!. (POLITIKEN 2/6 2007)

Chavez og pressen

Tv-sektoren i Venezuela er koncentreret hos 4 private TV-selskaber.

Ejeren af RCTV ejer 40 TV-stationer rundt omkring i Venezuela, 706 ud af 709 radiokanaler og alle 118 aviser er på private hænder, hvilket reelt betyder, at de fleste af dem tilhører oppositionen og fremfører deres synspunkter.

RCTV deltog i det mislykkede militærkup 11. april 2002 mod den demokratisk valgte Hugo Chavez. - Ville man i Danmark give licens til en tv-kanal, der opfordrede til statskup? (POLITIKEN 4/62007).

Vi går ud og siger til ulandene, at de ikke skal ansætte deres fætre og kusiner, og at de skal have ordentlig regerings førelse. Det argument står svagere, når vi selv har en lukket udvælgelsesproces til præsidentposten i Verdensbanken.

Denne Køkkenrulle er redigeret af Valby-gruppen. Næste nr står Århus for. Materiale sendes til Annie Markdal, Sommersmindevej 150, 8250 Egå inden l. august 2007.