Kvinder for Fred

Køkkenrullen nr. 6, 2007

Nordiske Kvinders Fredsnetværk stoppede i 2004.

(Det er vi mange, der savner) Derfor er det så dejligt at mødes med enkelte af vore dejlige fredsvenner i Norge.

"Seniorgruppa for Palestina" sender dette brev og håber, at vi sammen kan påvirke medlemslandene i EU til at arbejde mere aktivt hen mod en løsning af Palæstina/Israel - konflikten.

Kiære Venner av Palestina i Europa og verden forøvrig

Vi er en gruppe på 9 norske kvinner - "Seniorgruppa for Palestina" - Norsk Folkehjelp, Oslo På møte med Safwat Diab, som mange av dere kjenner, foreslo han at så mange NGO 's som mulig som jobber med Palestinallsrae/ konflikten, går sammen om å presse medlemslandene i EU til å arbeide mer aktivt for konflikten - bl.a. gjennom å støtte den palestinske og israelske befolkningens ønske om å få til en to-stat løsning og en rettferdig fred landene imellom.

Vesten har dessverre vært svært passiv i alle år, og vi har nu 40 år med krig og okkupasjon uten snev av håp om en fredlig løsning. Europa 's passivitet og manglende vilje til å stoppe Israel's mange overgrep på den palestinske befolkning, gjør at situasjonen både for Palestina og Israel fONerres for hver dag som går.

Slik saken står nå - juli 2007 - er situasjonen blitt meget kritisk iom. at Syria og Iran støtter Hamas fraksjonen med våpen og penger, mens USA/EU og Israel støtter Fatah bevegelsen med våpen og økonomi og vi risikerer at fraksjonene på nytt blir satt opp mot hverandre.

Europa har spesielt et stort ansvar at så ikke skjer, siden vi med boikotten av den lovlig valgte regjeringen i 2006, fremkalte mye av dagens situasjon.

Vårt håp er at vi - grasrotbevege/sen i Europa, Australia, USA og Canada samlet kan gjøre noe - ved at vi sammen skriver og lobber EU og de enkelte EU land, slik at EU som institusjon blir nødt til å reagere kraftigere enn de gjør.

Vi er mange og blir stadig flere. Vi er sterke, og vi lever i demokratiske land hvor myndighetene er nødt til å ta hensyn til oss.

Samlet kan vi gjøre noe for Palestina og Israel!

Vi - "Seniorgruppa for Palestina" i Norge sender denne appellen i første omgang til adresser vi har i Skandinavia. Vi ønsker tilbakemelding fra dere, inkl. mailadresser der e har, slik at nettverket blir så stort som mulig. Så snart vi får respons fra deg/dere, sender vi et forslag til brev til EU parlamentet på engelsk, som første steg på fel/es engasjement. Dette vil også bli sent til enge/sk- og tysktalende land, hvis vi er enige om det.

Vi håper å høre fra deg/dere snarest!

Vennlig hilsen "Seniorgruppen for Palestina" i Norge:

Karin Helvig, Turid Harboe-Ha/s, Liv Haugen, Cathrine Hellstenius, Heidi Andresen, Siri Lill Thowsen, Grethe Andreasen, Marit Mihle, Trine Eklund

Oslo juli 2007 - mai/adr. khelvi@friswf.no

Studieturen 29. juni
- 13. juli 2007 aflyst

Turen gik til Palæstma: Vestbredden og Østjerusalem.

Ideen bag studieturen var, at vi som deltagere fIk mulighed for selv at mødes med palæstinenserne i deres dagligdag og situation ude omkring i landet. Vi skulle bl.a. besøge de projekter, som Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening har været involveret i - med støtte fra Danida - og arbejdet med, sammen med vores samarbejdspartner, Palestinian Agricultural Relief Committees, P ARC.

Turen var for farlig for de 16 deltagere, mente vore venner på Vestbredden.

DANSK-PALÆSTINENSISK VENSKABSFORENING
Danish - Palestinian Friendship Association
E-mail: danpal@danpa1.dk H-page: www.danpa1.dk
Elsebeth Holm, Sødalen 15 DK-2820 Gentofte,
Giro: 9 31 81 19, TVPh: +45 35 35 48 68,

Udtalelse 30. juni 2007 fra bestyrelsen om den aktuelle situation:

Fokus må være på palæstinensisk enhed og på en to-statsløsning, såvel blandt palæstinensere som i det internationale samfund

Dansk Palæstinensisk Venskabsforening har med bekymring fulgt udviklingen, som har ført til, at der nu er et Hamas-kontrolleret Gaza og en Fatah-kontrolleret Vestbred – mens begge områder fortsat er domineret af israelsk kontrol og jævnlige angreb. Samtidigt befinder det palæstinensiske demokrati sig i en slags forfatningskrise mellem den folkevalgte præsident og det folkevalgte parlament.

Foreningen finder det stærkt kritisabelt, at Hamas og Fatah har prioriteret magtkamp med militær konfrontation frem for den fælles palæstinensiske sag. Den var der ellers med samlingsregeringen tidligere på året givet en chance for at manifestere på ny – ud fra principperne i den arabiske fredsplan, som overordnet følger de folkeretlige rammer for at opnå en to-statsløsning.

Venskabsforeningen må samtidigt konstatere, at en række lande, Israel, USA, EU m.fl. direkte har opmuntret Fatah til konfrontationspolitik, mens bl.a. Iran på sin side har opmuntret og støtte Hamas. Det er kortsigtet og perspektivløst at mene, at palæstinensisk splittelse kan være i nogens interesse.

Venskabsforeningen støtter ikke hverken Fatah eller Hamas, men det palæstinensiske folks legitime krav og rettigheder som fastslået i adskillige FN-resolutioner. Venskabsforeningen konstaterer imidlertid, at Fatahs politik ligger klart tættest på Venskabsforeningens formål om at arbejde for en to-statsløsning på de besatte områder med Øst-Jerusalem som Hovedstad, samt for flygtningens ret til hjemvenden.

Vi vurderer klart, at Hamas’ politik, som den lige nu er defineret af de mest kompromisløse dele af den sammensatte organisation, placerer palæstinensernes krav meget langt fra den folkeretlige definerede forhandlingsramme (land for fred) og fjerner fokus fra den israelske besættelse, herunder isoleringen af Gaza og Vestbredden, den illegale mur, bosættelserne, fangerne m.v.

Venskabsforeningen opfordrer på den baggrund til

• at Fatah og Hamas stopper de interne kampe og ophører med at modtage militærhjælp fra nogen ekstern part.
• at Fatah og Hamas vedkender deres tidligere tilslutning til det fælles regeringsgrundlag som blev aftalt i foråret.
• at der dannes en ny samlingsregering på dette grundlag
• at det palæstinensiske Parlament får mulighed for at mødes og arbejde, herunder at Israel løslader de knap 50 MF’ere som holdes som gidsler.
• at europæiske lande m.fl. anerkender en ny palæstinensisk samlingsregering
• at europæiske lande m.fl. konstaterer, at Hamas er en politisk faktor, som kan påvirkes i kompromissøgende retning ved kontakt og forhandlinger.
• at Israel og det internationale samfund medvirker til, at den palæstinensiske befolkning på såvel Vestbredden som i Gaza får forbedret deres daglige vilkår.
• at Israel presses til at påbegynde en afvikling af besættelsen af Vestbredden inkl. Øst-Jerusalem.

Venskabsforeningen er overbevist om, at det helt store flertal af palæstinensere er rede til at acceptere en to-stats-løsning, hvis de oplever en udvikling der faktisk fører i denne retning. Hidtil har de blot oplevet at forhandlinger blot fører til flere jødiske bosættelser og til konsolidering af den israelske besættelsespolitik.

Israel vil nedrive 42.000 hjem

Titusinder af mennesker på flugt, det bliver konsekvensen af Israels planer om at ødelægge palæstinensiske landsbyer i Negev Ørkenen. Staten Israel anerkender ikke landsbyerne, og derfor skal de forsvinde.

Hasan Rafay'ah, som leder den regionale komité for ikke anerkendte landsbyer i Negev, siger til nyhedsbureauet IMEMC at komite'en planlægger at opstille en symbolsk flygtningelejr foran det israelske parlament, Knesset. Rafay'ah fortæller, at aktionen først og fremmest skal sætte foeus på Israels ødelæggelse af landsbyer, og han opfordrer alle landsbyboere til at deltage i protesten.

Israels Indenrigsministerium anslår, at omkring 42.000 hjem vil blive revet ned som led i statens planer for regionen.

Blair må ikke snakke med Hamas

Mellemøstkvartetten mødtes torsdag med sin nye udsending, Storbritanniens tidligere premierminister Tony Blair. Efter mødet stod det klart, at kvartetten giver fuld opbakning til den seneste amerikanske plan om at genoplive forhandlingerne om en palæstinensisk stat til efteråret. Men amerikanerne fik presset igennem, at Blair ikke må snakke med det islamistiske Hamas.

Vand i Jordandalen

Faizael er en lille palæstinensisk enklave på knap 5.000 mennesker - for at tjekke vandledningen, der forsyner enklaven med vand. Vandledningen løber side om side med den ledning, der forsyner de israelske bosættelser, men hvor bosætternes er gravet ned, ligger palæstinensernes på jorden, udsat for vind og vejr. Det har sat sine spor i løbet af de 40 år, Israel har besat Jordandalen.

Den tre kilometer lange vandledning begynder ved en af de naturlige kilder, der springer i bjergene og slutter i et stort bassin, hvorfra vandet ledes videre ud til de palæstinensiske bønder i området.

Men den er i en elendig forfatning. Den er rusten og tæret, og flere steder fosser vandet ud af store huller. Man forsøger at reparere hullerne med plastiksække og sejlgarn.

Palæstinenserne ville gerne have en ny vandledning, men det er ikke så enkelt. Det kræver nemlig tilladelse fra de israelske myndigheder, som kontrollerer vand og veje i den besatte Jordandal. Og den tilladelse har palæstinenserne nu ventet på siden 1967.

Til gengæld vrimler det med israelske vandledninger på den besatte jord, og de dele af vandledningen, som ikke ligger under jorden, er skærmet af med elektrisk hegn. I modsætning til palæstinenserne har de israelske bosættere uhindret adgang til både jord og vand og skal ikke søge nogen myndighed om tilladelse til at trække vandledninger eller reparere de eksisterende anlæg.

Bosættervarer sælges ulovligt
som israelske

Gentagne gange har både forbrugere og politiske bevægelser sagt nej til varer fra israelske bosættelser, der strider mod international ret, fordi de ligger på besat jord.

Alligevel er det ikke muligt at undgå disse varer. For de bliver blandet sammen med frugt og grønt fra selve Israel og sendt til Europa med mærkaten 'Made in Israel'.

Siden Israel besatte Jordandalen i 1967, er der etableret i alt 27 bosættelser og fem militære udposter. I dem bor 9.000 jødiske bosættere, som fylder næsten hele dalen, mens 56.000 palæstinensere er koncentreret i området omkring hovedbyen Jericho. Begge parter dyrker frugt og grøntsager, men under højst ulige vilkår. Mens bosætternes produkter pakkes sammen med frugt og grønt fra resten af Israel og sendes til Europa.

Palæstinensernes frugt og grønt strander i alle de israelske checkpoints. De når end ikke altid frem til de palæstinensiske markeder.

Nogle gange tager det en uge med et sikkerhedstjek, hvis vi overhovedet kommer igennem. Så er grøntsagerne for længst rådne.

Israelske bosættere med gule nummerplader på bilerne kommer hurtigt frem på super gode veje. Palæstinensere med grønne nummerplader holdes tilbage ved utallige checkpoints, og må desuden kun køre på elendige (apartheit) landeveje.

Ingen palæstinensiske varer når frem til Europa.

Eksportfirmaernefra Israel tager let på reglerne. Det drejer sig omf.eks.: S.M. Valley, Moshav Tomer, Medjoul, Aravas, Carmelog ikke mindst Agrexco Agrexco har kontor i TelAviv og i Holland, herfra sendes varerne videre til Skandinavien. Hos Agrexco ser man stort på geografien.

"Ja, - alle vore produkter kommer fra Israel."

Hvad med produkter fra Jordandalen?

"De er også fra Israel."

Varer fra Jordandalen betragtes som israelske, lige såvel som Israel ser Jordandalen som en del af Israel. Premierminister Ehud Olmert kalder Jordandalenfor "Israels østlige grænse". Israel agter atfordoble antallet af bosættelser i Jordandalenfrem til 2008.

Aftalen med EU

Siden 2000 har EU og Israel haft en associeringsaftale, der betyder, at varer fra Israel kan indføres i EU til en særlig lav toldsats. Derimod skal der betales fuld told for varer fra bosættelserne i de palæstinensiske områder. I følge aftalen skal de israelske eksportører oplyse byer og postnumre på alle varer fra Israel.

Boykot Israel og alle
de ulovlige varer!!!!!!

Hvilke danske firmaer fører varerne? Først og fremmest Dansk Supermarked, med Bilka, Netto og Føtex. Også Superbest og Solhjulet bør boycottes. Solhjulet overvejer at lægge varelisterne med de israelske varenumre ud på hjemmesiden, så forbrugerne selv kan tjekke varernes oprindelse. Arstiderne.com handler ikke mere med israelske varer.

Boykot Israel

Boykot Volvo og Caterpillar,

deres maskiner knuser palæstinensernes huse.

I USA vil metodist-kirken boykotte Israel og trække alle investeringer ud af israelske virksomheder. Desuden anbefaler man at boykotte 20 internationale koncerner, der støtter Israels besættelse. Blandt de 20 koncerner er en del kendt i Danmark.

Det gælder bl.a.

Blockbuster,
Boing,
Veolia(Connex),
General Dynamics,
Lockheed Martin,
Motorola,
ITT,
Raytheon og
Northrop Grumman.

Læs mere: www.neumc.org

Metodisterne i USA samler otte millioner mennesker. Foreløbig anbefaler en menighed på 93.000 medlemmer i New England boykot af Israel. Senere skal sagen diskuteres på metodisternes internationale konference.

Fagforbund i Storbritanien

Flere store fagforbund i Storbritanien har besluttet at boykotte Israel i protest mod forbrydelserne mod det palæstinensiske folk. Det gælder bI. a.: UNISON, TGWU og Universitetslærerne. (Fra Arbejderen 3/8 2007)

www.boykotisrael.dk

Boykot Israel Kampagnen i Danmark demonstrerede 31/7 07 i Parken ved fodboldkampen mellem Beitar Jerusalem og FC København.

"Kick Israel apartheid out of International Football. "

På Boykot Israels hjemmeside kan man deltage i en underskriftskampagne, der går ud på at udelukke Israel fra international fodbold.

Her kan man læse om en lang række fagforeninger, organisationer og personligheder verden over, som opfordrer til boykot af Israel.

Sydafrika

Husk: Det nyttede med den internationale boykot af sydafrikansk apartheid.

Israel er en besættelsesmagt. Israel fortsætter udbygningen af bosættelserne og apartheid-muren. Derfor: Boykot Israel!

Våbenlobby på USA-ambassade

USA's militærindustri har reelt et gratis lobby kontor på USA's ambassade i København. ODC, Office of Defense Cooperation Denmark har to adresser i København. Den ene er på USA's ambassade på Dag Hammarskjolds Alle, den anden er på Kastellet 14C - samme adresse som Forsvarets Interne Revision, der skal kontrollere, at det danske militær får mest muligt ud af pengene.

Men ODC Denmark er et rent amerikansk interessekontor - eller rettere sagt et kontor, der skal varetage den amerikanske våbenindustris interesser. USA har lignende kontorer i andre europæiske lande.

Det er ifølge ODC Denmark kontorets opgave at "støtte amerikanske (våben) firmaers salgs bestræbelser" , blandt andet ved at give dem oplysninger om landets militærbudgetter og de påtænkte indkøb af udenlandsk materiel.

ODC kontoret skal også give den amerikanske våbenindustri "informationer om den nationale beslutningsproces, både den formelle og den informelle, og om beslutningstagere i Forsvarsministeriet og militære tjenestegrene. " Det drejer sig ikke kun om at indsamle oplysninger til gavn for det militærindustrielle kompleks i USA. ODC kontorerne skal også "opmuntre værtslandet til at etablere indkøbs ordninger i USA og forlade sig på dem. "

Allerhelst skal ODC kontorerne, herunder ODC Denmark, "engagere værtslandets militær, i det omfang det er praktisk muligt, i en fælles planlægning af militære anskaffelser." (Arbejderen 9/8 2007)

Aldrig mere atomvåben!

Ulla Røder anbefaler udstilling til Danmark.

I en e-mail anmoder en japansk kvinde Ms. Natsuki Olita om assistance i forbindelse med et projekt, der skal rejse offentligt krav om afskaffelse af atomvåben i USA. Hun skriver blandt andet:

"Nogle lande har lov at have atomvåben; andre ikke. Denne dobbeltmoral var blandt årsagerne til krigen mod Irak og kan meget vel føre til endnu en katastrofe i Iran.

Alt for godt kender borgerne i Hiroshima atomvåbens forfærdelige konsekvenser, og de ønsker, at befolkningen i atomvåben supermagten USA forstår, at atomvåben må afskaffes og aldrig bruges igen.

For at informere herom planlægger 'the Hiroshima Peace Culture Foundation' sammen med 'City of Hiroshima' at gennemføre så mange udstillinger som muligt det næste år."

"Vi håber at udstillingerne vil bringe større opmærksomhed blandt den amerikanske befolkning om den stigende atomvåbenfare, og at det vil medføre at de vil kræve deres ledere til sidst og permanent vil opgive, at have atomvåben som en mulighed".

Udstillingen består af 30 billeder. Hele udstillingen kan sættes op i et klasseværelse. Der er ikke brug for nogen særlig sikkerhed, og man vil dække forsendelsesudgifterne til udstillingsstedet.

Endvidere vil man medsende en CD rom med forskellige plakater, der kan trykkes og bruges i forbindelse med udstillingen og efterfølgende. Man vil også sende en DVD med en film om Hiroshima bombningen og adskillige udtalelser fra overlevende.

For mere information om plakaterne henvises til denne hjemmeside:
http://www.pcf.city.hiroshima.jp/hpcf/english/index.cgi

Hvis udstillerne ønsker at afholde et offentligt møde i forbindelse med udstillingen, vil man forsøge at sende en 'hibakusha', dvs. en der har overlevet atombomben, som vil fortælle hans eller hendes oplevelse. Hvis det er muligt at få indpasset tidspunktet i 'hibakusha' kalender, vil man betale for rejse og ophold i forbindelse besøget.

Du kan finde flere detaljerede oplysninger om dette projekt på:
http://www.pcf.city.hiroshima.jp/images_e/poster/us07.html

Hvis du er interesseret, så udfyld venligst formularen i folderen. Hvis du er interesseret, men har brug for flere informationer, så tøv ikke med at henvende dig til os hos:

Ms Chikage Sakamoto - e-mail:
outreach@pcf.city.hiroshitna.jp.

Med venlig hilsen Steve Leeper Formand

Jeg bringer denne meddelelse til Kvinder for Fred, på trods at: at den mest retter sig mod USA's aktivister. Jeg kunne enormt godt tænke mig en sådan udstilling her i Danmark, da jeg mener mange især den yngre generation vil kunne lære meget af et møde med en 'hibakusha' og lære om atombombers altødelæggende effekt på vores fælles jord i tid og rum.

Risikoen for, at danske soldater en dag bliver involveret i en atomkrig er ikke urealistisk.

Den danske hærledelse og vores regering mener åbenbart, at vores soldater og vores udrustning skal bruges, så "investeringen" i dyrt moderne krigsmateriel bliver udnyttet fuldt ud, og anvender vores forsvarsmateriel og soldater til støtte for USA's krige. Jeg mener vi kan gøre mere for at informere de unge, så de ved hvad det er de deltager i, hvis de melder sig til de danske styrker. Der er et fortsat behov for at protestere mod supermagten USA' s atomvåbenbesiddelse og kræve afskaffelse af alle atomvåben, inden disse bliver sendt af sted ombord på et af de mange Joint Strike Fighter kampfly Danmark deltager i udviklingen af.

Er der nogen, der mon kunne tænke sig at være med på et projekt og få denne udstilling til Danmark? Jeg tænkte, at det måske ville være noget for Kvinder for Fred i samarbejde med Aldrig mere Krig, der mener det kunne være en god ide? Hvis I er interesseret, så lad mig høre fra jer på e-mail:
b_u_r_2003@yahoo.dk

Israel behersker og udsulter palæstinenserne med fiskerigrænserne fra Gaza:

20 sømil fra 1995

12 sømil fra 2002

6 sømil fra 2006

I følge Israel skal stramningeme forhindre den islamiske Hamasbevægelse, (der i dag sidder på magten i Gaza), i at smugle soldater ud ad søvejen.

De tidligere stramninger skulle forhindre våbensmugling og selvmordsangreb.

Gazastribens ca 3000 fiskere kan ikke mere ernære sig ved fiskeri Siden fiskerizonen er begrænset til 6 sømil, kan det ikke betale sig at sejle ud. Alene brændstoffet koster mere end de fisk, der kan fanges. (Politiken 14/7 2007)

Verdensbanken støtter muren

'Verdensbanken finansierer Israel-Palæstina muren'. Det skriver Project Censored i sin årlige rapport over de 25 af de mest oversete nyheder 2005-2006 i amerikanske medier.

Det drejer sig om Verdensbankens rapport om økonomisk udvikling i Palæstina fra december 2004, som har fået minimal omtale i amerikanske medier. Rapporten undgår enhver diskussion om lovligheden af den israelske aprtheidmur, selvom Den Internationale Domstol i Haag i sommeren 2004 har kendt muren for ulovlig. Domstolen kræver både muren revet ned, samt at Israel betaler erstatning for de skader, byggeriet har påført palæstinenserne.

Verdensbanken foreslår i rapporten rammerne for et palæstinensisk frihandelsområde. 'Central i Verdensbankens forslag står konstruktionen af omfattende industrizoner, som skal finasieres af Verdensbanken og andre donorer og kontrolleret af den israelske besættelsesmagt', skriver Project Censored.

Industrizonerne skal bygges på palæstinensisk jord omkring muren, og Verdensbanken forventer, at zonerne vil blive grundlaget for en eksport-orienteret økonomisk udvikling.

Planen indebærer, at 'palæstinensere, som er fængslet af muren og frataget deres jord, kan blive sat til at arbejde for en lav løn' i industrizonerne.

Verdensbanken foreslår, at der bygges et system af militært bevogtede højteknologiske porte og tjekpoints langs muren. Tilsvarende skal der bygges et netværk af indhegnede veje og tunneler, som skal kanalisere palæstinensiske arbejdere ind i zonerne.

'I et forbedret, operativt miljø vil palæstinensiske entreprenører og udenlandske investorer søge efter godt servicerede industriområder med en understøttende infrastruktur. De vil også søge en velreguleret ramme med et minimum af´'regelsæt' og med klare procedurer for at drive forretning', hedder det i Verdenbankens rapport.

Et minimum af regler betyder ifølge Jamal Juma ingen fagforeninger, lav løn, dårlige arbejdsforhold og ringe beskyttelse af miljøet. Jamal Juma er koordinator i den palæstinensiske Stop-muren Kampagne.

'Israel vil helt sikkert profitere på disse industrizoner i udlandet, hvor varer, produceret i Palæstina, har mere favorable handelsbetinglser på det internationale marked', skriver Jamal Juma.

Jamal Juma slutter: "Ingen af disse forfærdelige realiteter for palæstinenserne er synlige i overskrifterne og i massemediernes tvetungede tale eller i det internationele diplomati, hvor ghettoiseringen bliver kaldt 'statsopbygning'"

Boganmeldelse:

Martin Krasnik: De Retfærdige. En islamisk stafet. Gyldendal, 2005.

"Hvordan er de islamister, som vi hører så meget om, og som mange har deres bestemte meninger om; hvem er de, hvad tænker de, hvad er deres ideologi, er de virkeligt terrorister, vil de fratage os demokratiet og indføre islam i Europa?"

For at søge svar på disse og endnu flere spørgsmål rejste Martin Krasnik ud for at møde dem i deres eget miljø og høre fra deres egen mund om deres religion og dens indvirkning på deres samfundssystem.

Mange læsere vil kende Krasnik fra hans tid som studievært på DR's Deadline og senere hans artikler i Weekendavisen.

Det var ikke uden skrupler, han tog af sted. Han er jøde, dog ikke praktiserende, men opvokset i og præget af jødisk kultur. Som regel svarer han, når han bliver spurgt om sin tro, at han ikke er religiøs. Men han vidste - og hans familie var nervøs ved at vide - at jødiske journalister var blevet forfulgt/dræbt i islamiske lande.

Men han følte, han måtte af sted for at finde ud af, om det virkeligt skal være "Vesten mod Islam" - kan vi med de forskellige kulturer dog ikke lære at leve sammen i fred, for vi er jo beboere på samme jord.

Hans ide var, at det skulle være "rigtige islamister", der skulle lede hans vej. Derfor blev det en stafet, hvor islamister sendte ham videre for at kontakte andre islamister, der var tættest på magten.

Han kom via en sheik, der midlertidigt boede i London (Hizbut-Tahir ville ikke tale med ham) til Iran, Libanon, Pakistan og Saudi Arabien.

Og hvad mødte han så? Fik han bekræftet sine fordomme, som han havde lige som de fleste danskere? Både ja og nej.

Det, der undrede mig mest i bogen, var nok den store åbenhed, hvormed praktisk talt alle mødte Krasnik. Og de par gange, han oplyste, at han var ud af en jødisk familie, blev han - selv hos Hizbollah! - mødt med et "Du er mere end velkommen! - vi muslimer anerkender de andre himmelske religioner! Jeg kan endda gifte mig med en jøde!" Kun en enkelt gang følte han, at han skulle kigge sig over skulderen.

Selvom han stillede dem meget nærgående spørgsmål både om deres samfundssystem, deres fundamentalistiske tro, deres hverdag og privatliv, så svarede de nogle få gange med floskler og citater, han ikke forstod - men de fleste tålmodigt, ærligt og venligt.

Overordnet set oplevede han, at islamister er lige så forskellige som vi andre er.

Han talte både med nogen, der slavisk følger koranens ord som uimodsigelige, og med nogen, der med et grin fortalte, at disse ord kunne og skulle fortolkes, og at de blev det endog meget pragmatisk!

Han mødte en, der forsvarede koranens bud om afhugning af tyvens hånd - det er forebyggende og afskrækkende, og så er det nærmest en operation, hvor en læge syer det pænt sammen(!). En anden forklarer, at "vores forbillede er imam Ali. Mens han var kalif, prøvede han på at få folk til at trække tilståelserne tilbage, for islam kræver, at man viser medlidenhed"! Og de må kun dømme folk, der tilstår deres brøde.

Krasnik besøger dem på deres kontorer, i deres TV-studier, i deres privathjem og bliver ved med at spørge og spørge - og mange gange får han som svar et modspørgsmål om vore vestlige samfundssystemer og familieliv.

Krasnik fortæller, hvor svært det er for ham hele tiden at skulle forsvare vores demokrati med alle dets fejl og mangler. Det beror jo på menneskenes frie valg. Det, han kaldte "åben, fri, politisk debat", kaldte de "demokratisk valg gennemsyret af propaganda, løgne og politisk pres". Over for Sharia (som ikke bare er straf, men også forsorg) satte de USA's dødsstraf og vestens "afskrækkende" atomvåben. Over for deres arrangerede ægteskaber og kvindeundertrykkelse satte de skilsmisser, selvmord, gravide teenagere, gamle der gemmes væk på plejehjem. Over for deres terror satte de kemiske våben, som USA gav til Saddam - og "hvad laver jeres soldater i Irak?"

Ikke to af dem, han møder, er enige om, hvad islam i grunden er. F.eks. omtaler flere hånligt de saudiske konger (der selv mener, de er de rette muslimer) som mordere, tyve og forrædere mod islam! Nogle forguder bin-Laden, andre hader ham. Nogle kalder angrebet på de to tårne for en utilgivelig forbrydelse, andre for et retfærdigt svar på USA's forbrydelser mod islamiske lande.

Men en grundlæggende forklaring går igen alle steder: "Islam er retfærdighed og kærlighed, omsorg for de svage".

Så er spørgsmålet jo, hvad man forstår ved retfærdighed!

Krasnik blev ikke omvendt til at tro, at islamisterne kan klare de dybe problemer, de muslimske lande står i. Men på mange områder - både på deres og på vores - blev rejsen en øjen-åbner for ham: lad os tale med dem.

Hans farvel til hans sidste vært var: "På en eller anden måde er det godt at have en ven, jeg er så uenig med". Værten svarer: " . . . en ven, der tror, han er så uenig med mig"!

Aase Bak-Nielsen

Denne Køkkenrulle er redigeret fra Århus. Næste nr står Ålborg-gruppen for.

Materiale sendes til Åse Bak-Nielsen inden 1. september 2007.